1. d. 4. august: Opdeling af skoleklasser
De konservative ønsker at dele skoleklasser op i vaccinerede og ikke vaccinerede.
Her hører alle ord op.
Dette parti er skolepolitisk og moralsk dybt lukket inde i Nedlukningens filosofi.
Det er den sundhedspolitiske ordfører, Per Larsen, der her bringer sit parti i opløsning. Per Larsen har været med hele vejen siden marts 2020.
2. d. 4. august: Ekspertistiske uenigheder
I dagens aviser udspiller der sig en faglig uenighed mellem eksperter, der mener, at man bør betragte corona som en influenza, og andre, som mener, at man bør intensivere smittekontrollen på forskellige måder.
A. Politiken
I Politiken kan man læse, at to fremtrædende eksperter, Søren Riis Paludan og Lone Simonsen, nu mener, at man bør behandle corona som en almindelig influenza. Paludan har hele tiden været på den kritiske fløj, men det er nyt, at Simonsen udtrykker sig så tydeligt.
Paludan mener, at man bør holde op med at fokusere på smittetal, eftersom der er så få, der dør af sygdommen. Angående risikoen for de såkaldte mutationer, siger han, at ”månen kan også falde ned i morgen”.
Og Lone Simonsen siger: ”Nogle vil kun acceptere en meget lille risiko og kan ikke tolerere et eneste dødsfald med corona. Det betyder, at de allerede nu taler om tredje stik, og om vi skal vaccinere endnu yngre børn for at opnå flokimmunitet. Det er jeg ikke så vild med. Jeg hælder mere til, at nu har vi beskyttet dem, som er i høj risiko, og så kan vi lade epidemien køre”.
Politiken har også talt med professor Jan Pravsgaard Christensen, som er mere på den anden fløj, dvs. den biopolitiske ekstremisme. Han vil have 85% vaccinedækning og totalt smittefokus. Han siger, at der altid vil komme nye ”sårbare personer”. Han er med andre ord på ”månen” for nu at bruge Paludans metafor. I karakteristisk Politiken-stil står Pravsgaard Christensen for ”at minde om” om det, som Paludan og Simonsen jo så ifølge journalistens mening må have glemt.
B. Berlingske
I Berlingske er en række andre eksperter helt på Pravsgaards måne.
Hans Jørgen Kolmos siger:
”Jeg mener endda, at vi skal helt op mod 90 procent, der er fuldt vaccinerede. Hvis vi ikke når det, kan vi stå over for en udfordring. Det hele afhænger af, hvordan tingene udvikler sig. Hvis vi ser ældre og svækkede blive syge og indlagte, og smitten spreder sig meget, er vi nødt til at tage forholdsregler igen”.
Kolmos siger også, at man ”ikke skal komme for sent”, hvilket er en slags kode for regeringens ekstreme forsigtighedsprincip, som jo i marts 2020 afløste proportionalitetsprincippet i dansk forvaltning. Det er biostatens formel, hvor Kolmos hele vejen igennem har været på den ekstreme fløj.
Sundhedsøkonomen Jes Søgaard er på samme side. Han forestiller sig, at der kommer ”nedlukninger til efteråret”, selvom der nok vil være lidt modstand. Søgaard spillede en meget uheldig rolle i foråret 2020, da han skrev, at hans fagfæller burde underordne sig Nedlukningens krav.
Søren Brostrøm lader også til at være på samme hold. Han taler truende om, at smitten stiger til efteråret. Og han mener, at der skal stikkes en tredje gang. Det samme mener Jens Lundgren. Og Heunicke, som er tilbage fra ferien, er allerede på førstedagen i gang med at få børnene vaccineret, selvom sygdommen er helt ufarlig for dem.
Berlingske har også interviewet et par politikere:
Liselott Blixt fra DF væver lidt, men mener, at vi skal ”leve med corona mange år frem”. Her er der ingen rygrad. Blixt ville jo også have stemt for hasteloven om tvangstests på arbejdspladser tilbage i november 2020. Hun er som et siv. En anden ordfører, som har været med hele vejen, er den dybt radikaliserede Stinus Lindgreen fra det Radikale Venstre. Han ser frem til, at spildevandsanalysers ”smitteovervågning” vil holde epidemien under kontrol. Han vil vaccinere sig til flokimmunitet og taler om, at vi ”kun” vil se ”lokale nedlukninger”.
Og den konservative sundhedsordfører, Per Larsen, har, som nævnt i morges, indledt semestret med at tale for, at man opdeler skoleklasser i vaccinerede og ikke-vaccinerede.
Både Blixt og Lindgreen og Larsen er på ”månen”, for nu at blive i Riis Paludans vokabular. De er alle dybt integreret i Nedlukningen og bør efter min mening fratages deres ordførerskaber.
C. Kronik i Berlingske
Endelig er det værd at nævne endnu en ekspert, professor Thorkild Sørensen, som i en kronik i Berlingske taler for, at hele Nedlukningen kunne være undgået, hvis man blot have luftet lidt mere ud og brugt noget infrarød belysning. Det virker bedre end masker og håndsprit, fremgår det.
Han mener, at Nedlukningen er en ”antisocial strategi”, som giver ”voldsomme kulturelle modsætningsforhold”. Sin egen tilgang kalder han for en ”antiviral strategi”.
Det er meget interessant, selvom det også er lidt nørdet.
D. Konklusion:
Alle eksperter, måske undtagen Riis Paludan, har købt den grundlæggende logik. Dvs. at de udvider deres smittekundskaber til samfundslivet som sådan. Denne universalisering af en reduceret smittestatistisk forskning til hele samfundet er en skændsel mod den syntese af videnskabelighed og demokrati, som er vores samfunds særkende.
Men dejligt, at Lone Simonsen måske er ved at flytte sig lidt. Det vil være et væsentligt skifte, hvis det kan fastholdes, hvilket det dog næppe kan.
Links:
Politiken: https://politiken.dk/…/Professorer-g%C3%B8r-status-Vi…
Berlingske: https://www.berlingske.dk/…/smitten-vil-snart-stige…
Kronik i Berlingske: https://www.berlingske.dk/…/professor-saadan-kunne-vi…
3. d. 4. august: Tyskland
Dr.dk fortæller, at det allerede stærkt nedlukkede Tyskland nu vil de facto-tvinge folk til vaccine ved at tage betaling for tests. Dermed kommer Tyskland til at ligne Frankrig, og formodentlig vil Danmark følge trop.
Den tyske regering har også besluttet at vaccinere børn. Men hermed går man, ligesom det var tilfældet herhjemme, stik imod landets børnelæger: DR.dk skriver:
”Børnelæge og medlem af den tyske vaccinekommission, Martin Terhardt, kritiserer politikernes beslutning om at vaccinere børn og unge i stærke vendinger: ”Politikerne ser bort fra den medicinske ekspertise og har gentagne gange blandet sig i vores arbejde. Alle undersøgelser og modeller fortæller os, at den største risiko for smitte kommer fra voksne”, siger han til Zeit Online.”
Hvad mon Terhadt mener med, at politikerne har blandet sig ”gentagne gange” i det faglige arbejde? Bygger den tyske Nedlukning også på et opgør med myndighedernes anbefalinger, ligesom det var tilfældet herhjemme?
Og hvad er ”alle undersøgelser og modeller”? Dem har vi da ikke hørt noget om i vores eget bio-indelukke? Hvorfor følger Sundhedsstyrelsen ikke dem? Måske fordi det er en forskudt Sundhedsstyrelse, en sundheds-forstyrrelse?
Og i Danmark foreslår de konservative, at skoleklasser deles op, alt efter om børnene er vaccineret eller ej. Men hvad så med ”alle undersøgelser og modeller”, som den tyske ekspert omtaler? Det er jo useriøst.
Og nu vi er ved Tyskland, så er det værd at notere sig, at chefredaktøren for avisen Bildzeitung, Julian Reichelt, har beklaget sin avis’ støtte til Nedlukningen over for landets børn og unge. Han beder direkte om tilgivelse. Det skete d. 27. maj, men det er mig bekendt ikke formidlet i nogle danske medier? I så fald er det en rystende undladelse.
Links:
Dr.dk’s reportage: https://www.dr.dk/…/tyskland-frygter-ny-corona-boelge…
Reichelts råb om tilgivelse (i en meget rodet opsætning):https://www.bild.de/politik/inland/politik-inland/weil-die-bundesregierung-es-nicht-macht-bild-bittet-kinder-um-verzeihung-76535200.bild.html
Norsk omtale af Reichelts aktion med link til beklagelsen i mundtlig form og med norsk og engelsk oversættelse: https://www.document.no/…/redaktor-for-bild-ber-tyske…/
4. d. 4. august: To tanker
A.
Frem til marts 2020 byggede samfundet på en filosofisk syntese mellem demokrati og videnskab.
Fra Nedlukningens øjeblik blev denne syntese omdannet til en teknisk symbiose mellem biostat og statistik.
Symbiosen vil langsomt men sikkert underminere syntesen.
B.
”1989’erne” kritiserer for tiden socialdemokraten Kaare Dybvad for at kritisere ”1989’erne” selv.
Men hele den diskussion kan være lige meget, for 1989 afgik ved døden d. 11. marts 2020.
5. d. 5. august: Morgennoter
A.
En ny stor britisk undersøgelse af børn med corona, bekræfter, at sygdommen er totalt ufarlig for børn og unge (5-17 år).
Langt de fleste børn og unge opdager slet ikke, at de har været smittet, og de få, der bliver syge, udvikler kun korte og ubetydelige symptomer. Selv for de ekstremt få, der får lidt eftervirkninger, er der også tale om ubetydelige symptomer, som forsvinder igen.
Undersøgelsen, som er publiceret i Lancet, understøtter dermed det synspunkt, at enhver form for tests, restriktioner og coronaregler skal fjernes 100% fra skoler og ungdomsuddannelser.
Smitten skal udvikle sig i god ro og orden hos børn og unge, så de kan stå imod fremtidige sygdomme og i øvrigt tænke på andre ting end at være farlige kroppe.
Undersøgelsen dækker som sagt børn og unge, men der er ingen grund til at tro, at situationen er væsentlig anderledes for voksne mennesker, selvom snuen nok er lidt kraftigere, for nu at udtrykke det lidt spydigt.
B.
Da den britiske frihedsdag, d. 19. juli, efter en længere udskydelse endelig blev effektueret, var de radikaliserede britiske ”eksperter” ude med forudsigelser om mastodontiske stigninger i smittetallene.
Men siden er smittetallene faldet pladask. De underliggende dødstal har ligget konstant lavt i hele perioden, og i næsten alle uger siden uge 9 har UK endda haft decideret underdødelighed.
De forskellige forsøg på at bortforklare tallene bør gøres til genstand for socialpsykologisk forskning. Jag lader det ligge her. Men det er da værd at bemærke, at Niel Ferguson, hvis rapporter lå til grund for den britiske Nedlukning, havde forudsagt, at frihedsdagen ville føre til op til 200.000 smittede om dagen. I dag er tallet omkring 25.000. Det er bare så typisk, som man siger. Divider alt med en faktor 10.
Men Boris Johnson har grundlæggende set købt Nedlukningens logik, så hans korte Churchill-inspirerede aktion varer formodentlig kun, indtil et eller andet statistisk lag rører lidt på sig. Men et skulderklap skal han da have i Churchills tegn.
Links:
Artiklen i Lancet:https://www.thelancet.com/journals/lanchi/article/PIIS2352-4642(21)00198-X/fulltext
Kort Ritzau-opsamling i JP:https://jyllands-posten.dk/international/ECE13179037/studie-coronasenfoelger-er-kortvarige-og-milde-for-boern/
Omtale af nogle af de engelske estimater:https://www.spectator.co.uk/article/five-experts-who-predicted-covid-cases-would-hit-100-000
6. d. 5. august: Christine Stabell Benn svarer Søren Brostrøm
Christine Stabell Benn redegør i dette helt friske indlæg for, hvordan man bør gribe vaccinespørgsmålet an: Vacciner de gamle og lad de andre få sygdommen. Det er bedst på både den korte og den lange bane. Hun formulerer det som et kritisk svar til Brostrøms opfordring til at vaccinere børn og unge.
Kort sagt: Nedluk nedlukningen.
Stabell Benn er en form for humanistisk demokrat, ligesom vores sundhedsmyndigheder var, før de blev omdannet til biopolitiske propagandaorganer, som ingen efter min mening bør nære tillid til.
Men spændende, om LikedIn lader oplægget stå. De censurerede et lignende indlæg af Henrik Qvortrup for nogle uger siden, mens resten af den danske presse forblev tavs som graven.
Stabell Benns indlæg: https://www.linkedin.com/posts/christine-stabell-benn_brostrøm-forudser-i-slutningen-af-året-bør-activity-6828943670889345024-Xd5F
Om Qvortrup-sagen: http://www.thomasaastruproemer.dk/linkedin-angriber…
7. d. 6. august: Færre indlæggelser i 2020 end i 2018 og 2019
D. 24. februar 2021 bad Folketingets sundhedsudvalg om en opgørelse af udviklingen i antallet af hospitalsindlæggelser for perioden 2018-2020 altså inklusiv det første corona-år.
Af Sundhedsministeriets svar fremgår det, at der var ca. 10% FÆRRE indlæggelser i 2020 end i de to foregående år i både Region Hovedstaden og i Midtjylland.
F.eks. er tallene for Hovedstaden følgende:
2018: 271.995
2019: 273.295
2020: 248.568
Kort sagt: et fald i antallet af indlæggelse i det store coronaår!
Tallene er også lavere for de andre regioner. Det nationale tal er faldet fra ca. 775.000 til ca. 727.000 i 2020. Dvs. med ca. 50.000 indlæggelser.
Det fremgår også af svaret, at der ikke har været overbelægning nogen steder. Sundhedsministeriet skriver:
”Det bemærkes yderligere, at belægningsgraden i 2018-2020 ikke har været over 100 pct. i nogle af regionerne”.
Ugen efter svarnotatet blev corona opklassificeret til at være ”Alment farlig”, og hastelovens principper blev videreført i en ny epidemilov. Det er svært at forstå.
Indtil nu har der været ca. 16.000 coronaindlæggelser i alt, og det er endda inklusiv ½ år ekstra ift. ovenstående tal. Der kunne have været 3 gange flere, dvs. 48.000, før vi havde ramt 2018/19-niveauet.
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/893/svar/1777100/2384909.pdf
8. d. 6. august: Totalitarisme
Den moderne totalitarisme har tre kendetegn:
- Den anerkender ikke, at der er forskel på stat og samfund. Det er et brud med det liberale princip.
- Den reducerer pluraliteten af samfundets praksisser til en eneste logik. Det er et brud med det demokratiske og sociale princip.
- Den reducerer samfundets totalitet til statistik, som derefter kaldes videnskab. Det er et brud med det konservative princip.
Disse tre kendetegn svarer til skiftet fra proportionalitet til ekstremisme.
Dermed har man ødelagt syntesen mellem demokrati og videnskab. Der er indført en totalitær struktur, som langsomt, men sikkert og effektivt, vil sætte sig igennem og opløse samfundets demokratiske rester.
En udvidet version af denne refleksion blev bragt i magasinet Indblik.dk, d. 13. august: https://indblik.dk/under-coronakrisen-har-tre-totalitaere-tendenser-overtaget-dansk-politik/
9. d. 8. august: Sundhedsførernes synspunkter
Politiken og Berlingske har de seneste dage spurgt til sundhedsordførernes syn på efterårets coronapolitik med udgangspunkt i de sundhedsfaglige uenigheder, jeg skrev om den anden dag.
Det ser ikke godt ud:
A.
Politikens coronajournalist, Anders Legarth, som ellers har ført en særdeles regeringsvenlig linje, har i dagens avis præsteret noget så sjældent som et kritisk interview. Mange tak for det.
Legarth har interviewet den socialdemokratiske sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff.
Her bliver det tydeligt, hvor dybt nedlukningens ideologi har sat sig hos Socialdemokratiet.
Langhoff mener, at man bør fastholde epidemikontrollen med udgangspunkt i smittede frem for i dødsfald/indlæggelser, for der er stadigvæk nogen, der bliver syge og sådan noget.
Dernæst begynder Langhoff at tale om målstreger og målsætninger. Men da Legarth spørger Langhoff, hvad det nye mål så er, så kan Langhoff ikke svare. Han siger blot, at ”det er for tidligt at sige”. Men så er der jo ingen ”målstreg”? og så er man jo overhovedet ikke “tæt på målstregen”, som han siger.
Det er dybt farlige og grænseløse synspunkter.
B.
Berlingske har haft fat i ordførerne fra de andre partier. Her er der lidt mere spræl, og så alligevel ikke. For når journalisten går dem på klingen med lidt stigning i smittelagene og lidt citater fra Hans Jørgen Kolmos, så væver de alle sammen. Det skyldes, at de jo alle sammen har stemt for Nedlukningen som sådan. De er fanget i denne logik, med mindre de fortryder deres aktive medvirkning til det totale politiske svigt d. 12. marts 2020 osv.. Det vil være et eksistentielt kollaps i så fald.
Jeg har listet en rækkefølge, hvor de øverste er de partier, som taler kraftigst for at afvikle restriktionerne og så fremdeles. Ny Borgerliges ordfører er ikke blevet spurgt:
Alex Vanopslagh (LA): Slut med restriktioner. Vanopslagh er ret principiel. Han mener, at corona skal betragtes som en almindelig influenza. Men han ender alligevel med at acceptere den biopolitiske logik, da han bliver spurgt til evt. nye mutationer.
LA var jo en af de helt centrale fortalere for Nedlukning og vaccinepas i sin tid. Det var dengang Henrik Dahl var sundhedsordfører, hvad han vist ikke er mere. LA har altså stået for et angreb på de liberale samfunds grundpræmisser. Vanopslagh og LA kan derfor ikke fastholde sit synspunkt. I stedet har NB samlet den liberale coronakritik op, ikke mindst ved Lars Boje Matthiesens flotte indsats. Men selv NB stemte for nedlukningen, det skal man huske.
Sophie Løhde (V): Slut med restriktioner “med mindre helvede bryder løs”, som der står. Men med “helvede” må hun jo henvise til situationen omkring de forrige nedlukninger, som hun selv har stemt for? Der er ingen sikring der. Men der er gode kritiske strømninger i Venstre, som man må håbe får mere magt.
Stinus Lindgreen (RV). Lindgreen har været en nærmest ekstremistisk fortaler for ekstremismen, men i dette interview virker han umiddelbart som den mest indædte modstander af at fastholde restriktioner. Han er også den eneste, der taler om at ændre den politiske klassifikation af sygdommen. Lindgreen ender dog med at gå i den modsatte grøft ved at tale for spildevandsanalyser og lokale nedlukninger. Hvad der på overfladen ligner et selvopgør ender med at være en fastholdelse af logikken.
Liselott Blixt (DF): Slut med restriktioner, med også her nævnes et par lidt tilfældige reservationer. Blixt er som et siv, så hende kan man ikke regne med. Det meste af hendes parti er vilde med coronarestriktioner og tvangstests mm, som partiet kan bruge til at etnificere samfundet. Det er så skrækkeligt.
Peder Hvelplund (EL): Slut med restriktioner, med der bliver nok behov for lokale nedlukninger, må vi forstå, og måske kommer der nye mutationer osv.. Den magtfulde Hvelplund, som også er klimaordfører, har virkelig gjort meget dårligt for dansk socialisme, så han vil vende på en tallerken, så snart der slås en prut i de statistiske etager. Han er sådan en slags Kolmos på tinge.
Per Larsen (K): Restriktioner er fortid, med mindre alt muligt. Larsen har andetsteds talt for at opdele skoleklasser i vaccinerede/ikke-vaccinerede. De konservative bliver nok nødt til at skifte ordfører, hvis man skal tage dem alvorligt. For det her går bare slet ikke.
Kirsten Normann Andersen (SF): Er dybt radikaliseret. Hun vil fokusere på smitte og er ligeså ensidig som Langhoff. SF er i kæmpekrise og befinder sig i et direkte opgør med folkesocialismens tradition.
C. Konklusion:
Så LA står pt bedst, mens S og SF står dårligst. Men hele flokken har været med hele vejen i alle de processer, som f.eks. blev beskrevet i Grønnegaard-rapporten, så der er absolut ingen besindelse på den principielle diskussion nogen steder. For hele flokken er en “åbning” kun et matematisk defineret vindue for adfærd, som kan strammes eller lempes efter forgodtbefindende, hvilket står i modsætning til samfundsliv, rettigheder og Grundlov.
Links:
Anders Legarths interview med Rasmus Horn Langhoff (S): https://politiken.dk/…/%C2%BBJeg-har-aldrig-forst%C3…
Interview i Berlingske med politiske ordførere: https://www.berlingske.dk/politik/partier-aabner-vanskelig-debat-om-fremtiden-med-corona-skal
Interview med Sophie Løhde: https://www.berlingske.dk/…/venstre-tilslutter-sig…
10. d. 10. august: Livet i underdødelighedens land
Der er en kraftig underdødelighed i Frankrig. Og på intet tidspunkt siden årsskiftet har landet ligget over dødeligheden i influenzaugerne i 2018. Det er da et fascinerende faktum. Og selv før det var der aldrig alarmerende tal. Man forstår godt, at franskmændene protesterer. Macron har jo reageret, som om folk døde som fluer.
Der er også decideret underdødelighed i England, og det har der stort set været siden marts. Men var det ikke i England, at den famøse Delta-variant huserede? Og efter at landet lempede kraftigt på restriktionerne, faldt smittetallet endda til det halve. Men Johnson udsatte først åbningen, og nu vil han alligevel indfører coronapas? Han er underlagt et af verdens værste ekspert-regimer. Stakkels mand. Han kæmper med sin indre Churchill, mens alle de adfærdspsykologiske BF Skinner-arvtagere myldrer omkring ham. Men sjovt, at det hele går så gelinde, når nu man kan gå på pub.
Skinner var en ekstremt indflydelsesrig amerikansk psykolog, som ville erstatte “frihed” med adfærdskontrol. Han inspirerede bl.a. den amerikanske IT-sektor efter 2001-terroren, og faktisk også vores hjemlige Niels Egelund, som dermed førte perspektivet ind i den danske skole, som siden ca. 2006 har haft det ekstremt svært med skolens formålsparagraf, som jo handler om frihed.
I både Frankrig og England er antallet af indlagte helt nede på ca. 20% af epidemiens toppunkt.
I Sverige er der også underdødelighed. Men der har de da ikke noget coronapas? Og her er antallet af indlagte helt nede på 10% af det franske tal, som altså kun var 20% af toppen. Og Sverige er skam også helt domineret af Delta.
Men det er alt sammen lige meget, må man forstå? For nu gælder det ”smitten”. Men med det fokus, så omdannes borgeren til en smittebærer, og så får vi en anden form for død, og den død er total.
Verden venter nu på Lambda-mutationen. Jeg venter bare på at blive smittet. Findes der nogle steder, hvor man kan bade lidt i en aerosol og dermed vise ægte samfundssind?
På det universitet, hvor jeg arbejder, som ellers har været meget coronaficeret, er der nu igen mælkekartoner i køleskabet, man er ved at fjerne afstandsskiltene, og der er fælles morgenbrød om fredagen. Man skal heller ikke testes, og jeg har givet hånd til en nyansat. Det er næsten normalt.
Dejligt at få lov af statistikken til at eksistere lidt i denne lille matematisk definerede åbning, men meget ubehageligt, at det er et spørgsmål om ”at få lov”, hvilket jo er det modsatte af ”en lov”.
Og i Danmark har der faktisk været en lav men konstant OVER-dødelighed siden april. Efter sigende har vi haft de dødeligste maj-juni-juli i hvert fald siden 2006. Og det er jo ikke coronaen, som er årsagen, for den er jo ufarlig. Det er pudsigt.
DR’s læge, Peter Qvortrup Geisling, udtalte sig i samme ånd d. 13. juli. Her sagde han bl.a. følgende:
”Der er næsten ingen, der er døde i Danmark af corona de seneste to måneder. I den samme periode er der døde næsten 10.000 danskere af alt muligt andet, så vi er ved at være der, hvor tingene skal ind i proportioner igen. Vi har 122.000 børn, der vokser op med forældre, der drikker for meget. 13.600 danskere, der dør af rygning hvert eneste år. Vi har en psykiatri, der sakker langt bagefter. De rige lever i gennemsnit 10 år længere end de fattige. Vi er ved at være der, hvor vi skal have de store sundhedsmæssige problemstillinger ind midt i motorvejen igen – og corona ud på et sidespor.”
Hermed lægger Geisling sig på linje med en række andre eksperter i det ene og det andet. Man kan finde interviewet med Giesling på youtube. Jeg har fået at vide, at facebook sletter videoen, men nu må vi se.
Men hvorfor er sygdommen så ”Alment farlig”?
Links:
Link til worldindata: https://ourworldindata.org/coronavirus
Interview med DR-lægen: https://www.youtube.com/watch?v=p2KjT2UP9pw
(Dette indlæg blev efterfølgende bragt på hjemmesiden Newspeek.info)
11. d. 11. august: Det radikale venstres skoleudspil
Jeg har kigget lidt på det radikale venstres nye skoleudspil:
http://www.thomasaastruproemer.dk/det-radikale-venstres-skoleudspil-taenk-frit-taenk-boern.html
12. d. 13. august: Forfatningens filosofiske kollaps
Hvad er menneskets natur? Er det ondt? Eller er det godt? Og hvad betyder det for statens forfatning?
Hvis svaret er, at mennesket er ondt, så er er konsekvensen et opgør med frihedsbegrebet samt en dertilhørende omfattende adfærdskontrol. I Renæssancen blev denne konsekvens især effektueret i Thomas Hobbes’ filosofi. Hobbes mente, at fordi mennesket kun tænkte på sig selv, så ville livet blive kulturløst, brutalt og kort. Derfor skulle der være en suveræn, som kunne regulere alle menneskelivets aspekter. Det var guf for udviklingen af de sekulære diktaturer.
Den humanistiske tradition, som udviklede sig sideløbende, og som blev forstærket efter 2. verdenskrig, mente derimod, at menneskets natur også indeholdt gode ting. Det gælder både for Rousseau, John Locke og Immanuel Kant, men også vores egen Grundtvig. Disse folk talte på kryds og tværs for fornuft, moral og forsamling som forudsætninger, der findes i mennesket før staten, dvs. fra naturen, og som staten bør værne om og beskytte. Her får man en stærk men passiv stat. I denne tradition findes der ingen egentlig ”adfærdsregulering”. I stedet taler man om love, som forbinder frihed og politik. Derfor mente disse folk også, at staten skulle lade menneskets frihed arbejde, blot reguleret af hhv. ret, uddannelse og oplysning. Det er denne sidste tanke, der har skabt den europæiske forfatningstradition, herunder den danske grundlov, og som alle afledte love derfor er farvet af.
Den moderne version af den første logik, altså at mennesket er ondt, finder man hos psykologen BF Skinner, som i 1971 skrev bogen ”Beyond freedom and diginity”, der udkom få år før hans pensionering (på dansk: Har vi råd til frihed?).
Hos Skinner finder man et konsekvent opgør med hele den filosofiske tradition. Enten smides frihedstænkerne ud og omtales som ”prævidenskabelige områder” ud, eller også genfortolkes de som adfærdsreguleringssystemer. Handling og autonomi omdannes konsekvent til adfærd og kontrol. Og opgøret gælder faktisk ikke kun den filosofiske tradition, men også flere andre, her i Skinners egen opremsning: ”politisk forsker, filosof, litterat, økonom, psykolog, sprogkyndig, sociolog, teolog, antropolog, underviser eller psykoterapeut”.
Alle disse fag og områder arbejder ifølge Skinner med ”prævidenskabelige områder” som ”ideer, følelser, karaktertræk, vilje osv.” (Skinner 1971, s. 12-13). Nogle af Skinners største fjender er måske de store humanister, digteren T.S. Eliot og C.S. Lewis, som skrev Narnia-bøgerne og det flotte essay ”Menneskets afskaffelse”, samt den kulturradikale og socialliberale filosof John Stuart Mill, men mange andre får også med grovfilen. F.eks. er der en stærk kritik af Sokrates’ såkaldte jordemodermetode, der skabte europæisk filosofi, i samme ånd, og Rousseaus rige pædagogik reduceres til ren adfærdskontrol.
Skinner kalder nedladende det hele for ”frihedslitteratur”, som han mener kan reduceres til noget med ”følelser og oplevelser”. Han behandling af disse emner og fag er så stedmoderlig og reduktionistisk, at det er umuligt at diskutere sagligt. Så jeg nøjes med blot at gengive hans synspunkt.
Skinner mener, at mennesket er helt determineret af dets omgivelser, og derfor handler det om at forfine omgivelsernes påvirkninger af adfærd i betingede og forstærkende reaktions- og refleksstrukturer, så menneskets adfærd kan kontrolleres. Der er intet frit område. Og en evt. kritik af Skinners adfærdspsykologi må vel at mærke selv udsættes for adfærdsteknologisk regulering fremgår det. Det er den slags, der hedder “misinformation” i dag. I demokratiet vil man kalde det uenighed.
En anden linje i Skinners refleksioner er følgende: Frihed fører ifølge Skinner ligefrem til katastrofer, lidt på samme måde, som jeg nævnte det under omtalen af Thomas Hobbes. I en moderne udgave af dette argument vil man sige, at frihed fører til smitteeksplosion, til klimaproblemer og til sexistiske overgreb. Friheden har med andre ord udelukkende onde konsekvenser.
Menneskets frihed er altså ikke en forudsætning, som skal reguleres ved lov, hvilket var filosoffernes synspunkt. Frihed er snarere defineret ved regulering som sådan. Det svarer til justitsministerens tale om, at mere overvågning fører til mere frihed.
Hos både Skinner og Hobbes er friheden altså selve problemet. Derfor er løsningen også en slagtning af friheden, hvilket så sker i enten et personligt eller et teknologisk diktatur.
Ingen grundlov eller liberal forfatning kan eksistere på dette grundlag.
Skinner fik stor indflydelse på psykologi og pædagogik. Store dele af den evidensbaserede effektivitetstilgang, som har præget pædagogikken især siden omkring år 2000, bygger på denne tankegang.
Niels Egelund, som var statens yndlingspædagog i 2000’erne, refererede også positivt til Skinners arbejde. Dermed bliver det lettere at forstå, hvordan Egelunds arbejde kunne føre til et så drastisk opgør med hele den humanistiske tradition i dansk pædagogik. I en udgivelse fra 2003 sagde han følgende:
”Lærerne må derfor søge at iværksætte en pædagogisk intervention – adfærden må korrigeres systematisk. Systematisk korrektion af adfærd leder straks tankerne hen på behaviorisme, på navne som Pavlov og Skinner. De har været i miskredit i Danmark i 1970’erne og 80’erne, men dybest set bygger de blot på en systematisk brug af de lovmæssigheder, der er fundet om indlæring.” (Egelund 2003, s. 97)
Ifølge den amerikanske sociolog Shoshana Zuboff, som selv i høj grad arbejder ud fra den humanistiske tradition – især Sartre og Arendt – inspirerede Skinner også de tekniske overvågningssystemer, som udviklede sig i samspillet mellem den amerikanske stat og teknologiske interesser efter terrorangrebet på Manhattan i 2001, og som siden er blevet omsat i almindelige kommercielle produkter og administrative systemer.
Skinner tilhører gruppen af skabere af særdeles indflydelsesrig bevægelse inden for den psykologisk-pædagogiske forskning, hvis begreber kom til at arbejde som en understrøm i et opgør med filosofi og humanisme. Dette opgør blev oversat direkte til kontrol og overvågning, og det manifesterer sig nu for alvor, forstærket af Nedlukningen, der også har frihedens og forfatningens opløsning som fundament.
Skinner slutter sin bog med følgende faretruende statement, hvor han lyder som en moderne virolog:
”Et videnskabeligt syn på mennesket giver spændende muligheder. Vi har endnu ikke set, hvad mennesket kan få ud af mennesket”.
Referencer:
Skinner, B.F. (1971). ”Har vi råd til frihed?”, Gyldendal.
Egelund, N. (2003). ”Urolig og forstyrrende adfærd – eller en skole og en undervisning, der ikke passer til eleverne?”, i Uddannelsesstyrelsen: ”Skolens rummelighed – fra ide til handling”.
Zuboff, S. (2019). ”Overvågningskapitalismens tidsalder”, Informations Forlag.
13. d. 15. august: Australien
I dele af Australien er der total nedlukning, blot man finder ét eneste smittetilfælde. Livet er helt ukendeligt i det biopolitiske diktatur. Det kaldes for “zero covid”.
Også det erotiske liv reguleres. Myndighederne i delstaten New South Wales, hvor Sydney er hovedstad, anbefaler direkte, at folk undgår samleje. De bør holde sig til masturbation, endda med afstandskrav og iført masker. Og det tilrådes, som prikken over pølseenden, at man udfører denne nye biopolitiske form for intimitet via skype/facetime mm..
Danmark bør prompte afbryde alle diplomatiske forbindelser med dette menneskefjendske diktatur.
Link til de australske myndigheders opslag: https://playsafe.health.nsw.gov.au/2020/11/05/is-mutual-masturbation-the-safest-sex-during-covid-19/
Flere links vedrørende den australske situation kan man finde i tråden til dette FB-opslag: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159361945369481&id=837549480
14. d. 15. august: Stabell Benn vinder debat i Deadline
Fra minut 19:20 i Deadline fra i d. 13. august er der et indlæg om vaccination af børn og unge.
Fra minut 25:20 er der, efter lidt biopolitisk propaganda fra Brostrøm og SSI, en vigtig debat mellem Christine Stabell Benn og Christian Wejse. Benn mener, at børnesmitte er en gave, som styrker den næste generations kroppe og liv, mens Wejse står for det modsatte synspunkt. Han vil vaccinere hyppigt, må man udlede.
Stabell Benn vinder diskussionen big time. Wejse må blandt andet sige, for at klare sig, at corona er farligere for børn, end influenza er, selvom han faktisk starter med at sige, at sygdommen ikke er så farlig. Men denne påstand om coronaens farlighed dementerer Stabell Benn effektivt. Dødeligheden blandt børn er højere for f.eks. influenza, fortæller hun, hvilket det blot kræver et hurtigt opslag at bekræfte.
Wejses synspunkt, som altså er forkert, deltes iøvrigt af Torben Mogensen i et video-interview i BT den anden dag. Også Mogensen måtte – for at kunne være i sig selv – ty til det synspunkt, at coronaen er farlig for børn.
Ikke så sært, at man ikke har eller bør have tillid til den mindste sætning, som kommer fra de biopolitisk inficerede myndigheder og “eksperter”.
Links:
Deadline: med Stabell Benn og Wejse: https://www.dr.dk/…/deadline_-er-smittespredning-blandt…
BTs interview med Mogensen: https://www.facebook.com/watch/live/?v=1987581231407546&ref=watch_permalink