Lotte Rod fra det Radikale Venstre har de seneste år gjort en jætteindsats for fritidspædagogikken. Jeg vidste det jo godt lidt, men efter at have undersøgt sagen nærmere, så er jeg alligevel overrasket over omfanget og dybden af hendes indsats.

Rod taler for at lovfæste fritidshjemmenes rige tradition med fuldt rodnet, formålsparagraf og kærlighed til barndommen. Nedenfor har jeg samlet nogle af hendes indlæg og forslag. Rod er virkelig en af pædagogikkens få venner på Christiansborg.

Den aktuelle anledning er et forslag om at etablere klassiske fritidshjem for landets børn. Forslaget blev fremsat i november 2024 sammen med Lotte Rods partiformand, Martin Lidegaard. I den forbindelse havde hun en række flotte indlæg, som man kan læse nedenfor

Her er selve forslaget:

”Fremsat den 15. november 2024 af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV). Forslag til folketingsbeslutning om fritidshjem fra børnehaveklasse til 6. klasse:

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at indkalde til forhandlinger med Folketingets partier om at etablere fritidshjem for alle børn fra børnehaveklasse til 6. klasse”.

Dette forslag havde desuden rod i nogle tidligere initiativer fra 2020-22, som jeg vil omtale til sidst i mit indlæg. Det hele kan tilgås på dette link: https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/B82/som_fremsat.htm

Det aktuelle forslag har været igennem 1. behandlingen her i januar 2025. Det afventer nu en betænkning og en 2. behandling, som kommer i næste måned (marts).

 

1. Førstebehandlingen af det aktuelle forslag

Her kommer Rods fantastiske forsvar for fritidspædagogikken ved forslagets førstebehandling, d. 29. januar 2025:

Først hendes fremlæggelsestale i fuld reformpædagogisk dannelsesrigdom:

—–

”I dag tager vi hul på en af tidens store værdikampe, nemlig at vi giver børn et godt børneliv med fede fritidshjem væk fra skærmen og ind i fællesskaberne. Vi har snakket om det der med skærmene i lang tid, men det er jo ikke gjort med bare at tage skærmene fra børnene. Vi skylder jo et svar på, hvad børnene så skal lave. Vi har her i Danmark alle muligheder for at lave de fedeste fritidshjem. Vi står på en stolt tradition, og vi er et af verdens rigeste lande. Vi kan godt, hvis vi vil. Det er en katastrofe, at vi har nedlagt fritidshjemmene, og at vi har skåret området med 2 mia. kr. siden folkeskolereformen.

De fritidshjem, som var fulde af kreative værksteder og skabte rammerne for møder mellem børn og pædagoger i en verden af summende symaskiner, selvbyggede kaninbure, strabadserende kanoture, koncerter og teater og med vores elskede byggelegepladser med mudder mellem bålpladser og skæve sørøverskibe formet af gamle brædder, er næsten forsvundet. I dag stopper børn tidligere med at lege, de er mindre fantasifulde, der skal mindre til at slå dem ud, og rigtig mange forældre stresser for at komme hjem fra arbejde og hente deres børn tidligt. Det er ikke bare en eller anden lille ting. Det er halvdelen af børns liv hver dag.

Det skal være slut med sfo’er i klasselokaler eller på gangen henne i skolen. Vi vil i Radikale Venstre have fritidshjem, som er en synlig anden verden end skolen. Her skal alle børn kunne sænke skuldrene, de skal være en del af et fællesskab, de skal prøve kræfter med mange forskellige håndværk og finde ud af, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide, og dermed blive kloge på, hvem de er, og hvem de gerne vil være. Børn skal have lov til at prøve at spille guitar, bage boller, lave musicals, bygge en træhytte eller svejse. De skal kunne få nye venner og lære at være i en konflikt og løse det uden bare at gå hjem. De skal have en pædagog at snakke med om alle de ting, som man ikke lige siger til sin mor eller far.

Det her er det vigtigste for børn og forældre, men det er også noget af det vigtigste for os som samfund, for i en tid, hvor mange bliver bange for det, der sker ude i verden, bør vi styrke vores vigtigste modstandskraft. Det er jo i et demokrati friheden og tilliden mellem mennesker, og derfor er det så vigtigt, at vi laver gode fritidshjem, som børn ikke vil hjem fra.”

—–

Hvor er det flot. Hele det 20. århundredes pædagogiske tradition suser i gardinerne. Det er pædagogik i stedet for våben, jvf. talens sidste afsnit.

Efter en række indlæg fra de andre ordførere, som generelt er positive, men som slet ikke når Rods retoriske og faglige niveau, kommer Rod med endnu et indlæg, hvor hun uddyber og samler lidt op på diskussionen, mens hun fortsætter i sin dynamiske syntese af fortid og fremtid:

—–

”Jeg vil gerne genrejse magien i vores fritidshjem. Jeg tilhører den heldigste generation, nemlig os, der gik i fritidshjem i 1990’erne. Jeg gik selv på det tyske fritidshjem, som var sådan et virkelig fedt sted, hvor der var kaniner, der var cykelværksted, der var træværksted, der var guitarer, der var en svævebane, og der var sådan nogle hemmelige tunneler nede under jorden, hvor man kunne gemme sig.

I dag er hele min generation jo så selv ved at blive forældre, og vi henter vores børn i bygninger med hvide vægge henne på skolen, og for nogle af dem er deres fritidshjem endda inde i klasselokalerne eller på gangen. Det betyder jo nu, at børn holder tidligere op med at lege. Flere børn går hjem og sidder så alene med skærmen. Det kan vi godt ændre, hvis vi vil. Vi har faktisk muligheden for at lave verdens fedeste fritidshjem, og jeg synes, det kunne være så fedt, hvis vi igen fik fritidshjem, som gik op til sjette klasse, så de små kan lære af de store og de store kan få lov til at lege noget længere.

Vi vil i Radikale Venstre derfor gerne lave en 10-års genopretningsplan for vores fritidshjem med egne lokaler og egen ledelse, sådan at de kan have musikstudier, så der kan være mulighed for at lade krea-projekterne stå i dagevis, og så der kan blive mange flere steder, hvor der er dyr og bål og masser af natur. Prøv at forestille jer at komme hen for at hente jeres børn på fritten, og så vil de bare ikke med hjem, fordi den ene måske lige er ved at indspille et nummer, eller fordi en anden er ved at bygge noget. Det kræver to ting:

For det første skal vores fritidshjem emme af pædagogisk faglighed. Det er derfor, jeg går så meget op i, at de skal have deres egen lov, og at de skal have deres egen ledelse, for det er jo egentlig vanskeligt at indfange den fritidspædagogiske kunstarts magi bare med ord. Dygtige fritidspædagoger arbejder jo i et spændingsfelt med mange forskellige roller og positioner i forhold til børnene. Hvis man tænker over det, er de både nysgerrige sparringspartnere, kreative igangsættere, praktiske håndværkere, konfliktmæglere, projektledere og sociale brobyggere, alt efter hvad situationen lige kalder på, og de skal kunne finde balancen mellem at tage styringen og at give plads til, at børn og unge selv kan tage initiativer. Pædagogerne skal indgyde børn mod til at prøve kræfter med aktiviteter, som er nye, og de skal inspirere børnene i deres fantasiverdener uden at gøre vold på børnenes egen legekultur. Og så skal de gribe børns interesse for at skrive digte, lave rollespil, synge karaoke eller bygge junglelandskaber til frygtindgydende plastikdinosaurer på måder, som fremmer nye fællesskaber i børnegruppen.

Derfor er det for det andet også vigtigt, at fritidshjemmene har deres egne lokaler. Jeg kan rigtig godt lide de der gamle villaer, men der er jo ikke noget til hinder for, at fritidshjemmet godt kan ligge på skolens matrikel, selv om de har deres egne lokaler. Jeg synes bare, det er vigtigt, at der er kreative værksteder på måder, som kalder på nysgerrighed, fordybelse og deltagelseslyst. Det er jo især vigtigt i dag, hvor vi har en generation af børn, som er vant til at zappe mellem mange forskellige muligheder. Hvordan skaber vi legemiljøer med tæpper og puder, hvor børnene kan afgrænse sig og fordybe sig, så de ikke bare er lidt over det hele? Derfor vil jeg gerne dykke lidt ned i nogle af de ting, som forskellige ordførere har sagt i dag.

Mange af jer har talt om betydningen af lokal frihed, men i dag er der ikke lokal frihed. I dag er der sparet så meget, at børnene ofte er inde i det samme lokale, hvor de også har skole. Det er jo ikke frihed, at man lige er gået i gang med at bygge et eller andet fedt i Lego, som man så skal pakke sammen igen, fordi man skal bruge lokalet til skole næste morgen. Det er ikke frihed. Friheden kommer jo med, at vi prioriterer de penge, det koster, at man lokalt så faktisk har muligheden for at diskutere, om vi så skal have musik, eller om vi skal have en byggelegeplads eller et sted, hvor man kan svejse, og hvor man jo kan begynde at drømme om, hvad for nogle værksteder der er fede, og hvad for nogle pædagoger man skal ansætte. Eller skal vi ansætte nogle håndværkere, som så kan blive meritpædagoger?

Den frihed har man kun, hvis man rent faktisk har de økonomiske rammer at gøre godt med, og det har man ikke, hvis man er sparet sønder og sammen. Derfor synes jeg, at noget af det mest slående i dag var, da Socialdemokratiets ordfører ikke ville være med til at sætte krav om, at børn skal have værksteder. Det her er jo den største mulighed, vi har for at inspirere børn til at synes, at håndværk er fedt, så jeg kan slet ikke forstå, at Socialdemokratiet ikke vil prioritere det.

Danmarksdemokraterne spurgte lidt til, hvorfor jeg ikke havde prioriteret det i finansloven, men det har jeg jo prøvet. For nogle år tilbage var det min vigtigste mærkesag i finansloven, og vi fik jo også sat penge af til at lave en social pulje i vores SFO’er. Men problemet er bare, at vi ikke kan løse det i en finanslov; finansloven er alt for lille til det. Det her kræver jo, at vi laver en særskilt forhandling, hvor vi prioriterer de penge, der skal til for at gøre det ordentligt. Og det er også derfor, jeg er meget ærlig omkring, at hvis vi gerne vil genrejse fritidshjemmene, kræver det, at vi herinde træffer beslutningerne om at finde de 3 mia. kr. om året, som det koster både at styrke fagligheden ved at få pædagoger nok, men jo også ved, at der rundt omkring skal bygges villaer og ombygges, for at det kan blive rigtige fritidshjem igen, og til at ansætte egne ledere.

Moderaterne var, som jeg kunne høre det, det eneste parti, som ligesom var imod at prioritere pengene til det, men fra de andre partier hører jeg mere, at det gør man bare ikke rigtig. Derfor savner jeg også i den her diskussion en ærlighed om, at de gode fritidshjem ikke kommer ved, at vi bare siger, at vi synes, det er godt, at der er fritidshjem. Det kommer kun til at blive til virkelighed, hvis regeringen faktisk også sætter ansvar bag ordene.

Men jeg synes omvendt også, at jeg fornemmer en eller anden bevægelse i regeringen. For nogle år tilbage var de taler, der blev holdt, i hvert fald nogle, der mere handlede om, hvor vigtigt det var, at skole og fritid hang sammen. Der synes jeg, at jeg fornemmer en eller anden bevægelse i, at ministeren har en meget stærk anerkendelse af, at det, at fritidshjemmene har deres egen ånd og deres egen kultur, betyder noget. Så det håber jeg at vi kan bygge videre på.

Så er jeg bare også inspireret af de mange steder, som prøver at gøre det på trods, f.eks. de skoler, som udnytter det, at man har faldende børnetal, til, at man så kan bruge en del af skolen til at ombygge den og faktisk lave smukke atelierer og fede værksteder og går frem på den måde. Selv om vi går ned ad den her vej og skaber fritidshjem, skal det jo stadig væk bygge videre på de seneste 10 års erfaringer med at tænke det sammen, for selvfølgelig skal pædagoger stadig væk kunne være ansat begge steder, og selvfølgelig skal man stadig væk kunne dele hallen og de andre ting, der har været fordelen ved at have SFO’er.

Til sidst vil jeg sige, at for mig handler det her om at ville børns frihed og fællesskab og om ikke bare snakke om det, men sådan rigtig at ville det og prioritere de penge, som det koster at sætte rammen ved at give fritidshjemmene deres egen lov med eget formål, egen ledelse og egne lokaler. Jeg skal hilse fra Enhedslisten og Alternativet og sige, at de også støtte forslaget. Lad os lave rigtig gode fritidshjem, som børnene ikke vil hjem fra. Det kan vi godt, hvis vi vil.”

—-

Så Rod står fast. Flere af ordførerne er som sagt sympatisk indstillede, men nogle ordførere mener, at man skal lade kommunerne ordne det selv. Men det er Rod slet ikke tilfreds med. Hun mener, at det er nødvendigt med en decideret institutionel forankring. Hun siger følgende:

—

”Altså, når jeg er så optaget af at få en formålsbeskrivelse af vores fritidshjem, er det jo, fordi det i dag nogle steder bare ikke er godt nok, fordi vi ikke har nok holdning til, hvad der skal være. Jeg er optaget af, at man som barn kan komme ind i en anden verden end skolen. Altså, det skal ikke være inde i ens klasselokale, og det skal heller ikke bare være ude på en gang. Der skal ikke være hvide vægge. Altså, grunden til, at det hedder et fritidshjem, er jo, at det skal være et hjem og have den stemning af, at der dufter af boller, og at man kan få lov til at fordybe sig i forskellige interesser. Det er slet ikke, fordi det skal være ens. Tværtimod vil jeg jo gerne gøre op med den der standardisering, som der er, ved at det er rykket ind på skolen. Vi skal have nogle fritidshjem, som ser mere skramlede ud og har lidt flere bløde møbler og har forskellige værksteder. Jeg tror bare, at vi kun kommer derhen, hvis vi som Folketing prioriterer de penge, det koster, at man faktisk har friheden til at gøre det.”

—–

Venstres Anni Matthiesen, som jo var meget glad for skolereformen i 2013, er stadig skeptisk. Hun siger følgende:

”Jeg vil gerne følge lidt op på det, som hr. Kim Aas var lidt omkring. Jeg synes, at der er noget modstridende i det, som fru Lotte Rod var inde på, for med den ene hånd vil man gerne give frihed og plads til forskellighed, og så vil man alligevel gerne med den anden hånd, altså det her beslutningsforslag, styre fra Christiansborg. Kan fru Lotte Rod ikke godt se, at det, der bliver sagt, strider imod hinanden?”

Men Lotte Rod giver igen på smukkeste vis:

”Nej, det mener jeg overhovedet ikke det gør. Vi har jo en diskussion om, hvad friheden er fra, og hvad friheden er til, og i alt for mange år har vi været for ligeglade med fritidspædagogikken. Vi har ikke stillet nogen krav til, hvor godt det skal være, og hvad børn egentlig skal kunne møde dér. Derfor er det for mig et spørgsmål om at lave en egen lov med en formålsbeskrivelse. Det er jo netop der, vi så siger: Hvad er det, man kan forvente? Altså, hvad det er, der skal være til stede? Det er jo faktisk et værn imod, at man sparer sig til ligegyldighed.”

 

2. De tidligere vedtagelser

Som nævnt i indledningen er det aktuelle forslag en videreførelse af nogle tidligere vedtagelser i folketinget, som også var initieret af Rods engagement, og som jeg fandt via hovedlinket i indledningen. Disse aktioner er fra dels november 2020/april 2021 og dels februar/april 2022.

 

2A. 2020/2021

Dette initiativ drejer sig dels om en såkaldt forespørgsel og dels om et dertil knyttet forslag fra november 2020/april 2021. Her er forespørgslen fra november 2020:

Forespørgslen:

Hvilke drømme har ministeren for fritidspædagogikken om 10 år, herunder for børns ret til at træde ind i et rum, der giver muligheder for at gøre det, man har lyst til, lege, hitte på og eksperimentere, uden at skulle præstere eller blive styret af voksne?” https://www.ft.dk/samling/20201/forespoergsel/F23/index.htm

Og her er så det ledsagende forslag fra april 2021, som Socialdemokratiet havde nerve til at stemme imod. NB og DF undlod at stemme. Det klæder ikke partier, der slår så op på at være nationalt sindede, at afvise den pædagogiske tradition, især ikke den fine dannelsesorienterede reformpædagogik, som Rod giver udtryk for, og som har dybe åndelige og praktiske rødder.

Forslag til vedtagelse:

”Fritidspædagogikken skal igen stå i sin egen ret – og ikke bare være noget, der kommer efter skolen. Børn har brug for et fristed, hvor de ikke skal præstere. Hvor de kan lege og eksperimentere. Fritidspædagogikken er nutidens barndommens gade, hvor børn kan gøre det, de har lyst til, og hvor der er pædagogisk personale til at hjælpe børn ind i legen og åbne nye veje i legen. I fritidspædagogikken kan børn øve sig i at mestre livet. De skal ikke leve op til voksnes krav og mål. Det gør fritidspædagogikken mere fri end skolen og organiserede fritidsaktiviteter. Samtidig er fritidspædagogikken mere uoverskuelig end familien. Der er mange venner at forholde sig til og mange aktiviteter, man kan kaste sig over. Her lærer børn at organisere sig og være sammen med andre. Folketinget pålægger regeringen at indkalde partierne til drøftelser om fritidspædagogikken senest primo september.” https://www.ft.dk/samling/20201/vedtagelse/V110/index.htm

Forslaget blev vedtaget. For stemte 51 (V, SF, RV, EL, KF, LA og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 30 (S), hverken for eller imod stemte 10 (DF og NB).

 

2B. 2022

I februar-april 2022 anmeldte Rod endnu både en forespørgsel og et forslag, denne gang om fritidspædagogisk forskning. Dette forslag også blev vedtaget. Denne gang var DF med om bord, mens NB ligefrem stemte imod.

Desværre mangler forslagets formuleringer den filosofiske og historiske interesse, som Rods tanker er et udtryk for, så der vil efter min mening være en risiko for, at den nye relationspsykologi bliver for dominerende. Det vil formentlig ikke ske, hvis Rods visioner ovenfor finder plads i en ny formålsparagraf.

Et andet problem er forskningens organisatoriske forankring, eftersom hverken DPU eller professionshøjskolerne er tilstrækkeligt filosofisk robuste til at løfte opgaven for alvor. Den nye forskning bør derfor have sit eget center, som så kan arbejde sammen med de øvrige forskningsmiljøer og opdrage politikken i stedet for at makke ret med “evidens” og “evalueringer”. Det nye center kunne passende etableres sammen med et nyt fritidspædagogiske seminarium, hvor der er fuldt tryk på kultur- og idékanalerne.

Nuvel, her er formuleringerne:

Forespørgslen fra februar 2022:

Vil ministeren redegøre for dansk forskning i fritidspædagogik, og hvad vil ministeren gøre for at fremme den fritidspædagogiske forskning? ”

Også i forbindelsen med denne diskussion fremviser Rod et flot fritidspædagogisk engagement, der dog ikke har sans for de forskningspolitiske problemstillinger.

https://www.ft.dk/samling/20211/forespoergsel/F35/index.htm

Og her er det ledsagende forslag fra d. 21. april, hvor især den sidste sætning er vigtig:

”Fritidspædagogikken er vigtig. Børn og unge har brug for et fristed, hvor de ikke skal præstere, hvor de kan lege og eksperimentere, og hvor pædagogisk personale kan hjælpe dem ind i legen og fællesskaberne. I fritidspædagogikken kan børn øve sig i at mestre livet og ikke leve op til voksnes krav og mål. Selv om vi har en stærk tradition for fritidspædagogik i Danmark, findes der ikke meget forskning. Folketinget noterer sig, at der er mulighed for at søge om finansiering til forskning i fritidspædagogik i f.eks. Danmarks Frie Forskningsfond, ligesom universiteter og professionshøjskoler kan prioritere egne midler til fritidspædagogisk forskning. Folketinget erkender, at vi med midler fra forskningsreserven 2021 kapacitetsopbygger den pædagogiske forskning inden for 0-6-års-området. Folketinget vil drøfte mulighederne for en yderligere særskilt prioritering af offentlige midler til forskning inden for fritidspædagogikken i forhandlingerne om forskningsreserven.” https://www.ft.dk/samling/20211/vedtagelse/V70/index.htm

Forslaget blev vedtaget. For stemte 99 (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, LA, FG, Bent Bøgsted (UFG), Hans Kristian Skibby (UFG), Marie Krarup (UFG) og Naser Khader (UFG)), imod stemte 2 (NB), hverken for eller imod stemte 0.

—-

De helt aktuelle forhandlinger ligger i forlængelse af disse tidligere indsatser, selvom jeg ikke er helt præcist klar over hvordan.

Man må takke Lotte Rod for dette rige pædagogiske engagement, som flugter med Merete Riisagers ditto inden for skoleområdet. Jeg håber, at de er gode venner. Sikken et pædagogisk liv vi kunne få.

 

Referencer:

Lovmaterialet (se også links ovenfor): https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/B82/som_fremsat.htm

De radikales børnepolitiske udspil: https://www.radikale.dk/aktuelt/nyhed/borneloftet-en-staerk-fremtid-starter-med-de-sma/

Tidligere omtale af Riisagers og Rods indsats: http://www.thomasaastruproemer.dk/merete-riisagers-kamp-for-gymnasiets-og-paedagogikkens-formaal.html