Isolerede tanker 3, d. 9.-19. februar

1. d. 9. februar: Forholdet mellem konkurrencestat og biostat

Hvad er konkurrencestaten? Det er velfærdsstatens overtagelse af opgøret med velfærdsstaten: dvs. en symbiose af neoliberalisme og social investeringsstat, af 1980’erne og 2000’erne, som gør op med Kanslergadeforligets syntese mellem arbejder og bonde, mellem socialisme og grundtvigianisme. Konkurrencestaten er i modsætning til den klassiske velfærdsstat uden sociale grænser. Det vil sige, at den definerer samfundet og pædagogikken som sådan. Dog er “kroppen” en ydergrænse, hvilket gav konkurrencestatens pædagogik en vis vitalistisk ensomhed, som den kaldte ”opportunisme”.

Hvad er biostaten? Det er konkurrencestatens løsrivelse fra ”økonomien”. Løsrivelsen sker med fuld bibeholdt struktur og med en ledsagende invasion i kroppene, herunder hænder og sanser. Denne invasion kaldes for “samfundssind”. Også Biostaten er uden grænser, og det grænseløse forstærkes endda. Det ligger i selve invasionen af kroppen, som dermed lukkes inde og reduceres til smittebærer. Her er der ingen “vitalistiske rester”.

Så “samfundssind” er et udtryk for både et forstærket opgør med velfærdsstaten og for en udvidelse af konkurrencestaten, som endda – i en form for filosofisk kollaps – kaldes for “velfærdsstaten”.

Det er den “totale epidemikontrol”.

 

2. d. 9. februar: Lav forekomst af smitte

Den ene ting:

SSI fortæller i dag, at konkakttallet for UK-varianten er på 0,99. For den gammeldags corona er den også under 1.

På SSI’s graf ligner det faktisk 0,9 for den gamle variant, selvom der står 1 officielt? Tallets usikkerhed spænder fra 0,8-1,1, står der, så der er under alle omstændigheder tale om en solid oprundning. (få dage efter blev tallet faktisk korrigeret til 0,9)

Men altså både den ene og den anden variant er under 1 og stort set ens.

Men var briten ikke 1,75 gange mere smitsom? Men nu smitter de to varianter lige meget?

Den anden ting:

Heunicke præsenterer sig diskutable R=1,0 som en kæmpestigning fra 0,7. Men sidste uges tal er blevet opreguleret til 0,8. Så i realiteten er vi kun gået fra 0,8 til 0,9, hvilket jo ærligt talt ikke er så slemt. Den slags synes jeg, at en Sundhedsminister bør fortælle.

Den tredje ting:

SSI skriver, at hvis kontakttallet svinger omkring 1, så er der ”lav forekomst at smitte”. Men sådan har det faktisk svinget siden de første registrerede tal siden marts.

Hele juli lå tallet på 1,1-1,2.

Og siden d. 6. december har tallet været på 1 eller derunder, hvilket jo så må være ”ekstremt lav forekomst af smitte”. Og d. 6. december var jo før Nedlukningen?

Der er noget galt, synes jeg, men jeg kan jo have overset noget.

 

3. d. 9. februar: Fuldstændig kontrol!

Mette Frederiksen vil ikke lade børn og unge over 11 år komme i skole. De er reduceret til matematiske modeller og smittebærere. Hun er tydeligvis også nervøs for at lade de mindste komme af sted. Under alle omstændigheder skal de testes uafbrudt, så de kan lære biostatens liv at kende.

Hun kalder det for ”fuldstændig epidemikontrol”.

Her er et billede af “den fuldstændige epidemikontrol”, som Socialdemokratiet delte på sin profil i går: Et billede af en 10-årig dreng helt alene i sneen med maske på. Og det er ikke en fastelavnsmaske.

På billedet står der, at drengen nu kan vende tilbage til sin ”hverdag”.

Hverdag? Det er ”samfundssindets” logik. Og drengen gør det skam helt “frivilligt”, må vi forstå, for børn under 12 skal jo ikke bære maske.

Og hvorfor har han ingen vanter på? Masker, men ingen vanter! Det er nok det, der kaldes “folkesundhed”

Vi ved nu, at “fuldstændig epidemikontrol”, hænger sammen med “hverdag”, og at denne sammenhæng kaldes for “samfundssind”.

Dermed bliver “fuldstændig epidemikontrol” til “fuldstændig kontrol”.

Mikael Jalving har skrevet det fineste blogindlæg om billedet. Indlægget er fyldt med interessante og indlevende betragtninger. Her er et eksempel:

“Hvad er det, den dreng symboliserer?

Han udtrykker social isolation. Der er ingen andre børn omkring ham, ingen leg, ingen sjov, intet glædeligt gensyn; heller ingen voksne eller forældre, ikke engang en bus, en bold, en lille kat eller en hundelort på fortovet. Drengen er i karantæne, selv om han klinisk set har fået lov til at tage i skole. Verden omkring ham er væk, retoucheret bort. Samtidig har drengen selv valgt at tage et mundbind på. Det behøver han ikke, men gør det alligevel. Hvorfor?

Han har vel fornemmet, hvilken vej det går. Der er alligevel staten, der bestemmer over familier og samfund. Drengen er camoufleret, tildækket og underkastet en stærk social kontrol. Ikke af kvarterets imam, men af statsministeren, hendes parti og regering – og dertilhørende medier. Drengen er reduceret til smittebærer. Han er Palle alene i verden.”

Jalving afslutter sin velskrevne gennemgang af billedet med følgende konklusion:

“Det vilde er ikke corona. Det vilde er, hvad der kommer efter corona.”

Link til Jalvings indlæg: https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE12748544/den-socialdemokratiske-skoledreng-reduceres-til-smittebaerer/

Link til billede: https://www.facebook.com/socialdemokratiet/posts/10157904265953030

 

4. d. 10. februar: Hinsidan

Tusinder af Tak-tak-tak til denne flotte svenske mand, som har stået så fast som muligt, og som helt alene som en anden Sokrates har gået imod den ekstreme forsigtigheds globale og undertrykkende herredømme. Han bør tildeles hele fanfaren af menneskerettigheds- og fredspriser!

Måske kan hans statsminister få en ledsagerpris for at være passiv?

Billede af den flotte mand: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10158966464454481&id=837549480

 

5. d. 11. februar: Samlet analyse af Udredningsgruppens rapport

http://www.thomasaastruproemer.dk/biostatens-politiske-og-filosofiske-konstruktion-analyse-af-udredningsgruppens-rapport.html

 

6. d. 12. februar: Juridisk kollaps? Om Grundloven

A. Forsamlingsfriheden i §79

Vi har nu haft forsamlingsbegrænsninger i et helt år, og der er ingen udsigt til, at de forsvinder. I de sidste måneder har begrænsningerne endda været helt nede på 5 personer, så man ikke engang kan få lov at overvære et rådhusbryllup eller gå en tur i skoven med sine naboer.

Her er Grundlovens §79 om forsamlingsfrihed:

”§ 79. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.”

§79 kan ikke undtages med lov. §79 kan kun omgås, hvis forsamlingen bryder ”offentlig fred”, hvilket der jo ikke er tale om i dette tilfælde, og kun udendørs.

I bedste fald kan man måske lave en undtagelse af konkrete og afgrænsede forsamlinger af helt særlige årsager i et afgrænset tidsrum.

Men Nedlukningens forsamlingsforbud er helt generel og uendeligt, alene begrundet med en reduceret og helt almen ”offentlige sundhed” som en ensom markør. Jeg forstår ikke, at man må det.

Ejendomsretten, som jo er funderet i §73, kan faktisk godt brydes, men kun ved lov og med ”fuldstændig erstatning”. Det var den paragraf, som Mette Frederiksen forbrød sig mod d. 4. november.

Men §79 står helt ren! Enhver kan mødes med enhver både inde og ude, så længe de ikke bærer våben eller vil slås.

Højesteretsdommer Jens Peter Kristensen skrev d. 26. juli 2020 i JP, at Nedlukningen efter hans opfattelse ikke var et brud på §79, fordi epidemi-hasteloven tillod politiske demonstrationer.

Men der står ikke noget om ”politik” i §79. Her står ”at samle sig”, hvilket er et langt bredere og pædagogisk begreb.

Jeg kan ikke forstå, at Kristensen er så nonchelant i dette spørgsmål. Dels fordi, at hvis man ikke kan ”samle sig” frit, så er det jo også meget svært materialiserer tanker og politiske handlinger. Og dels fordi, at ”at samle sig” også vedrører mange andre dele af det sociale liv end politiske demonstrationer.

Hvis jeg har ret i det, så er epidemiloven – eller i al fald anvendelsen af den – i modstrid med Grundloven.

To konklusioner:

  1. Det er forstemmende, at det har været så let for regeringen og for et mangelfuldt informeret Folketing at tilsidesætte Grundloven så bastant og så langvarigt og så let. Grundloven yder jo i så fald ingen beskyttelse mod statslige luner og desperate nattemails fra nyansatte departementschefer.
  2. Så måske er det ikke kun §73, som er brudt (jf. mink-sagen). Måske er det også §79.

I den forstand føler jeg, at jeg har mistet Grundloven. Det er som om, den svæver væk i horisonten som en ballon i tivoli. Det er som om, man er helt nøgen, som i en slags retsløs fangelejr, i et Guantanamo med løn. Vi er havnet i en stor permanent undtagelse.

 

B. Hvad er en Grundlov?

Grundloven er ikke blot en lov. Det er lovenes lov. Det er sammenhængen mellem loven som jura og loven som grund.

Loven er juridisk, mens Grunden er pædagogisk, historisk og filosofisk, dvs. åndelig, eller ”praktisk poetisk”, som man siger her til lands.

Grund-loven er syntesen mellem lov og ånd. Den er lovens ånd. Den er lovenes grundende grund.

Grundloven regulerer derfor ikke blot lovene. Den grunder lovene i det folkelige liv og dets historie og tradition, som dermed får mulighed for at blive genskabt af nye generationer.

Grundloven er derfor en form for fødsel. Den er en omsorg for, at enhver ny generation kan komme ud af den gamle tid som ånd og grund. Når de gamle kan se de nye generationer vokse ind i denne frihed, så kan de dø i fred og lykke.

 

C. §79: Den åbne himmel

Grundlovens §79 er den mest grundlæggende efter min mening. Vi tager den lige igen:

”§ 79. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.”

Det vil sige, at enhver har ret til at samles med andre. Indendørs er der ingen begrænsninger på denne ret. Udendørs, under ”åben himmel”, kan rettigheden kun begrænses, hvis der opstår tumulter, som rækker ud over skærmydsler.

Og selv hvis Politiet ønsker at skride ind, så skal borgerne først opfordres hele tre gange til at gå hver til sit. Det fremgår af §80:

”Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles”.

Der er ingen undtagelser fra disse regler. Dvs. at man ikke kan lave undtagelser ved lov. Kunne man det, ville det være angivet, hvilket det er i nogle af de andre Grundlovsparagraffer.

Så §79 er ren som den ”åbne himmel” selv. Her er der ikke ”højt til loftet”, for der er intet loft, blot ”åben himmel”.

Det vil sige, at Nedlukningen, som jo foretager generelle og omfattende begrænsninger i forsamlingsfriheden, er et eklatant brud på §79.

 

D. At samle sig

Borgere ”samler sig”, står der direkte i §79. De samler sig selv sammen med andre, som også samler sig selv. Selvene samles om samfundets objekter, om tekster, kirker, kunstværker, bryllupper, holdninger, legepladser osv.. Der udvikles tanker, ideer og produkter. Man ”samler sig”, og man samler sig selv. Både individualitet og fællesskab kommer til syne.

Denne ”samlen sig” er en kredsen, det er en kreds, en ring, en dans. Det er menneskenes liv. Det er den kropslige, åndelige og rytmiske samlende-sig sammen i en sam-væren. Det er det modsatte af ”samfundssind”, som man fortiden kalder opgøret med §79.

Ingen må forhindre denne proces, så længe folk ikke bærer våben.

Samlingen er fri under åben himmel.

Det er det, som folket er. Folket er en sådan ”samlen sig”.

Nedlukningen er et brutalt brud med §79. Den er et brud på ”at samle sig” og dermed et brud på folket og på folke-styret.

Nedlukningen er derfor et brud med Folketinget selv, som selv er en ”samling”, en ”folketings-samling” og en kreds om en ”ting”, som vendes og drejes.

Folketinget, folkets samling om ting, har dermed nedlagt sig selv. Det har svigtet dets pligt. Det er omdannet til noget andet. Men til hvad? Ja, det er spørgsmålet, men det er grimt.

 

E. Naboparagrafferne

De andre paragraffer udspringer af §79.

§78 handler om foreningsfriheden. Den lyder sådan her:

”Borgere har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed”.

Foreningsfriheden kan kun opretholdes, hvis der er forsamlingsfrihed. Hvis man ikke kan ”samle sig”, så kan man ikke ”forene sig”.

§ 77 handler om ytringsfrihed. Den lyder sådan her:

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres”

Dette er den store filosofiske paragraf, som handler om ”tanker” og ”offentlighed”. Det er tankens tilblivelse og tilsynekomst over for andre i bøger og aviser osv.. Det er oplysningens princpip.

Disse tanker afhænger af, at andre også tænker og kommer til syne i et fælles liv og offentligt rumd. Derfor kan §77 kun have effekt, hvis den er funderet i §79. Hvis man ikke kan ”samle sig”, så dør ånden. Så §77 er tankens paragraf, som er funderet i §79, som er pædagogikkens paragraf.

Lad os fortsætte det pædagogiske spor:

§ 76 handler om undervisningsfrihed. Den lyder sådan her:

”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv søger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige af lade børnene undervise i folkeskolen”.

Så man kan selv opdrage og undervise sine børn og danne frie skoler og pædagogiske sammenhænge sammen med andre. Dansk pædagogik er derfor rodfæstet i forsamlingsfriheden, dvs. at kredse af voksne ”samler sig” og danner skole for deres børn i den grundende grunds lov.

Staten skal også tilbyde en form for frihedens forlængelse, hvilket sker i en folkeskole, hvor undervisningen er ”fri”, både i økonomisk og pædagogisk forstand.

Folkeskolen bærer derfor friskolen i sig selv. Folkeskolen er derfor en del af forsamlingsfriheden. Landets lærere samler sig på en skole. Et lærerråd er en slags materialisering af §79.

Folkeskolereformen fra 2013 var et brud på dette princip. Måske er det derfor, at bruddet med den beslægtede §79 nu følger efter.

Herfra kollapser det hele.

§79 og §76 er særligt forbundet. Det er forholdet mellem ”at samle sig” og ”undervisning. Herfra fødes §77’s tanker og skrifter.

 

F. Skolens formål

Så at ”samle sig” i §79 hænger sammen med skolefriheden. Det fremgår også af folkeskolens formål.

I skolens formålsparagraf, stk 1, står der, at skolen skal ”give eleverne kundskaber”. Ordet kundskaber er gammelt. Det betyder at “samle sig” om fordybelse i tingene, så man opnår fortrolighed med tingenes væsen og lag.

Kundskaber er derfor en udløber af forsamlingsfriheden. De er en form for kredsgang. De er sam-væren om samfundets ting, det er folkets-ting.

Kundskaber og demokrati hænger sammen.

Pædagogik og Folkestyre er derfor det samme. Det fremgår også af formålsparagraffens stk. 3, som handler om ”frihed og folkestyre” og om ”åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.

Grundlovens §79 er derfor sammenhængende med folkeskolelovens §1.

Eftersom §79 nu er i ruiner, så er folkeskolens formål også i ruiner, hvilket det allerede var på vej til at blive med skoleloven fra 2013.

Hermed har jeg forklaret sammenhængen mellem Grundlov og skole samt Nedlukningens totale brud med begge.

 

G. Begrundelser for overgreb på Grundlovens §79?

D. 26. marts fremsatte regeringen hastelov nr. 158, som bygger videre på L133 fra d. 12. marts. Begge love, som vedrører ændringer af epidemiloven, blev vedtaget på ekstremt kort tid i en total kortslutning af demokratiets normale og anerkendte processer.

I lovens §6 giver ½olketinget uden videre bemyndigelse til, at sundhedsministeren kan gennemføre en række drakoniske angreb på Grundlovens §79.

§79-problemstillingen er faktisk omtalt i bemærkningerne til både L133 og L158. Her fremgår det, at regeringen ikke mener, at der skal slet ikke er problemer med §79. Der angives i bemærkningerne til L158 følgende tre grunde, som er udført i al hast, og som ikke holder i retten efter min mening:

  1. For det første nævnes det, at politiske demonstrationer er undtaget fra hastelovens forsamlingsforbud. Det var samme argument, som Jens Peter Kristensen, som allerede nævnt under punkt A, fremførte i JP i juni 2020. Men det er slet ikke tilstrækkeligt, eftersom §79 tillader alle former for forsamlinger og ikke kun politiske demonstrationer. §79 tillader alle at ”samle sig”, og det kan man gøre på mange måder, både i skoler og hos købmanden og mange andre steder. Det skal staten ikke blande sig i, med mindre, der er fare for den offentlige fred, hvilket der jo ikke at tale om her.
  2. For det andet angives det, at hastelovens indgreb indføres af ”vægtige hensyn til folkesundheden”. Men det argument gælder ikke. Grundloven hjemler ikke en sådan mulighed. Den beskytter snarere imod den slags almene markeringer, som ingen kan kontrollere. Hvad bliver det næste? Et hensyn til ”samfundssindet”? I bemærkningerne tales også om ”alment farlige sygdomme”, men corona er slet ikke en ”alment farlig sygdom”, så det er helt uforståelige ord.
  3. For det tredje hævdes det, at begrænsningerne i §79 alene tager udgangspunkt i ”konkrete vurderinger”. Men det passer ikke. Begrænsningerne er generelle, vedvarende og ukonkrete, og de er ikke knyttet til konkrete vurderinger overhovedet, tværtimod.

I bemærkningerne til L133 henvises derudover en kort henvisning til rockerloven. Jeg behandler det selvstændigt nedenfor. Desuden er der nogle korte linjer om en mulig nødretsbegrundelse ifm trusler på ”den offentlige fred”. Det er så kortfattet, og konsekvenserne så store, at det heller ikke kan tages alvorligt. Og der er jo ingen fare for den ”offentlige fred” ved, at jeg går en tur i skoven med mine naboer. Det er snarere dybt foruroligende, at “nødretten” fremføres så nonchalant.

I bemærkningerne henvises også til juristen Alf Ross’ statsretslige arbejde. Ross var retspositivist, hvilket er udmærket i visse sammenhænge, men det er dårligt, hvis man vil forstå Grundlovens sammenhæng med sociale og historiske processer, som jo er emnet i denne analyse. Derfor var Ross også i sin tid ude i stærk polemik med højskolemanden Hal Koch, der i sin bog om demokrati mente, at samfundet byggede på livslove med rod i påvirkningen fra Sokrates, Grundtvig og Jesus. Jeg vender tilbage til denne diskussion ved en senere lejlighed.

Desuden er forsamlingsfriheden som sådan ikke en trussel mod nogen ”offentlig fred”, tværtimod, så bidrager den til freden. Hele logikken er foruroligende udemokratisk.

De tre grunde plus det løse holder altså ikke. Der er derfor tale om et brud på landets Grundlov efter min mening. Det håber jeg i al fald, for ellers er Grundloven ubrugelig.

Regeringen har altså ikke blot brudt Grundlovens §73 i forbindelse med minksagens ødelæggelse af andres ejendom uden lovhjemmel. Den har også brudt Grundlovens §79 ved Nedlukningen som sådan. Eftersom §79 nok er den mest grundlæggende paragraf af alle – retten til at “samle sig” – kan dette brud slet ikke tages alvorligt nok.

 

H. Om henvisningen til Rockerkerloven:

Et af regeringens argumenter for, at den har overholdet §79 er en henvisning til den såkaldte Rockerlov fra 1996. Denne begrundelse kan man læse i bemærkningerne til de to store hastelove, L133 og L158, og den gentages faktisk i en aktuel artikel på TjekDet af en professor i forfatningsret, Jørgen Albæk Jensen.
Lad os se på dette argument, som har to sider, dels en konkret og dels en almen. Det er især den almene begrundelse, som regeringen henviser til, men man bliver nødt til at se på den konkrete sammenhæng, hvori den almene tese fremføres:
1. Konkret argument
Rockerloven handler om, at man kan lave konkrete forbud om ophold i specifikke boliger ved helt særlige og problematiske forhold.
Loven er som sagt fra 1996, og allerede dengang diskuterede man §79. I 1999 blev der faktisk ført sag i Højesteret, som stadfæstede loven som gyldig
Men Højesterets argument var bestemt ikke noget carte blanche til at forbyde forsamlinger og heller ikke rockere, tværtimod.
I forbindelse med en sag i 2013 fortæller advokat Sysette Vinding Kruse om højesterets dom:
”Hvis der er en konkret, påviselig risiko for, at der vil komme en væbnet konflikt eller en konflikt der er til fare for andre, kan politiet gøre brug af rockerloven”
Vinding Kruse siger også følgende:
”Der skal være en konkret risiko, og det er ikke noget, man kan gøre for evigt tid. Det er noget, de hele tiden skal tages op. Det er ikke en måde at forbyde rockere i villakvarterer på, siger hun.”
Det fremgår også, at et sådant konkret forbud kun kan forlænges, så længe der fortsat er en konkret risiko for, at personer er i fare.
Vinding Kruse siger:
”Og faren skal være konkret. Det er ikke nok med den generelle fare, som er forbundet ved at leve ved en rockerborg”.
Denne fortolkning udspringer direkte af rockerlovens §1, stk 3:
”Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan kun anvendes, såfremt det angreb, der er risiko for, må antages at være led i et gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge sider anvendes voldelige midler, herunder skydevåben og sprængstoffer.”
Summasummarum: For at tage Rockerloven i anvendelse skal der være en konkret og alvorlig fare, og en evt. anvendelse skal være afgrænset i tid og rum.
Men det har jo intet at gøre med Nedlukningens generaliserede forsamlingsforbud for hele landet i flere måneder.
Regeringen har faktisk siden forsøgt at udvide rockerlovens gyldighedsområde, så man kan føre mere nidkær kontrol med ”rockerne”, men denne udvidelse er for det første ikke blevet prøvet ved Højesteret, og selvom den blev godkendt, ville den ikke ændre på kravet om et meget konkret og afgrænset virkningsfelt, et krav som altså stadig gælder fuldt og helt, og som Nedlukningen forbryder sig imod.
2. Alment argument: Proportionalitet og vilkårlighed og ekstrem forsigtighed
En anden ting er, at Højesteret i sin rocker-dom henviser mere generelt til, at forsamlingsfriheden kan brydes under visse omstændigheder. Det sker med følgende formulering:
”Højesteret bemærker indledningsvist i dommen, at grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed er en nødvendig og selvfølgelig forudsætning for et demokrati, men at bestemmelsen ikke hindrer, at lovgivningsmagten fastsætter regler, som begrænser forsamlingsfriheden, såfremt dette sker til beskyttelse af andre væsentlige interesser, fx andres liv og velfærd. Et sådant indgreb må dog ikke ske vilkårligt, og Højesteret understreger, at et indgreb i forsamlingsfriheden skal være proportionalt og henviser i den forbindelse til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 11.”
Her tales for et ”proportionalitetsprincip” og et forbud mod ”vilkårlighed”. Der skal altså være proportioner og en konkret regelbaseret anledning. Man kan altså ikke bare lukke en skole, hvis ingens liv er i konkret fare.
Og Menneskerettighedskonventionens artikel 11 lyder sådan her:
”Artikel 11: Forsamlings-og foreningsfrihed
1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.
2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder (…).”
Så udgangspunktet for menneskenes liv er forsamlingsfrihed, en ret som kun kan indskrænkes under helt specielle og velbegrundede omstændigheder, og henvisningen til “sundheden” må underkastes dette krav.
Bemærk at Menneskerettighedernes mulige begrænsninger i folks menneskeret til at ”samle sig” ikke stammer fra Grundloven, der kun nævner vold og uro som legitime begrænsninger, og som derfor fremstår som en mere ren rettighed. I Grundloven har ”forsamlingsfriheden” endda sin helt egen paragraf ved siden af foreningsfrihedsparagraffen (§78). Menneskerettighederne slår forsamlings- og foreningsfrihed sammen i samme Artikel.
Den danske lov er altså skrappere end Menneskerettighedskonventionen, når det kommer til forsamlingsfrihed, hvilket Højesteret lader til at overse. Det er ikke så godt.
Menneskerettighederne åbner altså for flere undtagelser, men det er bestemt ikke en ladeport. Begrænsningerne skal være begrundet i et proportionalitetsprincip, og de må ikke have en vilkårlig karakter.
Men selv, hvis man inkluderer Menneskerettighedernes mere almene ”proportionalitetsprincip”, som Højesteret endda ledsager med krav om tiltaget skal være både ”nødvendig” og ”egnet”, så er Nedlukningen et eklatant brud også på Grundloven. Det skyldes dels, at Nedlukningen jo skete via et direkte opgør med netop proportionalitets-princippet til fordel for et “ekstremt forsigtighedsprincip”, og dels at Nedlukningens begrænsninger på §79 er vilkårlige og generelle og principielt uendelige.
Så Nedlukningen er forbudt både ifølge Menneskerettighederne, fordi Nedlukningen bygger på et opgør med proportionalitetsprincippet, og det er “endnu mere forbudt” ifølge Grundloven, hvor der ikke engang er noget proportionalitetskrav, og hvor friheden derfor er nærmest absolut, med mindre den er meget konkret begrænset i en specifik lov, som det f.eks. var tilfældet ifm. Rockerloven.
Links
Om højesterets dom: https://learninglaw.dk/dom/rockerlov-sagen-u19991798h/369https://learninglaw.dk/dom/rockerlov-sagen-u19991798h/369

————————-

Her er de fulde tekster fra bemærkningerne med ledsagende links:

Fra bemærkningerne til L158:

”Ifølge grundlovens § 79 har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Forholdet mellem grundlovens § 79 og navnlig den gældende § 6 i epidemiloven om forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger er behandlet under pkt. 4.1 i bemærkningerne til lovforslag nr. L 133 af 12. marts 2020 (jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 133 som fremsat, side 13f.), der bl.a. indførte den gældende § 6.

Det fremgår bl.a. heraf, at bestemmelsen efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse ikke vil udgøre et indgreb i strid med forsamlingsfriheden efter grundlovens § 79.

Der lægges i den forbindelse bl.a. vægt på, at den foreslåede ordning ikke giver mulighed for at fastsætte regler eller i øvrigt foretage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser, men at eventuelle indgreb vil blive fastsat af hensyn til at beskytte et vægtigt hensyn til den offentlige sundhed, herunder hensynet til at mindske eller forhindre udbredelse af alment farlige sygdomme her i landet.

Der lægges endvidere vægt på, at det forudsættes, at indgreb mod forsamlinger foretaget efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse alene vil blive fastsat i det omfang og den tidsmæssige udstrækning m.v., som efter en konkret vurdering er nødvendigt for at beskytte hensynet til den offentlige sundhed.

Tilsvarende forudsætninger er lagt til grund for den foreslåede udvidelse af epidemilovens § 6, hvorefter der vil kunne fastsættes forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted. Det er på den baggrund Sundheds- og Ældre-ministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning ikke udgør et indgreb i strid med forsamlingsfriheden efter grundlovens§ 79.”

Og her er bemærkningerne til L133:

”Ifølge grundlovens § 79 har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åbenhimmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Det er almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at grundlovens § 79, 3. pkt., ikke udtømmende gør op med de indgrebsmuligheder, der er over for forsamlinger. Det er således bl.a. antaget, at der – i det omfang der er hjemmel hertil i anden lovgivning – uafhængigt af grundlovens § 79,3. pkt., kan foretages indgreb af hensyn til andre væsentlige offentlige eller private interesser, forudsat at der ikke dermed er tilsigtet et indgreb i forsamlingens ytringstilkendegivelse som sådan, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 700 ff. og 706 ff., Als Ross, Dansk Statsforfatningsret (3. udgave v. Ole Espersen, 1980), side773 ff., og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (3. udg.,2003), side 131 f.

Som eksempel nævner Poul Andersen, a.st., side 706 f., at sygdomme ifølge den daværende epidemilovs § 22 kan begrunde et forbud mod afholdelse af offentlige møder. Højesteret tog ved dom af 16. august 1999 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 1798) stilling til bestemmelsen i §1 i lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (rockerloven), der indeholder hjemmel for politiet til at forbyde en person at opholde sig i en bestemt ejendom under nærmere angivne betingelser.

Højesteret anfører i dommens præmisser bl.a., at grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed af hensyn til muligheden for gennem forsamlinger at befordre meningstilkendegivelser sikrer, at forsamlinger kan afholdes uden forudgående tilladelse fra en offentlig myndighed og ikke vilkårligt kan forbydes.

Bestemmelsen hindrer imidlertid ikke, at der ved lov fastsættes regler, som – uden at være rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser – begrænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af andre væsentlige interesser, herunder andres liv og velfærd, idet sådanne begrænsninger dog ikke må gå videre end, hvad der er nødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. herved også EMRK artikel 11.

Højesteret anfører desuden bl.a., at lovens forbudsordning er begrundet i hensynet til beskyttelse af omkringboende og forbipasserende og ikke er rettet mod gruppens forsamling som sådan eller dens adgang til meningstilkendegivelse. En afskæring af vedkommende gruppe fra ophold på den pågældende ejendom medfører, at den bliver uegnet som angrebsmål. På den baggrund anføres det bl.a., at lovens forbudsordning må anses for egnet til at opnå det formål, den forfølger, og at ordningens betydning for grupper, som gennem deltagelse i gensidigt væbnet opgør har gjort sig til angrebsmål, er beskeden i forhold til den tilstræbte beskyttelse af omkringboende og forbipasserende, der uforskyldt udsættes for fare, hvorfor Højesteret ikke fandt forbudsordningen stridende mod grundlovens § 79.

Navnlig den foreslåede § 6 vil efter omstændighederne kunne benyttes til at fastsætte regler om indgreb mod visse forsamlinger. Efter Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse vil den foreslåede ordning ikke udgøre et indgreb i strid medforsamlingsfriheden efter grundlovens § 79. Der er herved lagt vægt på, at den foreslåede ordning ikke giver mulighed for at fastsætte regler eller i øvrigt foretage indgreb rettet mod meningstilkendegivelser, men at eventuelle indgreb vil blive fastsat af hensyn til at beskytte et vægtigt hensyn tilden offentlige sundhed, herunder hensynet til at mindske eller forhindre udbredelse af alment farlige sygdomme her i landet.

Der er endvidere lagt vægt på, at det forudsættes, at indgreb mod forsamlinger foretaget efter regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse alene vil blive fastsat i det omfang og den tidsmæssige udstrækning m.v., som efter en konkret vurdering er nødvendigt for at beskytte hensynet til den offentlige sundhed. Det bemærkes i øvrigt, at det for så vidt angår grundlovens §79, 3. pkt., hvorefter forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred, er almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at der i tilfælde, hvor faren udgår fra udenforstående, kan nedlægges forbud mod en forsamling ud fra nødretsbetragtninger, jf. Poul Andersen, a. st., side 710, Peter Germer, a. st., side 417 med note 44, og Henrik Zahle, a. st., side 131.

Der kan i den forbindelse også henvises til bemærkningerne til politilovens § 7, stk. 4 (Folketingstidende 2003/04, tillæg A, sp. 5922). Det må antages, at nødretsbetragtninger efter omstændighederne tillige vil kunne danne grundlag for konkrete forbud mod forsamlinger som følge af udbredt smittefare.”

Links:

L158, jvf. bemærkninger til §79 på s.12: https://www.ft.dk/…/lov…/l158/20191_l158_som_fremsat.pdf

L133, jf. bemærkninger på s. 14-15: https://www.ft.dk/…/lov…/l133/20191_l133_som_fremsat.pdf

Epidemiloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1444

 

7. d. 16. februar: Nedlukning i 2010-15?

Hvad ville der være sket, hvis coronaen var kommet i 2010-2015?

Ville der være kommet en Nedlukning?

Mit bud er Nej. Dette svar skyldes, at Nedlukningens centrale forudsætning er eksistensen af globale it-systemer, som kan regulere ”gratis” kommunikation, vareudveksling, kulturaktiviteter og produktionsprocesser ned i detaljen. Det betyder, at samfundet kan opretholde en række funktioner, nu blot i en rekonstrueret digitaliseret tilstand, der sender de kropslige rester af mennesket hjem i sofaen, hvor ”menneske-rettigheder” visner, fordi sofaborgeren ikke må ”samle sig”, som det hedder i Grundlovens §79.

Det ville man ikke kunne gøre før 2015. Dengang ville man have fulgt ”myndighedernes anbefalinger”. Den ”svenske model” ville have været alles model. Skolerne ville have summet af liv.

Nedlukningens forudsætning er med andre ord det, som amerikaneren Shosanna Zuboff kalder for overvågningskapitalisme.

Og der sker aktuelt noget mere, som er lige så vigtigt, nemlig at Nedlukningen nu forstærker sin egen forudsætning. Det vil sige, at Nedlukningen giver den overvågningskapitalistiske magt og menneskets omdannelse til digitiale strukturationer et gevaldigt løft. Nedlukningen bliver en passage for de nye teknologiers rekonstruktion af mennesket og menneskeheden i den ny teknologis billede.

Denne transhumanistiske konsekvens, som ifølge Zuboff har rod i en række sammenfiltrede interesser mellem den amerikanske stats frygt for islamisk terror og en ureguleret teknologisk innovation, er den filosofisk-sociologiske baggrund for den proces, som i sin forstærkede post-2015-form også går under navnet ”great reset”.

Herfra flyder en helt ny rolle for Kina, en nednormering af staternes og politikkens rolle, en bio-teknologificeret krop og en udslettelse af de folkelige traditioner og vekselvirkninger, som i forvejen var under stærkt pres.

Det er samtidig også et angreb på demokrati og humanisme.

Den danske regering og et underdanigt halveret ½olketing har bekræftet denne forstærkning. Det skete d. 11-12. marts 2020.

 

8. d. 16. februar: Videnskabens opgave

I 1995 døde der ifølge Danmarks Statistik 63.127 personer i Danmark. Korrigeres for befolkningstilvækst, så vil tallet i dag være på over 70.000 personer. Det var en notits i avisen.

I 2020 døde der 54.645 personer, hvilket er på linje med de foregående år, lidt over og lidt under.

Ifølge Sundhedsstyrelsen og SSIs estimater fra marts 2020 vil en corona afstedkomme 1660-5600 dødsfald pr. sæson, uden nedlukning vel at mærke.

Pandemiforskeren Lone Simonsen, som ellers virkelig har talt for nedlukningen, har også lavet en worst case, som hedder ”op til” 20.000 døde hen over to år for en corona i fri dressur, dvs. fra 1. marts 2020-1.marts 2022, hvilket er tre sæsoner.

Simonsens estimat, som bruges af Politiken som skræk, svarer omtrent til Sundhedsstyrelsens.

Ingen af disse estimater vil nå 1995 til sokkeholderne. Det ville have betydet ca. 58000 døde i 2020. Og vi taler fri dressur.

Der er derfor ingen tvivl om, at Nedlukningen ikke ville finde sted i et almindeligt demokratisk samfund, som det vi kendte frem til 2015.

Nedlukningens mulighed, materialisering og forstærkning har derfor rod i helt andre sociale og politiske processer, som det er videnskabens opgave at undersøge.

PS Lone Simonsen er da også ved at få kolde fødder. Hun taler nu om kun at vaccinere risikogrupper og om at følge den svenske tilgang til sygdommen. Men det er klart, at hun mangler både lidt sprog og en bredere videnskabelig tilgang efter så mange måneder i biopolitikkens favn.

 

9. d. 13. februar: Dobbelt maske uden ord

Jeg har ingen ord, så jeg må nøjes med at dele til arkivet.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-02-12-sundhedsstyrelsen-vil-ikke-anbefale-dobbelt-mundbind-for-nu

 

10. d. 17. februar: ”Fuldstændig epidemikontrol”

A.

Joachim Hoffmann-Petersen, som er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, ønsker at lave ”en jernring af politi og militær rundt om hovedstaden”.

Han er besat af statistikker, og vil nu lege politiker. Hvad er det næste, han vil lave ”jernring” om? Har han aflagt et lægeløfte?

Denne form for regionale Nedlukning, som blev testet i november 2020 i Nordjylland, er det ondeste, der kan ske for landet. Det næste bliver lokale nedlukninger på postnumre, så man tager enkelte forstæder ud.

Alle bliver mistænksomme, ingen må besøge hinanden, man skal medbringe vaccinepas, testes overalt osv.. Nervøsiteten breder sig dybt ind i familierne.

At tænke sig: ”En jernring af politi og militær rundt om hovedstaden”!

For Joachim er det da bare helt naturligt.

 

B.

I Tyskland har der været en politisk demonstration, skriver TV2. Smitteideologerne har været inde og måle i de demonstrerende kroppe. Der er nogen, der har smittet hinanden.

Nu advarer virologerne om, ”at Tyskland står over for et svært valg, hvor man bliver nødt til at spørge sig selv, om det er folkesundheden eller retten til at demonstrere, der er vigtigst”.

Virologerne skriver, at ”en radikal minoritet kan udgøre en betydelig risiko for hele befolkningen”.

Jeg ved ikke hvad der er værst?

Er det, at der bliver smittebotaniseret i offentlige og lovlige forsamlinger?

Er det, at menneskerettigheder gøres op imod smittestatistikker?

Eller er det, at TV2’s journalist ikke stiller et eneste kritisk spørgsmål?

Med denne logik får vi – overført til Danmark – et forstærket brud på Grundlovens §79. Ikke nok med at man forbyder forsamlinger i almindelighed. Nu tilsiger logikken, at man derudover også vil forbyde politiske forsamlinger.

 

C.

I New Zealand er millionbyen Auckland igen totalt Nedlukket med udgangsforbud og det hele. Man har fundet 3 smittede!

Hermed er vi henne ved statsministerens ”fuldstændige epidemikontrol”.

Links:

TV2’s interview med Joachim Hoffmann-Petersen: https://nyheder.tv2.dk/…/2021-02-16-laege-luk…

TV2 om demonstrationer i Tyskland: https://nyheder.tv2.dk/…/2021-02-16-coronaskeptikere…

JP om situationen i New Zealand: https://jyllands-posten.dk/…/new-zealand-lukker…/

 

11. d. 17. februar: Faldende smitte

Ifølge SSI har kontakttallet været 1 eller derunder siden d. 6. december. Der har altså været mindre og mindre smitte konstant i over to måneder. Kontakttallet startede med at falde før Nedlukningen, ser det ud til.

Der har været råbt ”ulven kommer”, jeg ved ikke hvor mange gange, men kontakttallet har nu i hele perioden været under det, som SSI kalder ”lav forekomst af smitte”, hvilket er, når R svinger omkring 1.

Men det må jo så betyde, at vi siden d. 6. december har haft ”meget lav forekomst af smitte”, for tallet har ikke været over 1 siden da?

Her er kontakttallet for de enkelte uger. Man kan finde tallene på SSI’s hjemmeside i en excel-fil.

Uge 5: 0,9

Uge 4: 0,9

Uge 3: 0,8

Uge 2: 0,8

Uge 1: 0,7

Uge 53: 0,8

Uge 52: 0,9

Uge 51: 1,0

Uge 50: (starter d. 6. december): 0,9

Uge 49: 1,1

Uge 48: 1,2

I sommermånederne var kontakttallet på ca. 1,1-1,2. Det har stort set ligget konstant siden marts/april, hvor det var 0,7-0,8. Tallet svinger omkring 1. Det er ”lav forekomst af smitte”, hvis man følger SSI. Og altså meget lavt for tiden.

Nogen undrer sig måske over, at kontakttallet for sidste uge, altså uge 4, er på 0,9 og ikke 1,0, som der ellers stod i medierne? Men sådan er det tit. Der korrigeres ofte ned efter et par uger.

Magnus Heunicke melder panisk ud over det hele, når der er stigninger. Men når der er korrektioner, er han tavs som graven. Det er så useriøst, at det gør ondt. Man kan mærke den ideologiske stemning overalt.

Så er der lige B117: Ifølge SSI’s beregninger fra d. 4. januar, så burde der nu være mellem 1000-4000 smittede, hvis kontakttallet er på mellem 0,85-0,95, hvilket det jo har været i flere uger.

Og tallet burde endda være på vej i skyerne, fremgår det af de fine grafer.

Men pt er der under 400 dagligt smittede – endda til trods for en enorm testintensitet -, og tallet bare falder og falder. Og 400 er jo ikke det samme som 4000, der har retning mod månen.

Faktisk ved jeg ikke, hvad problemet skulle være med 4000 smittede heller, men ok, det er en anden sag.

Link:

Link til SSI’s B117-estimat fra d. 4. januar: https://www.ssi.dk/-/media/cdn/files/estimerede_scenarier_for_udviklingen_i_cluster_b117.pdf?la=da&

 

12. d. 17. februar: Mette Frederiksens ”samfundskontrakt”

Nu skal folk kanaliseres ind i regeringens såkaldte “samfundskontrakt”, som via et uhørt og systematisk testinferno vil tvinge børn og voksne ind i smittebærerens liv. Det hele suppleres naturligvis med det allerede vedtagne vaccinepas og meget andet grimt.

Man siger, at det er genåbningens pris. Men det passer ikke. Regeringen forstærker og udvider nedlukningen radikalt. ”Prisen” er en del af et lukket og selvproducerende biopolitisk system.

“Genåbning” = forstærket nedlukning.

1/2olketinget spræller i det biopolitiske net pga. dets affirmative og nedværdigende aktion d. 12. marts 2020. Den sørgeligste dag i landets politiske historie.

Ingen kan samle sig uden om smittestatistikkens blik og favn.

https://www.folkeskolen.dk/1865813/ny-teststrategi-store-skoleelever-skal-testes-to-gange-om-ugen-paa-skolen

 

13. d. 17. februar: Deja vu

Den kamp mellem proportionalitet og ekstremisme, som udspillede sig i februar/marts, gentages nu i regi af den nye epidemilov via ekskluderingen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Regeringen gør alt for at gå imod myndighedernes anbefaling, undtagen når myndighederne anbefaler netop det, som regeringen har anbefalet myndighederne at anbefale til regeringen.

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12768626/ny-epidemilov-er-naesten-vedtaget-men-nu-afsloerer-nye-dokumenter-sundhedsstyrelsens-forbehold/

 

14. d. 19. februar: Ingen risiko ved noget som helst

I november, dvs. før den anden Nedlukning, gennemførte SSI en undersøgelse af, hvordan folk bliver smittet med corona. Man undersøgte 300 smittede og en kontrolgruppe på ca. samme størrelse.

Undersøgelsen blev offentliggjort d. 5. februar 2021 på SSI’s hjemmeside og omtalt i Politiken i går.

Man kommer frem til, at følgende aktiviteter ikke har haft nogen signifikant effekt på smitterisiko:

Været på restaurant eller café

Været på bar/værtshus

Været til kulturelle arrangementer

Tilskuer til sportsbegivenheder

Indendørs sportsaktiviteter

Udendørs sportsaktiviteter

Dagligvare indkøb

Andre indkøb

Privatkomsammen<10 personer

Privat komsammen, 10-20 personer

Privat komsammen>20 personer

Anvendt offentlig transport

Kontakt med mink/minkfarme

Religiøse arrangementer

Arrangement med sang

Der angives, at der skulle være er en ”beskeden” risiko ved besøg på indendørs fitnesscentre, men det er jo alt for lidt til at lukke dem.

Ellers er der ingen risiko ved noget.

Det angives, at smitterisikoen øges, hvis man har ”nær kontakt” til en anden, der er smittet. Surprise!?!?!? Det er sådan en-lidt-til-grin-info, er det ikke?

Det ekstreme forsigtighedsprincip har arbejdet. Man skal ikke have evidens for at ødelægge samfundet, men evidens for, at der ikke er evidens, og selv når man så ikke har evidens, så betyder det ikke noget.

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2021/stoerst-smitterisiko-ved-naer-kontakt-med-en-covid-19-smittet

 

15. d. 19. februar: Flot artikel i Weekendavisen

I en stort anlagt forsideartikel i Weekendavisen beretter Lone Frank fra proportionalitetsprincippets land. Nedlukningen kritiseres på tre niveauer:

 

A. De glemte sygdomme

Lone Frank fortæller bl.a., hvordan antallet af behandlinger for flere alvorlige sygdomme er styrtdykket siden marts 2020. Den britiske kræftspecialist Karol Sikora udtaler følgende om emnet:

”Jeg mener, det er på tid at sige ligeud, at regeringens fokus på covid-19 er overdrevet og alt for ensidigt.”

Konsekvensen er ifølge Sikora store omkostninger for den ”samlede folkesundhed”.

Noget lignende siger Gunnar Gislason, som er professor ved Rigshospitalet. Han frygter, at ”der sidder en pukkel af ubehandlede hjertepatienter, som vil vise sig over det næste hele til halve år”. Han er også bekymret for ”fejldiagnoser” forårsaget af behandlinger via video.

Lægerne mener, at der decideret er risiko for forhøjet dødelighed for nogle af disse glemte sygdomskategorier.

 

B. Fejlberegnet sundhedsøkonomi

Karol Sikora understreger også, at corona kun er farlig for de ”meget gamle”, og at man derfor bør regne i ”leveår” i stedet for udelukkende i døde, ligesom man også gør i det øvrige sundhedssystem. Hun siger i den forbindelse følgende:

”I Storbritannien er gennemsnitsalderen for mennesker, der dør af covid-19, 79 år for mænd og 83 år for kvinder. Det er ældre end den gennemsnitlige levealder for begge køn! Ingen bryder sig om at sige det, men jeg tillader mig det, fordi jeg selv er gammel”.

Hun støttes her af professor i bioetik Julian Saveulescu: ”Hvad der betyder noget, etisk set, er ikke død i sig selv, men antallet af tabte år i live”.

 

C. Nedlukningens logik

Lone Frank refererer til en forskningsartikel fra Stanford, som peger på, at der ikke er ”signifikante effekter” af nedlukningen.

Desuden peges på, at de epidemiologiske modeller er for ”alarmistiske”. Karol Sikora siger f.eks.:

”Nu har de modeller igen og igen vist sig at være overdrevent alarmistiske, og både infektionsspredning og dødstal ligger langt under det beregnede”.

Dette synspunkt bekræftes af den danske sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, der siger følgende om SSI’s ”modeller”:

“Deres historiske performance er meget ringe, og deres forudsigelser passede eksempelvis ikke i foråret”.

Kjellberg får støtte af den svenske økonom Lars Jonung, som i foråret regnede videre på de modeller fra Imperial College, som både danske og britiske politikere rådførte sig med. Modellernes prognoser viste sig at være helt ude i skoven.

Den danske nedlukningsideolog, Viggo Andreasen, som ellers virkelig fører sig frem i de danske medier med biopolitisk ekstremisme, kan slet ikke svare for sig. Det er dybt foruroligende.

Til sidst siger den svenske historiker Fredrik Ljungqvist, at tilslutningen til Nedlukning var en ”lenmingeeffekt” med rod i Kinesisk evidens-politik:

“Diktaturstaten Kina tilkendegav, at streng nedlukning havde virket dér, og den historie købte man i Vesten, hvor det ene land efter det andet så til naboerne og fulgte trop. De kommende år vil vi have en international diskussion, fordi flere og bedre data bliver tilgængelige, og mit bud er, at den vil være særdeles kritisk over for de nedlukninger, vi har set.”

Kloge ord i vintersolen.

Tak til Lone Frank for denne indsats i WA, som ellers i flere måneder har været stærkt præget af Søren Villemoes’ corona-fanatisme.

https://www.weekendavisen.dk/2021-7/samfund/draeber-nedlukningen-flere-end-den-redder

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.