Analyse af AP Møller Fondens folkeskolemilliard

I forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen i 2013 donerede AP Møller Fonden en milliard kroner, den såkaldte folkeskolemilliard, som skulle gå til projekter, der kunne “styrke undervisningen i folkeskolen” og dermed bidrage til “den størst mulige effekt på elevernes læring og trivsel”, som der står på fondens hjemmeside. Der blev etableret en hjemmeside og et vurderingsudvalg, og fra 2014 har der været årlige ansøgninger og tildelinger. Fondens tildelinger har haft stor betydning for næsten hele landet, ikke mindst har de bidraget til at understøtte et bestemt sprog om skole og pædagogik.

I denne analyse vil jeg undersøge projekternes faglige struktur. Det drejer sig om 140 projekter, som i alt har fået tildelt ca. 565 mio kroner (+10 små projekter på under ½ mio. kr., som jeg ikke medtager i analysen). Ifølge AP Møller Fondens egen optælling skulle der være 157 projekter til ialt 621 mio kr, men jeg har altså umiddelbart kun kunne finde i alt 140+10.

Analysen viser, at der er en stærk lærings-ideologisk hældning i tildelingsstrukturen.

 

1. Metode

Jeg har klassificeret de individuelle projekter i en af følgende 5 kategorier, A-D + U, især ud fra projektbeskrivelserne på AP Møllers hjemmeside, men også ud fra hvad jeg ved om projekterne i øvrigt fra ansøgninger, evalueringer mm.. Her er de fem kategorier:

——————————–

Kategori A: 63 projekter

Projekter, hvis hovedfokus er direkte knyttet til skolereformens læringssyn, herunder læringsmålstyring, synlig læring og professionelle læringsfællesskaber, dvs. uden tegn på indhold, fag, pædagogik og formål.

Kategori B: 26 projekter

Projekter der inddrager enkelte andre ord, f.eks. nævnes ordet som fag, kreativitet eller lokalsamfund, men som ellers ligger helt i forlængelse af vokabular og ånd i kategori A, dvs. med vægt på læringsmålstyring etc..

Kategori C: 21 projekter

Her inddrages lidt flere ord, som har sin egen sproghorisont. Der kan f.eks. nævnes specifikke fag, men læringsbegrebet er stadig dominerende, og ånden er den samme som under kategorierne A og B.

Kategori D: 22 projekter

Her er projekter, som faktisk godt kunne have indgået i andre begrebsmæssige sammenhænge. De fremstår i en form for neutralt og almindeligt sprog, måske med enkelte kodeord som ”læring” eller “kompetencer”. Der er dog ingen modstand som sådan mod skolereformens lærings-vokabular, som derfor form en form for mere eller mindre tavs overhøjhed.

Kategori U: 8 projekter

”U” står for ”undtagelser”. Det kan f.eks. et skakprojekt, eller nogle få meget faglige projekter, der er helt uberørt af skolereformens sprog. Heller ikke her er der dog henvisninger til kritiske og dannelsesmæssige traditioner.

———————————-

Jeg har kun medtaget projekter, som har fået over ½ mio. kr. tildelt, hvilket er langt de fleste (det betyder som nævnt, at jeg har udeladt 10 små projekter). Alle tal – udover antallet af projekter – er løbende afrundede.

Der er ingen projekter, som direkte henviser til skolens formål eller til pædagogisk teori eller til pædagogisk historik mere bredt, dvs. til reformpædagogiske, folkelige eller oplysningspædagogiske traditioner. I den forstand kan man godt sige, at stort set alle projekter tilhører en og samme kategori, nemlig glemsomhedens. Men derfor kan der jo godt foregå udmærkede ting rundt omkring, især under D og U-kategorierne.

Nedenfor har jeg klassificeret alle de individuelle projekter. Efterfølgende har jeg talt det hele op – dvs. både de samlede bevillingsbeløb og antallet af projekter inden for de enkelte kategorier – i en sammenfattende tabel. Til sidst har jeg lavet en liste med de syv dyreste projekter samt en kort omtale og vurdering af vurderingsudvalgets medlemmer faglige hældning og forbindelser.

Jeg har kontrolleret min første klassifikation en ekstra gang, men der kan godt være nogle projekter, der skal indplaceres anderledes ved et evt. tredje gennemsyn, og der er jo også nogle gråzoner mellem kategorierne. Men tendensen er der ingen tvivl om.

Jeg vil understrege, at jeg jo ikke kender de projekter, som søgte om bevillinger, men som ikke fik dem. Måske er ingen blevet afvist? Måske ganske få? Måske er den struktur, jeg afdækker, lige så meget et resultat af ansøgningernes kommunale ideologi som af AP Møller Fondens prioriteringer? Jeg ved det ikke.

Fra et politologisk synspunkt er der nok snarere tale om, at kommuner, ministerier, forskning og fonde indgår i selvforstærkende sociale og begrebsmæssige processer, som over tid afsætter et bestemt begrebsligt og efterhånden tvingende pædagogisk mønster. Det er den proces, som Keld Skovmand i sin bog “Folkeskolen efter læringsmålstyringen?” har omtalt som skolereformens “spredningssystem”. Til dette system henregner han faktisk både AP Møller Fonden og kommunerne (Skovmand 2019, s.219). Denne konklusion forstærkes, når man ser på vurderingsudvalgets sammensætning og hjemmesidens generelle setup.

 

2. Liste over alle kategoriserede projekter

Man skal læse hver enkelt registrering på denne måde:

a) bevillingsmodtager, dvs. kommune mm..

b) bevilliget beløb i kroner

c) korte stikord om projektet

d) kategorisering A-D + U

e) evt. evalueringer, notater mm.

 

2014: 64 projekter

  1. Kerteminde, 2,5 mio: Fællessprog for læring samt målstyret læring, (A)
  2. Mariagerfjord, 0,5 mio: Samarbejde om læringsmål (LP-model), (A)
  3. Roskilde, 1,1 mio: Digitalisering og kortlægning af undervisningskompetencer, (C)
  4. Fåborg/Midtfyn, 0,9 mio: Aktionslæring og læringsmål, (A)
  5. Vesthimmerland: 1,2 mio. Digitalisering og læringsprocesser, (B)
  6. Fredensborg, 1,5 mio: Kompetenceudvikling af læringsvejledere, (B)
  7. Danmarks Lærerforening, 5 mio: Fagenes tilpasning til skolereformen, (B), Rambøll-evaluering: https://www.apmollerfonde.dk/media/3392/evaluering_dlf_endelig.pdf
  8. Gribskov, 3,8 mio: Læringsprocesser og læringsmål, (A)
  9. Esbjerg, 0,9 mio: Mål- og effektstyring for skoleledere og forvaltning, (A)
  10. Roskilde, 1,0 mio: Skoleledere og læringsudbytte, (A)
  11. Ishøj, 3 mio: Faglig vejledning og naturfag, (D)
  12. Herlev, 1 mio: Generel læringsmaksimering, (A)
  13. Næstved, 0,6 mio: Synlig læring, (A)
  14. Kommunernes Landsforening, 3 mio: Om at fremme skolereformen, (B)
  15. Rødovre, 4 mio: Synlig og målstyret læring, (A)
  16. Svendborg, 2,2 mio.: Idrætsundervisning, (U)
  17. Sønderborg, 3,9 mio.: Læringsspredning og refleksion, (B)
  18. Ballerup, Egedal og Furesø: Mentorer og IT-undervisning, (D)
  19. Horsens, 3,5 mio: PD-forløb for læring, (B)
  20. Holbæk og Odsherred, 4 mio: IT som redskab for læring og ledelse, (B)
  21. Skolelederforeningen, 2 mio kr: Supervision og feedback, (B), Projektbeskrivelse: https://ucc.dk/sites/default/files/projektansoegning.pdf
  22. Brønshøj, 2 mio: Nyt sprog for læring, (A)
  23. Morsø, 1,2 mio: Læringsmål og feedback og aktionslæring, (A)
  24. Frederikshavn, 2,4 mio: læringsmålstyring og ledelse, (A)
  25. Viborg, 3.5 mio.: kreativitet, animation og læringsprocesser, (D)
  26. Stevns, Køge og Faxe, 8.mio: Naturvidenskabsundervisning, (D)
  27. Nordfyn og Middelfart, 3.5 mio: Læringsfællesskaber og specialpædagogik, (C)
  28. Egedal, 2,5 mio: Læring og kompetenceudvikling, (B)
  29. Rudersdal, Gladsaxe, Lyngby og Gentofte, 7,0 mio: Læringsmål, data. synlig læring, (A), EVA-evaluering: https://www.apmollerfonde.dk/media/3350/evas-evaluering-af-alle-elever-skal-laere-at-laere-mere_endelig_041217.pdf
  30. Aarhus og Randers, 11,4 mio: Professionelle læringsfællesskaber, data, feedback (A), VIVE-evaluering: https://www.apmollerfonde.dk/media/3351/slutevaluering-af-projekt-professionelle-laeringsfaellesskaber-i-aarhus-__.pdf
  31. Skive, 0,9 mio: Læringsoptimering og video, (B)
  32. Aalborg Universitet, COP og 13 kommuner, 21 mio: Læring- og kompetenceudvikling (A), EVA-notat: https://www.apmollerfonde.dk/media/3367/evaluering_program-for-laeringsledelse.pdf
  33. Struer, 1 mio: Læring og læringsvejledere, (B)
  34. København og Frederiksberg, 14 mio: Læring, synlig læring og læringsmål (A), VIVE-evaluering: https://www.apmollerfonde.dk/media/3349/evaluering-af-projekt-laering-der-ses.pdf
  35. Helsingør, 12 mio: Innovation og kompetence, (C)
  36. Vejle, Silkeborg, Aarhus; 1,5: Læring, teknologi og innovation, (B)
  37. Odder, 1 mio.: Læringsmål og I-pads, (A)
  38. København og Silkeborg, 1,2 mio.: Matematik og overgang til gymnasiet, (U)
  39. Rebild Kommune, 1,1 mio: Læringsfestival om læringsmålstyring, (A)
  40. Roslev og Glyngøre, 0,5 mio: Målstyring undervisning, (A)
  41. Hvidovre, 2,9 mio: Relationskompetencer og læring, læringskoncept, (B)
  42. Slagelse (Antvorskov skole (Synlig Lærings-skole)), 1,4 mio: Teknologi og læring, (B)
  43. Langeland, 1,2 mio: Læringsmålstyret undervisning, (A)
  44. Odder, 0,9 mio: Kompetenceorienteret fagundervisning, (D)
  45. Otte nordjyske kommuner, 3 mio: Uddannelse af matematik-vejledere, (D)
  46. Varde, 0,9 mio: Evaluering og læring, (A)
  47. Danmarks Idrætsforbund, 5 mio: Læring, bevægelse og åbne skole, (C)
  48. Kalundborg, Odsherred og Holbæk, 5,3 mio: Opkvalificering af faglige vejledere, (D)
  49. København, 1,5 mio: Konsulenthus laver projekt om uddannelsesparathed og kommunikationsstrategi, (B)
  50. Lejre, 0,9 mio: Bevidsthed om læringsmål, (A)
  51. Esbjerg og Varde, 7 mio: STEM-fag og læringsudbytte, (C)
  52. Aarhus teater og seks folkeskoler, 2,2 mio: Drama, dansk og læringsrum, (D)
  53. Odense, 6,5 mio: Læringsmiljøer, inklusion og og kompetenceudvikling, (C)
  54. Vallensbæk, Glostrup og Brøndby, 6,2 mio: Læringsmålstyret læringskultur, (A)
  55. Ringsted, 1,3 mio: Ledelse og læring, (A)
  56. Aabenraa og Tønder, 1,5 mio: Tyskkundskaber og læringsmål, (D)
  57. Bornholm, 2,0 mio: Læringsmålstyret undervisning, (A)
  58. Dansk skoleskak, 3,7 mio: Skoleskak-lærere, (U)
  59. Halsnæs, 2,1 mio: Data og læring og teams, (A)
  60. Herning, Viborg og Holstebro, 5 mio: Kompetenceudvikling, blended learning og læringsmål, (A)
  61. Skive, 5 mio: Linjefagskompetence og faglige vejledere, (D)
  62. Nyborg, 3,5 mio: Elevcentreret ledelse og elevernes læring, (A)
  63. Ringsted, 2,1 mio: Forandringsprocesser i teams, (B)
  64. Lemvig, 0,8 mio: Teams, fag og skolereform, (B)

 

2015: 34 projekter

  1. Greve, 2,4 mio: Aktionslæring og læringsoptimering i forskellige fag, (B)
  2. Fredensborg, 0,8 mio: Digitalisering og læringsmålstyring, (A)
  3. Norddjurs og Skanderborg, 5,5 mio: Synlig læring og inklusion, (A)
  4. Vordingborg, 5.7 mio: Læringseffekt, progression og linjefagskompetence, (B)
  5. Sprogkonsortiet, 12,3 mio: Sprogdidaktik for flersprogede, (D), Brøndum & Fliess-evaluering: https://www.apmollerfonde.dk/media/3393/ap-moeller-fonden-tidligere-sprogstart-afsluttende-evaluering_-endelig.pdf
  6. Allerød, 2,1 mio: Læringsvejledere og målstyret læring, (A)
  7. KL og BUPL, 19,3 mio.: Læringsmål og skolepædagoger, (A)
  8. Fredensborg, 1,2 mio: Linjefag, dannelse og kompetenceudvikling, (U)
  9. Arken, 3,9 mio: Kreativ læring, (D)
  10. Science talenter, 2.3 mio: Talentvejleder-uddannelse, (C)
  11. Dansk Matematiklærerforening, 2.3 mio: Fælles Mål, matematik og IT, (C)
  12. Danske skoleelever, 4,7 mio: Konkrete værktøjer og læringsmotivation, (C)
  13. Rebild, Hjørring og Odder, 1,5 mio: Viviane Robinson, læringssamtaler og strategisk skoleudvikling, (A)
  14. Odense, 5 mio: Læring og skoleledelse, (A)
  15. Seks kommuner i trekantsområdet, 1,4 mio: Kreativitet, læring og innovation, (B)
  16. Sorø Kommune, 1.6 mio: Elevcentreret lærings- og ledelsespraksis, (A)
  17. Aabenraa, 5, mio: Sundhed og læring, (C)
  18. Danmarks Idrætsforbund, 4,9 mio: Folkeskolereform, kompetencer, læring, bevægelse, (C), Rambøll-evaluering: https://www.apmollerfonde.dk/media/3394/evaluering-af-krop-kompetencer-20-samlet-rapport_endelig.pdf
  19. Syddjurs, 6,1 mio: Professionelle læringsfællesskaber, (A)
  20. Næstved, 10,2: Synlig læring, (A)
  21. Thisted, Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Brønderslev, Aalborg, Frederikshavn, Morsø og Hjørring, 31. mio kr.: Kompetenceudvikling og læringsmålstyret undervisning, (B), Ansøgningsmaterialet: https://drive.google.com/file/d/19b8XfQr6jgICUH0O6Cdft9a79Jf7Cwui/view, EVA: Midtvejsevaluering, 2018: https://www.eva.dk/grundskole/kompetenceloeft-undervisningsfag
  22. Dragør, 1,7 mio.: Læringscentreret skoleudvikling, (A)
  23. Hjørring, Rebild, Brønderslev, Frederikshavn, Læsø og Jammerbugt Kommune, 10,2 mio: Læring og læringsfællesskaber, (A)
  24. Frederiksberg, 4,3 mio: Aktionslæring, nudging og kompetenceudvikling, (C)
  25. Albertslund, 2,1 mio: Aktionslæring, progression og læringsmål, (A)
  26. Mellervangskolen, 0,6 mio: Læring, kreativitet og højtydede teams, (B)
  27. København, 1,2 mio: Idræt og læringsmålstyret undervisning, (A)
  28. Roskilde, 3 mio: Blended Learning og læringsudbytte, (B)
  29. Grønnevang Skole, 0,9 mio: kompetenceudvikling, aktionslæring og og læringsløft, (A)
  30. Seksten kommuner/sangens hus, 7,3 mio: Sang, bevægelse og læring, (C)
  31. Herlev, 1 mio: Læringsfællesskaber og vejledning, (A)
  32. Dansk skoleskak, 2,1 mio: Skak og matematik-kompetencer (C)
  33. Guldborgsund og Lolland, 19 mio: Kompetenceudvikling, synlig læring og læringsfællesskaber, (A)
  34. Horsens, 2,8 mio: Kompetenceløft i undervisningsfag, (C)

 

2016: 17 projekter

  1. UC-Metropol, 3,2 mio: Kompetenceudvikling og naturfag, (D)
  2. UC-Lillebælt, 6,4 mio: Historieundervisning og læring, (C)
  3. Københavns Universitet og Aarhus Universitet, 3,5 mio.: Big Bang, naturfag, (U)
  4. København, Gribskov, Silkeborg og Vejen, 3,7 mio: Flipped learning og læring, (B)
  5. Randers, 4,4 mio.: Professionelle læringsfællesskaber, (A), (forlængelse af 2014-30)
  6. Halsnæs, 2,2 mio: Læringsplatforme, læring, feedback, (A)
  7. UC-Metropol, 2,2 mio: Dataledelse og læring, (A)
  8. Slagelse (Antvorskov skole, synlig lærings-skole), 2,0 mio: atabaseret læringsledelse, (A)
  9. UC-Metropol, 11,7 mio: Forskningsbaseret matematikindsats (D)
  10. Ærø Kommune, 2,1 mio: Ledelse af læringsprocesser, aktionslæring (D)
  11. Danmarks Lærerforening, 5,7 mio: Historie og naturfag, (U)
  12. Gentofte og Helsingør, 1,8 mio: Data og læring – knowmio, (A)
  13. København og Frederiksberg, 8,0 mio: Synlig læring (læring der ses 2) (se 2014-34), (A), VIVE-evaluering: https://www.apmollerfonde.dk/media/3349/evaluering-af-projekt-laering-der-ses.pdf
  14. Engineer the future, 5 mio: STEM-læring, (C)
  15. UC-Metropol, 3,2 mio: Prøve i naturvidenskabelige fag, (D)
  16. Odense Kommune, 2,8 mio: Musikundervisning, (D)
  17. Kolding Stadsarkiv, 1,5 mio: Læring, museum og historie, (D)

 

2017: 7 projekter

  1. Hvidovre, 2 mio: Relationer og læring, (A)
  2. Tårnby, 9 mio: Professionelle læringsfællesskaber, (A)
  3. København og Aalborg, 12 mio: Skolelederuddannelse i Oslo, (A)
  4. Varde, 0,8 mio: Databaseret læring, (A)
  5. Odsherred, 0,8 mio: Digital læring, (A)
  6. Ringsted, 0,6 mio: Elevcentreret ledelse, (A)
  7. Vejen, 1,8 mio: Professionelle læringsfællesskab og matematik, (C)

 

2018: 18 projekter

  1. Mellervangskolen i Aalborg, 0,7 mio: Innovativ læring, (B)
  2. Syddjurs, 4,5 mio: Professionelle læringsfællesskaber, (A)
  3. TEACH FIRST, 12 mio: Universitetsuddannede lærere, (D)
  4. KU og AU, 3,9 mio: Naturvidenskab, (forlængelse af 2016-3), (U)
  5. Silkeborg, 4,5 mio: Professionelle læringsfællesskaber, (A)
  6. UC-VIA, 1 mio: Sprogundervisning på Samsø, (C)
  7. Gladsaxe, 2,1 mio: Matematik og teknologi, (D)
  8. Rødovre, 3,7 mio: Læringsfællesskaber i fag, (C)
  9. Glostrup og Brøndby, 7,3 mio.: Læringsfællesskaber og læringseffekt, (A)
  10. Guldborgsund og Lolland, 20,5 mio: Læringsfællesskaber, (B)
  11. Høje Taastrup, 11. mio: Silicon valley-inspireret læringsskole, (A)
  12. Fredensborg og Solrød, 0,9 mio.: Ordblindevenlig didaktik og coaching, (D)
  13. Aarhus, 23,8 mio: Læringsfællesskaber/LOKE, (A)
  14. Herning, 4 mio: Sang, bevægelse og læring, (D)
  15. UC-Metropol, 1,2 mio: Klasseledelse og kammeratskabshjælp, (C)
  16. Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal, 12 mio: Synlig læring, (A)
  17. Aabenraa, Tønder og Sønderborg, 4 mio: Tyskkundskaber, (U)
  18. Vejle, Middelfat og Langeland, 13,7 mio: Professionelle læringsfællesskaber, (A)

 

3. Samlede tal

Jeg har samlet alle kategoriseringerne i nedenstående tabel:

Tabel: Kategorisering fordelt på årstal. Tallet før skråstregen angiver samlet beløb i mio kr. Tallet efter skråstregen angiver antallet af projekter.

        Kategori

Årstal

A B C D U Samlet
2014 91 / 28 35 / 17 36 / 6 34 / 10 7/ 3 203 / 64
2015 87 / 16 44 / 6 35 / 9 16 / 2 1 / 1 183 / 34
2016 21 / 6 4 / 1 11/ 2 24 / 6 9 / 2 69 /  17
2017 26 / 6 0 / 0 2 / 1 0 / 0 0 / 0 28 / 7
2018 74 /7 21 / 2 6 / 3 19 / 4 8 / 2 128 / 18
Samlet 299 / 63
104 / 26 90 / 21 93/ 22
25 / 8
565 / 140

Her kan man se, at hovedparten af projekterne – 89 ud af 140 – tilhører A- eller B-kategorien, og man skal huske på, at også D- og især C-kategoriserede projekter er underlagt skolereformens læringssyn. Man kan også se, at der er givet klart flest bevillinger til den allermest radikaliserede A-kategori, nemlig 299 ud af 565 mio.

Igen: man skal huske på, at A-D alle er reformaffirmative, og at der ikke er nogle projekter, der står en bredere og decideret pædagogisk tilgang til skolen, f.eks. er skolens formål så vidt jeg kan se, slet ikke nævnt. Det er skoletraditionen – dvs. dens oplysningsfilosofiske, dens reformpædagogiske og dens grundtvigske rødder og sammenhæng – heller ikke.

 

4. De syv største projekter

De syv største projekter er alle A/B og især A-projekter:

  1. Thisted, Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Brønderslev, Aalborg, Frederikshavn, Morsø og Hjørring, 31 mio: Læringsmålstyret undervisning (B)
  2. Aarhus, 23,8 mio: læringsfællesskaber/LOKE (A)
  3. Aalborg universitet og 13 kommuner, 21 mio: Læring- og kompetenceudvikling (A)
  4. Guldborgsund og Lolland, 20,5 mio (faktisk x 2 i hhv 2015 og 2018): Læringsfællesskaber (A/B)
  5. KL og BUPL, 19,3 mio: Læringsmål og skolepædagoger (A)
  6. København og Frederiksberg, 14 mio: Synlig læring (A)
  7. Vejle, Middelfat og Langeland, 13,7 mio: Læringsfællesskaber (A)

 

5. Hvem vurderer projekterne?

Der sidder pt følgende syv personer i vurderingsudvalget:

Per B. Christensen: tidligere skoledirektør fra Næstved kommune. Meget glad for John Hattie, hvilket præger det pædagogiske arbejde i Næstved (se projekterne 2014-13 og 2015-20).

Thomas Nordahl, Norsk skoleforsker, som er helt på den læringsideologiske vogn. Er meget glad for Luhmann og John Hattie.

Katja Munch Thorsen: Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. EVA har bidraget til AP Møllerfondens hjemmeside med en centralt placeret hyldest-rapport til læringsideologien. Rapporten har meget smalle og læringsideologiske referencer (se https://www.apmollerfonde.dk/nyheder/erfaringer-samlet-i-ny-rapport/). Så EVA er bestemt ikke en neutral aktør i denne sammenhæng.

Henrik Tvarnøe: Direktør i AP Møller-fonden. Har mig bekendt ingen kendskab til den pædagogiske kritik.

Pernille Wessel: Skoleleder. Ikke så fremtrædende.

Signe Tjerrild: Var tidligere på Antorinis mønsterskole i Brønshøj. Er nu konsulent i Københavns kommune, som selv har modtaget store John Hattie-inspirerede donationer. Ikke så fremtrædende.

Jesper Strandskov: Professor, ansat ved ”marketing og management” ved SDU. Rent økonomisk-teknologisk syn på uddannelse. Hans seneste publikationer handler om svine-industrien.

Derudover er det relevant at nævne, at den indflydelsesrige professor i pædagogik, Luhmannianeren Jens Rasmussen, sad i udvalget fra start og indtil for nylig. Han er fagligt meget tæt på endnu en luhmannieret Hattie-fan, nemlig Lars Qvortrup, der faktisk selv modtog en af de største donationer, og som har arbejdet tæt sammen med Thomas Nordahl, der altså stadig sidder i vurderingsudvalget

Der er med andre ord bestemte versioner af John Hattie og Niklas Luhmann all over the place i vurderingsudvalgets horisont.

Konklusionen er, at AP Møller indgår som en central del af læringsideologiens spredningsmekanisme og dermed er en integreret del af det, jeg i flere bøger har undersøgt under overskriften “Danmark Pædagogiske Oligarki (DPO)”.

 

Referencer:

Liste over alle AP Møller-projekterne: https://www.apmollerfonde.dk/folkeskolen/projekter

Alle oplysninger har jeg hentet på AP Møller fondens hjemmeside: https://www.apmollerfonde.dk/folkeskolen/

AP Møller-notat med fremhævelse af særlige projekter: https://www.apmollerfonde.dk/media/3477/17594-skoleudvikling_final_links.pdfd

Link til et tidligere kritisk indlæg fra d. 22. august. Her der flere links til diverse indlæg af bl.a. Erik Schmidt, Stefan Hermann, Alexander von Oettingen, Simon Malkenes og Henrik Tvarnø: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10157430658359481&id=837549480

Markus Bernsen: “En tvivlsom gave”, journalistisk dækning i Weekendavisen, d. 4. oktober 2019.https://www.weekendavisen.dk/2019-40/samfund/en-tvivlsom-gave

2 thoughts on “Analyse af AP Møller Fondens folkeskolemilliard

  1. Tusind tak Thomas ! Jeg har gjort samme iagttagelser og drøftede pædagogikkens aktuelle elendighed med min gamle mentor Frits Hedegaard Eriksen fra Skive Seminarium for små 4 måneder siden. Erindrer jeg i samtalen sagde:” … og tag nu Jens Rasmussen. Det er gået ham som det gik Amdy Petersen fra Tvind. Begge er gået fra stærk ideologisk kritisk teori til nu at bekende sig til de kræfter de tidligere tog skarpt afstand fra og Jens er sunket så dybt, så han nu sidder og fordeler penge for kapitalisterne i A.P.Møller skolefond”. Det er et morads og vi må håbe den nye socialdemokratiske regering tager situationen alvorlig og bestræber sig på mere stat og mindre private fondsmidler, så vi igen kan få noget fri forskning i Danmark. Dybest set er det da ulækkert som man oplever højt uddannede gå og prostituere sig for at behage fonde og bevillingsgivere. Som amerikanerne siger: There is no free meal !
    Din metode med at tælle op er god og er vel inspireret fra Keld Skovmand og dejligt at den anede mistanke derved bliver substantiel og konkret. Man kan sige at metoden gør din viden til noget så fint som evidensbaseret for nu at bruge samme ironi som du selv bruger i titlen til din seneste bog: FAQ. Bedste hilsener Morten

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.