Folkeskolen.dk’s Pernille Aisinger bragte d. 11. juni et interview med Keld Skovmand, hvor Skovmand endnu engang forklarer sine synspunkter og forsøger at afrunde sin sag i bløde, men præcise vendinger.

Her er interviewets hovedpointer:

1.

Skovmand siger, han fortryder, at han har rejst sagerne i et juridisk spor, eftersom hverken Nævnet for Videnskabelig Uredelighed eller Aarhus Universitets Praksisudvalg har undersøgt sagerne ordentligt. Skovmands kritik går på, at de to instanser ikke har fulgt universitets og lovens krav til sagsbehandlingsprocessen.

For Skovmand er det faktisk Praksisudvalget og ikke ham selv, der har gjort sagen til et spørgsmål om ”uredelighed” i lovens forstand. Skovmand nævnte aldrig ordet ”uredelighed” i sine henvendelser til Praksisudvalget, som uden videre videresendte dem til Nævnet alligevel.

Nævnets formand, Jens Hartig Danielsen, har faktisk givet Skovmand ret i dette kritikpunkt. Det gjorde han i forrige nummer af bladet Forskerforum. Og jeg er helt enig med Danielsen, hvilket jeg har argumenteret grundigt for andetsteds. Jeg har også diskuteret sagen med Praksisudvalgets formand i en lang mailudveksling. Formanden fastholder sin fortolkning, som altså går imod Nævnets synspunkt.

Så Skovmand har altså ret i, at han har rejst sagerne ”under falske forudsætninger”, som han siger. Og strengt taget har Skovmand kun gjort sin pligt i forhold til de nationale retningslinjer for god videnskabelige praksis, som helt klart lægger op til mere klage-adfærd, selvom det bestemt ikke er min kop te.

Skovmands vedholdenhed har altså bidraget til, at den næsten nye lovgivning nu formodentlig finder sit rette leje, hvilket han trods alt skal have tak for. Skovmands detaljerede indberetninger burde desuden udgives som videnskabeligt materiale efter min mening.

2.

På grund af den problematiske proces, og fordi Praksisudvalget ikke ville inddrage det supplerende materiale, som Skovmand eftersendte, trak Skovmand faktisk sine klager tilbage dagen før, at Praksisudvalget skulle behandle sagen. Alligevel behandlede Praksisudvalget sagerne og frikendte forskerne. Det er da en pudsig detalje, ikke sandt?

Ingen kender mig bekendt Praksisudvalgets nærmere begrundelser. Efter den problematiske sagsbehandling er det svært at have fuld tiltro til afgørelsen, må jeg indrømme. Jeg føler mig med andre ord ikke overbevist om, at der ikke har været tale om ”tvivlsom forskningspraksis”, som jo er praksisudvalgets sagsområde. At der er tale om kritisabel forskning, er jeg til gengæld 100% sikker på.

3.

Skovmand ærgrer sig altså over det juriske spor, men han fortryder naturligvis ikke den substantielle og faglige del af sin kritik, som da heller ikke er blevet tilbagevist af nogen som helst, men som tværtimod understøttes og bekræftes af mange andre undersøgelser.

Skovmand er dog bange for, at den faglige kritik vil dø ud, fordi den juridiske frikendelse nu vil blive forvekslet med en faglig frifindelse: ”Kritikken bliver lammet”, siger han.

Det lader desværre til, at Skovmands frygt bekræftes. VIA-UC’s topledelse kalder Skovmand ”en fare for demokratiet” i et skandaløst indlæg på Altinget. AU/DPU’s behandling af sagens aspekter har også været under al kritik, hvilket formodentlig skyldes, at DPU’s ledelse har store fælles interesser med de indklagede forskere. Og i Jyllandsposten måtte gymnasielærer Mikael Busch – formodentlig efter klage fra de indklagede forskere – ikke skrive, at Skovmand har afsløret ”videnskabelig fusk”, hvilket han da i høj grad har, selvom der altså ikke tale om ”videnskabelig uredelighed” i lovens forstand. Ifølge ordbogen er en central betydning af ordet ’fusk’ ”sjusket eller klodset” udført arbejde, og det kan man da roligt sige, at Skovmand har dokumenteret. Jeg er meget bekymret over dette samlede pres på kritikkens selvstændighed, og jeg er nervøs for, om Skovmands frihed er adækvat beskyttet i UC-regi.

Skovmand burde tildeles en pris for ytringsfrihed og retskaffenhed af alle professionshøjskoler og modtage en klækkelig lønforhøjelse af sin nye ledelse på UC-Lillebælt. Hvorfor er Skovmands ledelse ikke ude med et frontalt svar på VIA’s neo-totalitære angreb på demokratiet? Og hvor er formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann, der ellers forsvarede lærer Erik Schmidt i dennes kamp for ytringsfriheden?  Det er meget vigtigt, at UC-centralismen nu aktivt værner om ytringsfriheden og landets demokratiske substans.

At Skovmand kan slå en skævert i ny og næ, viser bare, at han har åndelige evner. UC-sektoren, som er ved at gå til i nysprog og evidensbaseret kedsommelighed, har om nogen brug for folk som Skovmand, hvis den ikke vil havne i ”pissedårlig undervisning”, som pro-rektor ved UC-Syd, Alexander von Oettingen, kalder det.

Jeg går ud fra, at Skovmands nye ledelse – i overensstemmelse med både Grundloven og reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed – tilskynder Skovmand til yderligere kritisk aktivitet, så UCL, professionshøjskolerne og samfundet fortsat kan nyde godt af hans åbenhjertige evner.

4.

Skovmand undskylder også over for de indklagede forskere, men det er der ingen grund til, for Skovmand har jo lavet indberetningen i god tro og efter statens retningslinjer. Derimod har sagsbehandlingen været under al kritik. Det er derfor snarere Praksisudvalget og Nævnet, der bør undskylde til alle involverede, ikke mindst til Skovmand, når det kommer til den del.

Derimod kan de indklagede forskere passende undskylde overfor landets lærere og pædagoger for deres læringsmålstyrede overgreb mod landets pædagogik. Og de kan i den forbindelse sige tak til Skovmand for at have fremskyndet denne faglige og moralske renselsesproces.

Links:

Link til interview med Skovmand: https://www.folkeskolen.dk/688492/efter-sagen-skovmand-trak-anmeldelser-om-tvivlsom-forskningspraksis-tilbage-i-11-time

UC-VIA’s ledelse, der mener, at Skovmand er ”en fare for demokratiet”: http://www.thomasaastruproemer.dk/uc-vias-rystede-demokrati.html

Vedr. artikel i Forskerforum og Mikael Buschs anmeldelse, se kapitel 3 og 13 i dette link: http://www.thomasaastruproemer.dk/facebook-drys-61-maj-2019.html

Alle indlæg i sagen er samlet her: http://www.thomasaastruproemer.dk/skovmand-sagen