Dette er historien om et hemmeligt “Notat”, som i et helt år har været ukendt for offentligheden på trods af dets store uddannelsespolitiske betydning. Notatet har også et “responsum”.

1. Forhistorien

I februar 2016 udgav Keld Skovmand bogen Uden mål og med. Skovmand kritiserede folkeskolens nye fagbeskrivelser “Forenklede Fælles Mål” og den ledsagende såkaldte “læringsmålsstyrede undervisning”. Bogen fik betydelig indflydelse på de efterfølgende faglige og politiske diskussioner af folkeskolereformens udvikling. Ja, man kan godt sige, at Skovmand med denne udgivelse blev landets førende kritiker inden for disse emner.

Jeg undrede mig allerede dengang over, at Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen ikke reagerede på Skovmands kritik. Det var jo trods alt især Rasmussen og Rasch-Christensen og deres fælles arbejde, som Skovmand kritiserede så effektivt og grundigt og med så store konsekvenser. Men ok, de gange jeg selv har kritiseret Rasmussens synspunkter, har han bare reageret ved at skrive til diverse mellemledere og redaktioner med alle mulige vilde beskyldninger. De utallige kritikker fra mange andre forskere – f.eks. fra teologen og filosoffen Peter Kemp – har Rasmussen bare overhørt. Det er åbenbart sådan man bliver en magtfuld ministeriel rådgiver.

Men måske var åndsfællerne Jeppe Bundsgaard og Morten Misfeldt sendt lidt i byen sidste år? I al fald skrev de et fem sider langt selverklæret ”peerreview” af Skovmands bog på skolelærernes hjemmmeside. Det var dog et rent misbrug af peer-review-begrebet, eftersom der ikke var tale om andet end et helt ordinært debatindlæg, og de endte da også med at beklage en lille smule. Nå, men deres affekt var på et mere simpelt plan forståelig nok, fordi Misfeldt jo decideret samarbejdede med Rasmussen og Rasch-Christensen om de nye fagmål, og Bundsgaard var leder af faggruppen for danskfaget.

I forrige uge var der så ”videnskabelig tvist” på DPU, hvor både Skovmand og Rasmussen deltog. Men heller ikke i den forbindelse ville Rasmussen svare på Skovmands kritik. ”Rasmussen ønskede ikke at tage til genmæle”, stod der direkte i referatet på folkeskolen.dk.

Rasmussen og Rasch-Christensen var altså tavse. Måske var de ligeglade? Men nej, det var de så ikke.

2. Det hemmelige ”Notat”

Nu viser det sig nemlig, at Rasmussen og Rasch-Christensen faktisk har svaret.

Jeg sidder her med et såkaldt ”Notat”, som en venlig sjæl har sendt mig. Notatet, som er dateret d. 29.april 2016, er skrevet af netop Rasmussen og Rasch-Christensen. Notatet, der løber over hele 25 detaljerede sider – med en horisont så smal som Helge Sanders -,  er en detaljeret gennemgang af udvalgte dele af Skovmands bog.

Notatet er efter sigende sendt både til centrale dele af det uddannelsespolitiske embedsapparat og til andre førende uddannelsespolitiske aktører. Ja, stort set til dem, som for tiden ønsker ”ro om folkeskolen”, selvom de selv er årsag til “uroen”. En af Notatets centrale referencer er i øvrigt Bundsgaards og Misfeldts føromtalte ”peer-review”. Det er nok det, man kalder for “evidens”.

I et helt år har dette ”Notat” været helt ukendt for offentligheden. Det har blot roteret med en form for embedsmandsagtig suverænitet inde i DPO’s indre organer, eller hos dem, der som jeg tilfældigvis har fundet Notatet på bordet i kopirummet. Hvordan det er lykkes at holde notatet ude af et læsende publikums lys i så lang tid, er mig faktisk en gåde. Jeg tror, man har forsøgt at bilde folk ind, at Notatet skulle være ”fortroligt”. Men ok, det er bare et gæt.

Jeg har fundet ud af, at Skovmand efterfølgende skrev et såkaldt ”responsum”, der svarer særdeles effektivt på en række af Rasch-Christensens og Rasmussens markeringer. Det har jeg også fået fingrene i.

Om Notatet er udarbejdet på Rasmussens og Rasch-Christensens eget initiativ eller på anmodning fra f.eks. undervisningsministeriet ved jeg ikke. Men måske kan nogen fortælle mig det?

I den kommende tid vil jeg – både på facebook og her på bloggen – referere fra min læsning af Notatet, som efter min mening peger direkte ind i skolereformens vilde ideologi og videre bagud i 00’ernes opgør med pædagogik og dannelse. I linkene nedenfor kan man selv tilgå de interessante tekster.

Både Rasmussen og Rasch-Christensen sidder som hhv. professor og forskningsleder og stadig den dag i dag i en række indflydelsesrige skole- og børnehavepolitiske positioner. Skovmand er en frisk, energisk ph.d.-studerende uden sildesalat.

Det er det, man kalder for “Kejserens nye klæder”.

Links:

Notat og respondum:

Jens Rasmussens og Andreas Rasch-Christensens ”notat” af d. 29. april

Keld Skovmands ”responsum”, udateret

Link til fuld analyse af notatet