På Københavns Universitet har dekanatet for det Humanistiske Fakultet opslået en stilling som “prodekan” for noget, som kaldes for ”forskning og impact”. Handler det om videnskab? Overhovedet ikke. Der er ingen sans for videnskabens egenart, funktion og historie. Handler det om ”impact”? I høj grad. Her er et par eksempler på de skrækkelige pludderord:
”Udmøntning af KU’s strategi”, ”fakultetets strategiske indsatser”, ”tæt ledelsesteam”, ”sikre synergier”, ”fortsat fremdrift”, ”kontinuerlig udvikling og implementering af mål- og handleplaner”, ”eksterne midler”, ”impact, innovation og entreprenørskab”, ”integration af forskning og uddannelse”, ”at samle fakultetets strategiske indsatser inden for digitalisering, data science og digital humaniora”, ”tværgående strategiske initiativer, f.eks. inden for klima, bæredygtighed og grøn omstilling”.
Det er 00’ernes videnspolitik på speed.
Og når fakultetet så har ansat sådan en konsulentteknokrat, så mener det, at man har en person, som kan ”sikre fakultetet en klar og stærk stemme i den forskningspolitiske debat om humanioras samfundsmæssige betydning”. Hvilken ”stemme”!
Ordet ”videnskab” forekommer ikke. Ordet ”dannelse” gør heller ikke, og heller ikke ordene ”sandhed” eller ”kultur” eller ”forskningsfrihed”. Derimod står der ”samarbejde” hele 10 gange. Den nye impact-dekan skal give sin impact-ideologi impact over hele kommunikationsfladen. Denne ideologi vil knuse humanioras ”stemmer”, som nu kun kan henholde sig til nogle få ord i universitetets helt overordnede værdisæt, som er totalt fraværende i det aktuelle stillingsopslag.
Ordet ”forskning” optræder flere gange, men forskning er i denne sammenhæng det modsatte af ”videnskab”. ”Forskning” er i disse tider noget, man skal undgå, hvis man er glad for ”videnskab”. Videnskab handler om kundskab, sandhed og fordybelse. Forskning handler om impact.
Den nye impact-dekan skal arbejde under humanioras overdekan, Jesper Kallestrup. Det var ham, som lavede en såkaldt ”målplan” for humanioras fag, som de studerende på hans fakultet kritiserede og endda aktionerede imod, fordi de ville forsvare deres faglighed og pædagogiske selvstændighed. I denne målplan kunne man også læse om fakultetets trøstesløse ideologi, som den nye impact-dekan nu skal udbrede. Det er også på hans fakultet, hvor den identitetspolitiske ideologi er gået helt grassat.
Og over vandene svæver universitetets rektor, som er helt fortabt i den nye identitetspolitiske og klimapolitiske datalogi. Måske er stillingsopslagets kombinerede interesse for ”digital humaniora” og ”klima” en slags rektoral begivenhed? Det hele er forbundet med det læringsideologiske oprør med pædagogik, dvs. med humaniora, som fandt sted i 2000’erne, og som efter 2013 blev forstærket af centrum-venstre.
Der er penge og konsulenter nok i København. Fakultetet kalder det ”fremdrift”. Til gengæld er der ingen inter-esse.
Links:
Link til stillingsopslag som ”prodekan for forskning og impact”: https://jobportal.ku.dk/administrative-og-forskningsunderstoettende-stillinger/ledelse/?show=151273
Om aktionen mod det humanistiske fakultets ”målplan”/strategi: Se kapitel 18 i dette link: http://www.thomasaastruproemer.dk/facebook-drys-66-november-2019.html
Om KU’s samlede strategi: https://om.ku.dk/strategi2023/
PS: Her er stillingsopslagets indledning: ”Du vil sammen med dekanen, prodekanen for uddannelse og fakultetsdirektøren udgøre fakultetsledelsen – dekanatet. Sammen med institutledelserne har dekanatet ansvaret for udmøntningen af såvel KU’s strategi 2023 som fakultetets strategiske indsatser. Det er derfor afgørende, at du kan se dig selv indgå i et tæt ledelsesteam, der med udgangspunkt i egne ansvarsområder og opgaveløsning tænker og agerer på tværs for at sikre synergier og fortsat fremdrift. Et væsentligt element heri er under inddragelse af fakultetets medarbejdere og studerende at arbejde for kontinuerlig udvikling og implementering af mål- og handleplaner på områderne forskning, impact og eksternt samarbejde.”