Indsigelse vedrørende varslet afskedigelse

I forbindelse med en større fyringsrunde på DPU modtog jeg d. 29. november 2022 et afskedigelsesvarsel fra instituttets leder. Man kan læse varslingsbrevet her: http://www.thomasaastruproemer.dk/indlaeg-og-artikler-om-institutleder-claus-holms-afskedigelsesvarsel.html.

Siden blev sagen diskuteret i mange medier. Alle indlæg mm. kan tilgås her: http://www.thomasaastruproemer.dk/indlaeg-og-artikler-om-afskedigelse-paa-dpu.html.

Nedenfor kan man læse min indsigelse, som blev sendt til universitetets ledelse og HR-partner den 12. december 2022. Jeg offentliggør indsigelsen, fordi jeg mener, at den har relevans for mere principielle diskussioner vedrørende forskningsfrihed og pædagogik.

 

                                                                                  Aarhus, d. 12. december 2022

Indsigelse vedrørende varslet afskedigelse

Jeg er d. 29/11-2022 blevet varslet opsagt efter 15 års ansættelse ved DPU, Aarhus Universitet. Jeg gør hermed indsigelse imod varslet, fordi det efter min opfattelse ikke har noget sagligt grundlag, og fordi det muligvis er i strid med grundlæggende videnskabelige principper, som er tiltrådt af Aarhus Universitet. I det følgende vil jeg begrunde disse konklusioner i fire afsnit:

A. De fire afskedigelseskriterier

B. Det femte kriterium

C. Forsknings- og ytringsfrihed på Aarhus Universitet

D. Offentlig debat om sagen

Partshøringen er vanskeliggjort af, at jeg ikke har fået oplyst hvilke oplysninger, der er lagt til grund for varslingen. Nærværende høringssvar er derfor et forsøg på at oplyse sagen i overensstemmelse med dens faktiske omstændigheder.

 

A. De fire afskedigelseskriterier

I varslingsbrevet og ved en efterfølgende varslingssamtale gennemgik institutleder Claus Holm fyringsrundens fire afskedigelseskriterier, som vedrører hhv. forskning, undervisning, kollegiale forhold samt mangelfuld kvalitet i opgaveløsningen.

Varslingen påstås at bero på en ”samlet vurdering” med baggrund i disse kriterier.

Men denne konklusion kan ikke have sin rigtighed, eftersom jeg præsterer i top på alle fire kriterier, jf. følgende:

 

Kriterium 1: Jeg har en omfattende publikationsvirksomhed med syv store monografier, fire indflydelsesrige antologier samt et utal af danske og internationale artikler og papers, og jeg formidler og debatterer min forskning bredt, både i Danmark og internationalt, jf. AU’s publikationssystem Pure.

F.eks. har jeg så sent som i 2022 udgivet en 576-sider lang fagfællebedømt og anmelderrost monografi Skolens formål – dannelse, splittelse og uniformativering, som er financieret af midler fra Aarhus Universitets Forskningsfond. Og der er en ny stor bogudgivelse på vej i 2023: I skolereformens kølvand – kritik, justering og forstærkning. Desuden blev jeg allerede i 2014 erklæret professorkvalificeret. Endelig har jeg modtaget to pædagogiske priser, f.eks. den prestigefyldte nordiske forskningspris, Ahlström-prisen, i 2019, som uddeles i regi af ”Nordic Educational Research Association” (jf. bilag 1+2).

En lang række førende internationale og danske forskere har fremhævet betydningen af mit videnskabelige arbejde (jf. bilag 3). F.eks. har fire forskere ved Oslo Metropolitan University skrevet følgende i det norske forskningsmagasin Khrono.no, d. 11. december 2022:

”I et nordisk perspektiv er Rømer et kjent navn, både fagpedagogisk og universitetspolitisk. Vi kjenner ham som en aktiv, selvstendig forsker med evne til å problematisere og belyse pedagogiske spørsmål fra perspektiver som ikke er selvklare eller synlige for mange av oss andre. Rømers tenking har påvirket flere av oss. Han berører den pedagogiske grunnlagspedagogikken, og dermed berører også hans faglighet universitetspolitikken.”

(professor Kim Gunnar Helsvig, professor Per Anders Aas, lektor Erik Ryen og 1.amanuensis Knut Ove Æsøy)

En lignende vurdering finder man hos elleve fremtrædende og højt respekterede danske forskere og fagpersoner, som i Politiken, d. 7. december 2022, omtaler min forskning som ”imponerende produktiv og overordentlig selvstændig”. De skriver også følgende: ”Rømer er således både forskningsmæssigt og i den offentlige debat en væsentlig stemme for DPU som pædagogisk universitetsinstitut”.

(De elleve fagpersoner er professorerne Svend Brinkmann (AAU), Hans Siggaard Jensen (DPU, em.), Stig Brostrøm (DPU, em.), Ole Wæver (KU), Heine Andersen (KU), Bent Meier Sørensen (CBS) og Jakob Egholm Feldt (RUC) + lektor Asger Sørensen (DPU) + hhv. lektor og docent ved VIA UC, Niels Jakob Pasgaard og Jan Jap Rothuizen + gymnasielærer Mikael Busch).

Kort sagt: Jeg udfører mit arbejde upåklageligt og mere til, når det kommer til kriterium 1.

 

Kriterium 2: Jeg har i mange år haft udmærkede evalueringer af undervisning, vejledning og modulkoordination (jf. bilag 4). Endvidere lever jeg op til de normer, der er påkrævet i det almindelige aftalesystem. Ved den seneste sommeropgørelse i timeregistreringssystemet Vipomatic havde jeg 348 overarbejdstimer, hvilket har været den generelle tendens under hele min ansættelse.

Desuden står min dør altid åben for studerende, og jeg har i forbindelse med afskedigelsesvarslet fået meget flotte kvalitative tilbagemeldinger fra mange tidligere studerende (jf. bilag 5).

Der er altså heller ikke noget at udsætte på mit arbejde under kriterium 2

 

Kriterium 3: Jeg har gode kollegiale relationer til alle, jeg arbejder sammen med. Jeg hilser pænt på alle og deltager aktivt og gerne både i min afdelings og i campus Aarhus’ faglige og sociale aktiviteter til folks og lokale lederes almindelige tilfredshed (jf. bilag 6-8).

F.eks. indledes det seneste MUS-referat fra november 2021, som er underskrevet af afdelingsleder Jørgen Huggler, med følgende sætning:

”Samtalen blev holdt i en god og konstruktiv ånd. Der blev ikke anmeldt faglige eller kollegiale problemer af nogen art, tværtimod”

Og d. 30/11 skrev leder af DPU’s Campus Aarhus, Jakob Krause-Jensen, følgende i en mail:

”At du er indstillet til afskedigelse er svært at begribe. For du har for mig altid været en klog og højt værdsat kollega, som har deltaget og bidraget som få i faglige og sociale arrangementer på campus Aarhus. Dertil kommer, at du jo er produktiv, så vi andre bare måber – og at din forskning åbenlyst bliver læst og værdsat i professionsfeltet.”

Derudover har jeg været blandt de mest aktive kritikere af den aktuelle fyringsrunde, bl.a. for at beskytte mine kollegaer. Ved andre lejligheder har jeg også helt uegennyttigt forsvaret kollegaer, f.eks. i forbindelse med flytning af Center for Børnelitteratur i 2012 og ved fyringsvarsler af tre pædagogiske filosoffer i 2010.

For en del år siden, i 2012 og 2015, var der to klager over mit kritiske arbejde. Begge klager udsprang af faglige miljøer, som stod den nuværende institutledelse nær. De personer, der klagede over mig, hævdede, at nogle af mine kritiske indlæg var ukollegiale, selvom jeg ikke kendte de pågældende, hverken personligt eller samarbejdsmæssigt. Mine indlæg handlede da også udelukkende om faglige og skolepolitiske emner, og de lå klart inden for almindelige normer for faglig og offentlig debat.

Begge disse klager blev derfor også fuldstændigt afvist af universitetets ledelse. Den seneste af klagerne blev endda afvist med direkte henvisning til universitetets officielle ”regler om ansvarlig forskningspraksis, §6). Jeg vil også nævne, at denne sidste klage er bogført i professor Heine Andersens monografi, Forskningsfrihed – ideal og virkelighed. Her er klagen et af de særligt fremhævede eksempler på overgreb mod forskningsfriheden og dermed også på et overgreb mod den virkelige videnskabelige kollegialitet.

Mit kritiske arbejde lever med andre ord fuldt ud op til universitetets videnskabelige og kollegiale standarder. Siden 2015 har jeg da heller ikke hørt mere til disse problemstillinger.

Jeg har dog ud af de seneste ugers processer fået en fornemmelse af, at denne forveksling af kollegialitet og kritik, som altså fandt sted i 2012 og 2015, også kan have betydet noget for den aktuelle varsling. Men hvis det passer, så vil det – i lyset af afgørelsen i 2015 – være ensbetydende med et stort problem for Aarhus Universitets og DPU’s status som videnskabelig institution. Jeg vender tilbage til dette tema sidst i indsigelsen.

Lad mig konkludere på kriterium nr. 3: Jeg har samlet set udvist overordentlig stor ”vilje og evne til kollegialt samarbejde”, som der står i kriteriet; både på det sociale, det faglige og det principielle plan.

 

Kriterium 4: Jeg har en god kvalitet i udførelsen af mine opgaver for DPU. Jeg mindes faktisk ikke at have haft klager i forbindelse med opgaveudførelsen, tværtimod. Jeg tror heller ikke, at jeg nogensinde har sagt nej til at påtage mig en opgave for instituttet, og jeg har altid bestræbt mig på at udføre mine arbejdsopgaver i en venlig og pligtopfyldende ånd.

Jeg har da heller aldrig – i mine snart 15 år som ansat ved Aarhus Universitet – modtaget påtaler af nogen art, f.eks. i forbindelse med forskningstilsyn eller andet.

Dertil kommer, at jeg i 2016 – altså efter de to uretmæssige klager, som forvekslede kollegialitet og kritik – fik tildelt et lektor C-tillæg, som gives for en ”kontinuerlig, højt kvalificeret indsats” og for en ”fremragende indsats”.

Endelig vil jeg henlede opmærksomheden på, at alle de MUS-referater, som jeg er i besiddelse af, er entydigt positive på alle fire kriterier (jf. bilag 6-8).

Der er altså heller ikke nogen problemer på kriterium 4, tværtimod.

 

Konklusion på de fire kriterier og den samlede vurdering:

Varslet kan derfor ikke begrundes ud fra nogle af de fire nævnte kriterier, som derfor i sagens natur heller ikke kan understøtte en negativ ”samlet vurdering” af mit virke.

Der kan derfor heller ikke være tale om, at mit arbejdes omfang, kvalitet og betydning skulle høre til blandt de svageste 5-10% af DPU’s ansatte.

Ovennævnte kendsgerninger gør, at varslingen bør trækkes tilbage. I modsat fald er der ingen forbindelse mellem fyringens regler/kriterier og sagens empiriske realiteter/ materielle indhold.

 

B. Det femte kriterium

I varslet er der også et slags ’femte kriterium’, som handler om, hvad ”ledelsen vurderer, at der er behov for i forhold til Faculty of Arts, DPUs fremtidige opgavevaretagelse”.

Her må man som udgangspunkt antage, at denne ”fremtidige opgavevaretagelse” indbefatter et behov for forskning og undervisning i mine to primære faglige områder, dvs. i Pædagogisk Filosofi og Generel Pædagogik. Denne antagelse hviler på to ting: Dels på ledelsens tilkendegivelse af, at den ikke ønsker at nedlægge uddannelser, og dels på at der aktuelt er indgået flere frivillige aftrædelsesaftaler inden for netop disse to områder. Mine egne ekspertområder bidrager i høj grad til at dække dette nu forøgede opgavebehov, endda på en meget bred og fleksibel måde. Der er derfor ikke nogen sammenhæng mellem afskedigelsen og den ”fremtidige opgavevaretagelse”.

Dertil kommer, at dette ”femte kriterium” i sagens natur ikke bør anskues løsrevet fra de fire andre kriterier, hvor jeg som nævnt udfører mit arbejde upåklageligt.

Endvidere er det svært at forstå, at et stort og selvstændigt videnskabeligt virke med pædagogikkens formål nu ikke mere kan være en del af DPU’s ”fremtidige opgavevaretagelse”. Jeg er nok DPU’s eneste og i hvert fald den mest fremtrædende forsker inden for dette emne, som vel at mærke i disse år diskuteres bredt i mange faglige og politiske kredse; en diskussion som jeg selv i høj grad har bidraget til at fremme.

Jeg præsterer altså fortræffeligt på det ”femte kriterium”, med mindre udtrykket ”fremtidig opgavevaretagelse” henviser til emner, som ligger uden for min forestillingsevne.

 

C. Forsknings- og ytringsfrihed på Aarhus Universitet

Endelig har jeg noteret mig, at institutledelsen og jeg igennem årene har haft meget forskellige faglige og skolepolitiske analyser og synspunkter, og at ledelsen ved tidligere lejligheder har haft problemer med at skelne faglig uenighed fra personalemæssige emner, jf. f.eks. punkt A, kriterium 3. Jeg er i tvivl om, hvorvidt denne uenighed har spillet ind på varslingen; en tvivl som deles af mange i det videnskabelige miljø (jf. bilag 3).

I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på universitetets ”Politik for forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis” fra d. 8. juni 2022, hvor der står følgende:

”Den højeste kvalitet kræver ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i alle institutionens forskningsaktiviteter med respekt for forskningsfriheden og i et forskningsklima med en levende, åben og kritisk videnskabelig diskussion inden for og mellem forskellige forskningsområder og -traditioner.” (min kursivering)

Jeg vil også nævne universitetets ”Erklæring: Ytringsfrihed for medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet” fra d. 7. april 2022. Her står der følgende:

”Den akademiske frihed er grundlaget for universitetets virke. Forskningsfrihed, tankefrihed og ytringsfrihed er nøje forbundet med akademisk frihed, hvis essens er friheden til at søge og formidle viden, erkendelse og forståelse. Det gælder både forskning, uddannelse og samarbejde.” (min kursivering)

Eftersom en af landets førende pædagogiske kritikere nu uden saglig begrundelse fratages sin plads og stemme i universitetets haller, så bryder man med princippet om en ”levende, åben og kritisk videnskabelig diskussion” og med den akademiske friheds ”essens”.

Med beslutningens manglende saglighed, med forvekslingen af kritik og kollegialitet og med den omtalte faglige og politiske uenighed in mente, så er der samlet set grundlag for at formode, at varslingen ikke lever op til videnskabens grundlæggende etiske og filosofiske principper. I så fald bør man – for at undgå at både landets pædagogik og Aarhus Universitets omdømme tager skade – gentænke DPU’s videnspolitiske organisation.

 

D. Offentlig debat om sagen

Til sidst vil jeg sige, at fyringsvarslet har skabt en omfattende offentlig debat, hvor en række fremtrædende danske og udenlandske forskere og intellektuelle har kritiseret varslingen og dens filosofiske og politiske konsekvenser på det kraftigste, bl.a. via offentlige breve og to store underskriftsindsamlinger (jf. bilag 3). Også mange folk fra skoleverdenen har protesteret. Alle indlæg og artikler om sagen, hvoraf langt de fleste deler forskellige elementer af ovenstående analyse, kan tilgås via dette link:  http://www.thomasaastruproemer.dk/indlaeg-og-artikler-om-institutleder-claus-holms-afskedigelsesvarsel.html

En så omfattende støtte bekræfter den konklusion, som jeg i forvejen har argumenteret grundigt for, nemlig at varslet er ubegrundet og muligvis også er imod videnskabelig etik.

 

Med venlig hilsen

Thomas Aastrup Rømer

Lektor ved DPU, Aarhus Universitet

 

Bilag:

Bilag 1: Curriculum Vitae, prisudtalelser og professorbedømmelse

Bilag 2: Publikationsliste

Bilag 3: Underskriftsindsamlinger og brev til ledelse

Bilag 4: Evaluering af modulet Almen Pædagogik, 2022

Bilag 5: Udtalelser fra tidligere studerende

Bilag 6: Referat fra MUS-samtale 2018

Bilag 7: Referat fra MUS-samtale 2019

Bilag 8: Referat fra MUS-samtale 2021

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.