Jørn Lund og KL Balle i Sorø

Nysproget i dansk uddannelses- og forskningspolitik vil ingen ende tage. Linda Maria Koldau har i sin bog Janteuniversitetet, bind 3 en ”herlig” beskrivelse af, hvordan New Public Management inden for forskningsverdenen genererer ord, der betyder det stik modsatte af det, man skulle tro, og jeg har selv i bogen Krisen i dansk pædagogik forsøgt mig med et nysprogs-leksikon i samme ånd. F.eks. er ”verdensklasse” altid et tegn på faldende niveau, og ”visionær = det din mellemleder mener = det der står i en resultatkontrakt”.

Sprogprofessor Jørn Lund er også en af åndsfællerne i dette spørgsmål. Lund skriver jævnligt og altid udmærket i Konkurrencestatstidende, tidligere Dagbladet Politiken. I sin klumme d. 1. september 2013 beskrev han sine indtryk fra Undervisningsministeriets just afholdte Sorømøde, der i år handlede om skoleledelse i forbindelse med implementeringen af Ny Nordisk Skole og den nye skolereform. Her er nogle af de ord, han stødte ind i:

Forandringsrejse, vitaliseringsmiljøer, værenskompetence, oplevelseskompetence, det selvprogrammerende barn, proaktive værktøjer, udrulning, brændende platforme, forandringspotentialer, faciliteringsprocesser, føregreb, komfortzone, benchmarking, feedforwardprocesser, forandringsagenter, udfordringer, fremadrettet, italesat, udviklingsrum, læringsrum, ledelsesrum, strategirum, instruktionsrum, eksperimenterende rum, industrirum, øverum og undersøgende rum.

Dette er skolereformens og Ny Nordisk Skoles ledelsesvokabular. Der er ingenting om ordentlig pædagogik og skoleudvikling, men reformen støttes af alle folketingets partier undtagen Liberal Alliance og Enhedslisten. Den støttes også af Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening, hvis medlemmer nu skal lide i ”tomgangsrummet”! Elever og forældre får det nok heller ikke så sjovt.

Men selvom alle disse væmmelige ord ikke betyder noget i sig selv – at de altså er uden videnskabelig og filosofisk betydning – må man ikke tro, at de ikke betyder noget som sådan, for ordene har nemlig en politisk funktion. De skal dække over benhårde kontrol- og evalueringssystemer, operative måltal, at stå til regnskab og detaljerede resultatkontrakter. Pædagogik og tænkning bliver dermed til tvangsmæssige og bureaukratiske aktiviteter, altså til ”læring” og ”refleksion”, hvor læring er at score på ”operative” Pisa- og trivselsmåltal, og hvor refleksion handler om, hvordan man tilpasser sig nogle procentsatser. Og det er denne dobbelthed, denne modsætning mellem et floffy ny-sprog og en tvangsmæssig jernstruktur, der gør hele Sorø-mødets vokabular til et eksempel på det, som marxisterne i gamle dage kaldte ”ideologi”; altså en situation, hvor kønne ord dækker over en gold magt; ligesom den liberalistiske ’frihed’ i virkeligheden indebar en ekstrem ’ufrihed’ for arbejderen i de engelske bomuldsfabrikker i det 18. århundrede. Ordene vender sig mod sig selv, og dermed lukkes alle munde, for hvad skal man tale med? Tilbage er et nærmest uafrysteligt emotionelt ”ubehag”, der så kan sætte sig som sygedage, ensomhed eller forskellige former for støj. Den enkelte lærer kan naturligvis også kaste sig ind i udviklingen med begejstring eller som en Duracell-kanin, som direktør for Dansk Industri Lars Goldschmidt udtrykker det, men så ophører han med at være lærer af gavn, og det vil være den værste pris, for et samfund uden virkelige lærere, kan ikke genskabe sine værdifulde vaner – og værdifulde vaner er altså IKKE det samme som ”operative måltal”.

Denne dobbelthed af en betydningsløs ordflom og et bureaukratisk jernbur vil sætte sig inde i nogle læreres sjæle og måske endda præge undervisningen, så eleverne også må høre på, at de er ”forandringsagenter på brændende platforme”; så eleverne også kan bliver Duracell-kaniner. Jeg har allerede kendskab til nogle eksempler på den slags. Når eller hvis det breder sig, så tror jeg der vil ske en meget tydelig spaltning af vores grundskole med et stort boom for de frie skoler som resultat, med mindre en eller anden regering fratager alle tilskud til privat- og friskolesektoren og dermed tvinger vores børn i Ny Nordisk Skole.

Tak til Jørn Lund for afrapporteringen. Nu ved vi, hvordan det vil lyde, når skolelederne, som alle sammen passende kan hedde KL Balle, træder i karakter på landets skoler og ”ruller ud” i en ”feedforward-proces”.

Står vi på en ”brændende platform”?’

 

Referencer:

Lund, J. (2013). ”Synsninger om værenskompetencer”, Politiken, d. 2. september.

En tanke om "Jørn Lund og KL Balle i Sorø"

  1. Ja, det mener jeg helt bestemt og den er der ikke noget som helst nordisk over – Emil, Pippi og alle de andre børn fra Bulderby, man er gået helt fra Snøvsen og Orla frøsnapper får ikke en chance under de “nye førergreb” – Nå, det var ikke den slags nordisk der er tale om – hvad er det egentlig man mener med, Ny nordisk skole? Jeg tror det er bedst vi får Anna og Lotte til at forklare det, så alle kan være med…

Skriv en kommentar