Johnny Laursen forsvarer fyringerne på DPU

Dekanen for fakultetet ARTS ved Aarhus Universitet, Johnny Laursen, har udtalt sig om fyringerne på DPU. Det sker i et indlæg på folkeskolen.dk. Lad os se på hans synspunkter:

1.

Laursen siger, at fyringerne er rationelle. Men det er ikke korrekt, hvilket jeg tidligere har vist i et omfattende dokumentationsarbejde. Fyringerne er snarere et ”angreb på DPU”. Til sidst manglede man blot 5 mio. kroner for at undgå fyringer, hvilket er pebernødder i AU’s system. Med en så dårlig begrundelse sætter AU’s ledelse hele det videnskabelige system i konstant kriseberedskab, og under sådanne vilkår kan videnskaben ikke udvikle sig.

2.

Dernæst fremhæver Laursen det, han opfatter som DPU’s dyder. Der står intet om udviklingen af pædagogisk videnskab eller videnskabelig kritik. I stedet får vi en helt ukritisk opremsning af DPU’s instrumentelle samarbejdsflader med forskellige politisk definerede organisationer.

Laursen understøtter med denne rammesætning hele det anti-pædagogiske system, som har udviklet sig på DPU siden 2008, og han er tydeligvis ikke bekendt med den omfattende kritik, der har været af hele dette system, og som Claus Holm konstant har forsøgt at undertrykke. Dermed bliver Laursen og AU en del af det, jeg i bogen “Pædagogikkens to verdener” har kaldt for Danmark Pædagogiske Oligarki. Dvs. en særlig uvidenskabelig og ideologisk lukning af læring og politik. ARTS bliver opslugt af DPU’s opgør med pædagogik og videnskab.

Det er også værd at nævne, at Johnny Laursen slet ikke adresserer den omfattende kritik, der har været af den aktuelle beslutning om fyringerne. Han taler bare om “en debat” helt uden specificitet. Men kritikken har skam været fremført i mange og lange indlæg og af landets førende intellektuelle, endda støttet af internationale forskermiljøer. Det er en mærkelig form for bureaukratisk tavshed, Laursen her demonstrerer, som man også kender fra nogle af de folk, han forsvarer.

3.

Derpå siger Laursen følgende: ”Jeg er som dekan stolt over den idealisme, det mod og det engagement, som forskerne lægger for dagen. Når blæsten ofte er ekstra frisk over DPU, så skyldes det instituttets afgørende betydning som forskningsbaseret vidensbase for den danske uddannelsessektor.”

Så Laursen roser frisk mod og idealisme i faglige debatter? Det må jo være mig, tænkte jeg først, så mange tak. Men hvorfor så fyringen? Sagen er, at citatet betyder det modsatte af, hvad man skulle tro, hvilket jeg vil vise under pkt. 4.

4.

Dekanens indlæg munder ud i følgende interessante udtalelse:

”Der er samtidig grænser for, hvad medarbejderne skal lade sig byde i arbejdsøjemed. For­skerne må have mulighed for at sige fra, hvis det enten offentligt eller på mail eller sociale medier får karakter af personangreb.

Det gælder angreb fra andre forskere, som måtte overskride grænserne for ordentlighed eller god videnskabelig praksis, og det gælder også usaglige angreb fra anden side; det være sig magt­havere af den ene eller anden art eller helt udenforstående.

Debatten om DPU har flere gange langt overskredet grænserne for ordentlig tone. Et universitet er også en arbejdsplads med forpligtelse til at udvikle et godt arbejdsmiljø og sikre medarbejderne mod uværdige angreb.”

Dette citat er en meget mærkelig tilføjelse til den økonomiske begrundelse for fyringerne, som Laursen jo lige har givet sin version af, jvf. punkt 1. For med citatet – og ikke mindst med udtrykket “grænser for” – lægger dekanen jo an til en konkret begrundelse for de konkrete fyringer, og eftersom jeg er den eneste af de fyrede, som har haft et offentligt virke i større stil, så må denne nye begrundelse jo været rettet mod mig.

Men den er helt gal, hvilket jeg kort vil forklare:

4a.

Universitetet havde opstillet fire kriterier for fyringerne, og Claus Holm skrev i sit fyringsbrev, at jeg klarerede mig godt på alle kriterierne, hvilket jeg da også havde dokumenteret i mit indsigelsesbrev. Et af disse fire kriterier handlede om kollegialitet. Så jeg var altså top-kollegial ifølge Holms egne officielle brev. Men hvorfor fremhæver dekanen så en kollegial problemstilling? En så graverende modsætning vidner om et kollaps i den juridiske kvalitet af universitets afgørelse.

4b.

Desuden har jeg aldrig anfægtet nogens mulighed for “at sige fra” over for kritik. Jeg svarer heller ikke selv på alt. Men når denne sætning betyder, at man fyrer kritikerne, så er den naturligvis helt gal.

4c.

Johnny Laursen taler om, at “debatten om DPU” har “overskredet grænserne for ordentlig tone”. Med udtrykket “om DPU” må han jo henvise til den samfundmæssige debat og ikke blot til DPU-interne diskussioner. Men hvorfor skal Laursen bestemme, hvad der er “ordentlig tone” i den offentlige debat? Den går ikke. Demokratiet er ikke hans underordnede. Og hvem og hvor er det, at tonen er uordentlig? Ingen ved det. Denne undertrykkende og udemokratiske logik vil producere en tvangsmæssig tavshed, både på DPU og på universitetet mere bredt. Og dermed også i samfundet.

4d.

De grove anklager om ”uværdige angreb”, ”personangreb” og om at ”overskride grænserne for god og ordentlig videnskabelig praksis” er ikke forhold, der på nogen måde kan forbindes med mit virke, tværtimod. Der gives da heller ingen eksempler, hverken af dekanen eller af Holm. Det hele er bare larmende og ubegrundede insinuationer uden konkret navn og adresse.

Hårdt presset af brede kredse måtte Laursen i 2015 da også bekræfte, at mit arbejde var sagligt, da Dorthe Staunæs og Malou Juelskjær fra DPU klagede over mit kritiske arbejde i de mest utrolige vendinger. En klage der blev understøttet af Claus Holm, som dengang var ny institutleder.

I en nyere bog, ”Skoleret”, fra 2021 har Lars Qvortrup og Jens Rasmussen, som er tæt på Claus Holm, også en lang kritik af mit arbejde, som de beskylder for at være ukollegialt og meget andet. Men de eksempler fra mit arbejde, de giver, er helt almindelige kritiske sætninger. Ved at købe ind på denne absurde logik, så udrydder dekanen seriøs videnskabelig og pædagogisk kritik.

Derimod er jeg selv i tidens løb blevet tiltalt til den grove side af de folk, som støttes af Holm og Laursen, hvoraf mange har fået fine forfremmelser:

Paria, infamt, fordrejet, konspirationsteori, stærkt ærekrænkende, løgn, demagogi, mobning, karaktermord, konspiratorisk mistænkeliggørelse, uvederhæftig, løgnagtig, ærekrænkende, veritabel personhetz og årelange forsøg på mistænkeliggørelse og miskreditering, tilsvining, uvederhæftig, karikerer, udpegning, motivjagt, kollegial uansvarlighed, manglende forskningsetik, akademisk mobning, underminering af anstændighed og lødighed, polemisk dumdristighed.

Og filosoffen Peter Kemp, en anden kritiker af Holms system, fik i en kronik i Politiken at vide, at han var løgnagtig og plattenslager og småfusker af Lars Qvortrup, som nu altså igen føler sig krænket af helt almindelige ord.

Selv har jeg ikke brugt den slags udtryk om folk.

Konklusioner:

Johnny Laursen reducerer den samfundsmæssige betydning af pædagogisk forskning til instrumentalisme og politisk underdanighed.

Johnny Laursen modsiger fyringsbrevets begrundelser.

Johnny Laursen tager med sine begrundelser parti i en faglig strid, som DPU’s ledelse er dybt involveret i, og som store dele af det faglige og pædagogiske miljø har været optaget af siden 2010. På den måde konsoliderer han Holms læringspolitiske magt over forskningens sprog.

Johnny Laursen slutter med at sige, at han går ind for “åbenhed, bredde og pluralisme”. Dermed opløser han forskningsfriheden og den pædagogiske frihed i det hele taget, samtidig med at han fremhæver den. Dette er et totalitært træk. Herfra kan ingen stole på universitetets forskning.

Aarhus Universitet er i dybt mørke. Intet ungt menneske med kærlighed til pædagogik og videnskab bør melde sig ind i dette neo-totalitære system.

Andre universiteter og organisationer i samfundet bør også indstille deres samarbejde med dette sted, som engang var en pryd for min by, men som nu er det modsatte.

Links:

Link til Johnny Laursens indlæg: https://www.folkeskolen.dk/dpu/debat-blaest-over-uddannelsesforskningen/4696459

Alle dokumenter vedrørende fyringerne kan tilgås via dette dokument: http://www.thomasaastruproemer.dk/indlaeg-og-artikler-om-afskedigelse-paa-dpu.html

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.