1. d. 13. november: Nogle få uger

Tilbage i marts 2020 gik regeringen stik imod myndighedernes anbefalinger, samtidig med at regeringen hævdede at følge myndighedernes anbefalinger. Man fik endda ½olketinget med på denne kolossale hasteløgn. Dermed byggede man biostaten på et kontant overgreb på statens indre.

Desuden gav man folk det indtryk – ja, man sagde det endda inde i selve statsapparatet – at Nedlukningen blot ville vare nogle FÅ UGER, indtil ”kurven var fladet ud”. Alligevel gav det uoplyste ½olketing al magt til regeringen i ET HELT ÅR. I denne diskrepans mellem “få uger” og “et helt år” kollapsede magtens tredeling, og folkestyret udviskede sig selv.

Herfra fandtes der ingen egentlige ”myndigheder”.

Den nye kollapsede statslige struktur, hele dette løgnagtige og totalitære år, kunne herefter materialisere sig i stort og småt, i alt fra vilde indgreb i hele erhverv til nidkære regler for små børns leg, samt i diverse “genåbninger”, der er defineret ved at være forstærkede nedlukninger, dvs. matematisk-statistisk definerede og foreløbige adfærdstilladelser.

 

2. d. 14. november: Minkkommission

Den manglende hjemmel har været almindelig viden. Hvorfor skulle Fødevareministeriets vurdering ellers ”tryktestes” af Justitsministeriet umiddelbart efter mødet i K-udvalget d. 3. november, selvom hjemmelsproblemet var angivet i mødeoplægget og endda blev ”drøftet”?

Tryktestens resultat var – hvilket altså blot bekræftede den almindelige viden –, at der ingen hjemmel var. Det var den heltemodige embedsmand i Fødevarestyrelsen, Birthe Schubart, der d. 4. november kunne bekræfte, hvad der altså allerede var almen viden, nemlig at der ikke var nogen hjemmel. Schubart stod simpelthen fast.

Schubart sendte allerede om aftenen d. 4/11 sin vurdering tilbage til de relevante ministerier, hvorfra vurderingen lige over midnat d. 5. november landede i indboksen hos Anne-Mette Lyhne Jensen, som er afdelingschef i Justitsministeriet.

I går blev Anne-Mette Lyhne Jensen så afhørt i minkkommissionen. Hun var enig med Schubart, og senere samme dag, altså d. 5. november, kl. 12.54, sender hun sin vurdering opad i systemet, herunder til sin departementschef, Johan Legarth. Hun ringer endda til ham få timer senere.

Legarth ved altså her helt sikkert, at der ikke var hjemmel. Men han vidste det også før, for ellers var der jo ingen grund til at ”trykteste”.

Men Legarth benægter det. Han troede, at Lyhne Jensen blot talte om ”erstatningsspørgsmålet”, fortæller han. Det er beskæmmende læsning.

Så to heltemodige kvinder stod fast på demokratiets og rettens grund.

Lyhne var også involveret i det skriftlige oplæg til det centrale KU-møde d. 3. november. Fødevareministeriet, som jo var meget kritisk, var blev frataget mødeledelsen. I stedet skulle Justitsministeriet bestemme, og i den sammenhæng, kom Lyhne Jensen ind i billedet.

Her indstillede hun sammen med Fødevareministeriet til, at man lavede en dvalemodel, hvor man bevarede avlsdyrene, og det understregedes kraftigt, at en decideret nedlukning af minkerhvervet krævede særlig hjemmel.

I det oprindelige oplæg til mødet kunne man læse sætningen: ”En total nedslagtning inkl. af alle avlsdyr vurderes at være fatal for branchen”. Men denne sætning blev slet og ret fjernet, formodentlig af Statsministeriet. Og ingen fagministerier fik lov at gøre indsigelser.

Hvorfor blev sætningen fjernet? Jo, det var formentlig fordi, at sætningen jo sætter nedlukning og nedslagtning lig hinanden under samme hjemmelskrav. Men statsministeriet ønskede netop at skelne mellem disse to løsninger ud fra den paradoksale logik, at man kan dræbe alt uden hjemmel uden at nedlukke noget. Derfor blev sætningen fjernet, formodentlig af Berthelsen og Frederiksen i fællesskab.

Politikens dækning af minkkommissionens arbejde:

https://politiken.dk/…/Justitsministeriets-chef-fik…

 

3. d. 16. november: Kronik i Politiken: ”Epidemiloven er dybt bekymrende og farlig for danskernes retssikkerhed”.

Professor i sundhedsret ved Aarhus Universitet, Helle Bødker Madsen, har skrevet dagens kronik i Politiken. Her argumenterer hun for, at den aktuelle epidemilov har store problemer med retssikkerheden.

Bødker Madsen påpeger, at de almindelige retlige forsikringer, som er indeholdt både i den almene Sundhedslov og i de mere specifikke psykiatri- og tvangsbehandlingslove, ikke er til stede i epidemiloven.

Hun skriver følgende: ”Epidemiloven savner således væsentlige retssikkerhedsgarantier. Den adskiller sig dermed markant fra andre danske love på sundhedsområdet”.

Disse problemer understreges af en række gummibegreber i epidemiloven, der giver staten en omfattende ret til indgreb. F.eks. står der, at man kan gribe til tvang, hvis man blot ”formodes at kunne være smittet”, hvor udtrykket ”formode” og ”kunne være” er helt uden retlige specifikationer. Den slags gummi finder man ikke i anden sundhedslovgivning, hvor der er fyldt med procedurekrav ved brug af tvang.

Helle Bødker Madsens kritik retter sig både imod hasteloven d. 12. marts 2020, men også imod den reviderede epidemilov fra februar 2021. Jeg minder om, at vi har levet under epidemilovens herredømme i snart to år, og der er ingen tegn på besindelse.

Dermed bekræfter Helle Bødker Madsen mere eller mindre implicit mine to teser:

1. At den nye epidemilov er en form for permanentgørelse af hasteloven (dvs. af nedlukningen)
2. At det er nedlukningen som sådan, der fjerner retten.

Aktuelt giver dette problem sig efter min mening udtryk i, at Mette Frederiksen for åben skærm har sagt, at hun ønsker at gøre livet mere besværligt for de borgere, der ikke ønsker at blive vaccineret. På det mere globale niveau bestyrkes dette synspunkt af, at Danmark har indgået samarbejdsaftaler med nogle af de lande, Østrig, Australien og New Zealand, som har indført nærmest apharteidlignende tilstande. Danmark er på sin vis blot en variation inden for denne ideologiske tilstand.

I den forstand er biostaten et opgør med den demokratiske og humanistiske stat, som man har forsøgt at udvikle siden krigen.

Regeringen burde stoppe alt samarbejde på regeringsplan med disse nytotalitære regimer efter min mening. Men tværtimod, så lod Mette Frederiksen sig i sidste måned ligefrem fotografere i smilende selskab med sin kollega fra det stakkels New Zealand.

Men nu løber jeg vist ud ad tangenten. Tak til Helle Bødker Madsen for en tankevækkende kronik. Dejligt, at der er liv i juraen.

Helle Bødker Madsen var også med i Grønnegaard-udvalget, hvis rapport i januar 2021 for alvor satte Nedlukningens problematiske essens på dagsordenen.

Link til kronik: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8441274/Epidemiloven-er-dybt-bekymrende-og-farlig-for-danskernes-retssikkerhed

 

4. d. 17. november: Noter

A.

Lone Simonsen siger til Politiken, at hun mener, at coronaen nu er som en influenza. Hun siger også, at man ikke bør opfatte sygdommen som ”samfundstruende”. Det er nye toner siden dengang, hvor hun talte om 30.000 døde og så videre.

Men alligevel vil hun gerne have coronapas, siger hun.

Konklusionen må være, at Simonsen mener, at man bør kunne lave sygdomspas ved helt almindelige sygdomme.

Så jo mindre farlig sygdommen er, desto skrappere metoder. Sådan taler en biopolitisk ideolog, som ikke vil give sig.

Coronapasset har en eneste funktion efter min mening, nemlig at høste data i befolkningens smittebærende kroppe, så den biopolitiske tilstand kan opretholdes og måske også udvides.

B.

Hovedhistorien i samme artikel i Politiken er, at ca. 30% af coronaindlæggelserne ikke er forårsaget af corona. Patienterne er indlagt med og ikke på grund af corona, som det hedder i folkemunde.

Værst stod det til i Region Midtjylland i september. Her var hele 45% af de coronaindlagte slet ikke reelle coronapatienter.

Desuden var 20% af indlæggelserne ind og ud på samme dag.

Omkring halvdelen af alle de officielle coronaindlæggelser er altså slet ikke coronaindlæggelser.

Så vi cutter lige ca. 50% af alle tal siden marts 2020?

Så vidt jeg husker, har denne kritik været fremme før, så det er vist ikke en decideret nyhed? Selvom det lyder som om, at nyheden kommer fuldstændig bag på epidemiudvalgets centrale medlemmer, Martin Geertsen og Stinus Lingren, der slet ikke er kritiske nok.

Men ude i hampen, det er det! Og mig bekendt, er der lignende problemer med en række af de andre tal i biostatens uendelige statistiske lag.

Så nedlukningens opgør med myndighederne påvirker de rekonstruerede myndigheders statistikker. Man kan derfor heller ikke have tillid til myndighederne, hverken deres anbefalinger, deres klassifikationer eller deres tal. De skal bare ud, hele flokken.

C.

Endelig vil jeg føre et forhold til arkiv, som handler om noget lidt andet. Det drejer sig om Statsministeriets sms’er. Først slettede man dem, så ville man ikke udlevere dem, så slettede man nogle flere, men til sidst ville man efter hårdt pres forsøge at genskabe dem.

Den anden dag kom der så en mærkelig melding om, at Justitsministeriet – ræven vogter får – nu var færdig med arbejdet. Men Justitsministeriet vil ikke oplyse om, hvad det ”færdige arbejde” har resulteret i. Er sms’erne genskabt eller ej? Det er kaos, for nu at sige det mildt. Kaos som udspringer af kaos.

Imens der nøles, endda helt bevidst, så skal to af Statsministeriets centrale embedsmænd til afhøring i minkkommissionen i morgen, heriblandt Barbara Berthelsen, hvis sms-katalog jo nok er det mest afgørende overhovedet. Regeringen gør kort sagt alt for at obstruere kommissionens arbejde.

Links:

Link til Politikens artikel: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8476031/Mange-covidpatienter-er-slet-ikke-indlagt-p%C3%A5-grund-af-corona

Omtale af den seneste udvikling i sms-sagen: https://www.dr.dk/nyheder/politik/minkkommissionen-ved-ikke-om-sms-beskeder-er-genskabt-det-hele-haster-vi-er-jo-i

 

5. d. 17. november: Berthelsens og Frederiksens skolelukninger: Samfundets låse

A. LOCK-out

Hvem underskrev det brev, der – i forbindelse et generalopgør med landets lærere – lukkede de danske skoler i 2013? (se link)

Det gjorde såmænd Barbara Berthelsen, som dengang var vicedirektør i Bjarne Corydons nye Moderniseringsstyrelse.

Hele forløbets karakter bar præg af 2000’ernes generalopgør med pædagogik og skole. Skolerne var blevet omdannet til metoder til statistisk læringsoptimering. Dette var samtidig en trussel mod skolens formål og mod forsamlingsfrihedens, og det var dermed også et varsel om det angreb på Grundlovens hele sammenhæng, som blev effektueret d. 12. marts 2020.

Opgøret mod lærerne fandt sted som et opgør med de egentlige skolepolitiske myndigheder og eksperter, som i årene efter 2006 efterhånden var blevet omdannet og rekonstrueret via en symbiose mellem især Statsministerium, Finansministerium, Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling, EVA og KL. Denne symbiose blev også kaldt for “konkurrencestaten”.

Dermed fik man en ny myndighedsstruktur, som man kunne henvise til, når man skulle gå imod myndighederne.

Det var en LOCK-out.

 

B. LOCK-down

Hvem var den drivende kraft bag både minkskandale og nedlukning og dermed også den centrale spiller bag skolelukningerne i 2020? Igen: Det var Barbara Berthelsen.

Hele det aktuelle forløbs karakter er en fortsættelse af det statistisk-matematiske herredømme, som blev effektueret i 2013, og som nu for alvor udvides fra ”læringen” til ”forsamlingen”.

Og igen får vi dette opgør med myndighederne, som blev erstattet af nye ”myndigheder”, som kunne sige det samme som regeringen i dennes opgør med myndighederne.

Det er helt den samme grundlæggende struktur.

Det var en LOCK-down.

Alt er i LOCK. DOWN og OUT!

 

C. Mellemspil

Mette Frederiksen spillede faktisk selv en central rolle i lockouten i 2013, hvor hun var beskæftigelsesminister. Hun var helt centralt placeret på det pressemøde, hvor lockouten blev annonceret.

Senere blev Frederiksen justitsminister. Her hentede hun Berthelsen over som departementschef. Efter få ugers ansættelse trodsede de i i marts 2020 i fællesskab myndighedernes anbefaling med et omfattende indgreb i samfundets fundament.

De havde udvidet LOCK-outen til en LOCK-down.

Og efterhånden kom også Søren Brostrøm med. I månederne efter marts 2020 blev hans oprindelige myndighed omdannet til en rekonstrueret myndighed, som regeringen kunne henvise til i dens opgør med myndighederne.

Det er nok ikke nogen tilfældighed, at journalisten Anders Peter Mathiasens bog fra 2017 om LOCK-outen hedder

”Søren og Mette i benLÅS” (mine versaler).

Link:

Berthelsens LOCK-down-brev: https://www.medst.dk/media/2861/konfliktvarsel-til-danmarks-laererforening-og-lc-vedr-organisationsaftale-for-ledere-laerere-og-boernehaveklasseledere-ved-friskoler-pdf.pdf

 

6. d. 19. november: Nedlukningens detaljer

Udover den generelle coronapas-nedlukning, så er der sket tre yderligere nedlukningsaktioner, som lige blev listet igennem, nu man var i gang. Jeg noterer dem nedenfor:

A.

For det første nedsatte man incidens-kriterierne for lokale nedlukninger fra 500 til 400. Og det skete vel at mærke samtidig med, at man tredoblede antallet af tests. Denne kombination af flere tests og lavere incidens vil pr automatik – og uden ændringer i virkelighedens virkelighed – føre til mange flere lokale nedlukninger og restriktioner, ikke mindst på de stakkels skoler. Det er logik. Det bidrager ikke med sandhed, men alene med ophedning og dårligdom.

B.

For det andet sænkede man coronapassets gyldighed fra 12 til 6 måneder, hvis man har været smittet, mens passet stadig gælder fulde 12 måneder, hvis man er vaccineret.

Det var der ikke rigtig nogen, der forstod, så der blev spurgt lidt ind til emnet. Brostrøm fremhævede så to undersøgelser, som skulle understøtte hans propaganda.

Men Brostrøm bliver nu totalt afvist af to eksperter, nemlig professor Kasper Planeta Kepp og endda selveste Allan Randrup Thomsen, og så ved enhver jo, at den er virkelig gal. Mange andre eksperter i hele verden er på samme linje, det vil sige, at naturlig smitte nok alligevel giver størst almen modstandsdygtighed.

De to kritiske eksperter fortæller da også, at der er mange studier, som peger på, at naturlig smitte faktisk har bedre effekt, og Brostrøm kritiseres for helt at udelukke dem. Brostrøm “cherrypicker”, som det hedder i de kredse. Derudover fortæller de to kritiske eksperter, at de to undersøgelser, som Brostrøm henviser til, er helt ude i skoven. Den ene undersøgelse er åbenbart fuld af metodiske fejl, og den anden peger faktisk på, at naturlig infektion giver 1½-2 års immunitet. Og det er jo det modsatte af et ½ år. Det er forskrækkelig læsning.

En repræsentant for Sundhedsstyrelsen fortæller så, at Sundhedsstyrelsen snart kommer med et eller andet notat, men her kan man selvsagt ikke forvente nogen objektivitet, eftersom beslutningen jo allerede er taget.

Så ”myndighederne” er helt til grin. De er ikke til at stole på. Ja, vi har på en måde ikke nogen myndigheder mere. Det er bare på med “nej-hatten”, som Svend Brinkmann sagde i sin tid i sin fine bog “Stå fast”.

C.

For det tredje blev aldersgrænsen for coronapasset lige sænket. Nu skal man vise pas, hvis man er 15. Før var det 16. Til jul er det nok 14 år? Det er totalt pludseligt og tilfældigt.

Men er det farligt at få corona, hvis man er 15 år? Overhovedet ikke. Og nu viser det sig endda, at langt den største del af de unge corona-indlagte, som i forvejen er ganske få, slet ikke er indlagte pga. corona. Det fortæller SSI i et nyt notat. Men Brostrøm varslede ellers bål og brand for den uskyldige ungdom på det skrækkelige pressemøde i sidste uge? Det er bare bluf det hele.

Det endnu mere paradoksale er så, at SSI-notatet blev lavet i al hast, formodentlig fordi Politiken dagen før havde påvist, at tal fra regionerne viste, at ca. 30% af alle corona-indlagte slet ikke var indlagte på grund af corona, og at mange derudover kun var indlagt i få dage.

I et interview i Berlingske siger Ullum da også, at der i realiteten ikke er den store forskel på de to undersøgelser, selvom hans egen undersøgelse kun viser 18% og ikke 30%. Så han accepterer på en måde regionernes tal, og det er jo også svært at gøre andet. Og de 18%, som altså er SSIs tal, dækker endda over en langt større fejlprocent for netop den gruppe, altså de unge, som nu skal belemres med Frederiksens klamme pas-system og Brostrøms trusler.

Links:

Om sænkning af incidensgrænser: https://sum.dk/…/incidensgraenserne-for-tiltag-ved-hoej…

Om Sundhedsstyrelsens lemfældige omgang med immunitetsundersøgelserne: https://www.berlingske.dk/…/eksperter-kritiserer…

Ændring af aldersgrænse for test fra 16 til 15 år: https://www.bt.dk/…/tusindvis-af-teenagere-skal-ogsaa…

Ny statistik om aldersrelaterede indlæggelse ”med” eller ”pga” corona: https://www.ssi.dk/…/langt-de-fleste-indlagte-med-covid…

Henrik Ullum træder vande: https://politiken.dk/…/%C2%BBVi-forventer-at-det-vil-p…

 

7. d. 20. november: Dårlig vaccine

Den anden dag lærte vi af regionerne og af SSI, at ca. 30% af corona-indlæggelserne slet ikke skyldes corona. Og vi lærte også, at denne procentandel faktisk var endnu højere for børn og unge, hvor indlæggelsestallet endda i forvejen var ekstremt lavt.

Det hele var ude i hampen, for nu at sige det mildt, eftersom Brostrøm havde haft travlt med at sprede skræk og rædsel hos mødre og fædre.

Og i dagens Politiken forstærkes det biopolitiske kaos yderligere. Her kan man læse om en række undersøgelser, herunder en fra SSI. I undersøgelserne står der, at coronavaccinen kun virker i ganske få måneder. Efter blot et ½ år er effekten helt fordampet. Og allerede efter fjerde måned er der stærkt indskrænket effekt.

Men i juni forsikrede Sundhedsstyrelsen os ellers om, at der skam var ”mindst 12 måneders” effekt. Den nye virkelighed kommer da også helt bag på bio-eksperterne Allan Randrup og Viggo Andreasen, fremgår det. Ingen ved noget i virkeligheden. Der er ikke styr på noget som helst. Det er som om, at vi er en del af et stort medicinsk eksperiment.

En svensk undersøgelse viser desuden, at vaccinationens beskyttelse mod indlæggelse og død faktisk også er begrænset. Det er især de gamle, som den ikke virker på, står der; og det er jo ikke så godt, for det er jo især de gamle, som sygdommen er farlig for.

Derimod virker vaccinen på os andre, må man forstå, men det er jo på en måde ligegyldigt, eftersom sygdommen jo er ufarlig for yngre mennesker. Der er et eller andet ganz mystifystisk i hele sammenhængen.

Løsningen skulle være et ”boosterstik”, står der. Men vil man så gøre det hver 3. måned? Og så også på børn, som snarere burde udvikle en naturlig immunitet? Man forstår godt, at der er så mange kritiske læger og fagfolk, som der efterhånden er. Jeg er i al fald helt stået af.

I linket til Politikens artikel kan man klikke videre til den ene og den anden undersøgelse:

https://politiken.dk/indland/art8485391/Studie-peger-p%C3%A5-at-vaccinens-beskyttelse-mod-at-blive-smittet-forsvinder-efter-7-m%C3%A5neder

 

8. d. 23. november: Isolerede digte

a.

Øjeblikket:

fra “hast” til “to uger” til “for altid”……

“for altid….” var indbygget i “øjeblikket”

altid… i øjeblikket i altid…

tidens rotation pulveriserer stedet.

 

b.

først kom “normaliseringen”.

siden kom “samfundssindet”.

det var fra lock-OUT til lock-DOWN

luk og lås og ud og ned.

 

c.

efter sorgen kommer vreden
efter vreden kommer sorgen

 

9. d. 23. november: Filippinske skoler

The Guardian beretter om genåbnede skoler i Filippinerne (fra d.15/12-2021):

Børnene er helt pakket ind i isolation kan man se på de skrækkelige billeder.

Nedlukningen fosser ud af genåbningen. Det er det, en “genåbning” er.

Det modsatte af det åbne samfund er det genåbnede samfund, hvor “åbningen” altid er en matematisk defineret og foreløbig tilladelse.

https://www.theguardian.com/world/2021/nov/15/children-back-at-school-in-philippines-after-20-months-of-home-study?fbclid=IwAR1uQ4OSp4qGYl9XEitT_EapimYRSUfW2GTstl07uf0q8bfqsy5NwLzZiuE

 

10. d. 24. november: Betinget hastværk og ”myndighedernes” løgn

Er vaccinerne gode nok til at tvinge en hel befolkning, uanset konkret risiko, til at tage dem?

Jeg kan på en måde slet ikke stille spørgsmålet, al den stund at enhver form for vaccinetvang er et retligt og moralsk ”no go”, uanset om vaccinen så var 1000% effektiv.

Men lad os se på spørgsmålet alligevel:

A.

I et radiointerview på P1 i sidste uge erklærede vaccineeksperten, professor Christine Stabell Benn, direkte, at vi er en del af et ”masseeksperiment”. Hun mener ikke, at der er tilstrækkelig sikkerhed og grundighed omkring vaccinerne, fremgik det. Hun var tydeligvis ikke begejstret, for nu at sige det mildt.

Og coronavaccinerne er da faktisk også kun ”betinget godkendt”.

Det fremgår af regeringens ekspertgruppes beskrivelse af vaccinationsprogrammet fra september 2021.

Hvad der nærmere ligger i ”betinget godkendt” kan man læse om i en artikel om emnet af lægerne Kirstine Moll Harboe & Nikolai Constantin Brun, som jeg fandt i Ugeskrift for Læger. Artiklen er fra marts 2021. Constantin Brun har en ledende stilling i Lægemiddelstyrelsen.

Forfatterne, som i øvrigt forsvarer den ”betingede godkendelse”, forklarer, at en sådan godkendelse gives på ”begrænsede data”.

Her er nogle centrale citater:

”For at få en fuld godkendelse af en vaccine kræves der som regel studier af 1-2 års varighed med opfølgning af effekt og bivirkninger (…)

”I en almindelig godkendelsesprocedure har myndighederne 210 dage til at vurdere ansøgningen, opdelt i mindre portioner med en mellemtid indimellem, hvor firmaet besvarer spørgsmål. Det tager typisk et år, fra en ansøgning bliver sendt ind, til et nyt lægemiddel bliver godkendt. For coronavaccinerne har det indtil nu taget ca. to måneder fra den første indsendelse til godkendelse”.

Så man har altså forkortet hele processen fra flere år til få måneder (se også punkt C).

Videre hedder det:

”En betinget godkendelse kan gives på baggrund af begrænsede data, der normalt ikke ville være tilstrækkelige til en fuld godkendelse. Det kan f.eks. være på baggrund af et ukontrolleret enkeltarmsstudie, hvor der er indikationer på en betydelig klinisk effekt, eller hvis der endnu ikke er langtidsdata og derfor usikkerhed om langtidseffekter og -bivirkninger, som det er gældende for coronavaccinerne. Her er de fleste forsøgspersoner fra fase 3-studierne fulgt i 2-3 måneder, og det er endnu ikke muligt at konkludere, hvor længe vaccinerne beskytter, eller om der mod forventning er sjældne bivirkninger, der først kommer til udtryk lang tid efter vaccination.”

Så der er kort sagt ikke styr på varigheden af vaccinens effekt eller på evt. langtidsbivirkninger. Præcist som Stabell Benn forklarede det.

Og videre:

”En betinget godkendelse kan også kun komme på tale, hvis benefit-risk-balancen er positiv, hvis lægemidlet er til en alvorlig eller dødelig sygdom, eller hvis lægemidlet skal anvendes i en krisesituation.”

Men i det aktuelle tilfælde er der jo netop ikke tale om nogen krisesituation eller dødelig sygdom for den almene befolkning. Krisen er selvskabt, og sygdommen er kun dødelig for et begrænset segment og i et begrænset omfang.

Faktisk afviste vores egen Sundhedsstyrelse i et helt år – og endda imens vaccinationerne stod på – at klassificere sygdommen som ”alment farlig”.

Man har altså iværksat et “betinget godkendt” vaccineprogram for hele befolkningen på et tidspunkt, hvor sygdommen slet ikke var farlig.

Den slags regelkollaps er en integreret del af Nedlukningens kaos.

B.

Dette indtryk af hastværk og lastværk bekræftes af en artikel i Politiken fra forrige uge.

Avisens USA-korrespondent, Philip Flores, har en artikel om corona-vaccinens historie. Vaccinen bygger på den såkaldte MRNA-teknologi, som der helt frem til 2020 tilsyneladende var store problemer med at fremføre nytten af i faglige og politiske sammenhænge.

Flores fortæller tre ting, som er værd at bemærke:

1.

Så sent som d. 11. januar 2020, blot to dage efter at coronaen blev opdaget, sendte en fremtrædende ansat i en amerikansk sundhedsmyndighed et forslag om samarbejde til Moderna. Hvis man kunne få lov, skrev han, så burde man…

”begynde at masseproducere vacciner inden man overhovedet vidste, om de ville virke eller blive godkendt”.

Det lyder også vildt i mine ører, at man i november 2019, altså blot to måneder før, ville lave…

”…dyrestudier og regulære forsøg på mennesker på rekordtid” med den nye teknologi.

På den måde kommer selve vaccineudrulningen jo til at udgøre selve ”dyrestudiet og regulære forsøg på mennesker”?

Men det svarer jo præcist til Stabell Benns tale om “masseeksperiment”, ikke sandt?

Den nye vaccineteknologi pressede virkelig på.

Her har vi nok baggrunden for, at ”den betingede godkendelse” få måneder senere kunne gøres ubetinget universel.

2.

Philip Flores skriver, at det for den hidtil hurtigst udviklede vaccine havde taget 4 år at få den på markedet. Det svarer lidt til horisonten i artiklen i Ugeskrift for læger.

3.

For at få gennemført det ambitiøse projekt krævedes der politisk opbakning. Her hjalp det ifølge artiklen, at centralt placerede folk havde et godt forhold til Trumps kontroversielle svigersøn og nære rådgiver, Jared Kushner, som overtalte Trump til at hoste op med støtte til ideen.

Sjovt som den stærkt udskældte Kuschner nu pludselig er blevet en helt.

C.

Vaccinerne er altså slet og ret udviklet i al hast, de er ikke testet efter almindelige standarder, og teknologien er åbenbart decideret eksperimentel.

Men alligevel skriver ”myndighederne” – f.eks. Sundhedsstyrelsen – på deres officielle infoside, at vaccinerne skam er godkendte efter helt almindelige standarder.

Jamen det er jo løgn.

Så en ting er, at man tilbyder en svagt afprøvet vaccine til udvalgte risikogrupper. En anden ting er at tvinge vaccinen ned i halsen på alle, mens man fortæller, at den skam er godkendt efter helt almindelige forskrifter.

Links:

Link til artikel i Ugeskrift for Læger: https://ugeskriftet.dk/…/scie…/2021-03/v12200975_web.pdf

Ekspertgruppens vaccinerapport fra september: https://fm.dk/media/25162/videnspapir-vacciner.pdf

Sundhedsstyrelsens aktuelle tekst: https://www.sst.dk/…/vaccin…/covid-19-vacciner-i-danmark

Stabell Benn i P1’s Bagklog, fra minut 1:33:20: https://www.dr.dk/…/bagklog-pa-p1-frederik-cilius…

Flores’ artikel om vacciner fra d. 14. november: https://politiken.dk/…/Han-havde-i-%C3%A5revis-sagt-at…

Interessant bilag til en folketingsgodkendelse, som også understreger det stærkt foreløbige og eksperimentelle ved vaccinationsprogrammet: https://www.folketingstidende.dk/samling/20201/aktstykke/Aktstk150/20201_aktstk150_anmeldt.pdf

 

11. d. 24. november: Hvad er et “udbrud”?

Berlingske skriver:

“Ifølge tal fra Statens Serum Institut har 864 skoler på landsplan »igangværende, mulige udbrud«.”

På nethinden dannes der billeder af skoler på stribe med bunker af feberramte børn og med voksne på dødens rand.

Men i den efterfølgende sætning får vi så definitionen på “et udbrud”:

“At mindst én elev er konstateret smittet inden for 14 dage. Det kan dog ikke altid udelukkes, at eleverne kan være smittet andre steder end på skolerne.”

Hvor er det dog bare totalt useriøst.

https://www.berlingske.dk/samfund/paa-en-skole-i-gentofte-er-53-elever-og-12-ansatte-blevet-smittet-jeg

 

12. d. 24. november: Politiseret rådgivning

BT’s journalist spurgte på dagens pressemøde ind til epidemikommissionens uafhængighed. Det var et godt spørgsmål, eftersom epidemikommissionen mestendels består af regeringens egne embedsmænd.

Brostrøm, som selv sidder i kommissionen, svarede. Han ”kom til” at sige, at hvis man vil have uafhængig rådgivning, så skal man gå et andet sted hen. Han så lidt betuttet ud, da han havde sagt det, synes jeg.

Brostrøm er en tragisk figur efter min mening. Det skyldes, at hans rådgivning flere gange i 2020 jo blev totalt desavoueret af regeringen, som dengang endda hævdede at følge hans anbefalinger. I dag gør Brostrøm som der bliver sagt, så myndighederne kan følge hans anbefalinger.

Så dagens indstilling er altså dybt politiseret, endda ifølge Brostrøm selv.

Regeringen kan nu følge anbefalingerne fra deres egne myndigheder, som ifølge myndighederne selv anbefaler regeringen at gøre netop det, som regeringen selv beder myndighederne om at anbefale.

I morgen retter partierne ind, for de følger jo “myndighedernes anbefalinger”, siger de.

Så der er altså ingen grund til at have den mindste tillid til myndighedernes biopolitiske ophedninger.

 

13. d. 25. november: Øjeblikket og Gentagelsen

Der er et meget interessant interview med Jørgen Grønnegård i Berlingske.

Grønnegård stod for den storslåede rapport i vinters, som godtgjorde, dels at regeringen i foråret 2020 handlede stik imod myndighedernes anbefalinger, selvom den hævdede det modsatte, dels at regeringen førte folketinget bag lyset, og dels at regeringen omdannede myndighederne, som herefter sagde det samme som regeringens opgør med myndighederne.

Nu beskriver Grønnegård, hvordan denne treleddede proces gentages i forbindelse med mink-sagen.

Det er Nedlukningens øjeblik som sådan, der hele tiden producerer dette konstante og gentagende kaos i staten og dermed også i samfundet.

Links:

Link til artikel i Berlingske:

https://www.berlingske.dk/…/groennegaard-granskede…

Link til omtale af Grønnegaards oprindelige rapport: http://www.thomasaastruproemer.dk/biostatens-politiske-og…

Link til selve rapporten: https://www.ft.dk/…/nyheder/2021/01/udredning-om-covid_19

 

14. d. 25. november: En strøtanke

Jeg sidder og tænker på noget: Det lader til at blive sådan, at alle – både store og små – skal vaccineres omkring hver 4 måned. Ingen vil kunne undslå sig, for så vidt vedkommende ønsker at leve blot nogenlunde almindeligt i samfundet. Det kaldes “frivillighed”.

Dvs. at hele familien løbende skal afsted. Der bliver en masse koordinering og besvær. Husker man det nu? Overholder man nu alle regelsæt? Og også en masse kontrol af hinanden i forbindelse med arbejde, selskaber mm.

Spørgsmålet er nu: Vil det ikke i så fald være lettere at opfinde en form for højteknologisk mikro-instellation, som kan skydes direkte ind i kroppen en gang for alle?

Denne usynlige dims kan så både regulere cellerne, så man undgår at skulle vaccineres, og den kan også kommunikere trådløst med diverse kontrolsystemer, som kan styre smitteopsporingen og dermed fremme “tilliden”?

I så fald vil vi altid være på det lavest mulige smittetal, hvilket jo er biostatens definition på “lykke”.

Og tænk: Vi har dermed helt undgået nedlukning, for alt er jo “åbent”.

Systemet med de injekterede mikro-apparater vil også kunne udvides, f.eks. til kriminalitetsforebyggelse og betalingssystemer mv. Ja, min forestillingsevne løber nærmest af med mig, kan jeg mærke.

Så får man “overvågning” og “tryghed”, som det kaldes på de bonede gulve, og dermed også mere “frihed”.

Det er ikke konspiration eller noget. Det er bare en ide. En helt almindelig praktisk og smittereducerende foranstaltning. Sådan lidt som en sikkerhedssele eller en cykelhjelm eller en tandbørste.

 

15. d. 25. november: Martin Ågerups spørgsmål

Martin Ågerup stiller gode spørgsmål i nedenstående FB-opslag:

Han spørger f.eks. om, hvorfor det er et “samfundskritisk” problem, at der kun er 23 patienter i respirator, når der er plads til 1000?

Han har også nogle spørgsmål i et indlæg i dagens Berlingske. Her spørger han bl.a.:

“Hvordan kan 49 indlagte på intensivafdelingen berettige indgreb som mundbind, skolelukninger og coronapas, når der i februar 2018 var 80 indlagte på intensivafdelinger med influenza?”

Han lyder lidt nervøs, synes jeg, hvilket jo er let at forstå.

Link til indlæg i Berlingske: https://www.berlingske.dk/…/manglen-paa-en-langsigtet…

Ågerups facebook-opslag: https://www.facebook.com/martin.agerup/posts/10223910834471466

 

16. d. 25. november: Aktivistisk forskning

Der er kun en ting, der er værre end “aktivistisk forskning”. Jeg mener: herregud, så pyt da med lidt aktivisme. Må man nu ikke være lidt aktiv? Og man skjuler jo ingenting. Men granted! kønt er det ikke.

Men ok, hvad er så det, der er værre? Det er evidensens forskning.

Hvorfor? Jo, for evidensen underlægger sig aktivismens resultat. I ved: optimeringsmetoder til Pisa-lister og smittelister og alle mulige andre ensporede statistikker. Evidensen er faktisk endnu mere aktivistisk end aktivismen. Den vil blot ikke være ved det. Den skjuler sin aktivisme. Det er nypositivismens elendighed.

Men hvad er forskning så? Det er videnskab. Men hvad er videnskab? Det er det passive liv blandt tingene selv. Det er fordybelsen i skaberens værk. Det er undersøgelse af virkelighedens lag og materialer. Her spørger man ikke: Hvad virker?, men i stedet: Hvad sker der? Eller som på engelsk? What’s going on? Det er en anden form for ”aktivisme”. Det er “a matter that matters”.

Hvad skal det nytte? Det skal ikke nytte (det vil føre til evidensaktivisme). Det skal i stedet skabe virkelig handling og kritik og dermed ødelægge evidensens aktivitet. Den passive videnskab skal kort sagt forstyrre nytten og dermed være så unyttig som muligt.

Dermed går vi fra “åben aktivisme” over “skjult aktivisme” til “vita activa”.

 

17. d. 25. november: Maria Magdalene

Teologen Marianne Aagaard Skovmand skrev i 2017 en kort og tankevækkende bog om “Maria-evangeliet”. Det er Maria Magdalenes oversete fortælling, som man siden 1880’erne har stykket sammen af forskellige efterladenskaber i Egypten og Grækenland.

Det er en skøn bog, der gør op med store dele af en ellers dominerende opfattelse af Maria som skøge eller i bedste fald mindreværdig.

I bogen læser vi om en Maria, der er ifølge Grundtvig var Jesus’ “veninde” og måske også kæreste, og som selv efter Jesus’ død blev forkynder for en bred kreds af interesserede.

Til sidst citeres direkte fra sangenes sang, det gamle testamentes store klimaks (også kaldet “højsangen”), som er en hyldest til menneskelig poesi, erotik, længsel, trofasthed og kærlighed, og som ifølge Skovmand minder om Marias sorg efter korsfæstelsen. Hun havde mistet sin ven:

“Jeg vil stå op og vandre rundt i byen i gade og på torve. Jeg vil søge ham, jeg elsker så højt. Jeg søgte ham, men fandt ham ikke.”

På den måde bliver kristendommen en form for ånds- og kærlighedsfællesskab, og ikke en kamp mellem en dualistisk adskilt ånd og krop (som i værste fald kom til at stå for mand og kvinde med hekseforfølgelser osv.).

Så der er noget med Maria, Jesus, højsangen og Grundtvig. På sin vis er det noget af denne sammenhæng, som politisk tog form i grundlovens religions- og forsamlingsparagraffer, og som også informerer ægteskabets fineste dyder.

Man og kvinde i ånd, kærlighed og venskab.

Link til omtale af bogen:

https://www.bibelselskabet.dk/anmeldelse-af-mariaevangeliet

 

18. d. 26. november: Kritik af massetestning

Tre forskere, herunder lektor Peter Kamp Busk fra RUC, har undersøgt, om der skulle være en sammenhæng mellem den danske massetestning og antallet af indlagte eller smittede.

Forskerne kunne ikke finde nogen korrelation. Dette resultat er vigtigt, fordi DK har verdensrekord i testning og bruger milliarder på dette undertrykkende foretagende.

De tre forskere konkluderer:

“The Danish mass-testing strategy for Covid-19 was found not have an effective impact on the number of hospitalizations due to Covid-19. Furthermore, the ramp up of the mass testing during the Spring 2021 did not lower the number of positive tests at comparable test numbers. On the contrary, the number of positive tests increased slightly between April 12th and May 26th thus underpinning that mass testing did not reduce the prevalence of Covid-19, at best.”

Så spild af penge og ren og skær biopolitisk undertrykkelse, lader det til. Det var sørme øv.

Man skal nøjes med at teste dem, der har symptomer. Ligesom myndighederne også anbefalede det i foråret 2020, før nedlukningsideologien kom tromlende og ændrede samfundet, stik imod anbefalingerne fra myndighederne, som herefter blev omdannet til en anden slags myndigheder, som anbefalede det, som blev forespurgt af regeringen.

Efterfølgende blev Peter Busk interviewet live til BT. Her kunne han fortælle, at han havde sendt undersøgelsen til regeringens ”eksperter”, som have ignoreret det hele.

Det minder mig lidt om Niels Højbys og Jens Lundgrens ageren i gårsdagens DR-Debatten, hvor de arrogant smålo af folk, som kritiserede coronapolitikken. De følger tydeligvis ikke med i samfundets kritiske diskussioner, men er helt besejret af små statistiske udsving og matematisk definerede adfærdstilladelser. Det er ”aktivisme”, der vil noget. Uoplyste kampagner med ”evidensen” som enøjet lånekort.

Busks arbejde er mere videnskabeligt end “ekspertgruppens” ideologiske rapport: Det skyldes, at hans undersøgelse tager form som en empirisk baseret kritik af evidensen. Hans lille og tankevækkende rapport er derfor et bidrag til vita activa, dvs. til samfundets frihed og handlingsliv, selvom Busk i rapporten selvfølgelig ikke træder i decideret kontakt med hele diskursens filosofiske og politiske forudsætninger. En sådan “kontakt” er ellers afgørende. Ikke mindst fordi smittestatistikkerne i dag udgør samfundets filosofi og struktur som sådan.

Link til artikel: https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.07.08.21260182v1

 

19. d. 26. november: Forstærket nedlukning: børnevacciner og coronapas i arbejdslivet

A.

I dag har Sundhedsstyrelsen anbefalet vaccination af små børn.

Hjemmesiden med Sundhedsstyrelsens kriterier for implementering af børnevacciner blev sidst opdateret d. 5. december 2019. Blot tre måneder før Nedlukningen.

Men ingen af de kriterier, som nævnes på hjemmesiden, er opfyldt. Blandt andet står der, at sygdommen skal være ”alvorlig for det enkelte barn” og have en vis ”hyppighed”. Det står også, at der skal være ”en bred erfaring med vaccinen blandt børn”.

Det er absurd læsning. Dagens beslutning er jo et eklatant brud med almindelig sundhedsfaglig praksis. Fra nu af kan man gøre alt med børns kroppe i den totale profylakses navn. De er reduceret til smittesmørere.

Men vicedirektøren for Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, siger til TV-avisen, at der er ”enorm erfaring” med vaccinen for børn. Men det er jo løgn? Der er kun få måneders erfaringer, og vaccinerne testes nærmest i realtid. Probst er endda fræk nok til at sige, at vaccinationen er en ”gevinst for børnefamilierne”, fordi de nu slipper for tests. Det er nedlukningslogik. Og hun vil også have børn vaccineret, som ellers har været smittet.

Disse vacciner er kort sagt et overgreb på myndighedernes anbefalinger, implementeret af de rekonstruerede “myndigheder” selv. Det er blot endnu et eksempel på Nedlukningens kaos, som konstant sætter sig som en orm i samfundet.

En centralt placeret vaccinerådgiver i Sundhedsstyrelsen, som tidligere har været kritisk over for børnevaccination mod Corona, har da også sagt sin stilling op, fortæller Altinget her i dag.

I aftenens Deadline har Stabell Benn netop diskuteret emnet med Niels Højby. Benn talte børnenes sag, men hendes seriøse forklaringer fremkaldte ikke andet en arrogant latter fra den helt ideologiserede Højby.

Højby er medlem af Liberal Alliance. Han var en central rådgiver for sundhedsordføreren Henrik Dahl, der var nedluknings-hardliner på den store klinge. Han gik bl.a. ind for decideret vaccinepas, og han støttede, så vidt jeg husker, også regeringens første udkast til en ny epidemilov, der gik ind for tvangsvacciner.

B.

En mindre del af befolkningen har valgt ikke at tage imod tilbuddet om tvangsvaccine. Det kan de have mange forskellige grunde til.

Men nu skal alle studerende og statsansatte vise coronapas for overhovedet at gå på arbejde, samtidig med at testgyldigheden forkortes, og der bliver også færre teststeder.

Der er tale om en defacto tvangsvaccine og en destruktion af uddannelseslivet. Det er et brud på almene menneskerettighedsstandarder. Men det skyldes, at biostaten hviler på et opgør med “mennesket”.

De nye regler bygger, hvis jeg har forstået det ret, på en aftale mellem regering og fagbevægelse, som blev udmøntet i en Lov 94, og som altså gav alle arbejdsgiverne ret til at kræve coronapas. Det har staten så nu gjort. Jeg har allerede fået en mail fra mit universitets ledelse om de nye regler. Og lidt følger kommunerne og alle mulige andre efter.

Da jeg hørte om sagen, skrev jeg til min egen fagforening, som er Dansk Magisterforening. Her fik jeg at vide, at man ikke var begejstret for denne ordning og ikke var med i aftalen. Så jeg blev i min fagforening i denne omgang. Heldigvis. Men de må gerne råbe mere op.

Kun NB og Frie Grønne stemte imod aftalen. Niels Højbys parti, Liberal Alliance, stemte for. Alex Vanopslagh har ellers sagt, at han har fortrudt sin støtte til Nedlukningen. Men det gælder åbenbart ikke mere.

Links:

Sundhedsstyrelsens retningslinjer: https://www.sst.dk/…/fakta…/indfoerelse-af-nye-vacciner

Altinget om vaccinerådgivers opsigelse: https://www.altinget.dk/…/vaccineraadgiver-i…

L94 om coronapas blandt arbejdsgivere: https://www.ft.dk/…/lovforslag/L94/24/afstemninger.htm

Regler for statslige arbejdspladser: https://www.medst.dk/…/krav-om-coronapas-paa-de…/

 

20. d. 28. november: Demokratisk kollaps

Sundhedsordføreren fra DF, Liselott Blixt, beretter på sin FB-profil om et demokratisk skred, som tidligere også har været omtalt af NB’s Lars Boje Mathiessen, og som man derfor må formode er alment.

Det drejer sig om, at regeringen kun giver epidemiudvalget ganske få timer til at tage stilling til drastiske indgreb i det civile samfunds frie processer, selvom man jo skulle tro, at netop store indgreb krævede grundig drøftelse og sagsbehandling.

Ja, tiden er så kort, at mange parlamentarikere slet ikke når at se indstillingen.

Årsagen til dette demokratiske kaos er en helt særlig formulering i den nye epidemilov. Her står der nemlig, at sundhedsministeren uden videre kan følge epidemikommissionens indstilling, hvis blot epidemiudvalget – dvs. parlamentarikerne – ”ikke har udtalt sig imod reglernes udstedelse”.

Det kræver altså ikke nogen decideret parlamentarisk tilslutning at lave nedlukning. Der kræves ikke noget ”ja”.

I stedet misbruges formuleringen til at haste vilde beslutninger igennem. For hvis ingen kan nå at se, læse eller vurdere indstillingen, så kan de jo heller ikke nå at sige nej.

Nej’et er dermed også fjernet, og man kan fortsætte i sporet fra hasteloven d. 12. marts 2020.

Dermed er nedlukningens hast og ånd ført videre i den nye epidemilovs praksis.

Liselott Blixts indlæg: https://www.facebook.com/liselott.blixt/posts/10225851115366705

 

21. d. 28. november: Antal patienter på intensiv

Hvor mange procent af de registrerede smittede i aldersgruppen 0-50 år har været indlagt på intensiv? Altså siden marts 2020?

Det har – ifølge SSI – 0%! Og det er som sagt endda kun ud af de smittede, som rent faktisk er registrerede. Den reale andel er jo nærmest ”under 0”, for nu at være lidt sjov.

Nå, man hvad så med dem fra 50-90 år? Jo, her svinger det så mellem 1-3%. Og igen er det reale tal langt lavere. Og her har ca. 80% alvorlige ledsagersygdomme.

Og selv for dem over 90 er tallet for intensivpatienter kun 1% af de smittede. Og igen med ca. 80% komorbiditet, som man kalder ledsagersygdommene.

Det er betagende tal.

Aktuelt er der indlagt sølle 51 patienter på intensiv. Der kan ifølge ekspertgruppen frigøres op til 1330 intensiv-senge i en spidsbelastning. Det maksimale antal intensivpatienter siden marts 2020 har været ca. 150.

Men alligevel er sygdommen ”samfundskritisk”?

Sygdommen er jo totalt ufarlig for den almene befolkning.

Det sidste jeg hørte var, at ansatte i butikker kan lægge mundbindene fra sig, men kun hvis de er vaccinerede. De uvaccinerede skal stadigvæk bærer maske, og en eller anden tilfældig leder skal så gå rundtog kontrollere private sundhedsoplysninger. Man tror, det er løgn.

Den slags nedværdigende apartheid og nidkære kontrolleren understøttes endda af landets fagforeninger, hvis jeg har forstået det ret. Hvis det var min fagforening, så havde jeg omgående meldt mig ud.

Måske skal fagforeningerne snart på intensiv med respiratorhjælp?

Links:

SSI-tal: https://covid19.ssi.dk/…/ugentlige-opgorelser-med…

Ekspertgruppens rapport om indlæggelser: https://fm.dk/media/25158/videnspapir-sygehuskapacitet.pdf

 

22. d. 29. november: Et hospital

Nedlukningen er en politisk bestemt hospitalisering af hele samfundet, dvs. en pludselig omdannelse af hele samfundet til et hospital, som ikke behandler sygdomme, men kun forebygger liv.

Og hvad sker der så med et hospital, der har mistet sit samfund, som jo nu er opslugt af hospitalet selv? Jo, dette hospital mister sine omgivelser og omdannes i stedet til smittestatistikker.

Så samfundet bliver til et hospital, og hospitalet bliver til statistik.

Dermed kollapser både samfunds grundlov og sundhedens sundhedslov på samme tid.

Liv og sundhed går i opløsning. Liv omdannes til at undgå liv, og sundhed omdannes til smittestatistisk optimering på en enkelt sygdom.

På en måde går vi fra liv til død.

 

23. d. 30. november: Private vagtværn og bio-kontrol med kollegaer på hospitals-universitets-hospitalet

Overalt på Aarhus Universitet, og også på andre statslige arbejdspladser, skal man nu vise coronapas i tide og utide.

På universitetets hjemmeside kan man ligefrem læse, at studerende nu skal tjekkes af ”universitetets medarbejdere” eller af et ”vagtselskab”. Jeg får ondt i maven af disse formuleringer.

Og universitetets lærere, som mestendels sidder alene på kontoret med nogle gamle bøger, skal nu kontrolleres af deres nærmeste leder, der som regel er en ældre lektor, som nok ikke lige havde tænkt, at han eller hun skulle bruge sin sen-karriere på at botanisere i private sundhedsdata. Mon ikke det også tager pippet fra vores flinke ledere?

Så uanset om man er vaccineret eller ej, så går der folk rundt, som enten normalt er venner, kolleger og lærere eller som er deciderede ”vagtværn”, for at kontrollere og snage i ligeværdige menneskers sundhedsoplysninger, og de jager den ene og den anden bort, som har rod i papirerne.

Jeg har ikke ord for min harme. Jeg har mistet enhver lyst til at stemple ind på dette mærkelige hospital af vagter og kontrollanter.

Her er det centrale uddrag fra universitetets tekst:

”Studerende, gæster og andre personer med tilknytning til AU skal være parate til at fremvise relevant dokumentation ved stikprøvekontrol, som gennemføres af universitetets medarbejdere eller et eksternt vagtselskab.

Som vært har man ansvar for at orientere besøgende om retningslinjer for coronapas.

Medarbejdere kan forvente, at der foretages stikprøvekontrol. Det er nærmeste leders ansvar at sikre, at det sker. Det er Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der opfordrer til, at universitetet følger op med kontrol af coronapas”.

https://medarbejdere.au.dk/corona/til-medarbejdere/vaccination-og-test

 

24. d. 30. november: Bjørnskov kritiserer evidensen

Professor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet forklarer i nedenstående indlæg følgende:

1. Nedlukninger virker ikke. Denne tese har Bjørnskov også bekræftet i en række tidligere indlæg, hvor der har været grundige komparative analyser af tallene.
2. Masker virker ikke.
3. Der har på intet tidspunkt siden nedlukningen været en overdødelighed, der overgår nogle tidspunkter i 2018. (jvf. graf på billedet)

Så ingenting virker på ingenting.

En anden ting er så, at selvom masker og nedlukninger virkede, og selvom dødeligheden havde været høj, så burde man aldrig have indført en nedlukning. Hvorfor ikke? Fordi nedlukninger omdanner samfundets politiske-juridiske-moralske fundament.

https://punditokraterne.dk/2021/11/29/mere-nedlukning-og-ufrihed-uden-evidens/