DPU har indkaldt til en konference om ”Demokratisk dannelse og åndelig oprustning”. Konferencen, som løber af stablen d. 13. maj 2025, er sat stort op. Den ledes af institutleder Claus Holm, og den ny dekan for ARTS, Maja Horst, som bestemt ikke er blandt det klassiske humanioras støtter, indleder med en kort og symbolsk velkomst. Konferencen er dermed en slags empirisk bekræftelse af ARTS/DPU’s symbiotiske opgør med dannelsens tradition. Jeg har dokumenteret denne pædagogisk filosofiske tilstand udførligt i bogen ”Universitetet og dets fjender – om livet på Aarhus Universitet og DPU”, som udkom sidste år på forlaget KLIM.

Lidt forhistorie: DPU har tradition for stort anlagte konferencer, som er et slags ”DPU mener”. I 2015 var der ”Konkurrencestatens krav til dannelse”, og der har også været en ”Folkeskolens formål til eftersyn” i samme stil. Nederst i dette indlæg, kan man tilgå links til omtaler af en række af disse historiske begivenheder.

De mange ideologiske konferencer har været løbende anledninger til, at DPU’s stærke symbiose med skolereformens og konkurrencestatens tankegods er blevet etableret og forstærket. Siden 2015 er denne forbindelse blevet ivrigt vedligeholdt af især institutleder Claus Holm, der har adskillelige problematiske sager på bagen. Før 2015 var Holm også en del af DPU’s ledelse, hvor han især blev påvirket af den daværende dekan Lars Qvortrup, som selv var stærkt på antidannelsens fløj. Filosoffen Peter Kemp, som var med til at stifte pædagogisk filosofi på DPU, kaldte hele systemet for “halvdannelse”.

Konkurrencestatens pædagogik, som altså udgør DPU’s essens, er et opgør med både nationale og velfærdsfilosofiske baggrundstraditioner. I stedet omdannes pædagogik til et totalitært og altopslugende ”læring”, som efterfølgende sættes i den politiske økonomis tjeneste. Kort sagt: DPU har siden omkring 2008, hvor det blev en del af Aarhus Universitet, udviklet sig til pædagogikkens modsætning.

Faktisk har Claus Holm i 2023 været lidt i miskredit hos den aktuelle undervisningsminister pga. et identitetspolitisk arbejde om kønspædagogik. Ministeren kaldte det for ”sjask”. Og Holm har også støttet de digitaliseringsivrige grupperinger på DPU/ARTS, hvilket Tesfaye lader til at være imod. Der er derfor en form for indbygget spændingstilstand i konferencens struktur. Måske er det derfor, at Tesfaye pludselig blev fjernet fra programmet, jf. nedenfor?

Men uanset denne ændring, så skal ministerens seneste udmeldinger om ”åndelig oprustning” nu omfavnes af Holms konkurrencestat.

Holm og hans åndsfæller har som nævnt ellers i mange år været førende i opgøret med ”ånd”, så det er fagligt set interessant at se, hvordan denne paradoksale omfavnelse finder sted.

Så vi er altså vant til store konferencer, som er et udtryk for ”DPU/ARTS mener…”. Spørgsmålet er, om vi er i samme ideologiske horisont i det aktuelle tilfælde? Svaret er, set ud fra selve rammesætningen, et JA.

Lad os se på konferencens program, jvf. link i bunden (hvor jeg også efterfølgende har indsat en omtale af referater fra konferencen):

Efter Maja Horsts åbning af konferencen taler Tesfaye om ”Hvorfor en åndelig og demokratisk oprustning er nødvendig”. Her vil han formentlig bygge på et aktuelt interview i Weekendavisen, som netop har titlen ”åndelig oprustning”. I interviewet refererer han til Hal Kochs filosofiske arbejde.

(efter jeg skrev dette, lader Tesfayes navn til at være fjernet fra programmet? Men selve indlægget er fastholdt? Nogle uger senere blev det annonceret at formanden for Socialdemokratisk ungdom har overtaget opgaven, men med samme foredragstitel.).

Herefter skal vi høre et indlæg af Claus Holms store helt, professor Ove Kaj Pedersen, som jo er en slags hr. konkurrencestat, og som var den centrale inspirationskilde for Bjarne Corydon og skolereformen i starten af 10’erne. Pedersen skal tale om ”I hvilken ånd kan vi samles – og hvilken rolle kan pædagogik spille i oprustning?”. Ove Kaj har også spillet en central rolle på en række af Holms tidligere konferencer. Med sin centrale placering udgør dette oplæg konferencens filosofiske kerne.

Allerede denne rammesætning, som altså forbinder ånd og pædagogik med politisk økonomi, siger alt om konferencens formål. Nu skal ”åndelig oprustning” i kontakt med konkurrencestatens “økonomiske soldat”. Denne tolkning forstærkes af, at titlen på Claus Holms eget indlæg, som kommer lige efter Pedersens, er en direkte reference til et af teologen Hal Kochs mest problematiske tekster, nemlig: ”Ordet og sværdet i dansk pædagogik”.

I det hele taget spiller Hal Koch pludselig en stor rolle i sagen. Det er som om, at landet er besat? Men i så fald kan Koch efter min mening ikke stå alene, for han støttede jo samarbejdspolitikken. Det vil i dag vil svare til at støtte Mette Frederiksens nærmest autoritære statsvision, som er en slags etno-konkurrencestat. Det er denne struktur, som er Tesfayes store problem, for her kan “ånden” ikke leve.

Den næste taler er professor emeritus, Ove Korsgaard, som på trods af sin højskolebaggrund og endnu en stærk Hal Koch-interesse ikke er fjendtlig stemt overfor konkurrencestatens logikker. Dette paradoks skyldes, at Korsgaard med udgangspunkt i en ret teknisk læsning af sociologen Max Weber i løbet af 00’erne stødte ind i tankegangen bag den spirende konkurrencestat, som dengang var under udvikling. Dermed udvirkede Korsgaard sammen med andre historikere en særlig form for konkurrencestats-Hal Koch, som i høj grad taler ind i Tesfayes og den aktuelle konferences rammesætning. Diskursen er faktisk også let at forbinde med visse sider af den nye Trivselskommission, der også er Koch-inspireret, og som jo er nedsat af Tesfaye (kommissionens formand er forstander ved Hal Kochs gamle højskole). Det er lidt underligt, at man ikke har inviteret nogen fra Trivselskommissionen?

Hal Kochs egentlige åndshistoriske sammenhæng, som i høj grad er en del af både den nationale, den europæiske og den velfærdspolitiske tradition, får næppe nogen plads i dette system. Vi får i stedet en blanding af samarbejdspolitik, oprustning og konkurrencestat. Den kritiske og handlingsorienterede del af dannelsens tradition, som Koch og hans åndsfæller faktisk også var inspireret af, vil derfor ligge brak. Korsgaard har da heller aldrig spillet nogen kritisk rolle i DPU’s mange skandaløse processer. Det er ”ord” uden ”sværd”, for nu at parafrasere Holms Koch-inspirerede indlæg. En slags underdanig “oprustning”.

Korsgaard har i mange år været emeritus, dvs. pensioneret, og det er jo fint, at han stiller op. Men det er efter min mening et slag i ansigtet på DPU’s aktuelle filosofiske og almenpædagogiske miljøer, at de slet ikke er repræsenteret på en konference, hvis titel jo handler om ”ånd” og “demokratisk dannelse”. Men ok, Holm har da også gjort alt for at marginalisere disse miljøer; senest ved – i samarbejde med dekan Maja Horst – at halvere uddannelserne i hhv. pædagogisk filosofi og generel pædagogik. Men stort set ingen tør kritisere Holm og Horst, for så sidder fyringerne og marginaliseringerne løst.

Derpå er der to lidt neutrale indlæg: For det første er der et indlæg fra en historiker, Ning de Coninck-Smith, som udmærkede sig ved at støtte Claus Holm i december 2022, da han ville fyre nogle folk, hvis synspunkter, han ikke syntes om. Coninck-Smith skal tale om skolen i besættelsestiden ud fra en klassisk udgivelse fra 1946, som hed ”Og hverdagen skiftede” – skolen i de onde aar”. En central skribent i dette værk var lærerinden Inger Merete Nordentoft, som var en af den tids store demokratiske og kritiske pædagoger, og som – i modsætning til hovedsporet hos Hal Koch – støttede modstandskampen. Hun ville have afskyet dagens konference, men det vil Coninck-Smith formentlig ikke have nogen sans for, hvis jeg må tillade mig en prognose.

For det andet er der et mere lavprofileret indlæg fra en forsker, Jonas Lieberkind, der har styr på de globale sammenligninger vedr. medborgerskab. Han skal gøre “status”, som det hedder. Lieberkind skrev faktisk nogle kritiske indlæg for ca. 15 år siden, men de er gået i glemmebogen. Sådan kan det gå. Men jeg kan jo have overset noget.

(tilføjet d. 24/3-25: På DPU’s LinkedIn-profil er der i dag en kort video, hvor Lieberkind og Holm præsenterer konferencen. Her hævder Lieberkind, at den danske samtale-tradition startede i 1970’erne, hvilket må være et udtryk for en slags anti-grundtvigianisme. Han fortæller også, at man i den pædagogiske samtale bør lære eleverne at “mobilisere en kritisk indstilling overfor en ydre fjende”. Det lyder ikke godt).

Ingen af disse personer har haft noget på spil i den pædagogiske, i den DPU-interne eller i den videnskabelige debat om disse emner, når det virkelig gjaldt.

Til sidste er der arrangeret en lille debat med folk fra gymnasielærernes og efterskolernes organisationer, som dermed koopteres ind i den undertrykkende diskurs. Debattens titel er: ”(Hvordan) kan skolen ruste eleverne mod indre splid og ydre trusler?”

Den socialdemokratiske undervisningsordfører deltager også i den pågældende debat. Vi er i socialdemokratisk kerneland, ligesom vi var, da Antorini og Thorning-Schmidt implementerede Ove Kaj Pedersens visioner i 2013. Det er på sin vis meget mærkeligt, for netop Socialdemokratiets store humanister har i høj grad bidraget til samfundets åndsudvikling, især siden 1920’erne. Men det hørte op i løbet af 1990’erne for helt at kollapse i 2013. Det er dette kollaps, som Tesfaye kæmper med.

Kort sagt: DPU og Claus Holm fortsætter det autoritære raid imod pædagogikkens åndssammenhæng. Pointen er, at den ”åndelige oprustning” nu skal vindes for konkurrencestatens logikker, mens den rekonstruerede “ånd” skal lefle for krigsfrygten.

Min egen største frygt er, at denne logik også vil ramme det fine arbejde med karakterdannelse, som er under udvikling i mere privat regi hos ”Center for karakterdannelse”. Dette center har rødder i selvsamme nationale og europæiske humanisme, som konkurrencestaten og DPU er et direkte opgør med. Man må håbe, at det nye center maner til etisk og kritisk kraft. Det vil også have en god effekt på Korsgaard, som er den eneste på konferencen, der har et ”åndeligt” potentiale, og som faktisk er med i det nye centers faglige kreds. For god ordens skyld vil jeg sige, at jeg også selv er med i centrets kreds.

Men ét er rammesætning. Nu venter vi på ordene. Jeg håber, at nogen af oplægsholderne eller publikum gør oprør mod Holms opnormerede konkurrencestats-raid, selvom jeg ikke selv tror, at det vil ske.

(referater fra konferencen kan tilgås nederst i indlægget)

 

Diverse links:

Link til konferencen: https://dpu.au.dk/skolens-rolle-i-demokratisk-dannelse-og-aandelig-oprustning

A. Diskussion af tidligere konferencer:

Konkurrencestatens krav til dannelse, 2013: http://www.thomasaastruproemer.dk/konkurrencestatens-krav-til-dannelse-kommenteret-referat-fra-konference-pa-dpu-aarhus-universitet-d-20-november-2013-i-emdrup-kobenhavn.html

Folkeskolens formål til eftersyn, 2015: http://www.thomasaastruproemer.dk/referat-af-konferencen-folkeskolens-formaal-til-eftersyn-d-19-august-2015-paa-dpu.html

Åbning af Nationalt center for skoleforskning, 2016: http://www.thomasaastruproemer.dk/aabning-af-en-paedagogisk-nedsmeltning-nationalt-center-for-skoleforskning.html

Velfærdens professioner i oprør, 2018: http://www.thomasaastruproemer.dk/konference-paa-dpu-oproer-underkastelse.html

Forskningsperspektiver på praksisfaglig undervisning, 2024: https://kontrast.dk/sektioner/kommentar/artikel/faa-slipper-levende-fra-moedet-med-danmarks-paedagogiske-universitet

 

B. Andre links:

Analyse af interview med Tesfaye i Weekendavisen, 2025. https://www.raeson.dk/2025/thomas-aastrup-roemer-tesfaye-har-opdaget-dannelsens-begreb-og-betydning/

Diskussion af Claus Holms syn på konkurrencestaten, 2016: http://www.thomasaastruproemer.dk/dpus-institutleder-claus-holms-syn-paa-konkurrencestat-og-ytringsfrihed-samt-forholdet-mellem-forskning-og-politik.html

Omtale af Claus Holms kønspædagogiske kommission, 2024: http://www.thomasaastruproemer.dk/ekspertgruppe-om-koenspaedagogik.html

Om Center for karakterdannelse, 2024-25: http://www.thomasaastruproemer.dk/indlaeg-om-center-for-karakterdannelse.html

Trivselskommissionen, 2025: https://www.trivselskommissionen.dk/

 

Tilføjet d. 26. maj 2025: Referater fra DPU-konference: ”Dannelse” og ”åndelig oprustning” er at ”tænke ens”

I sidste uge var der dagskonference på DPU om ”åndelig oprustning”. Institutleder Claus Holm havde arrangeret dagen efter sin sædvanlige ideologiske opskrift.

Både Weekendavisen og Kristeligt Dagblad har refereret fra konferencen. Begge aviser gør en del ud af Ove Kaj Pedersens indlæg. Ove Kaj – som jo tidligere har talt om, at man skal opdrage til ”opportunisme”, og at man skal være ”soldat i konkurrencestatens tjeneste” – er næsten fast inventar på Claus Holms konferencer.

Reportagerne er rystende læsning, hvor dannelsesbegrebet fanges ind og ødelægges af den udvidede konkurrencestats logikker.

Weekendavisen citerer Ove Kaj Pedersen for at sige, at dannelse handler om at ”tænke ens”, så man kan ”udgøre et samfund”:

”Dannelse udspringer af disciplinering og at få individer til at tænke ens, så vi kan udgøre et samfund. For et samfund er ikke givet, det udspringer af det enkelte individs handlinger og tanker. Men hvis de er forskellige fra person til person, kommer der ikke noget samfund ud af det, men meningsløshed, konflikter og overdrevet kritik.”

Så dannelse handler altså om at ”tænke ens”, så man kan gå i krig, når staten kalder!

At sige, at dannelse handler om at ”tænke ens”, er efter min mening et slags forvarsel om fascisme. Det minder om nazisternes misbrug af ”Bildung”.

Så først gjorde Ove Kaj og DPU op med dannelse. De erstattede det med ”en økonomisk soldat”. Nu indfanger man så det, man har gjort op med – altså dannelse – og sætter det i uniformens og ensretningens tjeneste.

Dannelse ender som sin egen modsætning.

Jeg sidder og tænker på alle de skønne ting, jeg har lært af mine lærere. Jeg må nu forstå, at vi blot læste Klaus Rifbjerg og Johannes V. Jensen for at lære at tænke ens og gå i krig.

Og hvad med modstandsbevægelsen, herhjemme og andre steder? Den gik jo i krig, selvom staten ikke ville gå i krig? Men så kan den jo ikke være et udtryk for at ”tænke ens”?

Hver gang nogen vil i krig med ”den Anden”, så spørger dannelsen ”hvem er den Anden?”. Og med dette spørgsmål starter freden. Den postulerede ”enhed” går i den skønneste opløsning, og de mange forskellige tanker myldrer frem.

Virkelig dannelse er snarere udtryk for en uenighedens kultur og denne kulturs historisk-poetiske lag. Dannelse er uenighedens og åndsfrihedens kunstværk.

I øvrigt er konferencens oplæg lige lagt på DPU’s hjemmeside, jf. link. Det vender jeg tilbage til senere, men her lige et par korte iagttagelser:

Formanden for Socialdemokratisk Ungdom, Katrine Evelyn Jensen, fik salen til at synge tredje vers af PH’s frihedsepos ”Man binder os på mund og hånd”. Hun havde først for nylig hørt om sangen, hvilket jo var lidt rørende og også lidt sørgeligt.

Hun ville åbenbart gerne lære, hvordan man undgår at ”tænke ens”?

Jeg tror ikke, at Ove Kaj Pedersen sang med på denne mærkelige frihedshymne fra gamle dage. Hvis han gjorde, så er PH’s fine sang nu opslugt af ”at tænke ens”-ideologien. I så fald er der virkelig brug for ”åndelige oprustning”, dvs. kamp imod tankeenheden.

En anden taler, Ove Korsgaard, var skeptisk overfor Ove Kajs ideer. Han mente, at der let kunne opstå en modsætning mellem åndelig oprustning og åndsfrihed. Men han endte med at sætte karakterdannelse i stedet for dannelse, hvilket er meget uheldigt.

Korsgaard forklarede også, hvordan netop folk fra DPU, heriblandt folk fra Claus Holms kreds, havde marginaliseret dannelsesdiskussionen: Først ved at besværliggøre arbejdet med masteruddannelsen i medborgerskab og siden ved at støtte opgøret med faget “Kristendom, Livsoplysning og medborgerskab” på læreruddannelsen.

På den måde endte Korsgaard som dagens højdepunkt sammen med den fine sang.

Flere af talerne reducerede skolen til at være “statens middel” i stedet for at være et mål i sig selv. Det er helt forkert. Det er snarere den demokratiske stat, der er en konsekvens af skolens liv og sted.

Det er heller ikke noget nyt at tale om “skolens egenart”, som det blev hævdet bl.a. af Ove Kaj. Skolens karakter af suspension ligger i skolens begreb som sådan, helt tilbage fra antikkens tid.

Kort sagt: Konferencens grundlæggende præmis stod Ove Kaj Pedersen og DPU for. Ove Kaj indledte da også sin tale med at skamrose DPU, som da også skamroser Ove Kaj.

Var vi vidne til postmodernismens og identitetspolitikkens indoptagelse i den svage men aktive stats herredømme? Dvs. en slags fascisme?

Professor Lene Tanggaard og dr. pæd. Alexander von Oettingen har også kommenteret konferencen, jvf. link. Vi er lidt på samme linje, som jeg ser det.

Links:

Artikel i Weekendavisen: https://www.weekendavisen.dk/ideer/slaget-om-skolen

Artikel i Kr. Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/skolen-skal-igen-laere-eleverne-hvad-der-er-vaerd-doe

Link til konference+oplæg: https://dpu.au.dk/demokratiskdannelse-aandeligoprustning

Lene Tanggaards kommentar til konferencen:   https://www.facebook.com/lene.tanggaard.5/posts/pfbid0B8a2DWvUb9LT1BYgFnSVfCxi1pCR2t8xmcm798Cn3Fdn6WriK6cLF9icrFcXeRsXl

Alexander von Oettingens kommentar til konferencen: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=pfbid0PZMoLY1csCkBRRgij1RVrMZJu4qdcEMTBzt57a92m4QgRWy1Xz9Zo6FQxHkKe7Qpl&id=100011083422575

 

Tilføjet d. 10. september 2025: Endnu en konference om “åndelig oprustning”

Den 4. november 2025 afholdes endnu en konference om “åndelig oprustning” på DPU, med overlappende persongalleri/ideologi. https://dpu.au.dk/konference/aandelig-oprustning

Institutleder Claus Holm skrev d. 8. september et debatindlæg til Skolemonitor som et slags oplæg til konferencen. https://skolemonitor.dk/nyheder/debat/article18508492.ece