1. d. 2. december: Omikron
Den sydafrikanske læge, Angelique Coetzee, som er formand for Sydafrikas medicinske forening, og som opdagede den nye coronavariant, omikron, er rystet over de vilde reaktioner fra mange lande. Det skriver hun om i den britiske avis Daily Mail.
Hun skriver, at de sygdomstilfælde, hun har erfaret, har været ganske milde:
“No one here in South Africa is known to have been hospitalised with the Omicron variant, nor is anyone here believed to have fallen seriously ill with it.”
Men den ekstreme forsigtighed har ingen ende. Et par hosteudbrud i Johannesburg, og straks hvirvler kaosset rundt på den anden side af kloden. I flere lande skærpes diskursen og reglerne væsentligt, og grænserne lukkes igen, alene pga. hovedpinen i Afrika.
Et andet spørgsmål melder sig:
Man siger, at man er bange for, at den nye variant vil omgå vaccinerne. Men i så fald bør man jo stille vaccineudrulningen på hold?
Men ok, måske klarer vaccinerne sig alligevel mod varianten; men i så fald bør man jo nøjes med at vaccinere dem, for hvem sygdommen er farlig, hvilket vil sige ganske få?
Men måske er disse vacciner bare halvsløje, politiserede og mangelfuldt eksamineret?
Nedlukningens ideolog vil indfange enhver mulighed. Det er det, der ligger i ekstremismen. Man vil undgå ethvert udfald. Derfor lukker man livet inde i livmoderen for altid, så der aldrig kan fødes noget som helst.
Så man går imod fødsler for at redde livet, som må finde sted. Fostret vokser sig stort og erfaringsløst inde i mørket. Hele sit liv lever fostret på fødestuen, hvor det aldrig kommer ud.
Samfundet er en hospitaliseret livmoder. Der er nok derfor, at sundhedsvæsenet er presset, som man siger. Sundhedsvæsenet skal jo klare alt, før noget fødes, hvor det i gamle dage blot skulle behandle dem, der blev syge i livet.
https://www.dailymail.co.uk/…/Dr-ANGELIQUE-COETZEE…
2. d. 2. december: Hvorfor pressemøde?
Hvorfor var der pressemøde i går? Og så endda med hele den politiske og administrative linje? Der var jo ikke nogle nye restriktioner?
Min teori er, at man med dette setup lægger an til at forlænge kategoriseringen af corona som ”samfundskritisk”. Denne klassifikation gælder jo kun frem til d. 11. december. Det var derfor, at hele linjen deltog, hvoraf mange jo selv sidder i den epidemikommission, der skal indstille i klassifikationsspørgsmålet.
Den nye biopolitiske statsvilje skulle lige gøde den allerede gødede jord. Det skete på to måder.
- Man opheder det dagsaktuelle smittetal, som lige netop i går steg lidt, uden at nævne at antallet af tests er eksploderet, og at alle andre tal er totalt fredelige.
- Man opheder betydningen af en ny variant, som man ikke kan sige noget om. Man spreder bare sådan lidt almindeligt panik og hastelovsstemning. Sådan lidt sms-mink-nedluknings-atmosfære, der varsler om flere kommende brud på samfundets grundlæggende juridiske, politiske og pædagogiske strukturer. Man anmelder en fortsættelse af den fremtid, man selv har indstiftet.
Dvs. at regeringen bruger to isolerede fakta uden begrundelse og sammenhæng til at vedligeholde sin samfundsnedbrydende og ”samfundskritiske” tilstand.
På en måde var det et åbent møde i Epidemikommissionen. På et eller andet tidspunkt får Epidemiudvalgets medlemmer nok små 45 minutter til ikke at protestere. Og så er den ged barberet.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/syv-vigtige-tal-fra-statsministerens-coronapressemoede
3. d. 2. december: En “totalt fej kujon”!
D. 5. november 2020 skriver Barbara Berthelsen en sms til sin kollega i Sundhedsministeriet, Per Okkels. Berthelsen skriver, at Kåre Mølbak er en ”totalt fej kujon”, fordi Mølbak, ifølge Bertelsen, ikke i tilstrækkeligt omfang stod ved konsekvenserne af cluster5-risikoen:
”Er sgu virkelig ikke i orden over for Mette, det han gør … Når regeringen træffer den eneste beslutning, der skal træffes på hans anbefaling, er han totalt fej kujon, som ikke vil tage del i ansvaret. Og han har én gang set, hvilken reel fare det udgør for statsministeren. Simpelthen så skuffende”
Mølbaks reaktion i dag er: ”Det taler nærmest for sig selv”. Og det har han jo ret i.
Så selv når Mølbak, som ellers virkelig har makket ret, giver det mindste faglige pip, så får hans chef altså meget direkte at vide af statsministerens håndlanger, at Mølbak er en ”totalt fej kujon”! Mølbak skal sige det, som ”Mette” vil høre, som det fremgår.
På den måde styrer Statsministeriet myndighederne, så myndighedernes anbefalinger kan gå imod myndighedernes anbefalinger.
Det er en stat i indre kaos. Selv den mindste faglige selvstændighed bliver kategoriseret som ”total fej kujon”. Det er nedlukningens logik.
Ingen kan have tillid til myndighederne.
Links til Ekstrabladets og Politikens dækning:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/bertelsen-om-moelbak-en-fej-kujon/9022673
4. d. 3. december: Opgør med myndighederne
a) Brostrøm, en tragisk figur A:
Et nyt notat fra Sundhedsstyrelsen om immunitet, hvor styrelsen alligevel ikke er så skråsikker vedr. immunitet for tidligere smittede, kan sammenfattes på denne måde:
Myndighedernes gør nu op med myndighedernes opgør med myndighedernes anbefaling, dog uden at være ved det.
Det betyder, at myndighedernes opgør med myndighedernes – nu hemmelige – anbefaling fastholdes, og at immuniteten efter smitte derfor stadig kun gælder halvt så lang tid som efter vaccination, hvor immuniteten ellers er kraftigt aftagende efter få måneder. Det er lige før, at det efterhånden nærmest er umuligt at forklare.
b) Brostrøm, en tragisk figur B:
Brostrøm hævdede ved forrige pressemøde, at coronaen skam er meget farlig for børn og unge; endda for åben skærm, mens alle landets familier sad og kiggede på. Det skulle tvinge hele molevitten hen i vaccinationshallerne. Men det hele var løgn, fortæller det ellers bio-affirmative medie tjekdet.dk.
Det var bare sådan noget, Brostrøm slyngede ud i al sin biopolitiske overophedning.
Det er en tragisk deroute for den person, der ellers stod fast på demokrati og proportionalitetsprincippet tilbage i marts 2020. Nu sejler det hele som en pandekage.
c) Mølbak, en tragisk figur:
Mølbak forsøgte i novemberdagene 2020 – med en rygrad så blød som smør – at holde armslængde mellem faglighed og politik.
Men midt under det centrale pressemøde, d. 4/11 bliver han presset af Okkels, som selv bliver presset af Berthelsen, til at overophede sin retorik: Berthelsen bandede og svovlede slet og ret til Okkels, og den stemning ryger via Okkels direkte videre til Mølbaks telefon. Altså midt i mødet!
Få minutter efter begynder Mølbak pludselig – som en anden flagermus – at tale om ”et nyt wuhan”.
Dette vigtige udtryk, som fik afgørende betydning for sagen, har altså direkte årsag i en sms fra Berthelsen, som da også kvitterer med ophøjet ros.
Dagen efter, altså d. 5/11, forsøger Mølbak igen at holde lidt afstand. Det er i den forbindelse, at Berthelsen omtaler ham som en ”totalt fej kujon”.
Det er en stat i kaos. Der er ingen myndigheder. Der er kun opgør med myndigheder i mange lag.
Links:
Berlingske om Sundhedsstyrelsens nye forklaring om immunitet: https://www.berlingske.dk/samfund/sundhedsstyrelsens-videnskabelige-grundlag-for-aendring-af-coronapasset-er
Tjekdet.dk om de uvaccinerede unge: https://www.tjekdet.dk/indsigt/lever-uvaccinerede-unge-livet-farligt-det-mener-soeren-brostroem-men-forskere-maner-til
Politiken om Berthelsens kommandoer: https://politiken.dk/indland/politik/art8510998/Disse-ord-fra-M%C3%B8lbak-fik-Barbara-Bertelsen-til-at-skrive-%C2%BBFUCK%C2%AB
5. d. 5. december: Fald i antallet af indlæggelser?
Hvis nedenstående tal fra Sundhedsdatastyrelsen er korrekt læst, så er det svært at forstå, at corona har forårsaget nogen særlige problemer på hospitalerne:
Antal indlæggelser i hele landet (afrundet):
2018: 776.000
2019: 780.000
2020: 725.000
Det vil sige, at antallet af indlæggelser i 2020 ligefrem er faldet med 55.000?
Statistikken går tilbage til 2009. Jeg kan i den forbindelse berette om, at der i 2010 var indlagt hele 839.000 patienter. Var der overhovedet en notits i avisen?
Så i 2020 var der plads til hele 114.000 indlæggelser ekstra, før man ramte 2010-niveauet?
Men frem til i dag, altså helt til december 2021 har der kun været i alt 20.800 indlagte coronapatienter? Og så kan man endda trække ca.30% fra, som er indlagt af andre årsager. Så er vi nede på ca. 15.000 indlæggelser.
Men jeg må da tage fejl i noget her? Er der en behjertet læser, der kan forklare mig sagens rette sammenhæng?
Eller måske havde landets sundhedsmyndigheder ret tilbage i februar/marts 2020, da de sagde, at hospitalerne nok skulle klare et evt. pres?
Efter at “myndighederne” gjorde op med myndighederne d. 11. marts, fik piben da også en anden lyd. Nu var prognosen pludselig, at alt var på sammenbruddets rand.
https://www.esundhed.dk/Emner/Patienter-og-sygehuse/Noegletal-for-sygehusvaesenet-og-praksisomraadet
6. d. 5. december: Hadet til barndommen
I Belgien skal alle børn over 6 år bære mundbind i offentlige rum, også i skolen. Nedlukningsideologiens had til barndommen har ingen ende.
Man forstår godt, at der protesteres. Mange tak for det.
Men hvad siger de danske politikere? Hvorfor tages der ikke eksplicit afstand? Mit bud: Man vil bevare muligheden for at gøre det samme. Man venter, mens belgierne eksperimenterer lidt.
Men hvorfor siger Danmarks Lærerforening ikke noget? Det er fordi, foreningen helt har købt ind på biopolitikken. DLF beder om flere nedluknings-manøvrer i skolen, og bladet Folkeskolen.dk har videreført diskursen totalt ukritisk. Det hele udgør sådan en slags biopolitisk underorganisation.
Mit bud: Hvis danske elever påføres masker, så vil DLF og Folkeskolen.dk bare foreslå en trivselspakke, så børnene kan lære at være lykkelige i deres nye fængsel.
https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-12-05-belgisk-politi-oploeser-frihedsmarch-demokratiet-er-truet
7. d. 6. december: Biostatens familieliv
Regeringen har sammen med KL indført et særligt indgribende biopolitisk system, hvorefter testsystemet nu for alvor kan arbejde sig ind i familiernes opdragelsesprocesser og så splid mellem civilsamfund og skole:
I skolen udleveres testkit til alle elever, også til de mindste. Altså fra helt 1. klasse.
Når eleven kommer hjem, så skal forældre og elever gennemføre testen og evt. indberette til smitteopsporingen.
Forældrene kan i realiteten ikke nægte, med mindre de vil give deres børn den opfattelse, at skolen er ond og dermed umuliggøre barndommen.
Mor eller far bliver derfor nødt til at gennemføre testen, og endda på en sød og pædagogisk måde, så overgrebet ikke føles som et overgreb.
Dermed undermineres både opdragelse og skole.
8. d. 6. december: Ny hjemmeside
Thomas Vinther Kristensen har stået for arbejdet med at lave en ny hjemmeside, CoronaDebat.dk. Her er der fyldt med nyttige informationer om stort set alle sider af Nedlukningens handlinger og konsekvenser, og der er links til hele perioden siden januar 2020.
Kristensens flotte hjemmeside vil bidrage til at holde samfundets kritiske og videnskabelige aktiviteter i live.
Start f.eks. med at kigge på den såkaldte “tidslinje” (de nyeste indlæg står nederst). Det må have været et kæmpearbejde, og så nyttigt. Mange tak.
9. d. 6. december: Statistik, der suger tal ud af statistikken
I går fandt jeg ud af, at antallet af indlæggelser i 2020 var faldet drastisk, ca. 8% ift. de foregående år (jf afsnit 5). Jeg var rystet, må jeg indrømme. Dertil kommer, at ca 30% af de indlagte slet ikke er indlagte pga. corona. Det er med andre ord ikke coronaen, men alt corona-hypen og dens praktiske effekter, der skaber problemer.
I dag kan man så notere sig, at den almene overdødelighed i Europa er betydeligt lavere end for en helt almindelig influenzavinter som f.eks. i 2017 og 2018, jf Euromomos tal. Der sker simpelthen ingenting efter almindelige standarder. Men alle leder efter tal, som sluttes sammen og pumpes op. Det er sket uafbrudt siden marts 2020, så på en måde er det jo ikke en nyhed.
I langt de fleste enkeltlande er den samlede dødelighed også helt normal, hvis man sammenligner med influenzasæsonerne. Det gælder f.eks. både Østrig og Belgien og Tyskland, hvor man ellers pt er i gang med at flippe helt ud. Der sker kort sagt intet.
Min teori er, at coronaen simpelthen suger statistik ud af statistikken. Det er Nedlukningen selv og dens ”ekstreme forsigtighedsprincip”, der overopheder tallene og kalder hele verden til samling om sit trans-modernistiske hyper-faktum.
Derfor kan man efter min mening heller ikke stole på de almindelige corona-tal. Ligesom man heller ikke kan eller bør stole på biostatens myndigheder, som selv arbejder ud fra et opgør med myndighederne.
10. d. 8. december: Opdatering af Sophias hjemmeside
Jeg vil lige slå et slag for dannelsestænketanken Sophias nye hjemmeside. Sophia blev etableret omkring 2006 og spillede i årene efter en stor rolle ift at fremme kritikken af den tiltagende instrumentalisme, som udviklede sig i de sene 00’ere og resulterede i skole- og læreruddannelsesreformerne omkring 2013.
Måske er jeg lidt reduktionistisk, men jeg vil sige, at tænketankens hovedlinje udspringer af de tidlige 1990’ere, dvs. tiden omkring Ole Vig Jensens tid som undervisningsminister. Vig Jensen omtales ofte positivt hos Sophias folk. Under ham forenedes en mild rest-grundtvigianisme og en lidt hjemløs reformpædagogik med forskellige musiske og æstetiske temaer samt lidt kritisk teori. Kundskabsbegrebet lå dog stort set brak. En stor del af Vig Jensen-linjen blev efterfølgende opslugt af det konkurrerende “ansvar for egen læring”, mens de tiloversblevne dannelsesfolk herefter stiftede Sophia, der på den måde kom til at stå i en produktiv modsætning til læringsrevolutionen.
Helt aktuelt kan man høre Steen Nepper Larsens fine interview med John Krejsler om Krejslers nye bog “Skolen og den transnationale vending”. Krejsler giver en flot forklaring af dette tema, og i hans bog er der også en – måske lidt teknisk – gennemgang af det, man kan kalde en national tradition, som Krejsler både elsker og hader i en eller anden mystisk kombination, som ender med at underminere sig selv.
Krejsler har også nogle kritiske markeringer ift det nye Herning-seminarium, som både han selv og Nepper Larsen er enige om at kalde nationalt-konservativt. Krejsler sætter dette i modsætning til en accept af globaliseringen, som han faktisk selv står for. Han vil arbejde “taktisk”, som han siger, ind i OECD-diskursen, hvilket ikke lige lyder som Nepper Larsens kop te?
Begge glemmer dog, at et hovedbegreb i Herning-initiativet faktisk er det meget lidt pladdernationalistiske “verdensborgerskab”, som netop – og eksplicit inspireret af Peter Kemps arbejde – markerer et mundialt og humanistisk opgør med et økonomisk defineret begreb om “det globale”. Herning-initiativet er derfor ikke “nationalt-konservativt”, men blot pædagogisk, dvs. konservativt og interesseret i al almindelighed, både vedrørende fortrolighed med vores eget skønne sted og vedrørende interesse i og forståelse for verdens andre spændende steder. Det giver en god kritisk effekt på det opgør med stederne, som i disse år effektueres af det økonomisk-biologiske globaliseringssystem, som Krejsler forveksler med virkelig internationalisering.
Krejslers problemer skyldes, at hans filosofi er en blanding af Foucault og Deleuze, som begge har et problem med verdensforholdet. Herfra går det helt galt med kritikken. Krejsler havner i noget, som fortalerne kalder for “affirmativ kritik”. Krejsler er her på linje med en kollega i det uddannelsesvidenskabelige forskningsmiljø, Dorthe Staunæs, som Krejsler også fremhæver positivt i hans bog. Staunæs’ syn på kritik stiftede jeg selv bekendtskab med i 2015, hvor hun indberettede mig til universitetets ledelse for et helt almindeligt kritisk indlæg om hendes arbejde. Det var under al “kritik”, for nu at sige det på den måde, og Staunæs tabte da også sagen med et brag.
Til sidst vil jeg nævne, at denne “affirmative kritik” også har bemægtiget sig Danmarks Lærerforening. Det kunne man læse om i et indlæg på folkeskolen.dk af Morten Refskov, som ellers stillede op – og blev valgt – som en kritisk røst til DLFs hovedbestyrelse. Men nu er “kritikeren” så blevet “affirmativ kritiker”, hvorved kritikken forsvinder. Det svarer helt til Krejslers position.
På den måde opsluges kritikken af sit objekt. Det skyldes, at kritikken ikke er tilstrækkeligt stærkt filosofisk og videnskabeligt funderet, mens objektet, hos Krejsler altså “den transnationale vending”, ofte er.
Men jeg løber ud ad en tangent nu. Mange tak til Sophia for at fortsætte det fine arbejde.
Links:
Link til Sophias nye hjemmeside: https://www.sophia.nu/
Link til Nepper Larsens samtale med John Krejsler. Her kan man også læse Krejslers svar på ovenstående indlæg: http://www.sophia.nu/podcast/1689/
Link til Krejslers bog: https://samfundslitteratur.dk/…/skolen-og-den…
Link til omtale af Staunæs-sag: http://www.thomasaastruproemer.dk/klagesag-ved-dpu
Link til DLF-indlæg: https://www.folkeskolen.dk/…/dlf-mener-kritik-eller-kritik
11. d. 8. december: Løgn og antihumanisme
For få uger siden beordrede regeringen igen mundbind i hele landet. Det skete på trods af, at de centrale undersøgelser om emnet fra både Danmark og Indien samt to store Cochrane-rapporter ikke peger på nogen effekt.
SSI blev derfor spurgt, hvad evidensen så var? Man henviste så skråsikkert til en nyere britisk undersøgelse, som angiveligt skulle pege på en effekt på 53%. Men det var bare løgn, fremgår det nu af en artikel på tjekdet.dk. Undersøgelsen kan ligeså godt pege på 0%.
I artiklen kryber SSI da også til korset. I stedet henviser man til, at alle bruger mundbind, endda “kloden rundt”, som der står. SSI lyder som et uselvstændigt børnehavebarn. Det er rystende. Man bliver på en måde helt ked af det. Og passer det? er der mundbind i alle lande? Det tror jeg ikke. Er det ikke også bare løgn?
Og den anden dag var det Brostrøm, der for åben skærm fortalte, at corona skam var meget farlig for børn. Det passede heller ikke.
Ingenting passer. Det er bare løgn det hele.
Og på dagens pressemøde sagde Brostrøm helt uden forbehold af nogen art, at “langt de fleste – i hvert fald et flertal af dem der ligger på sygehusene – er uvaccinerede”. Men det passer da heller ikke. Ifølge TV2, som selv refererer til SSI, er der 146 uvaccinerede og 299 vaccinerede, der er indlagte. Det er også løgn og misinformation af befolkningen.
Løgn, løgn, løgn. Man kan ikke regne med et eneste ord, der kommer fra de kanter. Og i morgen skal vi høre på mere løgn. Jeg mister modet, kan jeg mærke. Og mon ikke andre har det som jeg?
Hvorfor er de mennesker stadig ansat i statens tjeneste? Hvorfor malker de ikke køer i en stald ved Kolindsund? Nå ja, det er jo fordi vi ikke mere har en stat, men kun en biostat. Og her findes der ikke noget samfund.
En anden ting er, at om så evidensen var 100%, så bør mundbind være bandlyst i det offentlige rum. Hvad nu hvis rumdragter har en evidens på 100%? Skal man så indføre det? Man mangler totalt sans for proportioner og helhed. Der er noget antividenskabeligt og stærkt antihumanistisk ved ”evidens”-begrebet, der så forstærkes, når det så oveni er fyldt med drabelige hele og halve usandheder.
Tilføjet d. 10/12: På pressemødet i forgårs, hvor den seneste nedlukning blev annonceret, skiltede SSI’s direktør med flere informationer, som heller ikke passede:
- For det første sagde han, at de sydafrikanske smittetal for den nye coronavariant var 10-doblet. Men det passede ikke. De var kun 6-doblet, og det endda fra ´meget lave startniveauer. Han fortalte heller ikke, at der ikke var registreret nogle dødsfald endnu i Sydafrika, ja faktisk ikke i hele verden. At give så forkerte og selektive oplysninger synes jeg også godt, at man kan kalde en løgn.
- Han fremviste også en graf, der viste smittespredningen. Som almindelig borger tror man jo, at denne graf har rod i noget virkelighed. Men det havde den ikke. Det var blot nogle streger, som skulle opflamme frygten, fremgår det i pressen. En form for teknostatistisk løgn?
Links:
https://www.tjekdet.dk/faktatjek/ssi-strammer-forskningsresultater-i-tweet-om-mundbind
12. d. 8. december: To sprog: Gammeleuropæisk og smittisk
Jeg ser alt med øjne fra januar 2020. Det giver visse synsmæssige fordele, men kan også være forbundet med lidt sorg.
Det nye globale nedlukningssprog, også kaldet “smittisk”, er helt fremmed for mig. Jeg taler stadig en form for gammeleuropæisk 2019-sprog.
Sammenstødet mellem smittisk og gammeleuropæisk kan man læse om i nedenstående bog “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år”, som udkom for snart tre måneder siden.
Bogen har ikke været anmeldt eller omtalt nogen steder udover nogle få aktiviteter ifm udgivelsen. Måske skulle man lave en 2’er? Endnu et hemmeligt gammeleuropæisk øje.
https://www.saxo.com/dk/den-store-nedlukning_thomas-aastrup-roemer_paperback_9788793890244
13. d. 9. december: Nedlukning og forsinkelse
Statsministeren mener ikke, at hun lavede en ”nedlukning” i går. Hun mener, at hun blot har eksekveret en ”forsinkelse”.
Men “forsinkelse” er skam en integreret del af hele nedlukningens begreb. Nedlukningen i marts 2020 handlede også om at udsætte kurver. Så med sin distinktion bekræfter og forstærker regeringen faktisk hele nedlukningens realitet.
Den ekstreme forsigtighed er lig med en ekstrem forsinkelse. Intet må ske.
I den demokratiske stat blev man født og levede. Det er Liv.
I den forsinkede stat er man i livmoderen for evigt. Livet er konstant ”forsinket” og består højest af lejlighedsvise adfærdstilladelser. Det er Nedlukning.
Så det er løgn, hvad myndighederne siger. Ja, det er faktisk mere end løgn. Det er en form for ødelæggelse af sproget som sådan. Man har indstiftet et nyt forsinket sprog, som ødelægger livets sprog. Det nye sprog er “smittisk”. Smittisk er karakteriseret ved, at intet må ske.
Det korrekte er følgende: Nedlukningen indstiftedes øjeblikkeligt d. 12. marts. I går blev den bekræftet og forstærket.
PS: Denne “løgn” sætter sig mange andre steder i sproget. F.eks.:
– Vi sender børnene hjem, men vi lukker ikke skolerne
– Vi dræber alle mink, men lukker ikke erhvervet.
Så nu venter vi blot på det virkelige smittiske princip: Vi forbyder alt liv, men lukker ikke samfundet ned.
14. d. 10. december: Historiske citater
I forbindelse med afhøringerne af Mette Frederiksen har vi virkelig lært noget om det politisk-juridiske kaos, der hersker i statsapparatet og dermed også i samfundet. Her er to eksempler, som jeg har opfanget, som virkelig har filosofisk, politisk og historisk rækkevidde.
A.
Statsministeren laver en ekstremt indgribende beslutning, som formodentlig er grundlovsstridig, men hun vil ikke afse fem minutter til at læse lidt om beslutningens faglige og juridiske grundlag, jvf. Christopher Arzrounis opslag nedenfor. Det er der ikke tid til, fortæller hun.
Så hvis man lige undersøger sagen i bare “fem minutter”, som udspørgeren udtrykker det, så forbryder man sig imod noget, som statsministeren kalder for “handlepligt”!
Det er uoverskuelige ord.
B.
Og i Berlingske citeres hun for at sige følgende:
“Der står jo ikke noget sted, at der ikke er hjemmel til at aflive minken”.
Det vil sige, at Frederiksen forfægter det synspunkt, at staten kan gøre alt, som ikke eksplicit er omtalt i loven? Men det er jo det modsatte af det almindeligt anerkendte hjemmelskrav? Ja, et slags omvendt og kaotisk hjemmelskrav?
Hun forveksler jo stat og civilsamfund? Det normale princip er følgende: I civilsamfundet må man gøre alt, der ikke er forbudt. Men i staten må man kun gøre det, som loven eksplicit tillader. Men Frederiksen gør ind for det modsatte; Staten må gøre alt det, som ikke er forbudt, mens civilsamfundet kun må gøre det, som er tilladt.
Man kan næsten ikke overskue konsekvenserne.
Frederiksens farlige filosofi omdanner samfundet til en statslogik og omvendt, hvilket netop er biostatens essens. Hendes logik er derfor opløsningen af forudsætningen for at have et demokrati.
C.
Og igen fortalte hun, at aflivning af alle mink på ingen måde var det samme som at lukke erhvervet. Fra nu af må alle knæ ryste i angst.
Det er historiske citater og synspunkter, der siger noget om den nye stats kaotiske essens.
Kaosset, bådet hastværket og den omvendte jura, blev indstiftet ved Nedlukningen d. 12. marts 2020. Det var denne kolossale aktion, der indsatte hast og juridisk kollaps som en permanent præmis i samfundet, og som nu nidkært og konstant vil tære på livsprocesserne.
Links:
https://www.berlingske.dk/politik/mette-frederiksen-afviser-at-have-laest-centrale-bilag
https://www.facebook.com/christopher.arzrouni/posts/10224220428770741
15. d. 10. december: Nedlukning af skoler
Danmark er et af de eneste lande, der har gennemført skolelukninger, fremgår det af dagens Politiken, som konkluderer følgende efter en gennemgang af situationen:
”Dermed er Danmark fortsat det eneste land i Norden, der har indført restriktioner i form af hjemsendelse på skolerne. Heller ikke i resten af Europa er tiltag for skolebørn udbredt.”
Hvorfor skal det gå ud over børn? Jo, det er fordi, at biostaten har et særlig ubehag ved liv. Og den danske version af denne statsform har åbenbart udviklet en helt særlig nidkær og radikal version af denne statsform.
Så børn og forældre bliver nu lige igen mindet om den nye biosociale realitet. Bare lige et par dage. Bare som et let tryk på adfærdsreglerne, en let og luftig påmindelse. Puifff…
Har nogen fra den pædagogiske sektor gjort modstand? Eller andre for den sags skyld? Jeg har ikke hørt noget. DLF vil ligefrem hjælpe med “håndteringen”.
Engang var Danmark et af pædagogikkens hovedlande. Det er slut. Helt slut. Nu er det pædagogikkens grav.
Graven kaldes for ”forsinkelse”.
Nu venter vi blot på en ”trivselspakke”, så eleverne og deres mødre og fædre kan optimere deres lykke i deres nye grav, selvom den sunde reaktion vil være vrede, sorg, solidaritet, kritik og modstand.
https://politiken.dk/indland/uddannelse/art8520452/Danmark-lukker-skoler-som-eneste-land-i-Norden
16. d. 10. december: Lockout og lockdown
I 2014 blev der buuhet af Thorning-Schmidt på et 1. maj-møde. I går blev der buuhet på Frederiksberg af Mette Frederiksen.
I 2014 blev der buuhet af konkurrencestaten. Og i går blev der buuhet af biostaten.
Begge Buuh var dejlige lyde, fyldt med europæisk handlingstradition og harpeklang. Jeg skrev faktisk om det dengang i 2014. Måske er det interessant at læse igen?
I 2014 var folk vrede pga. en lock-OUT. I 2021 protesterer man imod en lock-DOWN, hvilket jo er endnu værre. Konkurrencestaten kaprede kun læringen. Biostaten kaprer samfundet som sådan.
Så man bør nok skrue op for lydene og for de flittige tunger. Og det er en god ide at brænde mundbindene, så tungerne kan bevæge sig frit og synge rundt om den flotte ild.
Mange tak fra lille mig til de medborgere, der kæmper for demokrati og humanisme og går offentligt imod biostatens destruktion af samfundets fundament.
Det er mundenes og kroppenes bevægelser, sorg, vrede og dans.
Og der var også nogle flotte plakater, kunne jeg se. Men lidt øv med billygten, som en eller anden ramte ved et uheld.
http://www.thomasaastruproemer.dk/hvad-er-et-buuh.html
17. d. 10. december: Hvorfor protestere?
Anne Sofie Allarp, som er jurist og kommentator på Berlingske, havde d. 3/12 en fin gennemgang af den biopolitiske tilstand omkring vaccinationer. Overskriften på hendes klumme er ”Da den frie verden tabte bolden”.
Allarp kæder vores sundhedslov sammen med menneskerettigheder og dermed med Grundlovens fundament. Det sker i følgende citat:
”Det oplyste, informerede samtykke til behandling er et fundamentalt princip for os alle. Og vi har retten til at afslå den behandling. Det følger af de menneskerettigheder, vi som kulturkreds har stillet os i spidsen for. Rettigheder, der inkluderer retten til at bestemme over egen krop. Dette fremgår blandt andet af sundhedslovens §15: ”Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.””
Men hele denne sammenhæng er man nu gået bort fra, både her i landet og i flere andre vestlige lande, forklarer Allarp.
Min version af Allarps pointe lyder sådan her: I STEDET FOR grundlov-sundhedslov er man gået over til et andet system, nemlig hastelov-epidemilov.
Denne forskydning er en form for definition på Nedlukningens princip, og den river nu gulvtæppet væk under fødderne på alle.
Allarp slutter derfor med følgende fine opfordring til at gå på sine fødder i ”højlydt protest”:
”Det er lige her, den frie verden taber bolden. Jeg venter tålmodigt på højlydte protester fra alle, der tror på de værdier, denne civilisation er bygget på”.
https://www.berlingske.dk/…/da-den-frie-verden-tabte…
18. d. 10. december: Færgen
Den bog, jeg er gladest for i mit forfatterskab, er nok den lille roman/lange novelle “Færgen”, der udkom på forlaget Fjordager i 2016. Mit eneste forsøg ud i skønlitteraturen.
Min kollega fra min tid som seminarielærer, litteraten Gerd Lütken der skrev Litteraturens Veje, forfattede den fine forlagsomtale, som man kan læse på nedenstående link.
Jeg genlæste lige bogen her til aften for første gang siden udgivelsen. Jeg var lidt nervøs ved det, men jeg blev meget glad. Det hele minder både om i dag og om gamle dage, synes jeg. Og på en både god og mærkelig måde.
Mikael Busch anmeldte bogen i JP. Det kan man klikke videre til inde i forlagslinket, hvis det har interesse.
Her er indledningspassagen fra åbningskapitlet, hvor hovedpersonen er på en færge, som han siden stikker af fra, hvorefter han oplever det ene og det andet:
“Jeg bor på en synkefri færge, Atlantvolden. Men er jeg på havet? Der er ingen våde bølger og ingen lyde fra skvulp, kun tør luft og summende støv.
Det drysser fra loftet. Hvad drysser det med? Jeg ved det ikke, men det rammer huden på min arm, hvor det sætter sig fast. Et glimtende sølvlignende stof dækker huden som en hud. Overhuden lægger sig som et lag, et panser, et skjold.
Den nye arm bliver ufølsom og stærk. Det dryssende stof dækker også benene, hofterne og ansigtet, og til sidst er alt som gråt kunstigt sølv. Jeg rører ved min arm, men kan intet mærke, hverken på fingerens eller armens hud. kun sølv mod sølv, som ikke helt er sølv – en slags stanniol? Alt bevæger sig men intet føler.
Jeg ser mig omkring. De andre passagerer oplever det samme. Al hud og alle ting dækkes af det sølvfarvede materiale. Atlantvolden beskytter alt mod alt.”
Mikael Busch mente i sin anmeldelse, at denne færge mindede om konkurrencestaten, og det kan der måske være noget om. Men en konkurrencestat “beskytter” jo ikke “mod alt”. Færgen minder snarere om en anden og helt aktuel statsform, hvis jeg må tillade at fortolke mig selv lidt. Men det kunne jeg jo ikke vide i 2016.
Godt at jeg sendte hovedpersonen ind til Århus og lidt rundt i Europa, før han møder færgen igen.
(Bogen kan erhverves for 89kr+forsendelse, jvf link.)
http://www.fjordager.com/faergen
19. d. 12. december: Mere Nedlukning på vej
Epidemikommissionen, som mestendels består af regeringens egne embedsmænd, har hævet det såkaldte risikoniveau til 4. Dermed varsles der formentlig flere og omfattende lukninger og begrænsninger i forsamlings- og samfundslivet med ledsagende overophedning af stærkt problematiske moralske processer.
Og hvis der skal så lidt til at for at gå op i niveau 4, så er vi vel at mærke kun lidt minimal-statistiske udsving fra topniveauet, hvor den kan stå på regulært udgangsforbud.
Nedlukningen materialiserer sig alle steder, først her og så der, så lidt og så meget. Som klatkager uden varsel, smækket på panden af ekstremismens statistiske kaos.
Denne Epidemikommission er stadfæstelsen af myndighedernes opgør med myndighederne. Den er institutionaliseringen af det ekstreme forsigtighedsprincips opgør med det demokratiske proportionalitetsprincip, og den er dermed en integreret del af den nye enevælde/totalitarisme, som alle bør bekæmpe i dyb mistillid.
Nedenfor er der et link til en grafisk afbildning af de mulige kommende nedlukninger på de forskellige niveauer (bemærk at billedet er fra oktober 2020). Man kan også læse om systemet i tabel 2 i det notat om varslingssystemet, som blev udgivet i 2020, og som den aktuelle klassifikation bygger på.
Links:
Link til notat om varslingssystemet:
Grafik om varslingssystemet: https://sum.dk/…/Covid-19%20varslingssystem%2031.10…
Journalistisk omtale af opklassificeringen fra Berlingske: https://www.berlingske.dk/samfund/sidste-gang-det-nationale-risikoniveau-blev-haevet-til-4-lukkede-danmark
20. d. 12. december: Svend Brinkmanns forstærkede tilslutning til Nedlukningen
Berlingske bringer i dag et meget vigtigt interview med Svend Brinkmann, hvor han virkelig støtter op om biostatens ideologi, også mere end tidligere, som jeg ser det.
Brinkmann siger følgende:
»Jeg har forskerkollegaer, der taler om, at vi reelt er i en permanent nedlukningstilstand. Det er en nærmest romantisk dyrkelse af frihedstabet, som jeg synes er overdrevet. Det kan være, at det rummer en lille del af sandheden, men det er så lille en del, at jeg synes, man skal passe på med at fremføre den.«
Måske er det mig han har i tankerne, når han skriver ”forskerkollegaer”? Hvem ved? Jeg går i hvert fald ind for både frihed, romantik og sandhed.
Men hvorfor skal man ”passe på” med at ”fremføre” noget, som Brinkmann så måske alligevel anerkender som en ”lille del af sandheden” uden overhovedet at argumentere for sin sag? Hvorfor ”passe på”? Det lyder på en måde lidt truende. Man skal ikke “passe på”. Man skal undersøge sagerne og skrive det ned, man finder uden af at passe på whatsoever.
Og hvad er der galt med at finde en ”lille del af sandheden”? Jeg forstår det ikke. Og hvad nu hvis det viser sig, at ”den lille del” i virkeligheden er en ”stor del”? Den slags er sket før i videnskaben og i samfundet. Det er jo helt subjektivt, at Brinkmann kalder det ”en lille del”? Vi taler jo om hele samfundets og verdens fundament. Hvem kan være uenig i det?
Brinkmanns afvisning af ”friheden” som noget ”romantisk” ender med at fratage ham frihed og engagement i offentlige og videnskabelige diskussioner. Det lyder faktisk både uvidenskabeligt og udemokratisk, synes jeg.
Og det er lige her, jeg mener, at Brinkmann på en måde har skærpet sin tilslutning til biopolitikken i forhold til tidligere. Han har altid været for nedlukningen, men han har også understreget nødvendigheden af en fri og kritisk diskussion. Men det må være slut nu, kan jeg forstå. Nu skal man ”passe på” med at være ”romantisk” og med at søge sandheden og sådan noget.
Andetsteds i artiklen roser Brinkmann da også Mette Frederiksen for, at nedlukningen vil vare ”måske for altid”. Men så har hans ”forskerkollegaer”, der jo fra start understregede ”det permanente”, jo helt ret?
Brinkmann mener, at vi skal leve med frihedstabet. I stedet bør vi nyde en form for postmoderne stoicisme, hvor man f.eks. kan strikke lidt eller se netflix (Brinkmanns egne eksempler). Han siger, at denne løsning minder om de kristne klostres forsvar mod barbarerne i den tidlige middelalder. Det må jo så være “en stor del af sandheden”? Netflix er det nye kloster.
Brinkmann kalder sin egen position for ”flertydighedstolerant”. Det er jeg ikke enig med ham i. Jeg synes den er ekstremistisk: dels fordi positionen bygger jo på accepten af et ”ekstremt forsigtighedsprincip” og på en manglende politisk analyse, og dels fordi han siger, at man skal ”passe på” med at undersøge sandheden og sige sin mening om den.
Men som sagt: Den mest grundlæggende fejl i Brinkmanns indlæg er, at han ikke har forstået, at Nedlukning er en ideologi, som blev indstiftet d. 12. marts 2020, og at det derfor heller ikke er noget man uden videre kan “undgå” til vinter.
https://www.berlingske.dk/samfund/vi-er-i-en-kamp-uden-maalstreg-med-et-slutspil-uden-slutning
21. d. 13. december: Kritik af Svend Brinkmanns “håb”
For et par dage siden lavede Svend Brinkmann et fb-opslag, hvor han oplistede fem håb for noget, han – på det nye sprog ”smittisk” – kalder for ”omikron-vinteren”. Han tager efter min mening fejl i stort set det hele, hvilket jeg her kort vil begrunde. Brinkmanns indlæg kan man læse nedenfor.
A
Brinkmann håber, ”at vi undgår egentlige nedlukninger” til vinter. Men her tager han fejl, al den stund at vi skam er midt i den ”egentlige nedlukning” og har været det siden d. 12. marts 2020. Dette er Brinkmanns mest grundlæggende fejltagelse. Nedlukningen er en biopolitisk ideologi, der i samme øjeblik den blev effektueret erobrede samfundet som sådan i den dybeste skadevirkning.
Under samme punkt frygter han, at konfliktniveauet vil ”øge markant”, hvis der kommer det, som han altså kalder for ”egentlige nedlukninger”. Men det er skam kun godt, at konfliktniveauet øges, eftersom vi jo allerede er i nedlukningen. Kun ved en skærpet strid kommer det politiske overgreb mod demokratiets forudsætninger til syne. Virkeligheden viser sig. Striden findes og skal ikke undgås.
B.
Brinkmann ”håber, at vi undgår” tvangsvaccinationer. Jeg føler mig faktisk ikke helt tryg ved denne formulering, må jeg sige. Men efterfølgende er han mere præcis, når han siger ”den går bare ikke” i et ”liberalt demokrati”. Tak for det. Men allerede nu har vi en form for defacto tvangsvaccinering, hvilket Brinkmann lader til at overse. Det er blot et spørgsmål om grader. Derfor tror jeg ikke, at Brinkman vil kunne fastholde sit synspunkt i længden.
C.
Brinkmann kategoriserer folk, der af forskellige grunde ikke ønsker at lade sig vaccinere, som ”antivaxxerne” med ”konspirationsteorier”, som endda er ”farlige”. Det er også ”smittisk”.
D.
Brinkmann er imod ”udskamninger”, siger han. Men igen: Hvorfor kalder han så folk, der ikke vil vaccineres for ”antivaxxere” med ”konspirationsteorier”, som endda er ”farlige”. Det er udskamning.
E.
Brinkmann håber, at ”kritikere af coronahåndteringen” holder op med at tale om diktaturer mm.. Han siger, at man dermed viser ”uvidenhed om diktaturer”. Men udtrykket ”diktatur” er skam ikke helt ved siden af, eftersom Nedlukningen er et totalitært angreb på samfundets demokratiske forudsætninger. Og i mange af Danmarks alliancelande i coronapolitikken har det totalitære system endda antaget endnu kraftigere udtryk. Det er blot et spørgsmål om grader. Derimod har han ret i, at ordet ”nazisme” ikke er helt så velanbragt. Det skyldes, at nazisme er en anden afart af totalitarismen. Men biostat og nazisme er altså begge totalitære. Derfor er totalitarisme, det fagligt set korrekte udtryk, som jeg ser det. Der vil være mange strukturligheder mellem nazisme og biostat. Det er der ingen tvivl om. Så indimellem er sprogbruget på sin plads. Man skal lære af historien.
F.
Brinkmann opfordrer sine følgere til at lade sig vaccinere, selvom det fremgår, at han er i tvivl om, hvorvidt der vil være nogen seriøs og veldokumenteret effekt.
Vi er jo nærmest med i et biopolitisk eksperimentarium, hvor meldinger skifter fra uge til uge, og hvor selv små børn, som snarere burde få en naturlig infektion, nærmest tvinges ind i vaccinationsprogrammer. Det er et cirkus efter min mening, og vi bør efter min mening helt holde op med at påvirke hinanden i det spørgsmål.
G.
Endelig: For at undgå at blive for kritisk, så skal man være noget, som Brinkmann kalder for ”defensiv pessimist”. Så bliver man ikke så ked af det og endda lettere glad, fremgår det. Og imens man på den måde får lukket følelser og kritik ned i dybfryseren, så kan man øve sig i det græske alfabet, fremgår det.
Men det er helt forkert, efter min mening. Man skal tværtimod udtrykke sine holdninger og følelser offentligt, og så skal man naturligvis også demonstrerer flittigt og vedholdende med flotte plakater, så samfundets grundlæggende strid mellem demokrati og biostat bliver synlig.
Samme læggen-låg-på-kritik-tilgang ser man til allersidst i indlægget, hvor Brinkmann påkalder sig juletiden for at undgå, at man kritiserer myndighederne, som han mener har de ”bedste intentioner”. Det synes jeg er et misbrug af Jesus fødsel og af fødslen som sådan, og historien har – det ved vi – mange gange vist, ”hvad vejen til helvede er brolagt” med. Man burde lave en folkemarch juledag i stedet for at underkaste sig Brinkmanns nye version af “positiv psykologi”.
Brinkmanns seneste indlæg bliver på den måde til bidrag til det nye sprog ”smittisk”, dvs. en særlig form for affirmativ diskurs, der skal skjule nedlukningens overgreb mod befolkningen.
https://www.facebook.com/svendbrinkmann/posts/10157979378556205
22. d. 14. december: Ny undersøgelse om senfølger for børn
Der er netop kommet en stor dansk undersøgelse om børns og unges corona-senfølger (0-17 år). Alle vidste i forvejen, at corona er helt ufarlig for børn. De dør ikke, og de bliver ikke indlagt for andet end almindeligheder. Den nye undersøgelse viser nu derudover, at kun ganske få af de børn, som bliver smittet, får senfølger. Og selv hvis der i sjældne tilfælde skulle være lidt senfølger, så er de både uskyldige og kortvarige.
I forskernes kortfattede konklusion står der uden forbehold: “Long COVID is rare and mainly of short duration.”
Så kom det på plads.
Men alligevel lukker man skoler, og forældrene presses til at vaccinere deres børn.
Det vil være bedst for alle, at den nye generation kunne opbygge et naturligt forhold til denne for almindelige mennesker helt ufarlige sygdom, dvs. at få lidt smitte i god ro og orden. Det er nærmest en medicinsk forbrydelse, der pågår efter min mening; imod det lægelige etiske kodeks: Do no harm.
På det centrale pressemøde om emnet truede Søren Brostrøm med bål og brand, hvis børn og unge ikke bliver vaccineret? Man fik nærmest indtryk af, at de små børn ville gispe efter vejret i hobetal, så farlig denne corona var.
Sundhedsstyrelsen har forladt dens relation til ”sundheden”. Den taler smittisk.
TV2’s dækning: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-12-13-boern-faar-sjaeldent-senfoelger-viser-stort-dansk-studie
Link til selve undersøgelsens abstract og konklusion: https://www.vest.rm.dk/om-hospitalet/nyheder/nyhedsarkiv/2021/december/covid-19-fa-born-oplever-senfolger-efter-coronavirus/
23. d. 14. december: Svend Brinkmann og liberalismen
I går kritiserede jeg et fb-opslag fra Svend Brinkmann. I kommentarsporet under Brinkmanns opslag er der en interessant udveksling.
En af Brinkmanns følgere, Gitte Olsen, kritiserer Brinkmann for lidt af det samme som jeg. Gitte Olsen foreslår i den forbindelse, at Svend Brinkmann kaster et blik på den såkaldte Great Barrington Declaration (GBD), som er udarbejdet af en gruppe amerikanske professorer, der mener, at man skal lade coronaen løbe og blot passe lidt på i hjørnerne. De kalder det ”focused protection”. Herhjemme har flere, bla. Christine Stabell Benn fra SDU, været inde på noget af det samme. Min måde at udtrykke det samme på er ved udtrykket: ”Man skal gøre noget, men ikke alt”.
Så skriver Brinkmann til Gitte Olsen følgende meget interessante kommentar:
”Gitte Olsen Du kan tro, at jeg har brugt lang tid på at studere det perspektiv også. Som rigtig mange forskere på området er jeg stærkt kritisk over for GBD (der i øvrigt er sponsoreret af AIER, der er en libertariansk tænketank, som bl.a. har benægtet klimaforandringerne), og som i mine øjne bliver mere og mere fejlagtig i takt med pandemiens udvikling.”
Dette svar er et eksempel på Brinkmanns fejltagelse i denne sag. Han mangler et frihedsbegreb, som kan sætte ham i stand til at skelne mellem stat og samfund. Det var det samme, der viste sig i et interview fra Berlingske den anden dag, hvor kritikere af nedlukningen blev fejet bort med henvisning til en ”romantisk dyrkelse af frihedstabet”.
Det var lige der, at jeg blev nervøs.
Faktisk høster kredsen omkring CEPOS virkelig hæder i de biopolitiske diskussioner. Det kan så være, at deres frihedsbegreb er for smalt, men blot det, at denne kreds har kontakt til friheden, giver dem en kritisk pondus.
Men for Brinkmann er GBDs relation til liberalismen et problem. Han afviser GBD, fordi de er sponsoreret af liberale kredse. At de så også er professorer i et konkret fag lader til at være ligegyldigt.
Men det er netop et tegn på liberalismens relevans, at den går ind og støtter initiativer som GBD, som udover at være fagligt højt kvalificeret, også er funderet i en dannelsessammenhæng med rødder langt tilbage i den vestlige idehistorie. Dermed får vi en dannet naturvidenskab, som kan fungere i et samfund.
Jeg skrev derfor følgende på Brinkmanns væg (her let redigeret):
”Men Svend, netop liberale kredse, som GBD er støttet af, bør man i høj grad lytte til. Det skyldes, at GBD-forskerne, qua liberalismen, har forbindelse til et frihedsbegreb og dermed til den filosofiske tradition. Det kan så være, at liberalismens begreb om frihed er for smalt eller andet, men alligevel. Enhver liberalist, også blot en liberalt indstillet person, vil have et begreb om “samfund”, som politikken ikke bare kan invadere. Det var også derfor, at mange helt almindelige fagfolk og embedsmænd i marts 2020 i høj grad var imod nedlukningen. De var opdraget i en demokratisk stat, i et liberalt demokrati, hvor man ikke kunne gøre alt (kun noget). Og du, og jo faktisk også de fleste andre, taler jo heldigvis også for et ”liberalt” demokrati, hvilket forudsætter et skel mellem stat og samfund.
Det er netop denne grundlæggende erkendelse, som gør, at kredsen omkring Cepos gør det godt for tiden. De forskere, som du åbenbart lytter til, er derimod helt uden en sådan forbindelse, og de centrale kritikere af GBD taler for et defacto biopolitisk diktatur, hvilket netop skyldes en mangel på frihedsforståelse. Jeg er rystet over den manglende dannelse hos mange virologer mm.. De burde tvinges i praktikforløb i en børnehave. De er bare evidensryttere, som vil brede deres helt specifikke biopolitiske logikker ud i alle samfundets kredsløb. Dermed bliver de totalitære, og samfund og frihed nedbrydes. Den logik er uomtvistelig. Dermed risikerer vores samfund at ende som en blanding af Sovjet og det stakkels Oceanien. Så hep hep og mange tak til vores liberalister i disse år. De har en stjernefunktion. Så skal vi bare have aktiveret de rige frihedstraditioner hos både socialisterne og konservative.”
24. d. 14. december: Nyliberalismen: Fra problem til gevinst
A. Problem:
I konkurrencestaten var nyliberalismen det store problem.
Nyliberalismen ville kontrollere ”velfærdsstaten”, som man reducerede til en ond trussel mod friheden. Dermed endte man med at kontrollere og reducere samfundets sociale processer under markedets, styringens og den økonomiske optimerings herredømme. På den måde kom nyliberalismen til at true både det frie samfund og dermed også velfærdsstatens syntese mellem frihed og lighed. Nyliberalismen blev på en måde uliberal.
BGevinst:
I biostaten er nyliberalismen derimod den store gevinst.
Både i Danmark og internationalt understøttes mange centrale kritiske initiativer af folk, som har rod i nyliberale kredse og traditioner.
Nyliberalismen kritiserer biostatens totale overtagelse af samfundsprocesserne, faktisk uden at referere til “markedet”. Det har den stærke fordel, at biostaten undermineres, men også at nyliberalismen dermed kan komme i kontakt med en mere folkelig liberalisme og dermed omdanne og udvide markedsfrihed til forsamlingsfrihed. Herfra kan både socialister og konservative støde til.
Dermed forenes nyliberalismen med en mere traditionel liberalisme, som ikke står i en nødvendig modsætning til velfærdsstatens åndelige system eller til andre frihedstraditioner. Kritikken kan herefter bæres af en bredere liberal strømning.
Det er dette skifte fra problem til gevinst, som Svend Brinkmann og den totalt vildfarne venstrefløj ikke har forstået. Her tror man stadig, at nyliberalismen er et problem. Dermed havner de i forskellige former for forsvar for biostaten og dens logikker, dvs i nysproget “smittisk”, som effektuerer samfundets og velfærdsstatens umuliggørelse.
Så hurra for nyliberalismen.
Det er nok en tanke værd for os gamle smårøde kritikere af nyliberalismen.