KL benægter landsrettens begrundelser i Schmidt-sagen

KL har reageret officielt på Landsrettens dom i Agedrup-sagen, hvor Erik Schmidt og DLF jo vandt en knusende sejr. KL’s reaktion lader til at være fuldstændig afstemt med Odenses skolechef, som blev interviewet på Fyens.dk i går. Begge indlæg forsøger at afvise sagens principielle aspekter.

Her er lidt om KL’s officielle markering på organisationens egen hjemmeside.

KL’s juridiske chef, Pernille Christensen, skriver, at Landsrettens dom ikke handler om ”en sejr for ytringsfriheden”, og at den skam ”slet ikke handler om, hvorvidt lærere har ytringsfrihed på personalemøder”. Dommen handler derimod kun om ”at der skal være en pæn og ordentlig tone, også når man holder møder sammen”.

Lad os se på logikkens bestanddele:

 

1. Handler dommen om ytringsfrihed?

Ja, det gør den. For Landsretten lægger til grund, at Schmidt ”gav udtryk” for en kritik af ”skolens vision”, som han mente skulle være ”et fælles projekt”. Og retten lægger også til grund, at Schmidt ”stillede spørgsmål”, og at han ”gav udtryk for sin utilfredshed”. Dernæst skriver dommerne, at ”der var tale om et personalemøde, hvor der var EN DEBAT, hvilket efter bevisførelsen faldt inden for mødets formål” (min fremhævning).

Endelig påpeger dommerne, at ledelsen på Agedrups Skole forholdt skolens lærere centrale oplysninger, og det underforstås dermed, at Schmidt handlede decideret rationelt ved at påpege dette forhold.

Det medgives – hvilket Schmidt selv siger – at Schmidt var vred, hvilket mange af hans kolleger også var, men man må altså ifølge dommen godt vise følelser på en dansk skole, også når følelserne er en del af en faglig debat.

Så Schmidt brugte sin ret til at ”give udtryk, spørge og debattere” til skolens visioner, hvilket netop er det, ytringsfrihed handler om.

Denne ret anfægtede Kommunen, fordi dens begrundelse for advarsel var følgende formulering:

”Baggrunden for den tjenstlige samtale var, at ledelsen oplever, du er meget negativ over for de forandringer Agedrup skole er i lige nu. Dette kommer ofte til udtryk på fællesmøder, hvor du har negative holdninger og synspunkter” (fra advarslen)

Dommerne giver Schmidt fuldstændig ret. Schmidts tale var helt inden for rammerne af åbenhjertighedens principper.

Skulle dommernes begrundelser, som jeg har anført, ikke være ”principielle”? Og skulle denne sag ”slet ikke handle om, hvorvidt en lærer har ytringsfrihed på personalemøder”. Det er jo en absurd vurdering i lyset af de citater, jeg har anført.

Hvis ikke Schmidt havde stået fast i over 4 år, så havde KL’s totalitære formuleringer stået som en skamstøtte over, hvad pædagogisk debat og kritik er og kan være. Det ville have tømt hele det pædagogiske liv for liv i fuld overensstemmelse med foreningens skolesyn.

Så på en måde har KL endnu mindre ret, end organisationen selv tror. For gårsdagens dom er nemlig ikke blot en sejr for ytringsfriheden. Det er meget mere end det. Det er en sejr for den pædagogiske frihed, og dermed for skolens formål og
Grundlovens hele essens. Sejren er en beskyttelse af den næste generation.

Sådan er det, fordi retten har understreget retten til at spørge, debattere og vise følelser på en pædagogisk institution; en ret som KL har forsøgt at fjerne fra samfundet.

 

2. ”God og ordentlig tone”

KL mener – jf. citatet – at sagen i stedet handler om ”et helt andet spor”, nemlig om ”en god og ordentlig tone” på “personalemøder”. Men det står der da ikke noget om i dommen? Slet ikke, faktisk. Tværtimod er det nu berettiget at vise en følelse.

Og så er det da nærmest komisk, at hvis man sesr på rettens vurdering af KL’s konstruerede logik, så må KL jo have kæmpet for en dårlig og uordentlig tone? Det er jo logik.

Og netop ”tone” har da alt at gøre med ytringsfrihed. Er der nogen, der kan være i tvivl om det i dag efter 13 års tone-debat? KL-juristens sætning opløser sig selv fra alle leder og kanter.

Artiklens afsluttende beskrivelse af sagen er så mangelfuld og ideologisk, at jeg må nøjes med at lade den står som skræk og advarsel til alle, som laver business med denne organisation.

 

Links:
Link til KLs kommentar til dommen:
http://www.kl.dk/…/Dom-i-Ostre-Landsret-handler-ikke-om-l…/…

Kommentar og link til Odense Kommunes skolechefs reaktion: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10156794413354481&id=837549480

Advokaten Tyge Trier deler min konklusion, hvilket fremgår af en artikel på folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/647809/ekspert-erik-schmidt-dommen-handler-om-ytringsfrihed

Se også analyse af selve advarslen: http://www.thomasaastruproemer.dk/den-ulovlige-advarsel-til-schmidt.html

 

 

2 tanker om “KL benægter landsrettens begrundelser i Schmidt-sagen

  1. Landsretten har med sin dom kaldt Odense kommune til orden. Stort tillykke til Erik Schmidt. Og glædeligt at vi nu har rettens ord for, at lærere frit kan gøre offentlig brug af deres pædagogiske dømmekraft.

  2. Den enkelte lærers rettigheder i debatter på skolerne blev hermed forsvaret, men desværre har KL ikke givet sig en mm. Man kan sige at de i virkeligheden slet ikke tager dommen til efterretning. Derfor vil der desværre komme flere af denne slags sager.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.