Niels Bo Bojesens mesterværk

Mandag d. 27. januar bragte Jyllands-Posten en tegning af Kinas flag, hvor de fem stjerner, som symboliserer landets fem regioner, var erstattet med Corona-virusser. Kina har officielt indgivet en klage til JP over tegningen. JPs chefredaktør, Jacob Nybroe nægter heldigvis at sige undskyld.

Dermed fortsætter Kina tendensen fra en række lignende aktioner med afpresning af europæiske lande, som i disse år er teknologisk og politisk pressede. Og JP fortsætter sin heltemodige linje fra 2005.

Det er et smukt billede, JP har bragt. Det  kan fortolkes på mindst fire måder, en poetisk og to satiriske, og en pressefotografisk:

 

1. Poetisk

Flagets alt overvældende rød-hed –  blodets, oprørets og kærlighedens farve – varsler liv og død i en indre sammenhæng.

De grimme takkede kommuniststjerner erstattes af en solidarisk blodrødme med de sygdomsramte kinesere, for hvem kroppen, som kineserne har til fælles med alle mennesker, nu kan komme før kommunismen og dermed trænge stjernerne ud af flaget, så Kina kan blive humanistisk og demokratisk. Flaget ændres i solidaritet med Kinas forbudte folk til et verdens-flag for krop og livsdød.

 

2. Satirisk 1

Man bør ikke være blind for det forhold, at det kommunistiske styre bruger virussen politisk. F.eks. har man, som jeg har forstået det, lukket mange offentlige institutioner i både Kina og ikke mindst i Hong Kong. Det bliver derfor meget sværere at demonstrere. Det er meget belejligt for den kinesiske regering, som nu kan befæste sin magt over Hong Kong-provinsen, så den aldrig mere vil kunne rejse sig i protest mod diktaturet.

Og mere generelt vil Kina formodentlig udnytte den globale sympati, som styret endda nidkært afkræver fjerne egne som Viby, til at styrke det biodata-diktatur, som er under opbygning i hele landet med Xinjiang-provinsen som et grusomt eksperimentarium. Den mindste kritik kaldes for ”en krænkelse”, der afkræves ”sympati”, og man sidestiller ”folket” med den kinesiske diktaturstat, hvori intet virkeligt folk nogensinde vil kunne udvikle sig eller trives.

I den forstand kan JP’s kunstværk opfattes som en højstemt satire over Kinas forsøg på at sammensmelte den kommunistiske stjerne med et data-overvågningsdiktatur med blodet og biologien som anledning og effekt.

 

3. Satirisk 2

Endelig er de veltegnede virusser i tegningen måske også et billede af jordkloder, som styres af kinesiske planeter med overvågningssystemer strittende op overalt, mens himlen er rød af sjælens glemte blod. Verden er kinesisk?

 

4. Pressefotografiet

Ifølge JP’s chefredaktør selv er der ikke tale om andet end en form for journalistisk illustration, der neutralt skal understøtte sagens fakta. Der er altså hverken tale om poesi eller satire. Det lyder meget ærgerligt for mig.

Det er tegneren Niels Bo Bojesen, som er søn af den legendariske satiretegninger Bo Bojesen, der har begået det fine kunstværk. Sønnens virus-ficerede Kina-flag lader i dybde og fortolkningsmuligheder ikke Kurt Westergaards mesterlige Muhammed-karikatur fra 2005 noget efter.

Også i 2005 var det JP, som svingede taktstokken, mens Politiken blamerede sig med en DF-skrækficeret Seidenfaden i spidsen. Denne gang har Politiken dog været så venlig at bringe Niels Bo Bojensens smukke flag i fuld ornat på avisens forside fra d. 29. januar. Avisen er desværre ikke så begejstret for tegningen som sådan. Men ok, på Politiken anses det også for at være sexistisk at sige, at en tv-vært “vimser”, og med det udgangspunkt kan man ikke lave andet en politisk korrekt satire, dvs. anti-satire.

Links:

Link til Bojesens tegning: https://jyllands-posten.dk/debat/tegning/ECE11898365/dagens-tegning-coronavirus/

Tidligere udviklingsminister, Christian Friis Bach, skriver i Altinget d. 29. januar, med udgangspunkt i sagen om Niels Bo Bojesens tegning, om Kinas nye indblandingspolitik .

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.