Mohammed Bibi – Ny Nordisk Skole og den hellige ild

Jeg har i de sidste dage forsøgt at finde ud af, hvad skoleleder Mohammed Bibi mener om pædagogik. Min undersøgelse har sin grund i, at Bibi som helt nyansat skoleleder har indstillet en af landets dygtigste, mest erfarne og mest engagerede lærere, Erik Schmidt, til en tjenstlig advarsel for at slå en prut. Det var en svær opgave, jeg havde sat mig selv på, for så vidt jeg kan se, har Bibi – modsat Schmidt – ikke skrevet noget som helst.

Men jeg fandt alligevel noget. D. 11. februar 2014 blev Bibi interviewet til hjemmesiden vollsmose.dk i forbindelse med, at han skulle tiltræde sin nye stilling som skoleleder for Agedrup skole, og det er faktisk meget interessant, hvad han får sagt. Efter min opfattelse forklarer Bibis udtalelser hans grove adfærd i Agedrup.

1. Den hellige ild
I interviewet udstikker han i yderst kort form sit pædagogiske program, der lyder sådan her:

”Børn skal blive så dygtige, som de kan. Det er den mest hellige og fundamentale mening med folkeskolen. Vi skal være talentspejdere og spotte talenter ud over dansk og matematik. Vi skal have børnene til at stå på tæer og nå deres mål.” (min kursivering)

Med disse formuleringer markerer Bibi en særlig form for radikalisering af den i forvejen meget mekaniske filosofi fra Ny Nordisk Skole, hvis kode er: “så dygtige, som de kan”. Ny Nordisk Skole-folkene mener, at vi skal indrette skoletænkningen efter ”læring”, forstået som scoring på tekniske færdigheder og trivselsindikatorer. De glemmer altid det væsentlige, nemlig referencer til og diskussioner af skolens og fagenes formål, og det er fordi, at Ny Nordisk Skole i sin indre filosofi hviler på et decideret opgør med formålstænkning. Formuleringen ”så dygtige de kan” ender derfor med at søge målsætninger hos de globale ranglister, og resultatet bliver det skolepolitiske teknokrati, der nu er under opsejling.

Men Bibi forbliver ikke i nogen naivitet. Måske fornemmer han – med rette –, at en skole må have ånd. Men han kan jo ikke finde en egentlig skoleånd, for den har Ny Nordisk Skole afvist, som jeg lige har forklaret det. Hos Bibi bliver teknokratiet derfor i stedet ophøjet til en ”hellig og fundamental mening med folkeskolen”. Med udgangspunkt i denne pseudo-religiøse besværgelse er det ikke svært at forstå Bibis totalitære hastværk i Agedrup.

Nu er Ny Nordisk Skole og den hermed forbundne skolereform og ledsagende teknokratisering af lærergerningen ligefrem ”hellig” og ”fundamental”.  Konkurrencestaten, den samfundsforståelse, som Ny Nordisk Skole er baseret på, er hermed helliggjort. Konkurrencestaten er ikke mere blot et ”vilkår”, som det hedder hos f.eks. Lars Goldschmidt, formanden for Ny Nordisk Skole-kredsen.  Nej, nu er den også en ”helligdom” – og er man imod noget ”helligt”, så kommer tankepolitiet. Schmidt fik da også at vide af Odense Kommune, at han ”har været lodret uenig i tænkningen”, at han havde “negative holdninger”, og at han ”ikke har ønsket at forstå ændringen”. Men det er jo rent tankekontrol. Man kan kun indtage Bibis og Odenses katedral, hvis “man er enig i tænkningen og ønsker at forstå forandringen med positive holdninger”. Dermed er pædagogikken blevet religiøs på den ureligiøse måde.

(jeg minder om, at det netop var “læringsmaksimering”, organisationstænkning og spørgsmålet om Bibis hemmelighedsholdte forberedelsesberegninger, der var emnerne for de tre møder på Agedrups skole, der førte frem til Schmidts kritik.)

2. Faglig udvikling
Derpå fortæller Bibi, hvordan han vil behandle sine medarbejdere, når han starter på Agedrup Skole:

”Mohammed Bibi vil holde sit personale ved ilden. Det gør han ved at skabe et godt arbejdsklima med mulighed for, at personalet kan udvikle sig fagligt. Han pointerer, at Danmarks bedste skole også er en god arbejdsplads. Det er den ikke uden trivsel. Og så er lokalsamfundet altafgørende.”

Bibi har altså en mærkelig måde at praktisere sine ideer på efter min opfattelse. Han vil gerne have folk, der ”udvikler sig fagligt” og bidrager til ”trivsel og lokalsamfund”, samtidig med at han vil AF MED folk, der praktiserer netop dette!

Måske kan man kun udvikle sig fagligt på Bibis skole, hvis man beder til den nye ”helligdom” – nemlig ”læringsmaksimering” og alt det andet. Det er nok det, han mener med at ”holde sit personale ved ilden” – den ”hellige ild”.

 

Referencer:

Interview på www.vollsmose.dk

Alle indlæg i Agedrup-sagen

Skriv en kommentar