Mens jeg sidder her i en helt ”unormaliseret” aftentime og retter lidt kommaer i min næste bog, sker der det ene og det andet på min nye smartphone. Pludselig begynder den at bippe og brumme. Hvad mon det kan være? Der sker vist noget interessant på min facebook-væg! Der foregår noget ovre i en ny facebook-gruppe, som blev dannet for en måned siden. Gruppen hedder: ”Vi Der IKKE Er Imod Folkeskolereformen”. Læseren undrer sig måske over alle versalerne, men sådan hedder den altså. Initiativtageren er Christina Aaling Wollf, som er viceskoleleder på Østerhøjskolen i Ballerup med både diplom og master i en blanding af ledelse, innovation og coaching, hvis ellers man kan stole på Google. Jeg tror, det sådan cirka er skolereforms-segmentet, men det er måske lidt fordomsfuldt?
Nå, men jeg har selvfølgelig meldt mig til Wollfs gruppe for at få noget information om, hvilke begrundelser for skolereformens kvaliteter, der huserer rundt omkring. For det er jo rigtig, som Aaling Wollf skriver, at der findes mange meget aktive facebook-grupper, hvor kritikken flyver lavt over Limfjordens vande. Der må også være et sted for en mere positivt orienteret kritik/drøftelse. God ide.
Ja ja, men hvad så? Jo, der sker så det, at Brian Degn Mårtensson, der er seminarielærer, forfatter og blogger på folkeskolen.dk, lægger en opdatering på den skolereformpositive facebook-væg med en opfordring om at støtte den verserende underskriftsindsamling til fordel for Erik Schmidt. Mårtensson tror måske, at kendskab til initiativet også er noget for dem, der støtter folkeskolereformen. Han tror nok, at alle danske lærere og skoleledere går ind for ytrings- og åndsfrihed, og at der derfor måske er nogle, der gerne vil vide noget om underskriftsindsamlingen. Mårtensson skriver, af samme grund formoder jeg, heller intet kritisk om skolereformen i ledsagerteksten til sin opfordring, selvom han jo nok har lyst.
Men det – finder han hurtigt ud af – var nok en fejl at tro det, altså det der med, at ytringsfrihed og åndsfrihed skulle have almen interesse. I al fald får han læst og påskrevet af både Christina Aaling Wollf og af en anden skoleleder, nemlig Peter Haldor Hansen, som er leder for vist nok op til flere skoler i Odsherred Kommune. Wollf skriver decideret et selvstændigt opslag, hvor hun fortæller, at ”underskriftsindsamlinger ikke er en del af formålet” med facebook-gruppen, og så ved man jo det, selvom det faktisk ikke var til at vide, fordi der i “formålet” slet ikke står noget om underskriftsindsamlinger eller noget, der bare ligner. Mårtensson bliver da også noget paf. Mon man må lægge en underskriftindsamling ud, hvor man opfordrer til at støtte skolereformens målstyringsideologi? jo, det må man jo nok godt er mit bud.
Hr. Hansen fra Odsherred skriver for sin del, at Mårtensson er ”populistisk”, fordi man ikke kan tale om ånds- og ytringsfrihed på baggrund af enkeltsager – og Schmidt-sagen er jo blot er en “enkeltsag” – og så ved man ved jo heller aldrig, hvad der er sket i selve sagen. Der er så nogle behjertede læsere, der poster et par undersøgelser, der fortæller om, at både offentlig ansatte i almindelighed og fynske skolelærere i særdeleshed ikke har så meget talelyst, som de burde for tiden, men det svarer Hansen ikke på. Desuden, og her springer jeg lige til et selvstændigt afsnit og kursiverer lidt, for nu kommer min allervigtigste pointe:
Det er på alle måder, fagligt, filosofisk og demokratisk stærkt kritisabelt at hævde, at diskussioner af enkeltsagers almene perspektiver skulle være det samme som populisme? At forbinde det enkelte med det almene er tværtimod kendetegnet for en god, fælles og kritisk undersøgelse – det er dømmekraftens metode. Det er en dyd i enhver kulturel og pædagogisk sammenhæng – og dét er et filosofisk faktum.
Hansen forveksler to betydninger af “populisme”. Når man bruger begrebet som skældsord, markerer populismestemplet en kritik af, at en persons holdninger tager form efter, hvad han tror kan give opbakning, men hvor opbakningens begrundelser er ligegyldige. Det er en higen efter “pop-ularitet”. Det er “pop”. Underskriftsindsamlingen er det modsatte af populisme i denne forstand, fordi der ikke findes forsøg på at tale nogen efter munden. Indsamlingen er udtryk for en kritisk åbenhjertighed, når det er bedst. Det er åndsfrihed og dømmekraft i arbejde.
Men populisme kan jo også referere til folkelige initiativer og vækkelser, og i den forstand har Hansen ret. Indsamlingen er folkelig, pop-ular, popuslitisk (som i det engelske “people”)., ja, endda demo-kratisk. I den betydning er populismen altruistisk og fællesskabsorienteret, altså det modsatte af den første betydning. Men hvis begrebet skal forstås på denne anden måde, kan man ikke bruge det som et skældsord, eftersom dansk åndsfrihed netop er grundlagt på dén form for folkelighed/populisme. Så kan man kun rose folk for at være populistiske, fordi det svarer til at rose dem for at være folkelige, hvilket er en dyd, eftersom vi jo er på en “folke”-skole. Det er logik. Det er også i denne sidstnævnte betydning, at ovenstående bestemmelse af dømmekraften befinder sig.
Hansen, og dermed Odsherreds skoleledelse, er altså helt ude i hampen med sit usympatiske og forkerte synspunkt. Ja, han bekræfter med sine sætninger faktisk hele det problem, som han ikke mener er der – hvorved hans indlæg får et komisk og tragisk islæt, og hvorved Mårtenssons opslag får sin egen aktivistiske pointe, fordi det bragte Hansens sølle begreber frem i lyset til kritisk bedømmelse.
Nå, men hvad kan man lære af det? Jeg har lært to ting, som muligvis er forkerte, men som kan fungere som en form for ledetråd, indtil andet er bevist:
1. Skolereformen støttes primært af en gruppe særligt instrumentelt tænkende skoleledere, hvilket jo også bekræftes af, at foreningens to formænd, Anders Balle og Claus Hjortdal er helt klatøjede af begejstring
2. Disse ledere opfordrer ikke blot til almindelig konstruktiv kritik, men opfatter det mindste frie spjæt/seriøse offentlige prøvning af enkeltsagers principielle problemstilling som populisme og utidig kritik.
3. Deraf følger: De er imod åndsfrihed – måske ikke i ord (de bruger det sjældent), men i gerning, og det er langt værre.
Der er naturligvis undtagelser, f.eks. Morten May og Jens Raahauge, men de har jo forladt Folkeskolen, så det forstærker blot hypotesens kraft.
Ruller man ned over facebook-gruppens hjemmeside bekræftes denne platte ja-hat tilgang. Man kan se, at en ”ja-hat” ikke engang betyder, at man nok er generel tilhænger af reformen, men alligevel er i stand til og interesseret i at drøfte reformens aspekter frit og selvstændigt. Ja-hatten betyder simpelthen bare ukritisk begejstring. Hansen og Wollf er derfor ligeså hellige som Mohammed Bibi i Agedrup – og det er derfor, at de opfatter kritik af Bibis uhyrligheder som ”populisme”.
De to facebook-tråde (som desværre er slettet af Christina Aalling Wolff):
https://www.facebook.com/groups/257244787799882/permalink/276430732547954/
https://www.facebook.com/groups/257244787799882/permalink/276565095867851/
Her er et link til selve gruppen:
https://www.facebook.com/groups/257244787799882/
Og her et link til Aalling Wulffs programerklæring i Politiken:
http://politiken.dk/debat/ECE2354342/del-ud-af-folkeskolens-gode-historier/
Desværre er facebook-trådene blevet fjernet, du kan vel ikke tilfældigvis poste screenshoots eller på anden måde gøre dem tilgængelige?
Tobias@ Desværre ikke – men det vil jeg gøre en anden gang, jeg linker til facebook.
Før Christina Aalling Wolff bortcensurerede hele debatten, fik jeg gemt lidt af den på min pc. Det kommer her:
Beskrivelse af gruppens formål (af Christina Aalling Wolff):
”Velkommen i gruppen her. Dejligt at du vil være med, og måske ligefrem bidrage til gruppen med gode og positive fra folkeskolen. Navnet “Vi Der IKKE Er Imod folkeskolereformen”, var tænkt som et ordspil og netop dette navn blev valgt, da der syntes at bliver oprettet mange grupper og fora, samt ensidige debatoplæg, alle med det ene formål at være “IMOD”. Og hvem får energi af at være “IMOD”? Siden da er gruppen under udvikling, kig selv med i de mange opslag, og endnu en gang Velkommen;-)”
Mit opslag:
” Over 1000 borgere har nu skrevet under på opfordringen til at tilbagekalde den tjenstlige advarsel til lærer Erik Schmidt.
Vores fælles skole står midt i en masse omvæltninger af organisatorisk og pædagogisk karakter, hvilket selvfølgelig nødvendiggør en saglig og kritisk dialog om praksis. Erik gjorde i den forbindelse sin pligt som lærer og udtrykte loyalt, hvad han som fagmand så – i håbet om at hans elskede skole kunne opretholde en høj kvalitet i disse ellers så svære tider. Odense Kommune svarede prompte igen med en tjenstlig advarsel for “negative holdninger”. Er det ikke absurd? Jo, men sådan er det desværre! Det værste er, at Erik er en nationalt dybt respekteret lærer, og på mange måder er en af folkeskolens grand old men. Med mindre Odense Kommune trækker advarslen tilbage og giver Erik og lærerstanden en uforbeholden undskyldning, kan man frygte, at kritik, loyalitet og ansvar får meget svære kår fremadrettet. Vi får kun en god skole, hvis lærerne tager ansvar for den, og med liv og sjæl engagerer sig i den.
De aktionerende borgere tager derfor ansvar for deres land, deres kultur og deres demokrati. De værner om alt det værdifulde, generation efter generation har skabt. De tror på, at både ord og handling nytter noget. De siger “ja” til virkeligheden og vores samtale om den, “ja” til kulturen, “ja” til friheden, “ja” til hinanden som myndige borgere. De er de virkelige ja-sigere.
Hvis du gerne vil være med til at sige “ja”, være konstruktiv og løfte folkeskolen, så skriv under her: http://www.skrivunder.net/traek_erik_schmidts_advarsel_tilbage”
Christinas opslag om mit opslag:
”Kære Brian Degn Mårtensson. Du har tidligere erklæret dig nysgerrig ift denne gruppe og dens indhold, som jeg på nuværende tidspunkt tænker at du må have orienteret dig godt i. Underskrift indsamlinger er ikke en del af formålet. Venlig hilsen Christina#
Mit første svar:
”Tak for endnu en velkomst. Jeg er meget nysgerrig og lærer en hel masse! Jeg skal beklage, at jeg ikke var klar over, at en underskriftsindsamling til fordel for lærernes ytringsfrihed ikke passer ind under gruppens formål. Alligevel vil jeg alle mulige andre steder forsvare samtlige gruppemedlemmers ret til ytre sig frit – både positivt og kritisk.”
Mit andet svar:
”Kære Christina Aalling Wolff: Jeg har lige læst dit udsagn igen, og jeg forstår det faktisk ikke helt. Jeg bringer et indlæg om at sige ja til hinanden, kulturen og friheden, og bringer herunder et link til en underskriftsindsamling for lærernes ytringsfrihed (som vel kun kan være en positiv agenda), Jeg er hermed FOR noget, og det er du IMOD???? Jeg vil så gerne forstå logikken, men jeg kan ikke. Vil du hjælpe? Det er ikke for at være kværulant eller noget i den dur – det er ene og alene et respektfuldt forsøg på at forstå argumentet. Jeg nægter at tro på, at medlemmerne i denne gruppe skal være imod lærernes ytringsfrihed.”
Herefter opfordrer Christina mig til at slette indlægget (original tekst mangler, idet hun har slettet indlægget).
Jeg svarer hende, at jeg ikke moralsk kan forsvare at bortcensurere et opslag om ytringsfrihed (original tekst mangler, idet hun har slettet indlægget).
Herefter sletter Christina det hele – også mit oprindelige opslag om ytringsfrihed for Loke såvel som for Thor.
Bemærk venligst, hvorledes hele seancen udstiller problemet i den form for positiv psykologi, som den gode Christina Aalling Wolff vist har været på kursus i.
Mvh Brian Degn Mårtensson
Vi, der sammen engagerer os i skolen, må hjælpe hinanden på kryds og tværs. Jeg har pr mail modtaget følgende fra skoleleder Peter Haldor Hansen (han beder mig om at hjælpe med upload pga tekniske problemer med browseren):
“Jeg vover mig lige ind i løvens hule…
Som det fremgår, så førte jeg mandag en debat med Brian Degn Mårtensson. Jeg kan se, at flere af de personer, der har kommenteret dette indlæg, er klar over dette. Jeg skal, for at rette evt. misforståelser, gøre opmærksom på, at jeg ikke har bedt nogen om at fjerne de indlæg, som jeg var en del af. Jeg har dem heller ikke liggende i kopi, for så havde jeg gerne lagt dem ind her. Selv om jeg iflg. Thomas Aastrup Rømer udtrykker mig ”usympatisk, forkert og sølle”.
Det er ganske korrekt, som Thomas Aastrup Rømer skriver, at jeg ikke svarede på Brians links. Det havde den simple årsag, at jeg ikke fik dem læst i går aftes. Da jeg af – nu indlysende – årsager ikke kunne genfinde dem på Facebooktråden blev det endnu sværere at kommentere på dem.
Jeg har dog benyttet lejligheden til at finde nogle artikler om emnet på nettet, og jeg mener at kunne huske, at en af de artikler, som Brian linkede til, var en FTF-undersøgelse, der viste, at 50% af de adspurgte offentligt ansatte, ikke turde ytre sig offentligt omkring kritisable forhold på deres arbejdsplads. Jeg har ikke nærmere kendskab til hverken undersøgelse eller metode, men hvis artiklen rent faktisk er dækkende for undersøgelsen og denne er valid, så vil jeg meget gerne medgive, at der er et problem.
Nu var det så bare en statistik over egentlige tjenstlige sanktioner jeg efterlyste. Jeg mener nemlig at folks frygt for repressalier ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at de rent faktisk ville modtage en advarsel i en given situation.
I forhold til den konkrete sag vedr. Odense Kommune, så skrev jeg, at jeg ikke ønskede at tage stilling for og imod, da jeg ikke havde internt kendskab til sagen – og man skal passe på med generaliseringer ud fra enkeltsager.
At Brian og Thomas Aastrup Rømer så kan have ret i, at enkeltsager kan være med til at starte en debat omkring et givent emne – og at der kan være grunde til at forsvare et andet menneske, som man mener, der er begået uret imod, det synes jeg er en anden sag. Men at starte en underskriftindsamling i forhold til en tjenstlig sag, hvor man i sagens natur ikke kan have alle informationer, det finder jeg besynderligt.
Og så vil jeg gerne benytte lejligheden til endnu engang at plædere for en ordentlig tone – også på nettet. Lad mig starte med at gøre det klart, at jeg synes, at en så gennemgribende forandring som folkeskolereformen lægger op til, er en helt naturlig og nødvendig del af både demokratiske og pædagogiske diskussioner på lærerværelset såvel som uden for lærerværelset.
Gennem diverse debatter – særligt på Facebook – har jeg dog konstateret, at debatklimaet ofte er ganske forfærdeligt. Der bliver i den grad gået efter manden og ikke efter bolden. Jeg har flere gange konstateret, at debattører, som man er uenig i får påklæbet ubehagelige etiketter. Denne tråd er ingen undtagelse. Medlemmerne af Facebookgruppen ”Vi der IKKE er imod folkeskolereformen” bliver omtalt som ”gak, gak” og som medlemmer af en sekt.
Og jeg har desværre måtte konstatere, at nogle af de ubehagelige udtalelser om andre personer kommer fra lærere, der har et stort medansvar for at danne vores børn. Jeg synes, at det er dybt problematisk, hvis lærerne mener, at det er sådan man skal debattere.
Jeg mener, at man skal drøfte de generelle forhold og lade være med at håne og latterliggøre andre for deres holdninger.
Styringsparadigmerne, som også var en del af gårsdagens debat, kan jeg debattere i lang tid – det er dog ikke mit ærinde lige nu. Jeg vil blot endnu engang anmode om, at man debatterer i en ordentlig tone og går efter indholdet. En grim tone kunne få nogle til at afholde sig fra at sige deres mening, hvilket ingen er tjent med.”
Jeg synes også, man skal holde en ordentlig tone i debatten, men jeg har forståelse for dem, der snubler af og til, fordi de oplever, at være blevet mishandlet i virkeligheden.
Hej Brian!
Tak for dit initiativ til en underskriftindsamling til fordel for åndelige frihed, således at en lærer for fremtiden ikke skal holde sig tilbage for at at udtale sig ud fra sin egen overbevisning omkring skoleforhold af frygt for en tilfældig skoleleders forgodtbefindende og dennes ledtog med sin kommunalbestyrelse.
Der er tale om begrebsforvirring, hvis nogle skulle komme i tanke om, at der her skulle være en form for populisme, da man netop tager et sandfærdigt eksempel frem fra det virkelige liv for at fremme forståelsen af en sag, hvor det var magtpåliggende for en lærer at ytre sig. En frihed, vi alle har ret til.Vi har desuden alle pligt til at kæmpe for, at alle har ret til at udtrykke som frie og myndige borgere.
Skolereformen har måske visse positive sider; for det er da udmærket at tilbyde elever motion og lektiehjælp mm, men den har en væsentlig og altdominerende skyggeside, og det er den sag, som Schmidt- eksemplet drejer sig om. Dette eksempel fremmer kun forståelsen for, hvad der er på færde.
Ps: Dit link til underskriftindsamlingen virker først, når man sletter det enlige anførselsteg til sidst i linket.
Mvh Inger
Kære Inger
Tak for din kommentar. Jeg vil blot lige præcisere, at det ikke er mig, der har taget initiativ til selve underskiftsindsamlingen – den er sat i gang af en gruppe fynske lærere. Jeg støtter den med alt, hvad jeg har i mig, for det er som sagt helt afgørende, at vores lærere kan ytre sig frit til gavn for skolen og samfundet..
Mange tak for bemærkningen om linket. Et mere virksomt et følger her: http://www.skrivunder.net/traek_erik_schmidts_advarsel_tilbage