Ny Agedrup-sag i Aalborg

I sommeren 2014 kunne man læse om, at lærer Erik Schmidt fra Agedrup skole måtte indkassere en tjenstlig advarsel for ”negative holdninger”. Schmidt-historien, som i brede kredse omtales som Agedrup-sagen, udspillede sig i Odense Kommune, som er helt besat af den hellige læringsmaksimeringsild. (Jeg har angivet et par links neden for, hvor man kan læse mere om Agedrup-sagen, hvis man har brug for en opdatering).

Her i 2015 har vi så en lignende sag fra Aalborg. Lige til intro: I Aalborg er de også godt med på de ministerielle vildfarelser. Ligesom i Odense har de en ”fremtidens skole”, de laver kulturrevolutionære flashmobs, skoledirektøren kalder man for ”læringschef”, og hvis man kritiserer det ene eller det andet på byens facebookside om “fremtidens skole”, spises man af med en anonym person, der bare hedder “Johnny”, som ingen pædagogisk uddannelse har, men som kan svare på det hele så let, som vinden blæser. Det hele er rigtigt lavniveau-agtigt og kommunalt. (Jeg har ligeledes nederst angivet et par links, hvor man også læse lidt om mine erfaringer med Aalborg Kommune).

Nå, men hvad er det så, der er sket i Aalborg? Jo, på en af Aalborgs skoler skulle man i januar have en pædagogisk weekend, som bar det lidet skønne, ja nærmest teknokratiske, navn: “En læringsmålstyret organisationskultur”. Vist ikke lige i dansk skoleånd vel? Skolen, har jeg fået oplyst, er Farstrup Skole ved Nibe, og skolelederen hedder Søren Madsen, som har været ansat i mindre end et år. Om han har lavet noget interessant før sin ansættelse fremgår ikke, så vidt jeg kan se, af www. så det har han nok ikke.

Nu skulle man jo tro, at alle skolens lærere skulle deltage i arrangementet? Men det skulle de ikke – ikke lærernes tillidsmand, som hedder Helge Christiansen. Nå, siger du måske, men hvorfor dog ikke det? var han sygemeldt? Nej, slet ikke. Han var slet ikke syg. Måske gad han ikke? Jeg ville helt klart ikke gide, for magen til åndsforladt emne for en “pædagogisk weekend” skal man da lede længe efter. Men nej, det var heller ikke pga. dovenskab eller modstand. Tværtimod ville Christiansen gerne deltage. Men hvorfor skulle han så ikke deltage – når han nu både var rask og villig og interesseret? Det skulle han ikke, fordi han er kritisk over for den nye læringsmålspædagogik, som nu er tvungen metode for alle landets skoler. Helge Christiansen MÅTTE IKKE deltage.

Christiansen udelukkes simpelthen fra den pædagogiske weekend, og skolelederens begrundelse er, at Christiansen har en ”negativ holdning til det med læringsmål”.  Altså fuldstændig samme ordvalg som i Odense kommune, dengang Erik Schmidt fik en advarsel. Også i Odense var det ”negative holdninger” over for ”læringsmaksimering”, der var problemet. Og også i Odense stod en erfaren lærer overfor en ny læringshellig skoleleder. Nå, men pga. ”negative holdninger”, som Christiansen i parentes bemærket deler med store dele af den pædagogiske verden, blev han af sin læringsmaksimerende og organisationskulturelle kommune-skoleleder ‘bedt om’ at blive hjemme.

Læreren kontakter naturligvis kommunens ”læringsledelse”, som bakker skolelederen op i, at tillidsmanden må ”sidde uden for døren”. Hvilken ærkekommunal skammekrog! Skolechefen burde skamme sig. Han burde selv gå uden for døren, men sådan spiller klaveret desværre ikke i landets kommuner, hvor manglende pædagogisk kvalitet er en dyd.

Christiansens potentielle indspark i den læringskulturelle debat på den pædagogiske weekend var der derfor ingen, som fik lov at høre. I stedet kunne den nyhellige skoleleder klø på i almindelig totalitær læringsmilitarisme. Og hvilken lære drager den almindelige lærer, hvis det skal være så besværligt at sige sin mening om sit fag?

Først flere uger efter – og efter tryk fra den lokale fagforening – kommer der en beklagelse fra kommunens skolechef Jakob Ryttersgaard – først nonchelant, hvor Ryttersgaard “beklager lærernes oplevelse”, men efterfølgende mere seriøst, hvilket man kan læse om i et indlæg fra Nordjyske Stiftstidende fra d. 8. april. Beklagelsen begynder at ligne noget, der kan bruges til noget, selvom den ikke er kraftig nok efter min mening – brøden taget i betragtning. En officiel reprimande til skoleleder og skolechef på skolens og kommunens hjemmeside, 12 flasker god kommunal rødvin til Christiansen og en decideret opfordring til alle kommunens lærere om at diskutere og kritisere ud af landevejen vil være passende.

I Agedrup-sagen er der imidlertid slet ingen fortrydelse overhovedet. Vi venter stadig på at rådmand Susanne Crawley fra Odense tager sig sammen og sætter sin skolechef, Ina Ahrensberg, og skoleleder fra Agedrup skole, Mohammed Bibi, på plads i Agedrup-sagen. Men det kan hun ikke finde ud af. I stedet rejser hun rundt på Fyn og taler om grundlovens frihedsrettigheder, som åbenbart kun gælder for ”positive holdninger”. Og Odenses borgmester – en eller anden, der hedder Boye – er uden for pædagogisk rækkevidde for nu at sige det på den måde.

Man kan læse om det hele nedenfor: Først Helge Christiansens egen beskrivelse af sagen. Derpå en kommentar af den lokalt fremtrædende debattør og forhenværende politiker, Erik Ludvigsen. Endelig er der to journalistiske omtaler af sagen: først et interview med den lokale fagforeningsleder og derpå et interview med både Helge Christiansen og skolechefen Jakob Ryttersgaard

Her er indlæggene, alle fra Nordjyske Stiftstidende, 2015:

  1. Helge Christensen: ”Ytringsfrihed i folkeskoen?”, læserbrev, d. 9. april.
  2. Erik Ludvigsen: ”Deprimerende – de kan ikke deres lektie”, læserbrev, d. 10. april.
  3. ”Lærerforening har fokus på problem med ytringsfrihed”, journalistisk dækning, d. 8. april.
  4. ”Lærere tør ikke åbne munden”, journalistisk dækning, d. 9. april. 

1. Ytringsfrihed i folkeskolen?

Nordjyske Stiftstidende, d. 9. april

af Helge Christiansen, Nibe, e-mail: helge.christiansen@skolekom.dk

Er der ytringsfrihed i folkeskolen? Eller er skolen på vej til at blive en topstyret, totalitær institution, hvor der ikke er plads til, at holdninger brydes?

En ganske almindelig folkeskole i Aalborg Kommune arrangerer pædagogisk weekend. Temaet er ”En læringsmålstyret organisationskultur”. Hele personalet skal deltage (lærere, pædagoger, rengøring, sekretær). Vi er jo alle vigtige samarbejdspartnere i bestræbelserne på at skabe ”verdens bedste skole”! Kun én skal ikke deltage. Det er lærernes tillidsrepræsentant (TR).

Skolelederen har nemlig bemærket, at TR ”har en negativ holdning til det med læringsmål”. Derfor beordrer han, to dage før arrangementet skal afholdes, lærernes TR til at blive hjemme.

Er der ytringsfrihed i folkeskolen? Eller er skolen på vej til at blive en topstyret, totalitær institution, hvor der ikke er plads til, at holdninger brydes? Af folkeskolens formålsparagraf fremgår bl.a., at ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.

Hvordan skal lærerne kunne løse den opgave, når deres ytringsfrihed trædes under fode? TR har udtrykt en bekymring for, at den store fokus på læringsmålstyret undervisning og nationale test for 2. klasse, som på Aalborgs skoler nu også skal afvikles i 1. klasse, vil presse børnene så hårdt, at det vil gå ud over deres lyst til at gå i skole. Samtidig vil den store fokus på læringsmål skubbe skolen i en retning, hvor elevernes alsidige udvikling, almene dannelse og lyst til at lære nedprioriteres til fordel for evnen til at score højt i en læsetest.

Bekymringen er, om skolens udvikling, med den massive læringsmålstyring og testkultur, som den nye folkeskolereform lægger op til at eleverne nu skal udsættes for, er den rette? Spørgsmålet om ytringsfrihed er drøftet i forskellige medudvalg, hvor alle er enige om, at der skal værnes om ytringsfriheden. Det er også skrevet ind i adskillige værdipapirer og personalepolitikker sammen med mange andre ”fine” ord.

De flotte formuleringer (og sikkert også gode hensigter) er i orden, men på skolen er virkeligheden en helt anden. I den konkrete sag involverer TR sin fagforening, der kontakter skolechef og direktør. Kan det virkelig passe, at TR ikke skal deltage i den pædagogiske weekend? Skolechef og direktør vælger i første omgang at bakke skoleleder op i, at ”TR skal blive stående uden for døren”.

To uger senere ”fortryder” de og sender et ”pænt brev” til TR, hvor de bl.a. skriver ”at vores tillidsvalgte er vigtige aktører i skolens dagligdag og udvikling” samt ”I den forbindelse vil vi gerne over for dig personligt beklage forløbet omkring din manglende deltagelse og rolle i den pædagogiske weekend”.

Skolechefens og direktørens brev er vanskeligt at tage alvorligt. Hvis de virkelig mener det, de skriver, kunne de jo blot have omgjort skolelederens helt åbenlyst forkerte beslutning og hermed sikret TR’s deltagelse i den pædagogiske weekend! Der er tale om en ganske alvorlig, principiel sag. Det handler om ytringsfrihed.

Ytringsfriheden er en fundamental rettighed i det danske samfund. Den er en af Grundlovens kronjuveler. I det konkrete tilfælde tillod skolechefen og direktøren, at skolelederen anvendte sanktioner over for en lærer, der ikke havde ”de rette holdninger”. Det er sagens kerne.

Det er her alvoren ligger. Nu vil lærere på kommunens skoler formodentlig ”tænke sig om en ekstra gang”, før de udtrykker deres mening.

Og hvad bliver det næste skridt? Er skolen på vej til at blive en topstyret, totalitær institution, hvor der ikke er plads til, at holdninger brydes? En skole, hvor der ikke er plads til ytringsfriheden? Er det sådan en skole, politikerne ønsker?

Som medlem af KLs bestyrelse har Borgmester Thomas Kastrup haft megen fokus på ”at sikre at skolederne får den fulde ledelsesret” (den har de nu altid haft!) og samtidig sikre, at lærernes indflydelse minimeres (jf. Lov 409). Er det sådan, Thomas Kastrup tænker ledelsesretten udøvet?

Skolerådmand Tina French har brugt megen energi og mange resurser på at profilere Aalborgs skolevæsen med projekt ”Visionsproces for fremtidens skole”. Imens knokler lærerne med at få undervisningen på skolerne til at lykkes og sikre børnene gode skoledage med de alt for få resurser, der er tildelt skolerne, i forhold til de store ambitioner politikerne har for folkeskolen.

Må jeg foreslå borgmester og skolerådmand i stedet at bruge kræfterne på at sikre gode rammer for børnenes skolegang og ordentlige arbejdsvilkår for jeres personale? I kan passende starte med at sikre ytringsfriheden. Jeg er efter mere end 40 år som lærer på Farstrup Skole, heraf de seneste 20 år som tillidsrepræsentant, gået på pension fra 1. marts. Det ovenstående er en beskrivelse af et hændelsesforløb, udspillet på skolen i den sidste halvdel af januar 2015.

 

2. Deprimerende: De kan ikke deres lektie

Nordjyske Stiftstidende, d. 10. april.   

af Erik Ludvigsen, Aalborg, email: eludvigsen@stofanet.dk

Folkeskolelærer Helge Christiansen, Nibe, havde 09-04 et fortræffeligt Synspunkt, hvor han hævder, at der åbenbart ikke er ytringsfrihed i folkeskolen.

En folkeskole i Aalborg havde arrangeret en pædagogisk weekend for skolens lærere, pædagoger, skolens sekretær og rengøringspersonalet.

Skolelederen beordrede lærernes tillidsmand gennem mange år til at holde sig hjemme, da han havde en ”negativ holdning til det med læringsmål” uden at begrunde det nærmere.

Grove løjer, må man sige.

H.C. involverede sin fagforening (den stedlige lærerforening), der kontaktede skoleforvaltningens skolechef og skoledirektør, der begge melder tilbage to dage forud for weekendarrangementet, at H.C. skal blive hjemme, for derefter to uger senere at sende en beklagelse af den trufne afgørelse.

Ikke en undskyldning. Skandaløst.

Vi har her to direktører, der ikke er deres stillinger voksen.

Det bør ikke gå upåtalt hen. Det mindste byrådet bør gøre er at give de to direktører en kraftig påtale.

Det rigtige vil være en degradering.

En af direktørerne bør straks ringe skolelederen op og sætte ham på plads, så H. C. kunne nå at deltage.

Overraskende er det unægteligt, at lærerforeningens formand ikke straks ringer til skolederen og gør ham klart, at han vil få en sag på halsen, hvis han ikke tilbagekalder sin beslutning. En sag, som han ikke kan være tjent med.

Det er deprimerende at støde på så mange mennesker, der ikke kan deres lektie.

Der findes lektiecafé på skolerne.

 

3. Lærerforening har fokus på problem med ytringsfrihed

Nordjyske Stiftstidende, d. 8. april 2015, af Lise Stenbro og Bine Gori

Aalborg Lærerforening kender godt sagen fra Farstrup. Og her betragter man den faktisk som så alvorlig, at den var med i formand Dorthe Kamps beretning på foreningens generalforsamling. For selvom lærerforeningen ikke har oplevet tilsvarende sager, er lærernes ytringsfrihed – eller mangel på samme – noget, der er stor fokus på.

– Det er faktisk et af de fem indsatsområder, som Danmarks Lærerforening vedtog at arbejde for i forbindelse med vores seneste kongres. For lærere skal selvfølgelig have lov at ytre sig på lige fod med alle andre, siger Dorthe Kamp.

Kunne ikke nå at tjekke sag

Dorthe Kamp gik selv ind i sagen fra Farstrup på vegne af Aalborg Lærerforening, og selvom det ikke lykkedes at omgøre skolelederens beslutning, fik tillidsrepræsentanten efterfølgende en beklagelse fra skoleforvaltningens direktør og skolechef.

– Vi synes, det er vigtigt, at vores medarbejdere på skolerne og deres tillidsvalgte deltager aktivt i skolens udvikling, understreger Jakob Ryttersgaard, skolechef i Aalborg Kommune.

Netop den holdning ligger også til grund for, at man fra ledelsens side valgte at sende det omtalte brev til Helge Christiansen.

Forvaltningen kunne ganske enkelt ikke nå at ændre beslutningen om, at Helge Christiansen ikke skulle deltage i mødet – henvendelsen kom dagen før, mødet skulle finde sted, fortæller Jakob Ryttersgaard.

– Da vi får henvendelsen fra Aalborg Lærerforening, er der naturligvis nogle ting, vi skal have undersøgt. Det var tæt på deadline, og vi får ikke undersøgt alle aspekter af sagen, før det er for sent. Det er vi naturligvis trætte af efterfølgende, fortæller Jakob Ryttersgaard.

Han påpeger, at man i Aalborg Kommune er meget interesseret i, at lærerne involverer sig.

Holdninger og tabuer skal kunne drøftes og brydes, understreger skolechefen.

Lærere skal have ytringsfrihed

Hos Aalborg Lærerforening deler man denne holdning.

– Man skal selvfølgelig ikke gå ud med intern og personlig kritik af ledelsen på den skole, man er ansat på. Men som lærer bør man sagtens kunne udtale sig om skolereformen eller andre generelle tiltag, understreger Dorthe Kamp.

Samme holdning kan man også læse i pjecen, “Din Ytringsfrihed”, som Danmarks Lærerforening udarbejdede efter en sag fra Odense, hvor en lærer blev fyret for at ytre sig om sin arbejdssituation.

– Det er et område, hvor vi helst skal være på forkant for at sikre os, at vi fortsat har ret til at ytre os om vores arbejde. Og derfor opfordrer vi også til, at man drøfter det – både i MED-systemet og ude på skolerne lokalt, forklarer Dorthe Kamp.

  

4. Lærere tør ikke åbne munden

Nordjyske Stiftstidende, d. 9. april 2015, af Lise Stenbro, e-mail: lise.stenbro@nordjyske.dk

NEJ-HAT: Ytringsfriheden er under pres, mener tidligere tillidsrepræsentant

 

Det kniber med ytringsfriheden i Aalborgs folkeskoler.

Det mener Helge Christiansen, der indtil for nylig var tillidsmand for lærerne på Farstrup Skole.

I januar blev han af skolens ledelse bedt om at holde sig borte fra en pædagogisk weekend om læringsmålsstyret organisationskultur, fordi han havde ”en negativ holdning til det med læringsmål”.

Og selvom Aalborg Kommunes skolechef og direktør – der i første omgang bakkede skolen op -senere fortrød og sendte ham et pænt brev, hvor de beklagede forløbet, mener han, det er tegn på, at der er noget galt.

– Hvis de virkelig mente det, de skrev, kunne de jo bare have omgjort skolelederens helt åbenlyst forkerte beslutning og hermed sikret, at jeg kunne være med til den pædagogiske weekend”, forklarer han.

Ifølge Helge Christiansen er der tale om en principiel sag. For ytringsfriheden er en fundamental rettighed i det danske samfund, og i det konkrete tilfælde tillod skolechefen og direktøren – efter hans mening – at skolelederen anvendte sanktioner over for en lærer, der ikke havde de rette holdninger.

– Og det er alvorligt, for nu vil lærere på kommunens skoler formodentlig tænke sig om en ekstra

gang, før de udtrykker deres mening, frygter han.

Helge Christiansen gik 1.marts på pension efter 40 år som lærer og 20 år som tillidsmand på Farstrup Skole. Og selvom han nu er udenfor, ligger folkeskolens fremtid ham stadig meget på sinde.

– Det er også derfor, jeg er bekymret for den udvikling, jeg synes, vi kan se i øjeblikket, siger han.

– Hvis ikke der er plads til, at vi kan have forskellige holdninger, er vi på vej i den gale retning. Og jeg frygter desværre, at der efterhånden er opstået en kultur, hvor ingen rigtigt tør sige noget. Og det gælder også skolelederne, tilføjer han.

Helge Christiansen mener, at folkeskolen er blevet mere topstyret, og derfor er det også blevet sværere for dem, der ikke er enige i de rammer, regeringen har udstukket.

– Efter den ny skolereform og regeringens indgreb i lærernes overenskomst kan man godt få det indtryk, ”at nu fik lærerne en omgang”, så nu skal det også legitimeres, at det var i orden, forklarer han.

– Og det gælder også i forhold til debatkulturen og muligheden for at ytre sig frit. For skolelederne bliver jo også målt og vejet, så hvis de ikke opfylder kravene – for eksempel i forhold til læringsmål – skal de ikke bare stå til ansvar overfor deres egen skole, men risikerer også at skulle stå skoleret i forhold til den øverste ledelse, tilføjer Helge Christiansen.

Læringsmål – altså mål for hvor meget eleverne skal kunne på de enkelte klassetrin, og hvilke karakterer de helst skal have – er, som man næsten kan fornemme det, ikke hans kop te.

– Jeg tror simpelthen ikke på, at det store fokus på læringsmål er den vej, man skal gå for at forbedre folkeskolen.

For samtidig nedprioriterer man desværre andre ting – for eksempel almen dannelse og sociale kompetencer, siger Helge Christiansen.

-Vi skal bare levere nogen resultater, der kan måles, og det er faktisk et paradoks, for i folkeskolens formålsparagraf står der jo, at skolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

Men de lærere, som skal lære dem det, udsættes i dag for arbejdsvilkår, der ikke lever op til disse mål, slutter han.

Skolelederen ønsker ikke at udtale sig om sagen, men henviser i stedet til skolechef i Aalborg Kommune, Jakob Ryttersgaard.

 

Andre referencer:

Sagen blev efterfølgende, d. 21. april, dækket på folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/561941/laerer-udelukket-fra-paedagogisk-weekend-

Læs diskussion på facebook: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10153211502094481&id=837549480&pnref=story

Interview med Helge Christiansen i Folkeskolen.dk, d. 12. september 2013: https://www.folkeskolen.dk/533828/delegeret-der-er-mange-ubesvarede-spoergsmaal-om-reformen

Om Aalborg Kommune:

http://www.thomasaastruproemer.dk/fremtidens-skole-i-aalborg.html

http://www.thomasaastruproemer.dk/fremtidens-skole-i-aalborg-2-laeringschefens-ideologi.html

http://www.thomasaastruproemer.dk/fremtidens-skole-i-aalborg-3-en-udfordring-uden-fremtid.html

 

Om Agedrup-sagen:

http://www.thomasaastruproemer.dk/agedrup-danmarks-paedagogiske-epicenter.html

http://www.thomasaastruproemer.dk/boern-og-ungechef-ina-ahrensbergs-sommerhilsen-til-laererne-i-odense-kommune.html

http://www.thomasaastruproemer.dk/mohammed-bibi-ny-nordisk-skole-og-den-hellige-ild.html

http://www.thomasaastruproemer.dk/lykke-loegn-og-postmoderne-ondskab-hos-odenses-skole-raadmand.html

En tanke om "Ny Agedrup-sag i Aalborg"

  1. Den fremtrædende lokale debattør, fhv. lærer Knud Hassing, har sendt mig følgende og bedt mig lægge det som kommentar til ovenstående:

    Indlæggets titel. Personalepolitik: Aalborg viser vej – desværre den forkerte…

    ”Aalborg viser vej” er et velkendt slogan, som både byen og dens 200.000 indbyggere er stolte af. Fra industriby har Aalborg kommune forvandlet sig til det nordjyske fyrtårn, hvad angår uddannelse og med Aalborg Universitet som uddannelsespolitisk frontfigur i hele Danmark.

    Jeg er ikke uvidende om at arbejde i Aalborg kommune. Rent faktisk har jeg arbejdet på samme Aalborg-skole i knap 42 år. En sag som den på Farstrup Skole ved Nibe i Aalborg kommunes vestlige udkant viser, at den mildt sagt ikke alene sætter skolelederen, men hele forvaltningstoppen og rådmanden i et særdeles dårligt lys af den simple årsag, at de ikke alene sjofler, men bekriger Aalborg kommunes egen officielle personalepolitik! Det er ikke alene ledelsessvigt, men udstiller Aalborg kommunes samlede personalepolitik som utroværdig og ikke det papir værd, den er skrevet på!

    1. Konsekvenser:
    En øjeblikkelig undskyldning til Helge Christiansen er nødvendig og efterfølgende en alvorlig tjenstlig samtale med alle implicerede chefer. Chikane mod en tillidsrepræsentant er i sagens natur ødelæggende for enhver form for konstruktiv dialog på alle arbejdspladser.

    Aalborg kommunes gamle slogan ”Det skal være sjovt at være lærer” lyder i denne sammenhæng alt andet en sjovt, faktisk uhyre trist, især hvor behovet for samarbejde på skolerne aldrig har været større. Eller er det visionerne i Aalborg kommune, der skal bruges til implementering af en dårlig personalepolitik? Forhåbentlig ikke!

    For mange år siden udtalte min fhv. og afdøde mangeårige skoleleder, K. Nørgaard Simonsen, som 89-årig på et medlemskursus på Danmarks Lærerforenings kursusejendom Skarrildhus med knivskarp præcision ang. lærernes psykiske arbejdsmiljø, at forudsætningen for, at eleverne trives, og at de lærer noget i skolen er, at lærernes trives! Forsamlingen klappede! Det var dagens bemærkning. Desværre ikke den, som præger tidens folkeskole, der er præget af ledelsessvigt og kommunale bortforklaringer…

    2. Aalborg kommune forfordeler:
    At lede betyder at fordele tingene, at redigere det uvæsentlige bort. Lov n. 409 bygger jo formelt på ledelse til skolelederen, altså noget, han/hun altid har haft! Den såkaldte overordnede ledelse i Aalborg kommune fordeler ikke. Den forfordeler. Alt er et fedt. Det meste er totalt uden betydning, og derved saboteres undervisningen indefra. Slige distraherende kendsgerninger ønsker visionsmagerne på Skoleforvaltningen ikke tage stilling til. De kan ikke lide budskabet. Altså sættes budbringeren, her tillidsrepræsentanten, på forhånd uden for døren…

    Det iscenesatte kommunale skolepolitiske korthus: Visionerne fast forankret i den blå luft – må for alt i verden ikke blive udfordret af virkeligheden, hvor elever, lærere og forældre befinder sig. Desværre befinder økonomien sig under jorden! Det sætter ligesom visionerne ekstra i relief. Desværre dukker virkeligheden op hver eneste dag i hver eneste time og i relation til hver eneste elev…

    3. Formål, der er tilsidesat:
    Jeg er ikke ude på et fejlfinderkorstog, men i den konkrete sag mener jeg, at cheferne på Farstrup Skole i almindelighed og cheferne på Skoleforvaltningen i særdeleshed har tilsidesat rammeaftalen, lokalaftalen for medindflydelse og medbestemmelse i Aalborg kommune, som ifølge kapitel 1, § 1 gælder alle medarbejdere i Aalborg kommune.

    Fra formålet, § 2, side 5: ”Medindflydelse og medbestemmelse er et fælles ansvar medarbejdere og ledere imellem. Den enkelte medarbejder får direkte indflydelse, når medarbejderen selv tager ansvar for at informere kolleger eller ledelsen om den udfordring, som er betydningsfuld eller gennem sin medarbejderrepræsentant.”

    Der er altså ingen tvivl i formålet ang. personalepolitikken, at medarbejderrepræsentanten/tillidsrepræsentanten er tiltænkt en aktiv rolle. At tvinge ham til at blive hjemme fra noget, der vedrører personalepolitikken, er altså ikke alene chikane, men provokerende sabotage af begrebet medindflydelse og medbestemmelse i Aalborg kommunes officielle personalepolitik. Den praksis, som her lægges for dagen, tyder på, at visionerne overskygger evnerne til at læse og forstå på ledelses- og forvaltningsniveau. Eller mere præcist: at ville…

    Det hedder videre i § 2, at ”parterne er enige om, at formålet med at indgå en lokal aftale for medindflydelse og medbestemmelse er:

    • ”At skabe grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet mellem ledere og medarbejdere.” (Det er altså ikke indbygget en eksklusionsparagraf for tillidsrepræsentanter som praktiseret af Skoleforvaltningen i praksis.)

    • ”At arbejde for at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet (sikkerheds- og sundhedsarbejdet) i Aalborg kommune.” (Heller ikke her skal tillidsrepræsentanten sættes uden for døren, som det er sket.)

    • ”At sikre medarbejdernes ret til medindflydelse, medbestemmelse og dialog på beslutninger, som vedrører egen arbejdssituation.” (Jeg tror, at Skoleforvaltningens top og skolelederen forveksler ordet dialog med diktater/kommandoer/paroler/ordrer/befalinger. Jeg vil derfor anbefale dem at læse i synonymordbogen, hvis de ikke kender forskel på disse ord. Som fhv. mangeårig dansklærer vil jeg tilbyde en gratis lektion af hensyn til den fortsatte kvalitetsudvikling ved Aalborg kommunale Skolevæsen…)

    • ”At styrke de ansattes interesse og engagement i det daglige arbejde og for udviklingen af kommunens service.” (Skatteyderne vil gerne have noget mere for pengene. Det er logisk. Men for at styrke de ansattes interesse og engagement i det daglige arbejde skal det være i dialog og aktivt samarbejde. På ”min” gamle skole lavede vi engang noget tilsvarende. Alle lyttede til alle, og det fælles resultat bakkede alle op bag efterfølgende. Altså den kommunale personalepolitik udmøntet i skolepraksis. Skolebestyrelsen deltog også aktivt i denne udviklingsproces.)

    • ”At sikre, at der tages udgangspunkt i de lokale forhold og løsninger, således at man opnår gensidig forståelse.” (Det er jo netop, hvad ”vi” gjorde, og alle bør gøre, udvikling i fællesskab til gavn og glæde for alle parter!)

    • ”At sikre et højt informationsniveau på arbejdspladserne.” (På dette felt er der i den konkrete Farstrup Skole/Skoleforvaltningen-sag et katastrofalt ringe informationsniveau med skjulte dagsordener, som står i kø. Aalborg viser vej. Desværre den forkerte! Eller de forkerte…

    4. Ledere og medarbejdere medvirker til:
    Det hedder videre, at ledere og medarbejdere bl.a. medvirker til:

    • ”At sikre dialog og synlighed mellem det politiske system, ledelse og medarbejdere, således at dialogen og kommunikationen mellem alle organisationens enkelte led foregår på et kvalitativt højt niveau.” (Denne passus bør forvaltningstoppen studere ekstra grundigt, især ordet dialog, der ikke er det samme som monolog og paroler fra Forvaltningselfenbenstårnet højt hævet over skolernes hverdag.)

    • ”At udarbejde retningslinjer, der sikrer arbejdsglæden og i størst muligt omfang tilgodeser den enkelte medarbejders behov for tryghed som for personlig og faglig udvikling.” (Vejen frem er dialog, hvis skoleledelsen vil eller må for Forvaltningen. Mådesudsagnsordene/modalverberne er ikke uden betydning. Slet ikke! De angiver ikke en handling i sig selv, men vejen dertil!)

    • ”At ledelse og medarbejdere på alle niveauer medvirker til samspil og dialog om arbejdspladsens arbejdsforhold.” (Dialog, dialog, dialog. Mon Skoleforvaltningen og skolelederen på Farstrup Skole har fattet det? Forhåbentlig!)

    • ”At oparbejde en kultur, hvor medindflydelse og medbestemmelse samt sikring af et sundt arbejdsmiljø er en naturlig del af beslutningsgrundlaget på alle niveauer.” (Dette punkt synes jeg, Forvaltningstoppen skal læse mindst to gange, især ordene medindflydelse og medbestemmelse, der ikke må forveksles med kommandoer og diktater til medarbejderne.”

    5. Taler for sig selv:
    Jeg dømmer ikke skolelederen på Farstrup Skole for ikke at være sin opgave voksen. Jeg dømmer heller ikke cheferne på Skoleforvaltningen. Eller den politisk ansvarlige rådmand! De dømmer sig selv – i hvert fald for mange overtrædelser af den officielle kommunale personalepolitik. Det er måske essensen af den igangværende visionsproces i praksis, men som ikke tåler dagens lys?

    Tilbage står et skolevæsen og en kommune, der i en hele vejen igennem trist sag er fanget i et spind af bortforklaringer, ja selvmål i bundter. Fanget mellem hensynet til en bedrevidende ledelse og hensynet til troværdigheden af deres egen personalepolitik.
    Foreløbig har Aalborg kommune valgt side til fordel for at sabotere deres egen personalepolitik. Aalborg viser vej ang. en holdbar og troværdig personalepolitik. Desværre den forkerte. Lad det ikke blive en vane…

    Knud Hassing Povlsen, fhv. overlærer, Aalborg kommunale Skolevæsen. Ansat: 1969 – 2011. knud.hassing@skolekom.dk

Skriv en kommentar