KL’s disruptionsideer: Vuggestue-robotter og VR-briller

Jeg er kommet i besiddelse af en dagsorden til et møde i KL’s børne- og kulturpolitiske udvalg, hvor man har diskuteret “disruption”. Papiret lå og flød i kopirummet. Det er interessant læsning, et idekatalog til disruptive indsatser. Man kan lære om både robotter, der skifter ble; VR-briller der erstatter ”fagprofessionelle”, og biblioteker der reduceres til en ”lille administrativ enhed” på rådhuset og meget andet. Jeg fandt også et referat fra mødet, som ikke nævner nogle kritiske røster.

I det følgende gennemgår jeg nogle af KL’s disruptive ideer. Til sidst i bloggen er der link til de originale formuleringer, og så har jeg samlet en række links til tidligere analyser af KL’s skolepolitiske initiativer, som viser samme disruptive ånd.

Jeg vil også understrege, at ideerne ligger helt i tråd med en kronik, som KL’s ledelse skrev i JP for nylig (juli 2017, se link-liste). Ledelsen består af tre borgmestre fra partierne omkring den skolepolitiske forligskreds: Socialdemokratiet, Det radikale venstre og Venstre. De radikales repræsentant i trojkaen, Anne Mee Allerslev, er samtidig formand for det børne- og kulturpolitiske udvalg, hvis papirer, jeg har fundet. Hun har også selv en arbejdsbaggrund i KL. Det var mig bekendt før hun blev politiker.

DPO-krølle: Endelig vil jeg sige, at Allerslevs embedsmand, direktør Arne Eggert, som var en stærkt reformvenlig embedsmand under Antorini, også deltager i møderne og formodentlig spiller en vigtig rolle ifm idekatalog og kronik. Både Eggert og Allerslev har kastet sig ud i et angreb på den eksisterende formålsparagraf for folkeskolen, som de mener skaber ”uro”. Deres ideer bakkes op af Eggerts ven, Stefan Hermann, som er formand for Danske Professionshøjskoler, DP, som er sådan en slags UC-ækvivalens til KL. Denne aktuelle udvikling forstærker relevansen at et kritisk syn på KL’s ånd, eller mangel på samme.

Men nu til omtalen af udvalgte dele af idekataloget:

 

1. KL foreslår, at robotter skal skifte ble i vuggestuen 

KL betragter vigtige pædagogiske aktiviteter – f.eks. oprydning og bleskifte i vuggestuen – som rutine-aktiviteter, som robotter kan tage sig af. Det giver mere tid til ”læring”, hævdes det.

Her er citatet: ”Robotter i dagtilbud: Dagtilbud rummer mange rutinesituationer med praktiske opgaver. Ved at lade robotter overtage nogle af disse rutineprægede opgaver, vil det pædagogiske personale kunne koncentrere sig om arbejdet med børns læring og trivsel. Kan en robot fx skifte bleerne på børnene i vuggestuen eller rydde bordet efter frokost og vaske gulvet?”

Efter min mening kan sådan en ide kun fostres i en syg organisations ”hjerne”.

Man kan skelne mellem to måder at skifte ble på:

a) Et bleskifte er som et pædagogisk lejrbål, en lysning i skoven: Pædagogen synger, aer, lytter og rynker lidt på næsen, mens en uro svajer og dirrer, radioen går i stuen, og fuglene synger udenfor. Øjnene mødes og kroppene lever i en opmærksom og poetisk tålmodighed. Det er livsfylde i tosomhed. Det er en velkomst flere gange om dagen. Det er vuggestuepædagogikkens metode.

b) Et bleskifte er som en disruptiv skovbrand, det er spild af tid: Vi sætter en robot til at skifte ble, så pædagogen bagefter får mere tid til at lave læring på børnene. Det giver trivsel og lærings-maksimerende læring. Det er KL’s metode.

Og hvad med oprydning? kan man ikke sige noget lignende om det?

—————-
Hvad jeg synes? Jeg synes, at pædagogik og KL er absolutte modsætninger. Det er som forskellen mellem et lejrbål i en lysning og en ætsende og disrupterende skovbrand.

 

2. Forkortelse og omstrukturering af lærer- og pædagoguddannelsen

KL foreslår, at man nedlægger de pædagogiske uddannelser, dvs. lærer- og pædagoguddannelse, til fordel for en livslang læringsstruktur, som knyttes stramt til arbejdsmarkeds- og læringsmål. Et forslag som har masser af gehør i  UC-kredse og i Moderniseringsstyrelsen. I faglige sammenhænge tales mere om at forlænge grunduddannelsen til en kandidatuddannelse, hvilket jo er det modsatte.  Ordet ”seminarium” har det desværre mere end svært i denne diskussion.

Her er citatet: ”Uddannelse af det pædagogiske personale: I en fremtid, hvor udviklingen til stadighed går hurtigere, vil en grunduddannelse for det pædagogiske personale hurtig være forældet. En række fremskrivninger peger på, at arbejdsmarkedet i de kommende år vil være præget af en højere foranderlighed og ændringer, som går på tværs af eksisterende branchestrukturer og kvalifikationskrav. Måske skal grunduddannelsen kortes ned og erstattes med livslang læring, hvor befolkningen hele tiden videreuddanner sig for at følge udviklingen.”

Sådan fortsætter det. Der er ingen markering af pædagogiske emner. ganske enkelt: INGEN.

Sådan ser Arne Eggerts og Anne Mees organisation ud. Arbejdsmarkedsafbrydelser og læringsmaksimering.

 

3. Lærerne skal erstattes af databriller

KL foreslår desuden, at man bør nedbringe antallet af ”fagprofessionelle”, som kan erstattes af VR-briller. Der er ingen reservationer. Så robotterne skifter ble, og senere kan VR-brillerne overtage i en eller anden digital arbejdsmarkedsstruktur. Her er citatet:

”Virtual Reality og fjernundervisning:
Det er muligt ved at tage et par specielle briller på at træde direkte ind i en anden tidsalder. Ligesom det er muligt at gå på nettet og følge forskellige undervisningsforløb. Kan vi nedsætte antallet af fagprofessionelle ved, at 70 elever i fremtiden sidder sammen og følger undervisningsforløb på nettet, eller kan en gruppe elever indgå i selvstændige læringsforløb med specielle briller, uden der er en fagprofessionel tilstede?”

Det kan godt være, at VR kan finde pædagogisk anvendelse, men det, KL foreslår, har jo intet med det at gøre. Hvilken disruptiv fest! hvilken disrespekt for pædagogisk praksis!

 

4. KL’s disruptive bibliotek: Et lille kontor på rådhuset

KL gør sig ikke kun disruptive tanker om robotter i børnehaver, forkortede læringsuddannelser og VR-brillens besparelseseffekter. Foreningen skriver også om biblioteker. Det foregår under overskriften: “Bibliotekets fremtid”. Der tager fire sætninger at komme af med biblioteket, og det foregår på følgende måde:

 

1. Sætning nr. 1: ”Efterhånden som der bliver flere og flere elektroniske bøger, har det traditionelle bibliotek mindre berettigelse”.

Her er intet “både-og” eller nogen omtale af dynamikker mellem de forskellige medier. Her er kun ”fra og til”.

Denne tilgang svarer fuldstændig til en helt kapitel i KL-udspillet ”Nysyn på folkeskolen” fra 2010. Kapitlet hed håbefuldt ”færre bøger – mere IT”.

Der eksisterer en hel grundlæggende bogskepsis i KL. Jeg tror, KL synes, at bøger er farlige. Men det er altså en kontraproduktiv form for skræk, når man nu engang er ansvarlig for landets skoler og biblioteker.

 

2. Sætning nr. 2: ”Bibliotekerne finder derfor på alternative områder at gøre sig gældende på”. (min kursivering)

Nåå, tænker man så, sådan en slags “re-think”? Det lyder som en god ide, for noget skal der jo ske.

Men ved I hvad? Vi skal slet ikke have nogen udvidende biblioteks-eksperimenter. KL er skam imod både det der med ”alternative områder” og det der med “at finde på”. Det kan man læse om i sætning nr. 3 og nr. 4, som kommer nu.

 

3. Sætning nr. 3: ”Flere udvikler sig fx til en form for kulturhuse.”

Udtrykket “flere” skal understrege, at det er alle andre end KL, der synes, at det med “kulturhuse” er en god ide. KL vil sørme ikke have “kulturhuse”, og de vil altså heller ikke have biblioteker med bøger.

Så når nu bøgerne forsvinder, som vi så det i sætning nr. 1, kan vi altså ikke have, at bibliotekerne udvikler sig mere bredt og eksperimenterende, og da slet ikke med bøger på hylderne.

Men så kan, skal jeg hilse og sige, man godt nedlægge det splinternye DokkEN i Aarhus, hvor KL’s formand jo er borgmester, for det er da et kulturhus om noget. Skal vi ikke tømme DokkEN (og mange andre eksperimenterende biblioteker)? Der kan bleskifte-robotterne måske holde til, mens pædagogerne læringsoptimerer?

 

4. Konklusionen i sætning 4: ”Måske skal biblioteket nedlægges som fysisk institution og erstattes af en lille administrativ enhed – evt. i tilknytning til rådhuset.”

KL vil slet ike “finde på”. Nej de vil have en “lille administrativ enhed” på “rådhuset”.

Det var det. Men står der ikke andet? Nej, det gør der ikke.

På fire små sætninger går vi altså fra bibliotek og bøger til et IT-kontor i en ”lille administrativ enhed” på rådhuset. Det er sørme det, jeg kalder kommunal disruption.

Og hvad med ”skolebibliotekerne”? eller “læringscentrene”, som de hedder for tiden under skolereform 1.0, som jo efterfulgte den mere almindelige skole 0.0? Åhh… undskyld jeg bander. Jeg mener naturligvis den lille administrative skoleenhed nede i den dybeste kælder. Her ligger nogle få slidte tranebøger og flyder. Kastet derned under den disruptive skolereform 2.0.

snøft… Jeg kalder lige på min robot. Han skal komme med et lommetørklæde med ild i. En kommunal skovbrand, der udrydder alle tårer.

 

Links/dokumentation:

a) KL’s ledelses kronik i JP, d. 2. juli, 2017:  http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9696329/uddannelse-er-svaret/

b) Andre analyser af KL’s skrifter:

c) Dagsorden, deltagerliste og referat  vedrørende “disruption” fra møde i KL, d. 9. juni, 2017 Se også facebook-opslag.

d)  KL’s disruptions-konference: http://tilmeld.kl.dk/disruption2017

e) For særligt interesserede vil jeg også henlede opmærksomheden på Justine Grønbæk Pors bog “Støjende styring“, som ud fra en noget andet vinkel drøfter KL’s rolle i styringen af folkeskolen fra 1970 til 2015. Se også facebook-opslag.

8 tanker om "KL’s disruptionsideer: Vuggestue-robotter og VR-briller"

  1. Hvad så når Sky-net overtager biksen og eksterminerer os alle? Har de tænkt over det? Man skal kende sine sci-fi klassikere, hvis man vil føre sig politisk frem på den slags ideer. Må dog indrømme, at det ville tale til legebarnet i mig, hvis jeg kunne få lov at ligne en cyborg imens jeg holder en forelæsning for 10.000 studerende i et grænseløst virtuelt auditorium.

  2. Hej Thomas

    Vi er flere der synes der er skræmmende perspektiver i det som du skriver. Men inden vi går helt i selvsving vil jeg gerne høre om det er et ægte dokument, eller noget du selv har skrevet? Og om ikke der er forskel på forslag og overvejelser?

    Mvh Jesper Toft

    • Kære Jesper

      Som jeg skriver, fandt jeg dokumenterne i kopirummet. De så meget ægte ud, og jeg har da heller ikke fået nogen korrektioner fra KL. Så mon ikke den er god nok?

      Det er rigtigt, at der er forskel på overvejelser og forslag. Ofte er det overvejelserne, som er de mest interessante, fordi de siger noget om forslagsstillerens samlede horisont og indstilling. Det gælder også her, så vidt jeg kan bedømme det.

      Mvh Thomas

  3. Læser en del ældre litteratur nu. Ser ud til at Huxleys: ‘Fagre nye Verden’ er blevet opfattet som en læringsportal og ikke som en advarsel om det menneskeliges forfald. Egentlig er der vel ikke nødvendigt med børnene mere – gennemfør dog robotiseringen helt ud!

Skriv en kommentar