(Litteraturliste opdateret, august 2026)
I marts 2024 blev jeg opmærksom på et nyt initiativ, Center for Karakterdannelse, som lød spændende, og som jeg derfor ret hurtigt kom i kontakt med. Centrets hjemmeside kan tilgås her: https://www.karakterdannelse.dk/
I løbet af samme forår blev initiativet kritiseret. I min optik lød kritikken til at være uberettiget, så jeg kastede mig ud i en række nærmere undersøgelser af både kritik og center.
Nedenfor kan man tilgå disse undersøgelser, som bekræftede min første fornemmelse: Jo mere jeg undersøgte sagen, desto mere positiv blev jeg.
Foreløbig har jeg skrevet elleve indlæg, hvoraf de fleste har været offentliggjort i forskellige medier og sammenhænge. Jeg har lige kørt teksterne over en ekstra gang i dagens anledning. Til sidst i, et afsnit 12, samler jeg løbende yderligere relevant materiale om emnet.
Teksterne er ordnet kronologisk, så man kan følge udviklingen i min forståelse af situationen:
- Den 27. marts 2024: Center for karakterdannelse, første iagttagelse
- Den 22. maj: Center for karakterdannelse, anden iagttagelse
- Den 1. juli: Center for Karakterdannelse – nogle svar til Lærke Grandjeans ”åbne brev”
- Den 2. juli: To aftikler til Center for Karakterdannelse
- Den 3. juli: Demokrati og karakterdannelse
- Den 4. juli: Gert Biesta og karakterdannelse
- Den 6. juli: Center for Karakterdannelses sans for pædagogikkens balancer
- Oktober-november 2024: Diskussion med Gert Biesta
- Den 8. januar 2025: Omtale af artikel i Grundtvigsk Tidende
- April-maj 2025: Karakterdannelse og skolehistorie
- Den 15. juni 2025: Karakterdannelse på folkemødet
- Andet materiale
1. Den 27. marts 2024: Center for karakterdannelse, første iagttagelse
Der er netop etableret et meget interessant projekt om karakterdannelse i grundskolen.
Folkene bag projektet ønsker at gøre op med konkurrencestat, socialkonstruktivisme og målinger samt med et for kraftigt fokus på arbejdsmarkedet, jvf. projektbeskrivelsens s. 25-26. I stedet vil man se på, hvordan barnets personlighed og karakter dannes via dets omgang med kundskaber, historie og fællesskaber. Her står både filosofi, teologi og pædagogik centralt. Kort sagt: pædagogik gøres igen til en humanistisk praksis.
Man må i den forbindelse glæde sig over, at Samfonden, som har kristne rødder, har skudt penge i foretagendet. Det er virkelig godt, at samfundets åndeligt interesserede fonde og pengetanke griber til lommerne og støtter brede og åbne projekter som det aktuelle initiativ. Vi kan ikke leve af NOVOs kompetence-instrumentalisme. Men det nye projekt skal nok være måske mere opmærksom på de organisatoriske forbindelser, så diverse interesser står helt klart.
Den faglige gruppe, inkl. initiativtageren, består af 13 personer fra brede kritiske traditioner, herunder bl.a.:
– situeret psykologi med stærke pædagogiske og filosofiske interesser (Svend Brinkmann og Lene Tanggaard).
– den såkaldte ”personalisme”, som var en dominerende humanistisk bevægelse i efterkrigstiden. (Jonas N. Mortensen, initiativtager til CfK).
– grundtvigianisme (Ove Korsgaard og Kirsten M. Andersen).
– fænomenologi og samtidsdiagnose (Mogens Pahuus, Finn Thorbjørn Hansen og Stefan Herman)
– teologi (Paul Otto Brunstad og Søren Østergaard)
– medieforskning (Ole Sejer Iversen og Stine Liv Johansen)
Det er også værd at nævne, at skolens formålsparagraf er et af centrets centrale og ekspliciterede forudsætninger. Der er samlet set tale om et virkeligt godt udgangspunkt for at præge landets pædagogik i både nye og gamle retninger efter skolereformens bombardementer.
Faktisk stod der allerede i formålsparagraffen fra 1993, at skolen skulle fremme den ”personlige udvikling”, et udtryk som muligvis var præget af netop personalismen (jf. liste). I 2006 blev ”personlige udvikling” erstattet af ”alsidige udvikling”. Sidstnævnte udtryk, den ”alsidige udvikling”, viste sig desværre at ende som et oplæg til bureaukratisering og digitalisering af personligheden, og dermed i realiteten som et opgør med ”det personlige”.
Udtrykket ”personlig udvikling” spillede også en rolle i flere af læreruddannelseslovene siden 1954. Det har været dømt ude siden 2013, men er kommet igen i den helt nye formålsparagraf fra 2023, dog i et lidt rodet format.
Og karakterdannelsen var decideret en del af skolens formål på forskellige måder helt fra 1814 til 1975.
Det aktuelle initiativ er derfor særdeles relevant og vigtigt, så f.eks. læreruddannelsen ikke igen opsluges af instrumentelle processer. Det nye center kan med andre ord opdrage læreruddannelsens og skolens formål, så ”det alsidige” ikke kollapser pga. mangel på personlighed/karakter, hvilket som antydet skete i perioden 2013-23.
Med denne filosofiske konfiguration er der et godt grundlag for at stå imod et evt. begrebsmæssigt pres fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, som delvist har rødder i både trivselsmålinger og positiv psykologi, samt fra resterne af kommunernes interesse for ”synlig læring”. Dette center for undervisningsmiljø har dog også andre inspirationskilder, som et CfK måske kan hjælpe med at vedligeholde.
Jeg nævner dette med ”kommunerne”, fordi miljøet omkring Skanderborg kommune spiller en stor rolle i projektet. Og Skanderborg var jo nærmest et epicenter for skolereformens ”synlige læring”.
Det er derfor vigtigt, at projektets grundlagsrefleksioner vedligeholdes, så det almenpædagogiske hele tiden har overhånden, hvilket Brinkmann da også lægger op til i et ledsagende interview. Ellers går det galt.
Men det er som om, at skolereformens begreber overmandes og indkapsles af det nye projekt, som dermed kan få en god opdragende effekt på samfundet. Det bliver spændende at følge slagets gang. Jeg håber, at de gode begreber holder stand.
I baggrundsgruppen er der også to medieforskere, som i nogen grad har været præget af AU-fakultetet ARTS’ blanding af filosofiglemsel og digitalisering, men disse forskere vil næppe være uinteresseret i det nye centers synspunkter. I så fald vil centret også bidrage til at inspirere humanistisk forskning på Aarhus Universitet.
Der er derfor en reel mulighed for, at det nye center kan blive en løftestang for dele af skolens formål, og for at triaden fællesskab, personlig udvikling/karakterdannelse og kundskaber kan afløse forfaldsstrukturen inklusion, identitet og læring.
Diverse links:
A. Almene links:
Link til hele projektet: https://www.karakterdannelse.dk/
Projektbeskrivelsen: https://www.karakterdannelse.dk/_files/ugd/4161cf_5d61ef66159a4c88a16f45e5b53e3316.pdf
B. Diskussion i Folkeskolen.dk:
Samlet behandling i papirudgaven af Folkeskolen, nr. 3: https://issuu.com/folkeskolen/docs/fs03-2024-online-enkeltsider
– Interview med Svend Brinkmann: https://www.folkeskolen.dk/borneliv-dannelse-folkeskolen-nr-03-2024/brinkmann-og-10-skoler-i-projekt-karakterdannelse-er-at-skabe-gode-mennesker/4760793
C. Diskussion på FB:
Lærke Grandjeans to opslag på Humboldt-forum:
– https://www.facebook.com/groups/166751200038468/posts/7325332317513618/
– https://www.facebook.com/groups/166751200038468/posts/7332866920093491/
Debat på Niels Jakob Pasgaards FB-profil: https://www.facebook.com/nj.pasgaard/posts/10231997370974686
2. Den 22. maj 2024: Center for karakterdannelse, anden iagttagelse
Jeg har i de sidste dage haft lejlighed til at studere noget materiale fra det nye ”Center for karakterdannelse”. Her er tre iagttagelser:
A. Filosofisk
De forskere, som er tilknyttet centret, er i gang med at skrive en række eksplorative artikler om ”karakterdannelse”. Der er tale om både selvstændigt og tankevækkende materiale fra filosofisk inspirerede folk som Svend Brinkmann, Ove Korsgaard, Finn Thorbjørn Hansen, Mogens Pahuus og nordmanden Paul Otto Brunstad. Der er også en artikel af medieforskeren Stine Liv Johansen, som dog ikke er så filosofisk.
Andre fagfolk, som endnu ikke har skrevet artikler, er Lene Tanggaard, Stefan Herman, Kirsten M. Andersen, digitaliseringsforskeren Ole Iversen og flere andre. Jeg er også selv blevet tilknyttet projektet.
De mange indlæg udtrykker en dyb filosofisk interesse. Der er referencer ned i hele den filosofiske tradition. Her myldrer med grækere, oplysningsfolk, hermeneutikere og hele og halve grundtvigianere, men også med fremsynede politikere og pædagoger. Der er også flere referencer til Gert Biestas arbejde. Det hele foregår i en både saglig og diskussionslysten ånd.
Der er tale om en form for gendannelse af den brede og inkluderende pædagogisk filosofiske forskningstradition, som filosoffen og teologen Peter Kemp i sin tid skabte ved DPU, men som siden 2010 har været tiltagende ugleset.
Pædagogik, filosofi, politik og teologi løber som tråde og strømme ind og ud af teksterne. Det er kort sagt en syntese mellem pædagogik, filosofi, politik og eksistens.
Så mens pædagogisk filosofi er på vej ud af DPU, så genetableres den nu i det nye center sammen med tilstødende fagområder. Kan man tænke sig noget smukkere?
B. Baggrunden
På en måde er denne pædagogisk-filosofiske gendannelse ikke nogen tilfældighed. Centrets leder, Jonas Norgaard Mortensen, har i mange år beskæftiget sig med europæisk humanisme i regi af den såkaldte ”personalisme”, som prægede især fransk filosofi efter Anden Verdenskrig.
Og netop Peter Kemp var faktisk dybt præget af personalismen og bidrog også til en af Mortensens tidligere bøger om emnet. På den måde tager det nye center tråden op fra Peter Kemp. Andre humanistiske filosoffer med pædagogisk interesse har også medvirket til nogle af disse tidligere personalisme-inspirerede udgivelser, herunder idehistorikeren Dorthe Jørgensen, Steen Nepper Larsen, grundtvigforskeren Regner Birkelund og flere andre.
Altså samme grundlæggende ånd som det nye karakterdannelsescenter.
Mortensen har også genudgivet K.E. Løgstrups to forelæsninger om personalisme fra 1938, som også Hans Hauge for alvor har fået øje på i sin bog fra 2020, ”Den ukendte Løgstrup”.
C. Praksis
Endelig vil jeg nævne, at de rige filosofiske afsøgninger af dannelses- og karakterdannelsesbegrebet i regi af det nye center skal suppleres af pædagogiske udviklingsforsøg på mange forskellige skoler.
Der kommer med andre ord et samspil mellem pædagogisk filosofi og praksis, som har været glemt og overset i årtier. På den måde gendannes ånden fra Danmarks Lærerhøjskole, som DPU opslugte og omdannede til ”læringsadfærd” fra 2000.
Dermed fortsætter Jonas Norgaard Mortensen perspektiverne fra sit store projekt i Guldborgssund kommune, som i 2023 resulterede i udgivelsen af bogen ”Det skal kendes – dannelse som kommunal vej og vision”, som ti praktikere og ti forskere har bidraget til.
Endelig er det værd at bemærke, at det nye center indgår i samarbejdsflader med organisationer og kommuner, som ellers har støttet skolereformens ideologi gennem årene. På den måde kan centrets diskussioner og begrebs- og praksisudvikling ligefrem bruges til en regulær genopbygning af pædagogikkens og skolens autonomi.
3. Den 1. juli 2024: Center for Karakterdannelse – nogle svar til Lærke Grandjeans ”åbne brev”
Lærke Grandjean skrev d. 30 juni 2024 et slags åbent brev, som jeg efterfølgende svarede på. Hele denne diskussion med relevante links kan tilgås her:
4. Den 2. juli 2024: To artikler til Center for Karakterdannelse
Deltagerne i den faglige gruppe omkring Center for Karakterdannelse er blevet inviteret til at skrive artikler om emnet. Det er meningen, at indlæggene senere skal redigeres og samles i en bogudgivelse.
Nedenfor kan man læse om mine egne første undersøgelser af karakterdannelsens begreb og sammenhæng.
Artikel nr. 1: Forholdet mellem dannelse og karakterdannelse: https://www.karakterdannelse.dk/_files/ugd/4161cf_73a2822a15e34037a051a98293d9b20d.pdf
Artikel nr. 2: Karakterdannelsens to verdener – et kommunalt eksempel: https://www.karakterdannelse.dk/_files/ugd/4161cf_73ca1ac9f6694af0bb41ba512a8bd183.pdf
(tilføjet: Artiklerne indgik også i udgivelsen “Karakterdannelse – højnelse til humanitet”, KLIM, 2025. https://www.karakterdannelse.dk/bog-om-karakterdannelse)
5. Den 3. juli 2024: Demokrati og karakterdannelse
En kreds af debattører med Lærke Grandjean i spidsen beskylder det nye Center for Karakterdannelse (CfK) for at være udemokratisk og endda totalitært.
Jeg har tidligere svaret grundigt på både dette og andre kritikpunkter i et langt blogindlæg og har desuden publiceret en artikel om karakterdannelsesbegrebet på CfKs hjemmeside, men kritikerne fortsætter blot helt uanfægtet, som om de er kravlet op i et træ.
I det følgende vil jeg fortsætte min linje og vise, at projektet er demokratisk på en meget grundlæggende måde, der overstiger, hvad vi har set i årtier:
A.
Her er nogle citater fra centrets materiale, der omtaler tre helt centrale stemmer i demokratiets og folkestyrets udvikling, nemlig Hal Koch, Inger Merete Nordentoft og Grundtvig.
På den måde bliver det klart, at der er tale om et dybt demokratisk projekt:
i) Hal Koch: DEMOKRATI ER SAMTALE:
”Demokrati er ikke blot en styreform. Demokrati er samtale. Det er en måde at handle på og en måde at omgås andre mennesker på, hvor respekten for individet, fællesskabet, omgivelserne og samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter holdninger.”
ii) Inger Merete Nordentoft: FRA ESSAYET “OPDRAGELSE TIL DEMOKRATI” 1944
“Tanken om, at opdragelse til demokrati først skal begynde i ungdomsskolen, hviler på et forkert grundlag. Man har troet, at man kunne lade personligheden sove, til de unge blev atten år, og så pludselig skabe den.
Det er lige så tåbeligt som at begynde med at bygge taget på et hus. Den eksperimentelle psykologi har lært os, at de tidligste barneår er de vigtigste for personlighedsdannelsen. Derfor må samfundets indsats for en folkelig opdragelse begynde med det lille barn.
Al opdragelse må have et mål. Det demokratiske opdragelsesmål kan ikke være at skabe mennesker med en på forhånd fastlagt livsanskuelse. Målet må være at skabe mennesker, som kan tænke frit og selvstændigt, som kan samarbejde med andre og indordne sig under helhedens tarv, som kan udvise initiativ og tør tage et ansvar, som kan vise tolerance over for anderledes tænkende og dog med mod og fasthed stå inde for deres egen overbevisning, – mennesker, som kender deres egen begrænsning, men som med tro og tillid til sig selv anvender deres evner, almindelige og særprægede små eller store, for at gaven helheden.
Demokratiet kan aldrig sikres – netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled. Derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde nerven i demokratiet.”
iii) Grundtvig: GRUNDTVIG, FOLKET, OPLYSNING OG DANNELSE
”Grundtvig havde stor mistillid til mængden, men stor tillid til folket, og arbejdede bevidst og målrettet på at fremme den forestilling hos mængden, at de tilhørte et folk. At gøre dét krævede folkelig oplysning og folkelig dannelse, samt en ny form for højskole, nemlig en folkehøjskole. Ifølge Grundtvig var folkeoplysning en forudsætning for et funktionsdygtigt folkestyre.”
B.
Fem personer fra det faglige panel har fået deres formuleringer fremhævet på hjemmesiden, hvor der som sagt refereres direkte til demokratiets og folkestyrets grundlæggende tekster. To af disse personer nævner direkte demokratiet som et ideal, jvf. nedenfor, og alle fem citater er i fuld overensstemmelse med demokratisk essens:
i) Svend Brinkmann, professor ved AAU:
”Vi ved, at børn i skolen ikke blot skal lære dansk og matematik, men også dannes til at blive borgere i et demokrati og ansvarlige, livsduelige mennesker i en fælles verden. Hertil er der behov for karakterdannelse, og endnu ved vi ikke nok om, hvordan børns karakter kan dannes i praksis. Projektet vil give værdifuld viden om dette vigtige spørgsmål til gavn for både børnene og samfundet som helhed.”
ii) Ole Iversen, professor ved AU
“Vi har brug for en generation af børn og unge der konstruktivt og kritisk kan medskabe det samfund, som i øjeblikket opstår i kraft af digital teknologi. Det gælder børnenes egen trivsel i digitale miljøer, men det gælder også skabelsen af det fremtidige digitaliserede samfund, som forhåbentligt stadigt vil bygge på vores værdier om åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”
C.
Projektet ledes af Jonas Norgaard Mortensen og hans virksomhed, som arbejder med følgende demokratiske og historisk-poetiske præmis:
“NORGAARD® får ansvar for projektledelse herunder kontrahering med interessenter og underleverandører, administration og kommunikation, koordination af processer og produktion af leverancer. NORGAARD® er en uddannelses-, rådgivnings- og udgivervirksomhed med speciale i Nordisk livsfilosofi, demokrati og dannelse.”
Jonas Norgaard har desuden udgivet adskillelige bøger om den såkaldte personalisme, som var en vigtig del af den demokratiske humanisme, som udviklede sig efter krigen. Personalismen inspirerede herhjemme bl.a. Løgstrup og Peter Kemp.
D.
Børnesynet er dybt sjæleligt og præget af en form for reformpædagogisk dannelse:
”Børnesyn: Hvert eneste barn er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i broderskabets ånd. Skolen er til for børn og skal tjene børn som mål i sig selv”.
E.
Dertil kommer, at CfK har genoptrykt alle skolens formålsparagraffer siden 1814, hvor demokrati jo har været eksplicit bærende siden 1975. Men allerede fra 1945 og på en måde også tidligere var demokrati og folkestyre et centralt træk ved skoleforståelsen.
F.
Flere af de faglige artikler har demokratiske analyser. F.eks. skriver den norske teolog Paul Otto Brunstad om det græske Agora, som er et slags urdemokrati.
Ove Korsgaard, der var med til at skabe en masteruddannelse i medborgerskab, er også med i kredsen. Det samme er en lang række førende filosoffer, psykologer, teologer og forskere. Det er ekstremt pluralistisk. Det er absurd, at denne smukke flok omtales som ”totalitært”.
G.
CfK’s samarbejdspartnere er angivet som følgende:
– VIA University om “Filosofisk væksthus for karakterdannelse” og læreruddannelsen.
– Mediet Zetland
– Grundtvigs Skoletjeneste.
– Organisationen RESAM om karakterdannelse i religiøse traditioner (jødedom, kristendom og islam).
– Center for Familieudvikling om forældreskab, skole-hjem samarbejde og karakterdannelse
Det vil sige en række pluralistisk indstillede medier, organisationer og uddannelsesinstitutioner
H.
Endelig er det værd at fremhæve, at projektet bygger på hele fire problemstillinger, som skriver sig direkte ind i den kritiske og pædagogiske tradition i bredeste forstand, hvilket jo – sammenholdt med de andre punkter – gør demokratiet til en slags pædagogisk åndsprodukt. Dermed får pædagogikken fuld indramning. Her er de fire emner i fuldt citat:
“1. Pædagogisk:
Skole- og uddannelsespolitikken har igennem årtier fokuseret på individuelle økonomi- og arbejdsrettede mål, læring, styring og kompetencer. Kort sagt: dannelsen til at være menneske og menneskelig har været historisk nedprioriteret.
Skolen har samtidigt gennemgået fundamentale ændringer som fx skolesammenlægninger, kommunereform, skolereform, lærereform og inklusionsreform i en tid med mangel på både mennesker og midler.
2. Teologisk:
Mennesker og livet er skabt i en skabelsesorden. Mennesker er et åndsvæsen. Mennesket lever dog i et åndeligt relationsbrud med svage eller mistede relationer til fire afgørende livskilder: det guddommelige, næsten, naturen og sig selv. Det kan føles som
et helvede. Det er synd og skam og efterlader mennesket fortabte med en længsel efter frelse og genoprettelse af de fire livsgivende og livsopretholdende relationer.
3. Filosofisk:
Den postmoderne og socialkonstruktivistiske tidsepoke har dekonstrueret virkeligheden, elimineret det objektive, relativeret værdier og individualiseret sandheden. Den postmoderne eksistens er uden fælles metafysik, ontologi, epistemologi og etik. Det vil sige, at det, som er godt (etisk), det, som er til (ontologi), det, som er meningen med det hele (metafysisk) og hvordan vi forstår det hele (epistemologi) er opløst.
4. Økonomisk:
Den globale og kapitalistiske markedstænkning er blevet udbredt fra at være et økonomisk middel til et mål som samfunds- og styringstænkning: stater er leverandører til et globalt marked i konkurrence og den enkelte borger er forbruger og
producent. Dette økonomiske paradigme har taget den åndelige, menneskelige og kulturelle kapital for givet og har dermed regnet for snævert og kortsigtet og ikke internaliseret (indregnet) eksternaliteter (værdier under og rundt om værdiskabelsen) i
værdiskabelse og prisen, såsom åndelige, kulturelle og menneskelige værdier. Den kulturelle arv er opbrugt og der er stiftet en gæld af manglende karakterdannelse.”
Der er kort sagt talt om det mest demokratiske projekt i mands minde. Et demokratisk kunstværk.
6. Den 4. juli 2024: Gert Biesta og karakterdannelse
En af de centrale tænkere i nyere pædagogik er hollænderen Gert Biesta. Som alle andre pædagoger og filosoffer indeholder hans tanker vigtige bidrag til forståelse af karakterdannelsens filosofi, selvom ordet ”karakter” ikke altid er ekspliciteret.
Her er blot et enkelt eksempel:
Bogen ”Verdensvendt uddannelse” fra 2021 indledes med en kritik af ”det impulsstyrede samfund”, som Biesta mener kendetegner den moderne kapitalisme. Dette system kan ikke indeholde pædagogik, fordi det alene forudsætter drifts- og impulsbetonet adfærd. Det er den moderne ”læring”.
Her ender mennesket som et slags grænseløst dyr, der følger sin mindste tilskyndelse. Biesta kalder denne tilstand for ”infantil”.
Dette er et stort problem, fordi impulssamfundet dermed har ”eroderet selve de demokratiske institutioner”, der jo kræver ting som rettigheder, institutioner og kommunikation, som vel at mærke kan omdanne ”impulsen” til virkelige følelser.
Det er derfor vigtigt, at barnet lærer både at forholde sig til sine impulser og at undersøge hvilke ønskværdige formål, der skal påvirke dette forhold. Der findes altså andet end ”impulser”, og ikke alle ”impulser” er gode. Det er dette selvforhold, der – sammen med refleksioner over de ønskværdige formål – udgør de demokratiske institutioners forudsætning.
Den uddannelsesproces, som barnet hermed inviteres ind i, er ikke blot gold påvirkning, men en real og eksistentiel tilsynekomst, hvor barnet træder ind i en verden, som allerede findes, og som svarer tilbage på barnets udkast og begyndelser.
Det er denne verdensdialog, som en græsk-inspirerede ”schole” – dvs. en suspenderet fri tid – er til for. Der er her, man undersøger sit forhold til verdens og dens ting, så man kan være i verden på en ”voksen måde”, som Biesta udtrykker det.
Dette sker bl.a. ved at møde ”modstand” og ved at modtage undervisning, så barnet tænker. Biesta kalder denne åndelige fundering af pædagogikken, som er direkte inspireret af Søren Kierkegaard, for ”pædagogikkens smukke risiko”.
Læreren kan selvfølgelig også lige lave såkaldte ”realitetstjek”, som det kaldes, hvis impulserne tager over.
Skolen er derfor en demokratisk institution, hvor dannelse og karakterdannelse finder sted, og hvor barnet via forstyrrelse, undervisning og modstand kommer til syne som subjektivitet og eksistens, der vel at mærke ikke nødvendigvis lever op til den tidligere generations forventninger. Læreren kan også selv blive forstyrret og dermed dannet, for nu at sige det på den måde.
Det er en meget smuk syntese, som Biesta hermed præsenterer.
Alle deltagere i denne ”Schole” udvikler deres impulskontrol via pædagogiske og demokratiske processer. Denne bestemmelse af karakterdannelsen, som Biesta kalder for ”subjektifikation”, og som udspringer af frihedens forudsætning, sker vel at mærke i opgør med begreber som læring og identitet.
Desuden handler subjektifikation ikke bare om at ”tage ansvar”, men snarere om at undersøge, hvornår man skal tage ansvar og måske i den forbindelse gå ”sine egne veje”, som han skriver.
Det er også interessant, at Biesta i denne sammenhæng opdager betydningen af Dietricht Benners pædagogiske filosofi om ”opfordring til selvvirksomhed”, som især Alexander von Oettingen har stået for at introducere for det danske publikum. Dermed kommer Biesta for alvor i kontakt med begreber som undervisning, dannelse og opdragelse, som stod lidt svagere i hans tidligere arbejde, dengang Foucault stadig regerede.
Biesta giver dermed en eksistentiel dybde til de moralske kategorier. Subjektifikation er jo det modsatte af ”impuls”. Den er snarere en form for udvidet frihed, som er demokratiets centrale forudsætning.
Til sidst i bogen knyttes disse betragtninger an til ideen om ”undervisningens gave”. Verden kommer til os som en ”appetit på transcendens”.
Biesta er her kraftigt påvirket af efterkrigstidens franske teologer, især Levinas og Marion, som den danske teolog Henrik Vase Frandsen også har skrevet om. Dette transcendensbegreb har faktisk fulgt Biesta siden 2004 (long story). Disse tænkere var også forbundet med den franske personalisme, der også ligger til grund for CfK.
Der er meget mere gemt i Biestas store ræsonnement, som jeg vil vende tilbage til senere. Min pointe her er blot følgende: Det er lidt sjovt, at det forekommer så let og naturligt at sætte Biestas tanker direkte ind i en karakterdannelsens sammenhæng, og at karakterdannelsesbegrebet dermed selv forbedres og funderes pædagogisk.
Desuden trækker hans arbejde på alle de fire faglige kilder, som det aktuelle Center for Karakterdannelse også arbejder med, nemlig filosofiske, økonomiske, teologiske og pædagogiske rammesætninger.
Biestas arbejde – og faktisk også mange af hans inspirationskilder – er med andre ord et storartet bidrag til karakterdannelsens filosofi, uanset om han selv ved det eller ej.
Note:
Til sidst vil jeg som et slags appendix nævne, at de to vigtige danske pædagoger, som jeg har nævnt ovenfor, begge har været udsat for DPUs Claus Holms radikale ubehag ved den pædagogiske tradition:
Henrik Vase Frandsen blev varslet fyret i 2010, fordi hans vigtige forskning ikke var ”relevant” som det hed. Holm, som dengang var kommunikationsdekan under Lars Qvortrup, støttede varslet. Kun efter store protester blev fyringerne afværget.
Og Alexander von Oettingen fik i 2015 frataget et professorat i pædagogik af en helt nyansat Claus Holm. I stedet lavede Holm en række strategiske professorater, som passede i hans kram. Siden hen har han beskåret og marginaliseret den pædagogiske filosofi, som jo var det sted, hvor Biestas vigtige diskussioner kunne bo.
Det er dette problem i den statslige pædagogik-forskning, som gør, at Center for Karakterdannelse har fået en kæmpebetydning for landets lærere og deres institutioner samt for demokratiets bevarelse.
7. Den 6. juli 2024: Center for Karakterdannelses sans for pædagogikkens balancer
Center for Karakterdannelse har et virkelig højt pædagogisk niveau i sin projektbeskrivelse, som man kan læse på centrets hjemmeside.
For et par dage siden refererede jeg til den såkaldte ”baggrunds- og problemanalyse”, som indeholdt en række både pædagogiske, filosofiske, teologiske og økonomiske begrundelser. Kort sagt: en faglig systematik, som i mange år har været fraværende i pædagogiske og uddannelsespolitiske initiativer, og som marginaliseres på det skammeligste på både DPU og professionshøjskoler.
I samme projektbeskrivelse er der også omtalt en række ”principper for projektet”, som understreger projektets fine sans for den pædagogiske nuancer og helhed. Nedenfor kan man læse fem af de vigtigste principper, som understreger projektets fundering i humanistisk, pædagogisk og demokratisk filosofi (de andre principper er mere praktisk anlagte).
Der er selvfølgelig nogle ting, man kan diskutere, men hvornår har vi set et sådant niveau i staten, på DPU eller på professionshøjskolerne?:
”1. Børnesyn: Hvert eneste barn er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. Skolen er til for børn og skal tjene børn som mål i sig selv.”
Min kommentar: Her understreger man kontakten til en dannelsesorienteret reformpædagogik, til oplysningstidens store dyder, og til en form for pædagogisk urørlighedszone for barnets og selvets udvikling, som dannelsesprocesserne hele tiden skal være opmærksom på.
”2. Familieforankring: Skolens formål og virke er forankret i og forbundet til de familier, som er børn og unges fundament. Skolen skal respektere og koordinere med forældre i alle væsentlige forhold omkring børn og unges skoleliv. Forældre kender og ved som udgangspunkt bedst om deres barn. Skolen kender og ved som udgangspunkt bedst om skolens fælles liv.”
Min kommentar: Her understreges skolens grundlæggende fundering i det civile samfund, som det også fremgår af grundlovens §76, samt konsekvenserne heraf for samarbejde med forældrene, hvor både skole og familie har deres egen autoritet. Det er vigtige ord, der funderer skolens undervisning i forfatningens ånd.
”3. Helhedssyn: Skolens formål og kultur skal være langsigtet og derfor ikke svinge som et pendul mellem fx ensidig uddannelse og ensidig dannelse. Vi skal undgå halvdannelse. Og misdannelse. Karakterdannelsesprojektet arbejder ud fra et princip om helhed i menneske- og skolesyn samt langsigtede balancer i pædagogikken.”
Min kommentar: Der er her tale om meget smukke og tankevækkende principper. Især det om ”de langsigtede balancer i pædagogikken”.
”4. Politisk ramme: Skolerne i et demokrati skal ikke vælge mellem eller kæmpe mod politiske rammevilkår som FNs Verdensmål, OECDs internationale uddannelsespolitik, folkeskolens formålsparagraf, nationale skoleforlig eller kommunale strategier. Karakterdannelsesprojektet arbejder ud fra et princip om, at skolerne i et demokrati – inden for de rammer og på trods af indbyggede modsætninger – skal sikre og skabe både skole, dannelse og uddannelse, der tjener både børn og unge og samfundet.”
Min kommentar: Jeg forstår det ikke helt, men det lyder ok. Det er måske noget med, at skolen kommer før politikken, hvilket er godt, men jeg kan ikke forstå, at skolens formål gøres til en del af det politiske, hvis jeg ellers har forstået det ret? Men det er fint, at der arbejdes med, at der findes ”modsætninger”. Den form for kritisk-analytiske opmærksomhed skal man sætte pris på i disse år.
”5. Mennesketid: Fortiden, nutiden og fremtiden skal tjene mennesker og menneskeheden på jorden. Projektet vil ikke romantisere eller overanalysere fortiden, overdramatisere nutiden eller frygte eller undervurdere fremtiden. I projektet vil vi udvise livsmod, inspireres af fortiden, leve i nutiden og være bevidste om fremtiden.”
Kommentar: Denne sans for skolen som et sted, hvor fortid og fremtid vekselvirker, ligger i direkte forlængelse af Hannah Arendts pædagogiske filosofi og afstedkommer en stor pædagogisk følsomhed og omsorgsfuldhed.
Kort konklusion: Det er let at genkende de mange referencer til demokratiske, humanistiske og fænomenologiske emner, som man finder i det øvrige materiale på hjemmesiden.
8. Oktober-november 2024: Diskussion med Gert Biesta
Professor Gert Biesta kritiserede karakterdannelse i en kronik i mediet Ræson, d. 16. oktober 2024. https://www.raeson.dk/2024/gert-biesta-glem-karakterdannelse-den-gode-uddannelse-har-blik-for-svaghedens-noedvendighed/
Jeg svarede Biesta i samme medie, d. 19. november. https://www.raeson.dk/2024/thomas-aastrup-roemer-til-gert-biesta-mennesket-dannes-i-vekselvirkning-med-verden-det-er-essensen-i-karakterdannelsen/
9. Januar 2025: Omtale af artikel i Grundtvigsk Tidende
I decembernummeret af Grundtvigsk Tidende var der en artikel om CFK, som man kan læse om i dette indlæg fra d. 8. januar 2025: http://www.thomasaastruproemer.dk/center-for-karakterdannelse-i-grundtvigsk-tidende.html
10. April-maj 2025: Karakterdannelse og skolehistorie
I april 2025 udgav Tænketanken Prospekt mit notat om karakterdannelse og skolehistorie: https://www.taenketankenprospekt.dk/2025/04/28/notat-karakterdannelse-skolehistoriske-nedslag/
I maj 2025 udkom Prospekts notat i artikelform på mediet “Aarskriftet Critique”. https://aarsskriftet-critique.dk/2025/05/karakterdannelse-aktiveres-naar-samfundet-er-i-krise/
11. Den 15. juni 2025: Karakterdannelse på folkemødet 2025
I juni 2025 var karakterdannelse til debat på folkemødet i Allinge, jvf. denne omtale på Folkeskolen.dk. https://www.folkeskolen.dk/karakterdannelse-til-debat-vaern-mod-mistrivsel-eller-sort-skole-i-en-postmoderne-tid/. Lærer og redaktør Erik Schmidt refererede også fra debatten. https://www.facebook.com/erik.schmidt.758/posts/pfbid02GxNWrr5xfkTi8VHvVjUTqGw2uqb4zUkKZJGR1j1QcwELKiwc2tgM1ziwV8v4dhtLl
12. Andet materiale
Nedenfor noterer jeg løbende diverse diskussioner og materialer, som har relevans for emnet, og som ikke er nævnt i de foregående afsnit. Materialet er ordnet som bogudgivelser (A), artikler (B) og debatter (C):
A. Bogudgivelser:
Jonas N. Mortensen (red.) (2025): Karakterdannelse – højnelse til humanitet, Klim. https://klim.dk/bog/karakterdannelse/
Stefan Hermann (2025): Læreren i midten, Aarhus Universitetsforlag. https://unipress.dk/udgivelser/l/laereren-i-midten/
Ove Korsgaard (2026): Folkeskolens udfordringer – sidste udkald eller ny begyndelse, Klim. https://klim.dk/bog/folkeskolens-udfordringer/
Viggo Ernst Thomsen (2023): Den kristne gentleman – et ideals storhedstid, fald og mulige genkomst, Eksistensen.
B. Artikler og indlæg:
Den 14. juli 2026: CkF omtales i en artikel på Frihedsbrevet.dk: https://frihedsbrevet.dk/han-hader-islam-bengter-klimaforandringer-og-kalder-fn-for-voldelig-og-kriminel-her-er-kontroversiel-kristen-rigmands-bnd-til-danske-toppolitikere/
Den 13. januar 2026: Kristeligt Dagblad skriver om emnet: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/forsker-vi-skal-genopfinde-arven-fra-alfred-emil-og-aristoteles
Den 24. februar 2025: Folkeskolen.dk skriver om trivselskommissionens rapport og om Center for karakterdannelse. https://www.folkeskolen.dk/ny-anbefaling-kritiseres-for-at-missionere-i-skolen/
D. 27. september 2024: Artikel om CfK på Folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/karakterdannelse-vi-skal-turde-sige-at-vi-skal-opdrage-boernene-i-skolen/
Den 3. april 2024: Interview med Kristian Toft på Folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/center-for-karakterdannelse-saadan-haenger-det-sammen/
Den 25. marts 2024: Skolemonitor skriver om det ny center: https://skolemonitor.dk/nyheder/art9830464/10-skoler-s%C3%A6tter-karakterdannelse-p%C3%A5-skemaet
Den 21. marts 2024: Artikel om det helt nye CfK på Folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/brinkmann-og-10-skoler-i-projekt-karakterdannelse-er-at-skabe-gode-mennesker/
Den 21. marts 2024: Interview med Kristian Toft om CfK på Folkeskolen.dk. https://www.folkeskolen.dk/karakterdannelse-som-middel-til-forebyggelse-af-vold-og-forraaelse/
C. Debatter:
Lærke Grandjean, Solidaritet, d. 14. august 2026: https://solidaritet.dk/hvem-skal-bestemme-hvad-vores-boern-skal-dannes-til/
Lærke Grandjean skriver om CfK i mediet Solidaritet, d. 17. april 2026: https://solidaritet.dk/aandelig-oprustning-og-karakterdannelse-hvem-bestemmer-hvilke-vaerdier-der-skal-indpodes-i-boern-og-unge/. Jeg svarer hende i samme medie d. 22. maj 2026: https://solidaritet.dk/karakterdannelse-er-en-del-af-den-demokratiske-tradition-svar-til-laerke-grandjean/
En kort refleksion over CfK’s filosofiske betydning på FB, d. 14. april 2026: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=pfbid0aY28HboQJQ7g2rcToyDrdoN62XsGQQRHxPGmnWHf8J7uMHuKQrkiLv1FcSaDwzXkl&id=837549480
Den 1. april 2026: Ateistisk Selskab annoncerer i en kronik i Jyllands-Posten, at det forlader kredsen omkring CfK. https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE19163445/private-formuer-staar-bag-boern-skal-ikke-paavirkes-til-kristendom/
Den 21. november 2025: Lærke Grandjean skriver indlæg i Skolemonitor: https://skolemonitor.dk/nyheder/art9830464/10-skoler-s%C3%A6tter-karakterdannelse-p%C3%A5-skemaet. Jeg svarer d. 26. november: “Thomas Rømer i modsvar: Dannelse og karakterdannelse hænger uløseligt sammen”. https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article18777705.ece. Lærke Grandjean svarer igen d. 1. december 2025: https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article18790631.ece. Og Alexander Gam Østergaard svarer d. 3. december 2025: https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article18800790.ece.
Den 26. juni 2025: Anders Bondo Christensen skriver indlæg i Altinget: “Når folkeskolen gøres til løsning på komplekse samfundsproblemer, risikerer den at miste sin kerneopgave”. https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/naar-folkeskolen-goeres-til-loesning-paa-komplekse-samfundsproblemer-risikerer-den-at-miste-sin-kerneopgave
Den 21. marts 2024: Redaktør ved folkeskolen, Andreas Marckmann Andreassen, skriver en leder om emnet på Folkeskolen.dk. https://www.folkeskolen.dk/debat/en-staerk-karakter/
Facebookgruppen “Forskning eller religiøs mission” har været meget aktiv i kritikken af CfK. Indlæggene er ret repetitivt, men her er nogle eksempler på indlæg i gruppen, som jeg selv har responderet på:
– d. 15. juni 2026: https://www.facebook.com/groups/3779947068940033/posts/4381779255423475
– d. 1. april 2026: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=pfbid02DH35X2JbjcHbURFYugtQy8Wiq9tEsJPxoZZAJZeMePoKtdAfJno2di8YBnce2gshl&id=837549480
– d. 16. april 2026: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=pfbid0sT46avwn1BmBWZPV8BWLBzwhZhEeNmZy29VkyXRUppfjYEL3ViCEn1EqPFA8G66dl&id=837549480
– d. 4. juni 2026: https://www.facebook.com/groups/3779947068940033/posts/4368956626705738
– d. 21. juni 2026: https://www.facebook.com/groups/3779947068940033/posts/4386631081604959