1. d. 25. februar: Coronanoter
A. ”Fuldstændig epidemikontrol” som samfundsideologi
På gårsdagens pressemøde satte Henrik Qvortrup statsministeren i gang med at filosofere. Her kunne man lære, hvor dybt ideologiseret og farlig for sine omgivelser hun og hendes regering er.
Frederiksens filosofiske pointe er, at de centrale tiltag slet ikke handler om sygdom og sundhed, men om epidemikontrol. Disse to ting er adskilt i hendes univers. Derfor kan og skal Nedlukningen fortsætte, uanset om coronaen forsvinder fra alle jordens mink og planter.
Det er denne distinktion, der også ligger i epidemilovens skelnen mellem ”alment farlige” og ”samfundskritiske sygdomme”.
Vi må forstå, at selv ved fuld vaccination, så er der ikke ”epidemikontrol”. Den kommer først ved et ledsagende omfattende testsystem, som skal kunne agere permanent og tvangsmæssigt ned i samfundets mindste bevægelser i vekselvirkning med epidemilovens klassifikationer.
Allerede nu bliver tests f.eks. et krav i forhold til skolegang og til rejse mellem landsdelene, en logik som vil blive udvidet uendeligt. Dertil kommer det digitale vaccinepas, som pt er under udvikling.
Overgrebet på Grundlovens §79 om “at samle sig frit” fortsætter helt uantastet. Alt folkeligt og selskabeligt liv er smadret på ubestemt tid. Det var ikke engang værd at nævne, må man forstå.
B. Overdrevne tal for indlagte
Berlingske kan fortælle, at antallet af corona-indlagte ifølge Sundhedsstyrelsen genne hele corona-perioden har været overdrevet med hele 25%. Det skyldes, at alle nyindlagte bliver testet, men at årsagen til indlæggelsen ofte er helt andre ting end corona. Coronakategorien er altså som en svamp der suger årsager og tal til sig. Der er lidt samme effekt ifm. dødstallene, men jeg ved ikke, hvor stor den er.
Denne problemstilling blev allerede påpeget i sommers, men blev skudt ned som sølvpapir. Nu kan vi altså trække 25% fra alt, også fra de nye matematiske gætværk.
Det er så pinligt at læse om.
C. Store usikkerheder
DR.dk kan berette om enorme usikkerheder i indlæggelsesprognoserne fra regeringens regnedrenge. I forvejen er udregningerne og opsætningen uigennemskuelige og dårligt formidlede, hvilket nærmest er kriminelt i den nuværende situation.
Der er variationer med mange hundredevis af procent, men ministrene fører sig frem på twitter helt uden reservationer af nogen art. især Undervisningsministeren er storslem.
D. Forårsfejlen
Det er nu konfirmeret, at Ekspertgruppen ikke har inddraget foråret og sæsonudsving i sine beregninger. Det er en kæmpefejl.
Hvis man trækker forår og overestimatet, jf. ovenfor, fra, så ender det jo med, at ingenting vil ske. trækker man også det “ekstreme forsigtighedsprincip” fra, så kan vi gå på Crazy Daisy i aften.
Ekspertgruppen, som består af 18 personer, består primært af matematikere og statistikere. Der er kun tre læger, hvoraf to er fra SSI. Magten er tippet fra virologerne til matematikerne. Al liv er matematisk defineret.
Ud af de 18 personer er der 17 mænd. En af disse er endda lektor i “subatomar fysik”.
Regeringen, som startede med at gå imod myndighedernes anbefaling, har nu skabt nogle helt nye myndigheder, som følger regeringens anbefalinger, så regeringen igen kan følge myndighedernes anbefalinger.
E. Svenskerne
I går stod der på DR.dk, at Sverige var på vej mod en ”hård nedlukning”, og DR havde fået kanalens “Europa-korrespondent”, Anne Gaarslev, til at udtale sig forarget og nedladende om den ”svenske strategi”, som man kalder det.
Men i dag kan Politiken så berette, at denne ”hårde nedlukning” består i, at man har skærpet lukketiderne for cafeerne, så de nu lukker kl. 20.30 i stedet for kl. 22.
Og det er jo ikke en ”hård nedlukning” for nu at sige det mildt.
Spændende om DR har tænkt sig at korrigere?
Links:
Berlingske om de 25%: https://www.berlingske.dk/…/myndighederne-har…
DR’s beretning om usikkerhederne: https://www.dr.dk/…/se-det-usikre-corona-regnestykke-i…
Politiken om ”foråret”: https://politiken.dk/…/Der-er-en-faktor-som-eksperterne…
Ekspertgruppens rapport og sammensætning: https://sum.dk/…/Ekspertrapport%20af%20d.%2021…
Svensk ”nedlukning”: https://www.dr.dk/…/korrespondent-sverige-tumler…
Svenske lukketider: https://politiken.dk/…/%C2%BBSituationen-er-alvorlig%C2…
2. d. 25. februar: Omklassifikation af corona? Falder hele coronasystemet væk om få dage?
A. Oprindelig klassifikation frem til i dag og hastelov L133
Tilbage i februar 2020 klassificerede Sundhedsstyrelsen corona som en Liste B-sygdom, dvs. som ”smitsom”, og ikke som en Liste A-sygdom, de såkaldte ”alment farlig sygdomme”.
Denne klassifikation blev bekræftet i en bekendtgørelse så sent som oktober 2020, og den er mig bekendt stadig gældende.
Denne Liste B-klassifikation var i sin tid et kæmpeproblem for den ”ekstreme forsigtigheds politik”. Det skyldtes, at regeringen kun måtte lave restriktioner for Liste A-sygdomme, MED MINDRE man fik konkrete ”indstillinger” fra Sundhedsstyrelsen. I så fald måtte man nemlig også lave konkrete restriktioner for Liste B. Denne indstilling fra Sundhedsstyrelsen kunne man imidlertid ikke få, og derfor lavede regeringen og ½olketinget en hastelov d. 12. marts, L133, hvorefter regeringen kunne nøjes med at få ”rådgivning” i stedet for ”indstilling, og dermed de facto gøre som det passede den.
Men den oprindelige klassifikation af corona blev altså ikke ændret. Den hed Liste B, og det gør den stadigvæk.
B. Ny klassifikation i den nye epidemilov, L134
B1. selve omklassifikationen
Men den nye epidemilov, L134, omklassificerer uden videre coronaen til en ”alment farlig sygdom”, dvs. Liste A. Det sker i lovens bemærkninger
”Aktuelt vil Coronavirussygdom (covid-19) ligeledes høre til kategorien alment farlige sygdomme, da den som følge af manglende udbredt immunitet i befolkningen vil være meget smitsom, kan forekomme hyppigt og potentielt kan få så stor udbredelse, at epidemien bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden.” (bem. til L134, afsnit 2.1.2.)
Men har denne omklassifikation fra Liste B til Liste A rod i en sundhedsfaglig vurdering? Jeg kender ikke nogen? Man laver altså en rent politisk bestemt klassifikation, som går direkte imod myndighedernes anbefaling og faktisk også imod den eksisterende bekendtgørelse, som altså bestemmer corona som en Liste B-sygdom. Jeg forstår ikke, hvad der foregår lige her. Med mindre man har tænkt sig at centralstyre klassifikationen.
Denne omklassificering af coronaen til ”almen farlig” er helt central, for den muliggør, at Sundhedsministeren primært ”alene” – dog sammen med hans særligt indrettede nye myndighedssystem – kan opgradere coronaen til en helt ny kategori, som kaldes ”samfundskritiske sygdomme”, og som fuldstændig river sygdomshåndteringen ud af det sundhedsfaglige system og giver regeringen drakoniske magtbeføjelser a la det vi har set det sidste år.
Løftet fra ”almen farlig” og videre til ”samfundskritisk” sker også i lovens bemærkninger, hvor Coronaen kaldes for et ”oplagt eksempel” på en samfundskritisk sygdom:
”En samfundskritisk sygdom er en alment farlig sygdom og en underkategori til de alment farlige sygdomme. En samfundskritisk sygdom er i modsætning til en sygdom, der alene er smitsom eller alment farlig, sværere at kategorisere på forhånd, idet kategoriseringen ikke alene afhænger af sundhedsfaglige vurderinger af sygdommens dødelighed og konsekvenser for den enkelte men også af politiske vurderinger af sygdommens samfundsmæssige konsekvenser.
Der kan således ikke entydigt eller udtømmende redegøres for, hvilke sygdomme, som ville kunne omfattes af den foreslåede kategori. Som oplagte eksempler kan dog nævnes pest, kopper, SARS og Coronavirussygdom (covid-19).” (bem., afsnit 2.1.2.)
Men umiddelbart efter står der, at det er Sundhedsstyrelsen, der stadigvæk skal bestemme, om f.eks. coronaen skal på Liste A eller på Liste B. Men så er det, at kæden hopper helt af i mit univers: For Sundhedsstyrelsen har jo allerede klassificeret corona under Liste B, men i ovenstående citat står der, at corona er en ”oplagt samfundskritisk sygdom”, dvs. en oplagt Liste A-sygdom?
B2. Konsekvenser
Så vidt jeg kan se, så er hele den ”indstilling/rådgivnings”-logik, som jo prægede både de gamle love og L133, ikke gentaget i L 134. Der er altså ikke nogen mekanisme, der kan legitimere restriktioner ud fra en Liste B-sygdom.
Hvis en sygdom er kategoriseret som Liste B, så kan den derfor ikke opgraderes til at være “almen” eller ”samfundskritisk”. Men ret mig endelig, hvis jeg tager fejl. Er der nogen, der kan finde en sådan mekanisme?
Hvis jeg har ret i, at der ikke er nogen vej fra Liste B til Liste A/samfundskritisk sygdom, så sker der noget meget mærkeligt lige om lidt. For i så fald så ryger vi pr. d. 1. marts 2021 helt ud af epidemilovens område. For så har vi jo en Liste B-sygdom, som ikke kan gøres til Liste A. Og L133 løber jo ud d. 1. marts pga. solnedgangsklausulen.
I så fald ophører alle restriktioner og hele det coronapolitiske apparat med at eksistere om få dage.
Men jeg kan sagtens have overset noget, så kommenter endelig, så vi kan blive klogere.
(Se også kapitel 7, 8 og 9 for udviklingen i sagen frem til d. 1. marts)
Links:
Liste A og Liste B, fra d. 1/10-2020, men stadig gældende (rul ned i bunden): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1444
Bemærkninger til L133: https://www.ft.dk/…/lov…/l133/20191_l133_som_fremsat.htm
Bemærkninger til L134: https://www.ft.dk/…/lov…/l134/20201_l134_som_fremsat.htm
3. d. 25. februar: Biopolitisk overdrivelse
Det nye nummer af friskolernes blad Frie Skoler, nr. 2, 2021, har en interessant lille biopolitisk information, som er et eksempel på, at den “ekstreme forsigtighed” overopheder sproget.
Der står, at “14% af alle grundskole og efterskoler har været ramt af et coronaudbrud siden august 2020”.
Ok, med udtrykket “udbrud” melder der sig et billede af mange syge og fraværende børn og voksne, ikke sandt?
Men hvordan defineres “udbrud” egentlig?
Med henvisning til SSI angives følgende definition:
“Det defineres som et udbrud, når minimum tre elever på samme trin (indskoling, mellemtrin, udskoling, 10.klasse og efterskole) er smittet inden for en 14-dagesperiode”.
Hallo! Det er da ikke et “udbrud”? Det er sproglig og ideologisk overophedning. Det er Nedluknings-sprog.
4. d. 26. februar: DR-debatten
Sidder og ser Debatten fra i aften. Et par iagttagelser:
A. Clement har totalt købt den biopolitiske præmis. Han stiller ingen kritiske spørgsmål. Det er det samme med Lippert på TV2. Følger disse journalister ikke med? Man skulle tro, de arbejdede på TV-avisen.
B. Pernille Vermund var den mest fornuftige, for hun siger, at udgangspunktet er et frit samfund, hvor man kan lukke konkrete aktiviteter, i stedet for det modsatte, altså et lukket samfund, hvor man kan lave “åbninger”. Clement fattede ikke en brik. Men Vermund kæmper med sin egen forudsætning, som jo var et ja til hasteloven d.12.marts. Men hip hip hurra for hendes væbner, den heltemodige Lars Boje Matthiesen, som sætter en god ild i Vermund.
C. Ellemann og Pape kæmper også, men det er svært, for de har virkelig haft jahatten på, så de falder konstant tilbage. Men godt at de er kritiske og peger på de ophedede tal. Men virkeligt dårligt, at de ikke kritiserer den biopolitiske regionalisering af landet og alle testsystemerne. Og Papes parti er vild med coronapas.
D. Venstrefløjen hader børn, ja den hader samfundet. Så er det sagt.
E. Torben Mogensen fra Lungeforeningen er ikke demokrat. Han mener, at Folketinget skal agere som en hospitalskoncern, dvs. holde uenigheder bag lukkede døre. Det er lige til at få lungebetændelse af.
F. Sofie Hæstorp fra regionerne er biobureaukrat. Hun tror, det bare drejer sig om “en måned”. Det har de sagt i et år nu. Hun vil også “danse med corona”, og siger at “vi skal være voksne”. Så hellere Frank Jensen som borgmester i København. Han kysser kun pigerne, hvis han er fuld, men smadrer dog ikke samfundet og barndommen. Regionernes lægelige ledelse var tilbage i foråret 2020 iøvrigt stærkt imod, at man startede med at teste raske mennesker. Det står i Grønnegaards rapport.
G. Jeg siger ikke noget om Jeppe Bruus og hans asociale parti. Så har jeg ikke sagt for meget.
H. Ingen snakker om det allervigtigste, nemlig det vedvarende og systematiske brud på Grundlovens §79, dvs. retten til “at samle sig under åben himmel”.
5. d. 26. februar: Farmor på besøg i haven?
For en måneds tid siden var der en diskussion om, hvad der udgjorde en ”privat bolig” i forhold til forsamlingsforbuddet for grupper over 5 personer. Årsagen var, at der var havde været selskab i en privat garage, hvor politiet havde interveneret.
Det fik d. 21. januar Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti til at spørge justitsminister Nick Hækkerup om, hvordan man egentlig skulle forstå udtrykket “privat bolig”.
Svaret er virkelig mærkeligt:
Først står der, at forsamlingsforbuddet ikke gælder ”private boliger eller haver i tilknytning hertil”, og at udtrykket ”privat bolig” skal forstås ”bredt og videre end bopæl”. Man slapper lidt af.
Men derefter står der det stik modsatte, nemlig at haver og gårdspladser skam ikke er en del af den ”private bolig”, og at ”privat bolig” kun refererer til, ”der hvor man overnatter”.
Det betyder så, at f.eks. ”haver og gårdspladser” ikke er en del af boligen og dermed omfattes af forsamlingsforbuddet:
”Videre fremgår det, at andre lokaliteter – der således ikke falder ind under begrebet privat bolig – omfatter bl.a. udendørslokaliteter, som f.eks. haver og gårdspladser, og indendørslokaliteter, som f.eks. lader, skure og værksteder, som den pågældende råder over.”
Så hvis man er en familie på fem, så må man ikke mødes med farmor i haven eller på en privat gårdsplads.
Jeg begriber ikke, at dette er tilladt. Det må jeg indrømme. Det er et overgreb af dimensioner på Grundlovens §79. Det er også ondt, synes jeg.
Det er som om, at ideologien i fortolkningen af reglen overtrumfer ideologien i reglen. Vi får en juridisk fordobling, som er dirigeret af det “ekstreme forsigtighedsprincip”.
Link til spørgsmål og svar
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/reu/spm/559/svar/1747928/index.htm?
6. d. 27. februar: Forsvar for barndom og skole
Lars Boje Mathiesen taler i dette fine indlæg børnenes sag imod Mette Frederiksens og Socialdemokratiets nedrige opgør med samfund, pædagogik og barndom.
Bemærk Mathiesens fine sans for de tvingende sproglige logikker, som både stats- og undervisningsministeren bygger op, og for de psykologiske og moralske konsekvenser af den såkaldte “kraftige opfordring” til massetests af børn. Man kan godt mærke, at Mathiesen er lærer.
Mathiesen har med sine aktioner virkelig skubbet på højrefløjen, hvor de sammen med kredsen omkring CEPOS nu påvirker både Vermund, Ellemann og nu også Lauritzen dybt, hvilket man kan se i dagens udspil fra V.
LA er helt solgt til Henrik Dahls totale opbakning til biostatens smadring af den liberale tradition. Partilederen har orlov pga. stress, så han er uden realindflydelse. Det parti har ingen relevans i samfundet efter min mening.
Konservative er stadig under indflydelse af sundhedsordfører Per Larsen, der er helt uden politisk og filosofisk rygrad, så her flyder det stadig. Men forhåbentlig er det et spørgsmål om tid? Måske vil Mercado og Jarlov være så venlige at tage over, så Pape kan få lidt mere kvalificeret støtte. Desværre har Dansk Industri også en del indflydelse i denne omegn.
På venstrefløjen er der ingen bevægelser. Her hader man samfundet og barndommen. Her er liv den værste fjende.
https://jyllands-posten.dk/…/fingrene-vaek-fra…/…
7. d. 27. februar: Nedlukningen lukker ned i overmorgen?
Om to dage er det d. 1. marts. Dermed ophører hasteloven fra d. 12. marts 2020 med at have gyldighed og effekt. Med mindre, der er lavet fiksfakserier i de mange juridiske lag, så ophører alle foranstaltninger, som er begrundet i hasteloven dermed også, dvs. at hele Nedlukningen falder bort.
Hvis regeringen ønsker at videreføre en eller flere restriktioner skal hver enkelt restriktion nu begrundes og udføres efter reglerne i den nye epidemilov.
Det betyder, at Sundhedsstyrelsen skal erklære, at coronaen er en ”Alment Farlig” sygdom, samt at alle forslag om restriktioner skal igennem et parlamentarisk udvalg, som ifølge loven ikke må ”udtale sig imod” hver enkelt restriktion.
Men eftersom coronaen stadig ikke er klassificeret som ”Alment Farlig”, og da ingen restriktioner har været igennem de angivne parlamentariske processer, så må det betyde, at hele Nedlukningen falder bort i overmorgen. I forhold til den parlamentariske kontrol er der dog en mystisk og foruroligende undtagelse, hvor der henvises til “eksisterende regler” (§9). Men hvis denne undtagelse fremføres, så er den nye lov intet værd.
Eller har jeg overset noget?
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l134/20201_l134_som_vedtaget.pdf?
8. d. 27. februar: Skandale og forstærket skandale?
A. Skandale?
Coronaen har indtil nu været klassificeret som en Liste B-sygdom. Denne klassifikation foretog SST d. 27. februar 2020, dvs. i den epidemilov som gjaldt før hasteloven, og klassifikationen blev bekræftet i revisionen af epidemiloven i oktober 2020, som gælder frem til d. 1. marts, dvs. til i overmorgen. Det skal altså tungtvejende begrundelser frem for at ændre denne klassifikation, som nu har stået i flere love.
Regeringen kunne kun omgå denne Liste B-klassifikation ved at gennemtvinge hasteloven d. 12. marts, dvs. den lov, som nu forsvinder her i overmorgen.
Så altså: Corona er Liste B. Man skulle tro, at en faglig vurdering af denne juridiske tyngde stod fast, med mindre der kom væsentlige og nye informationer frem for nylig? Jeg har da heller ikke set nogle medier skrive om, at klassifikationen skulle være ændret. Hvis det er korrekt – dvs. hvis coronaen stadig er en Liste B-sygdom – så falder Nedlukningen væk i overmorgen, eftersom Nedlukningen kun kan iværksættes over for Liste A-sygdomme under helt særlige omstændigheder.
Der er en form for larmende tavshed. Og denne tavshed er i sig selv en skandale, synes jeg, når man tager konsekvenserne i betragtning.
B. Forstærket skandale?
Men skandalen bekræftes af følgende kendsgerning:
Ifølge den nye epidemilovs §2 er det fortsat Sundhedsstyrelsen, der skal klassificerer sygdommene, herunder om en sygdom er Almen Farlig (Liste A) eller blot Smitsom (Liste B).
Men i lovens bemærkninger, som er fra d. 22/12 – og altså ikke i selve lovteksten – står det som om, at coronaen allerede er klassificeret som Almen Farlig fra politisk hold? Men i så fald foruddiskonterer lovgiverne jo den beslutning, som SST ifølge selve loven skulle tage på et fagligt grundlag alene?
Hvis det er korrekt forstået, er vi efterladt med en dybt usaglig klassifikation, som alene har politiske og ikke faglige formål.
Det bliver mere og mere mystisk det hele. Er der ikke en journalist, som kan undersøge sagen?
Spørgsmålet er ekstremt vigtigt, for hvis Corona blot er ”smitsom”, så falder hele Nedlukningen, men hvis den er ”almen farlig”, så tager biostaten over, og samfundet risikerer dermed at overgå til en permanent undtagelsestilstand med altid foreløbige og statistisk definerede ”genåbninger”.
Jeg har løbet de 99 spørgsmål til 1. behandlingen af L134 i gennem, men jeg kan ikke se, at dette klassifikations-problem har været til diskussion. Det er heller ikke drøftet i 1. behandlingen, så vidt jeg kan se.
Links:
L134: https://www.ft.dk/…/l134/20201_l134_som_vedtaget.pdf
Den stadig gældende klassifikation (bilag A og B): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1444
9. d. 28. februar: Coronaen reklassificeres i sidste sekund
Jeg har i de sidste par dage diskuteret klassifikationen af coronaen. Der er kommet dårligt nyt.
Sundhedsstyrelsen har så sent som d. 27 februar, altså i går, ændret klassifikationen af Corona, så sygdommen nu er ”Alment farlig”. Dermed kan den nye Epidemilov finde anvendelse på den aktuelle situation. Ændringen sker i en Bek. nr. 305, som er blevet publiceret i dag, d. 28. februar, dagen før den nye epidemilov træder i kraft.
Det betyder, at regeringen kan fortsætte med Nedlukninger. På den måde er hasteloven fra marts 2020 nu gjort permanent for så vidt angår corona, sådan lige ”belejligt” til dagen, og uden nærmere begrundelse eller faglig diskussion. Faktisk har man nu også inkluderet ”pandemisk influenza” på Liste A-listen. Og eftersom WHO har slækket på kravene til en ”pandemi”, så vil man herefter kunne lave Nedlukning med får års mellemrum.
Der savnes helt en begrundelse for, hvorfor Coronaen – og jo også influenzaen – pludselig er ”alment farlig”, når den nu i et helt år blot har været ”smitsom”. Det er meget mystisk? Hvilke nye informationer om sygdommen er kommet frem, der kan begrunde skiftet, som på dagen selv falder sammen med kravene fra det politiske niveau?
Årsagen til skiftet er da også nok snarere politisk. Sundhedsstyrelsens indstilling er nemlig ikke sket på baggrund af faglige hensyn. Beviset herfor er, at klassifikationen allerede blev anticiperet i epidemilovens bemærkninger fra d. 22. december, som jo udtrykker holdningerne på det politiske niveau.
Med denne metode mister epidemilovens skelnen mellem smitsomme og alment farlige sygdomme enhver relevans. Dermed er “undtagelsen” gjort til en altid lurende normalitet, hvormed Grundlovens rettighedssystem er sat ud af kraft.
Dette biopolitiske fupnummer er skrækkeligt at være vidne til som ”borger”, hvis jeg da stadig må bruge det udtryk.
Nu kommer så det næste problem: For hvordan kan man opretholde en Nedlukning, der er begrundet i hasteloven fra d. 12. marts 2020, når denne lov ikke mere gælder, og når den nye lov har indført nye krav til parlamentariske behandling af ”restriktioner”? Alle regler burde jo nu køres igennem en ny bekendtgørelsesmølle, hvor de politiske partier tvinges til at tage stilling til det hele igen? I modsat fald er den nye lov ligegyldig.
Link til ny bekendtgørelse: https://l.facebook.com/l.php…]-R&c[0]=AT2DfpFz33xhi8tkA3mqcv0AzjzcdWgHrt4lGL8CQXrAVJM6KR9J4RP_vJPSR6En1UCf-flVzfPMgpvh4CXgKIOyh3z_a82QgWJMHQGXaM4gjRS18boiqQpWqhC38M-5rsOcqLAL3wMIxVt4E5TPZcyRdjg
10. d. 27. februar: Fuldstændig epidemikontrol
I den New Zealandske by, Auckland, iværksættes nu endnu en omfattende Nedlukning, denne gang i en uge, og resten af New Zealand sættes også på hold.
Årsag? Man har fundet ÉN smittet person!!!
Ifølge worldometer.com er der døde 26 personer i New Zealand siden februar 2020, altså på et helt år. SEKSOGTYVE personer!!!
Det er ”fuldstændig epidemikontrol”. Lige et land for Mette Frederiksen.
https://ekstrabladet.dk/…/new-zealand-lukker…/8487118
11. d. 28. februar: Forsamlingsforbud dømt forfatningsstridigt ved tysk domstol
D. 11. januar 2021 blev der afsagt en bemærkelsesværdig dom ved distriktsretten i Weimar i den tyske delstat Thüringen. I dommen står der, at Nedlukningens overgreb mod forsamlingsfriheden er forfatningsstridig.
Dommen blev omtalt i det tyske magasin Focus samt i regi af menneskerettighedsorganisationen AHRP, der står for Alliance for Human Research Protection.
Dommen har mig bekendt ikke været omtalt i danske medier, og jeg ved heller ikke, om der er sket yderligere i sagen. Jeg håber derfor, at eventuelle læsere kan supplere med flere information om dommen eller om andre lignende kendelser, både i Tyskland og andre steder.
Jeg har lavet en google-translate på det meste af Focus-artiklen og rettet lidt til. Den fulde artikel fremgår af linket i bunden, hvor der også er link til AHRP-omtalen og til selve dommen.
Artikel fra Fokus:
Weimar-tingretten har frikendt en mand, der havde overtrådt Corona-reglerne i april 2020. FOCUS Online har set på den meget eksplosive dom, der klassificerer det statsbestemte og generelle forbud mod kontakt og forsamling som et forfatningsmæssigt brud – og som dermed sætter således hele den tyske lockdown-politik i tvivl.
Nogle sætninger i denne dom skal læses to gange. Ikke fordi de er så juridisk komplicerede, men fordi de er politisk meget eksplosive. De har direkte indflydelse på den aktuelle debat om lovligheden og betydningen af statslige beskyttelsesforanstaltninger i kampen mod Corona.
De retlige fund strider i vid udstrækning mod den videnskabelige og politiske fremherskende opfattelse – og de vil derfor sandsynligvis komme som en overraskelse for mange mennesker. Nogle er enige i udsagnene, og vil opfatte dommen som en bekræftelse af deres kritik af regeringens kurs. Andre vil have svært ved at forstå domstolens begrundelse. De håber, at dommen bliver ophævet.
Hvad handler det nøjagtigt om? Jo, Weimar-distriktsdomstolen har erklæret, at politikken med lockdown i Tyskland samt det tilknyttede generelle forbud mod kontakt er ulovlig. Dommen, der blev afsagt for et par dage siden og endnu ikke er juridisk bindende, vedrører en hændelse i foråret 2020 i Thüringen. I sin vurdering adresserer retten imidlertid også den landsdækkende “Wellenbrecher-Lockdown” fra november 2020, som blev forlænget to gange og stadig er i kraft i dag, endda i en strammere form.
I sin 19-siders dom, som er tilgængelig for FOCUS Online, klassificerer distriktsretten det generelle forbud mod kontakt som “forfatningsstridig”. Med foranstaltningen krænkede den demokratiske forfatningsstat en grundsætning og krænkede den “ukrænkelige garanterede menneskelige værdighed”. De politiske beslutningstagere angreb “samfundets fundament” og begrænsede folks rettigheder til frihed på en uacceptabel måde. Indgrebene var “uproportionale”.
Retten beskriver lockdown-restriktionerne i Thüringen, og dermed også de nationale foranstaltninger som sådan, som en “katastrofal forkert politisk beslutning med dramatiske konsekvenser for næsten alle områder af folks liv”. I deres velmenende bestræbelser på at begrænse spredningen af virus har politikere delvist baseret sig på “forkerte antagelser” eller fejlagtigt fortolket visse fakta. Under alle omstændigheder var situationen ikke undersøgt fuldt ud.
I foråret 2020 var der ingen ”generel sundhedsnød” i Thüringen eller andre steder i Tyskland, fandt retten. Følgelig var der hverken risiko for, at vores sundhedssystem ville kollapse, eller at antallet af dødsfald ville stige i “helt andre dimensioner” end med de “regelmæssigt forekommende influenzabølger”.
Derfor havde staten ingen ret til at beordre en Lockdown og dermed til at håndhæve “de mest omfattende og vidtrækkende begrænsninger af grundlæggende rettigheder i Forbundsrepublikkens historie”.
(…)
Det faktum, at et at et lille socialt selskab får denne store effekt for et kompliceret emne, kan beskrives som ekstraordinært. Når alt kommer til alt var selve den sag, der skulle vurderes, kun en administrativ lovovertrædelse og en ledsagende bøde på lidt over 200 euro: En ung mand fejrede sin fødselsdag med syv venner i en baghave den 24. april 2020. Dermed overtrådte han ”Thüringer Forordning” om beskyttelse mod Corona. I denne forordning stod, at man kunne mødes “med én anden person uden for husstanden”.
Lokale domstole i hele Tyskland har behandlet lignende juridiske overtrædelser i mange måneder. Men mens det ofte kun handler om bødens størrelse, satte retten i Weimar spørgsmålstegn ved hele det juridiske grundlag for den politiske beslutning.
(…)
Efter omhyggelig afvejning af alle kendsgerninger kom retten til følgende konklusion: ”Den pågældende vil blive frikendt. Statskassen skal afholde sagens omkostninger og de nødvendige udgifter for den pågældende.”
Argumenterne fremsat af domstolen er bemærkelsesværdige, fordi de ikke kun benægter lovligheden af Lockdown-foranstaltningerne, men også bestrider deres effektivitet.
Dommen siger, at staten med det generelle forbud mod kontakt angriber ”samfundets fundament” ved at tvinge fysisk afstand mellem borgerne. Retten siger følgende:
“Spørgsmålet om, hvor mange mennesker en borger inviterer til sit hjem, eller hvor mange mennesker en borger mødes med på offentlige steder for at gå en tur, dyrke sport, shoppe eller sidde på en parkbænk, bør dybest set ikke interessere staten.”
Ifølge domstolen har der har været et “skift i værdier” i vores samfund i løbet af Corona-krisen. Mange mennesker opfatter nu ting, der tidligere var utænkelige, som “normale”, også med hensyn til begrænsede grundlæggende rettigheder. Men der var “ingen tvivl” om, at den demokratiske forfatningsstat med et generelt forbud mod kontakt havde “overtrådt en grundregel, der tidligere var taget for givet”.
Borgeren fratages sine grundlæggende frihed til selv at bestemme, hvilke risici de vil udsætte sig for. Han eller hun kan ikke længere frit vælge, om vedkommende vil “gå på café eller bar om aftenen” og måske “accepterer en infektion med luftvejsvirus” – eller om hun foretrækker at blive hjemme for at være på den sikre side. I henhold til dommen ser staten sine borgere som objekter, der skal “distanceres” med magt. “Det frie subjekt, der tager ansvar for sit eget helbred og dets medmennesker, suspenderes i denne henseende.”
Fra et juridisk synspunkt ville alt dette muligvis stadig være acceptabelt, hvis staten befandt sig i en “meget usædvanlig nødsituation”, sagde retten. For eksempel, hvis et “landsdækkende sammenbrud af sundhedssystemet” truer, eller det bliver tydeligt, at dødsraten vil stige ekstremt. Retten kan imidlertid ikke identificere sådanne tegn på tidspunktet for den administrative lovovertrædelse, der skal vurderes i foråret 2020.
Derudover kan man ikke forvente, at der vil ske et “væsentligt bidrag til at begrænse en epidemis indflydelse” fra et generelt forbud mod kontakt.
(…)
Dommen har ingen landsdækkende betydning. De konkrete effekter er begrænset til sagsøger og byen Weimar. Men beslutningen vil sandsynligvis udløse diskussioner langt ud over Thüringen og også udløse debat blandt advokater. Når alt kommer til alt er der ingen ensartet retspraksis i Tyskland om forfatningsmæssigheden af forsamlingsrestriktioner.
(…)
Infektionssituationen i Thüringen og i hele Tyskland er nu meget mere dramatisk end i foråret 2020. Corona-forordningen af 18. april 2020, som retten protesterede mod, er nu blevet erstattet af andre statslige forordninger.
Anklagemyndigheden i Erfurt har i mellemtiden indsendt en ansøgning til den lokale domstol om at behandle en juridisk klage. Man ønsker, at dommen, og de fund som den er baseret på, omstødes og overføres til en anden dommer til genforhandling.
Links:
Link til artikel i Focus, d. 24. januar: https://www.focus.de/…/thueringer-urteil-bringt…
Link til AHRP’s omtale, d. 28. januar, herunder en fyldig analyse af dommen af den franske læge Nicole Delépine: https://ahrp.org/german-court-in-weimar-declares…/
Jeg har fundet et link til selve dommen, som jeg tror er det rigtige. Hvis ikke, så skriv lige: https://2020news.de/…/Amtsgericht-Weimar-Urteil-vom-11…
12. d. 28. februar: ”Senere på vinteren” og ”præcis et år siden”
D. 13. januar kommenterede Magnus Heunicke på væksten i B117, som dengang udgjorde 4% af alle prøver, mens den i dag er oppe på 60%. Han så stejle smittekurver i horisonten:
Han sagde følgende: ”Vi kommer til at se stærkt stigende smittetal senere på vinteren”.
En karakteristik udtalelse i de dage.
Og ”senere på vinteren”, det er jo nu.
Ok, men hvordan gik det så?
A. Antal smittede:
Antal smittede d. 13. januar: 1105
Antal smittede d. 28. februar: 462
B. Positiv procent:
Positivprocent d. 13. januar: 1,64
Positivprocent d. 28. februar: 0,3
Der er ingen ”stærk stigning”. Der er derimod et ”stærkt fald”.
Senere blev de varslede stigninger udsat til marts, og så til april, og nu skal vi vente til maj med et eller andet ubestemt.
Imens vi venter i denne uendelighedslomme, konsoliderer biostaten sig på de juridiske, politiske og filosofiske fronter, senest i dag med omklassificeringen af corona til at være Alment Farlig.
Erklæringen om den nye klassifikation var underskrevet af den mand, Søren Brostrøm, der for præcist et år siden satte sin ”stærkt stigende” karriere ind på det stik modsatte synspunkt. I dag er han tæmmet, opslugt af opgøret med det proportionalitetsprincip, som han forsvarede. Et tragisk fald for både Brostrøm og videnskaben og et sørgeligt kollaps for samfundet.
Den ”stærke stigning” blev til et ”stærkt fald”.
https://finans.dk/politik/ECE12687341/britisk-mutation-spreder-sig-i-danmark/?ctxref=ext&
13. D. 1. marts: Samfundssindets banale ondskab
Jeg noterer mig lige denne flotte kronik af psykolog Louise Lyrstrand, som blev bragt i Information d. 25/2, men som jeg først ser nu.
Louise Lyrstrand mener, at det overgreb mod samfundets liv og mod barndommen, som Nedlukningen er et udtryk for, er et eksempel på den ”ondskabens banalitet”, som Hannah Arendt fandt hos den nazistiske bureaukrat, Adolf Eichmann.
Eichmann blev dømt til døden i Jerusalem i 1961. Arendt dækkede retssagen for en amerikansk avis, og det som slog hende var, at Eichmann virkede rolig, veltilpasset og slet ikke ond i den normale betydning af ordet. Det var som om, at der ikke var nogen forbindelse mellem hans karakter og hans handlinger.
Det var dette afsæt, som for alvor skubbede på Arendts allerede enestående arbejde med at bringe ånd, politik og handling i klang og rytme.
Endvidere knytter Lyrstrand den banale ondskabstese an til det grumme Milgram-eksperiment, som også Svend Brinkmann har beskæftiget sig med, og til en kort refleksion over en psykoanalytisk pointe om “gruppens” problemer.
Den banale ondskab går kort sagt ud på følgende: Man er pligtopfyldende og rolig – og udviser dermed ”samfundssind” – men under ”samfundssindets” enerådende præmis – her: det ekstreme forsigtighedsprincip – siger man ja til de mest utrolige uhyrligheder; f.eks. til at omdanne børns og voksnes liv til smittebærestatistiske kontrolstrukturer og til at detailregulere konkrete børns omgang med hinandens krop og sjæl, selvom netop børn og unge er totalt uden risiko og skyld.
Den moralske struktur er helt parallel til Eichmann-sagen, selvom sagens indhold naturligvis er skiftet ud.
Lyrstrand er iøvrigt ikke den første, der har peget på relevansen af at inddrage Arendts filosofi og Eichmann i forståelse af biopolitikken. Filosoffen Søren Gosvig havde allerede d. 20. marts 2020 en tilsvarende analyse. Gosvig trækker desuden på den italienske filosof, Georgio Agamben, som har ydet et uvurderligt bidrag til kritikken af biopolitikken.
Dermed kan Lyrstrand kategoriserer politikkens moralske tilstand på følgende måde:
”Når statsministeren bruger udtrykket ’samfundssind’, vækker hun et potentielt farligt instinkt i os, omend dette for tiden opfattes som ’at være god’. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at samfundssind kan rumme blindhed, uselvstændighed og ondskab.”
Så ”samfundssind” er ”ondskab”. Det er en fin iagttagelse, og det er helt rammende for den aktuelle situation efter min mening.
Kronikken munder derfor ud i følgende flotte hyldest til at ”tage stilling” og ”handling”, dvs. to af de centrale begreber i skolens formålsparagraf:
”I en tid, hvor der udstedes ordrer, der har enorme konsekvenser for vores børn, vores erhvervsliv og vores fremtid, er der brug for mennesker, som ikke er drevet af det instinktive og frygtsomme samfundssind. Eller rettere: som er i stand til at sætte sig ud over det og være ulydige, hvis der skulle blive brug for det!”.
Mange tak til Louise Lyrstrand for denne psykologisk-filosofiske analyse af samfundssindets banale ondskab.
Links:
Louise Lyrstrands kronik, Information, d. 25. februar 2021: https://www.information.dk/debat/2021/02/kravet-samfundssind-blevet-ekskluderende-form-gruppetaenkning
Søren Gosvig Olesens essay, Informationd. 20. marts 2020: https://www.information.dk/kultur/2020/03/coronaens-alvor-demokratiets-afskaffelse-truer-altid-folk-begynder-gaa-takt
14. D. 2. marts: Biostatens etnificering og regionalisering
Nu lægger regeringen op til at tvangsteste helt almindelige borgere, i første omgang i Odense-bydelen, Vollsmose. Det er fuldstændigt grænseløst.
Ellemann-Jensen er imod tvangstestning, udtaler han, så han siger nej. Og det er jo dejligt, lige indtil man læser, at han i stedet foreslår, at man laver en total Nedlukning af kvarteret, hvad det så end vil sige. Det er også fuldstændigt grænseløs.
Dette er Nedlukningens filosofi: Total tvangskontrol eller Nedlukning, dvs. Nedlukning eller Nedlukning.
Bag disse biopolitiske angreb på det civile liv lurer aktuelt en udskamning af de livsformer og miljøer, som især landets indvandrere har bragt med sig og udviklet, og som vi andre i mange henseender kunne lære af. Dansk Folkeparti er førende i denne dybt ubehagelige “etnificering” af biopolitikken, en holdning der nu sætter sig mere bredt i ½olketinget, og som vil bringe det værste frem i alle.
Udover og samtidig med etnificieringen får vi også en forstærket “regionalisering”, dvs. at man helt ned i de enkelte kvarterer sætter ind med sine totalitære aktioner, hvor det ene kvarter kommer i modsætning til det andet.
Nu tester man metoderne i Vollsmose. Efterfølgende kan effekterne overføres til andre bydele og sogne og institutioner, imens de biopolitisk definerede grænsesymboler implementeres over alt med få kilometers mellemrum.
Dermed splittes landet i atomer.
Man bør nedlægge disse dybt undertrykkende statistisk-teknologiske tests- og overvågningssystemer med det samme, så ingen aner, hvor der er “smitte”. Lige pt. sætter systemerne sig dybt i statens struktur og i folkesjælen som sådan.
Det korte af det lange er at borgerrettighederne er borte med blæsten og som sædvanlig, når der er indført en “midlertidig” lov, så bliver den lynhurtigt permanent. Jeg har prøvet at råbe folk, jeg kender, op om det her. De nægtede at lytte. Nogle svinede mig til. Jeg har gjort dem opmærksom på underskriftsindsamlingerne imod denne monstrøsitet. Hvis jeg skal vurdere ud fra de tal, disse indsamlinger har på Borgerforslag.dk, så havde det ikke megen gennemslagskraft.
Vi er efterhånden i samme situation som i april 1940.
Mange tak til Thomas Aastrup Rømer for det formidable opsamlingsarbejde mht denne vanvidslovgivning.