I dag udkom en evaluering om ”Fælles forenklede mål i Dansk og Matematik”. Rapporten er en del af det officielle følgeforskningsprogram for skolereformen og er udarbejdet af de samme to personer, som også har stået for udviklingen og operationaliseringen af de fælles mål og af læringsmålstyret undervisning, nemlig Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen. Rasmussen og Rasch-Christensen evaluerer altså i en vis forstand sig selv.
Evalueringen er lavet i regi af DPU, UC-VIA og Nationalt Center for Skoleforskning (NCS), som ledes af Lars Qvortrup, men hvor Rasch-Christesen og Jens Rasmussen også er involveret. Der er også nogle flere forfattere til rapporten, men de står mest for nogle tekniske momenter er mit indtryk.
Det er i faglig og organisatorisk forstand tale om et lukket kredsløb, hvilket jeg – som det vil fremgå – ikke er alene om at mene.
Jeg har ikke læst rapporten endnu, så den konkrete vurdering af indholdet må vente lidt, selvom en hurtig skimning bekræfter alle fordomme om den manglende pædagogiske kvalitet, og det er da heller ikke første gang, man har sat Jens Rasmussen til at evaluere sine egne begreber (se links i bunden).
Her vil jeg blot opholde mig ved et særegent forhold, som kom frem i løbet af dagen, nemlig en skarp forskel imellem mine to kilder til undersøgelsen. Forskellen kommer frem i hhv. DPU’s nyhedsbrev og UVM’s pressemeddelelse (se links i bunden).
Og der er – for nu at starte med konklusionen – tale om en kraftig ministeriel irettesættelse af evalueringens kvalitet.
1. DPU’s og NCS’s version:
I DPU’s nyhedsbrev betones de tilsyneladende positive aspekter af rapporten. Her kan man læse om, hvordan Fælles Forenklede Mål er en fordel for både samarbejde, læring, evaluering og meget andet. Først til allersidst i nyhedsbrevet nævnes som en ”tilføjelse” nogle ”udfordringer”, som sjovt nok primært kalder på yderligere kurser og vejledning i læringsmålsstyringen selv.
Nyhedsbrevet er bygget op som et interview med Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen, der som sagt også står for rapportens indhold.
a. Fremhævelse af de positive aspekter
Her er et længere udsnit af nyhedsbrevets fremhævelser af læringsmålstyringens velsignelser:
Citat 1:
“Undersøgelsen viser, at Fælles Mål bidrager til en styrket målorienteret undervisning, forklarer professor Jens Rasmussen fra DPU, Aarhus Universitet, der står bag undersøgelsen. ”Fælles Mål fungerer som en god ramme og et brugbart redskab for lærerne, når de tilrettelægger undervisningen. Det hjælper dem i årsplanlægningen, hvor de nu i højere grad kobler undervisningsindhold med forventninger til elevernes læring.”
Også eleverne udtrykker, at læringsmålene hjælper dem til at fokusere deres indsats, fremgår det. Her i et længere citat:
”Mange af de elever i 3. og 4. klasse, som indgår i undersøgelsen, kan faktisk godt se meningen med Fælles Mål. Når lærerne arbejder med tydelige læringsmål og involverer eleverne i, hvorfor de skal lære netop det, så øger eleverne samtidig deres forståelse for stoffet og skærper deres indsats”, forklarer Jens Rasmussen.
Også når det kommer til evaluering, kan Fælles Mål være et godt redskab påpeger Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på VIA University, der også står bag undersøgelsen. ”En evaluering med afsæt i Fælles Mål kan sige noget om, hvor eleverne er, og hvordan undervisningen kan udvikles, så den kan understøtte dem yderligere. Det er derfor et brugbart evalueringsredskab for både elever og lærere”.
Fælles Mål bliver brugt aktivt i lærerteams, og det giver sammenhold og fagligt fællesskab. ”Når lærerne har Fælles Mål at være sammen om, så kan det styrke deres samarbejde i lærerteamet. Fælles Mål kan give dem et pædagogisk og fagligt afsæt for teamdrøftelser, hvor eksempler fra undervisningen kommer på bordet”, siger Jens Rasmussen.”
——————————
Som det fremgår, er der ja-hat over hele linjen.
b. “Tilføjelsen”
Til sidst omtales nogle få ”udfordringer”, der beskrives som en ”tilføjelse” til det, man jo må opfatte som det dominerende billede:
”Men der er også udfordringer forbundet med Fælles Mål, tilføjer Andreas Rasch-Christensen: ”Der er lærere, der finder det udfordrende at skulle oversætte nogle af de nye Fælles Mål for eleverne og bruge dem i forhold til kortere undervisningsforløb. Samtidig efterlyser de bedre rammer for arbejdet med Fælles Mål, herunder kurser og understøttende vejlednings- og undervisningsmaterialer. Og endelig savner de mere tid til at arbejde grundigere med målene.””
Af dette citat fremgår, at der udelukkende er tale om tekniske udfordringer, som kan klares med bedre rammer, nogle kurser og bedre tid. På den måde bekræfter selv ”udfordringerne” det generelle og entydigt positive billede, som står i nyhedsbrevet.
2. Ministeriets version
Undervisningsministeriet har – også i dag – udstedt en pressemeddelelse, der peger i den stik modsatte retning.
a. Ministerens næse til ministeriet
For det første kritiseres det, jeg ovenfor kaldte det ”lukkede kredsløb”. Man beder simpelthen DPU, VIA og NCS om at lade nogle andre end Andreas Rasch-Christensen og Jens Rasmussen lave evalueringen. Ministeren vil gerne have nogen til at evaluere, som ikke selv har stået for at producere det, som de skal evaluere, hvilket jo ærligt talt lyder snusfornuftigt. Men det er noget af en kritik, for nu at sige det mildt. Jeg mindes ikke noget lignende.
Her er formuleringen fra pressemeddelelsen:
”Ministeren har bedt ministeriet om at gå i dialog med forskerne om at ændre projektet, så man fremover får indsigt i den gode undervisning i dansk og matematik ud fra et bredere opdrag, og så det ikke fremstår sådan, at de forskere der har været med til at udvikle rammen for de Fælles Mål, også evaluerer dem.”
Det er vist det, man kalder for en næse?
Desuden hæfter jeg mig ved det forhold, at næsen faktisk ikke er til forskerne, men til ministeriet selv. Det er jo ”ministeren, der beder ministeriet”. Det er Riisager, der giver en næse til sine embedsmænd for disses årelange indspisthed med bestemte forskerkredse på DPU og NCS, der deler helt bestemte ideologiske og teoretiske kredsløb.
(En alternativ fortolkning kunne være, at ”næsen” er ministeriets egen måde at sige, at SFI, KORA eller EVA for tiden er mere gangbare i ministeriet end DPU? At ministeriets embedsmænd altså bruger ministeren til gennemtvinge en mere kvantitativ og tilgang til evalueringen? Det vil være sådan lidt ”Yes, minister”- eller ”Jersild og spin”-agtigt.)
b. Vægtningen af de kritiske elementer
Derudover er det tydeligt, at ministerens pressemeddelelse vægter nogle langt mere kritiske elementer, end vi så det i DPU’s nyhedsbrev. Her er den centrale del af pressemedelelsen:
————-
”Undersøgelsen viser, at lærerne i de 20 klasser især bruger Fælles Mål til at sætte mål for konkrete undervisningsforløb og til at vælge undervisningsaktiviteter, men at lærerne ikke systematisk inddrager vurderinger af elevens forudsætninger i deres formulering af læringsmålene. Undersøgelsen viser også, at lærerne finder det svært at formulere tegn for elevernes læring, som løbende kan understøtte lærerens konkrete planlægning og kommunikationen mellem lærer, elev og forældre om udviklingen af elevens udbytte af undervisningen.
Lærerne i de 20 klasser efterlyser tid og mulighed for sparring til at kvalificere deres arbejde med Fælles Mål, opkvalificering og bedre understøttende materialer. Desuden ser nogle lærere Fælles Mål som et udefrakommende krav, de ikke oplever ejerskab til. Samtidig er lærerne usikre på, om et øget fokus på læringsmål reelt vil øge elevernes udbytte af undervisningen.
Undersøgelsen tyder på, at lærerne har taget Fælles Mål til sig. Men jeg hæfter mig også ved, at der er en række bekymringer at spore hos lærerne. Derfor ser jeg gerne, at vi får et bredere fokus på den gode undervisning. Det handler udover at arbejde med mål, evaluering og feedback også om eksempelvis ro og klasseledelse, faglig ambition, variation og engagement i faget. Det skal vi være opmærksomme på fremadrettet”, siger undervisningsminister Merete Riisager.”
——————-
Pressemeddelelsen består, som det fremgår, næsten udelukkende af kritiske markeringer, og der er bestemt ikke tale om ”tilføjelser”, som kan ordnes med et lille kursus, som vi så det i DPU’s nyhedsbrev.
3. Konklusion
Merete Riisager er på kollisionskurs med sit ministerium og med den snævre gruppe af tilknyttede forskere, som har defineret skolereformens substans siden 2010. Det er nok dette oligarki, som Riisager tænkte på, da hun for nylig i både Berlingske og på Folkeskolen.dk kritiserede det, hun kaldte for ”den pædagogiske elite” for at ”udvande folkeskolens grundlæggende fundament”.
Det ser ud til, at ministeren er i gang med at afrevolutionere – med at ”justere”, som det kaldes i regeringsgrundlaget – og med at genetablere dannelse, kundskaber og formål som folkeskolens essens. Alle progressive og pædagogisk interesserede kræfter i landet bør, hvis det er korrekt fortolket, støtte hende i dette vigtige arbejde. For helt ærligt – jeg tror ikke, det er så let.
Links:
Link til DPU’s nyhedsbrev: https://dpu.au.dk/om-dpu/nyheder/nyhed/artikel/faelles-maal-kan-skabe-retning-i-undervisningen-for-baade-laerere-og-elever
Link til ministerens pressemeddelelse: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/maj/170501-ny-viden-om-dansk-og-matematiklaereres-undervisning-med-faelles-maal
Interview med Riisager i på Folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/…/riisager-skolen-skal-tilbage-t…
Interview med Riisager i Berlingske:
https://www.b.dk/…/minister-vil-hanke-op-i-skolerne-man-ska…
Kritik af lignende rapport, blot om læringsmål i læreruddannelsen: http://www.thomasaastruproemer.dk/kritik-af-jens-rasmussens-undersoegelse-af-laereruddannelsen.html
Det har været et problem i mange år, at ‘evalueringerne’ af den førte politik, som vi
allesammen skal lægge åh-så-meget vægt på, har været manipulerede. Evalueringsinstituttet burde omdøbes til legitimeringsinstituttet. Blandt de mest i iøjnefaldende, til fupnumre grænsende ‘evalueringer’, er undersøgelserne af elevplanerne og de nationale test. Her har man virkelig formået at undgå¨alle de ubehagelige kendsgerninger ved at undlade at stille indlysende spørgsmål, der kunne frygtes at afdække ubehagelige kendsgerninger. Om både elevplaner og nationale test har det eksempelvis heddet sig, at lærerne ‘anvender dem’ . hvilket her ikke betyder andet, end at det er fyringsgrund IKKE at ‘anvende’ dem.
Medvirkende til denne mentale korruption af dansk skolepolitik har været ordninger som den, at de folk, der bestemmer, hvad der skal undersøges og hvordan (formandsskabet i det, der oprindeligt hed ‘folkeskolerådet’, som ustandseligt skifter navn) udpeges af ministeren. Det er blevet en utroligt indspist affære, hvor DPO regerer og uønskede folk holdes ude.