A. En stærk stat, der er passiv
Hvad er en god stat? Det er en stærk stat, der er passiv.
Hvorfor stærk? Jo, fordi man ellers ikke kan fastholde og beskytte borgerlige rettigheder som f.eks. ytringsfrihed, ejendomsret etc.
Hvorfor passiv? Jo, fordi staten ellers vil overtage og regulere alting og dermed undergrave de rettigheder og den frihed, som den egentlig er sat i verden for at beskytte.
Hvordan opnås passivitet? Passivitet etableres ved at omgive og gennemtrænge staten med fri ånd, fællesskab, dannelse og virkelyst, så staten ikke kan eller vil instrumentalisere og regulere alting, og så borgerne kan yde veldoseret modstand på rette tid og sted.
Med en stærk og passiv stat får vi tvang som middel til frihed. Altså ægte pædagogik i et oplyst demokrati.
B. En svag stat, der er aktiv
Hvilken stat er vi ved at få? Vi er ved at få det modsatte, altså en svag stat, der er aktiv.
Hvad sker der så? Så får vi instrumentalisme og detailregulering over det hele, og staten – eller rettere: ”den statslige organisation” eller ligefrem den “organiserende organisation” og dens overlevelse – bliver et mål i sig selv. Så får vi tvang, der bruger friheden som middel. Altså en kæntret pædagogik.i et teknokratisk styre.
C. Et kunstværk
En stærk men passiv stat. Det er kunsten. Det er en kunst – et kunstværk. Det er pædagogikkens betingelse og dens resultat.