Den af undervisningsministeren nedsatte Rådgivningsgruppe for Fælles Mål har barslet med deres fem “pejlemærker” for ministeriets kommende vejledninger. Det er spændende læsning. I nærværende indlæg drøfter jeg de to pejlemærker, jeg synes er vigtigst. Muligvis skriver jeg noget mere en af de kommende dage.

1. Pejlemærke 2: Skolens formål

Det centrale pejlemærke er nr. 2, som lyder: ”Vejledningen skal forankres i folkeskolens formål”.

Her betones vigtigheden af, at samfundet og skolen har formålsdiskussioner, og at hver ny generation skal fortolke og genfortolke formålet. Det er denne “samtale”, som det kaldes, der udgør en pædagogisk tradition, men som skolereformen er en afvisning af. Denne samtale og tradition er til stede i alle rådgivningsgruppens pejlemærker, og den har en fuldstændig overgribende funktion i forhold til rapportens forståelse af skolens praksis og undervisning. Denne markering og dens store indflydelse på resten af teksten er efter min mening det vigtigste resultat af rådgivningsgruppens arbejde.

2. Pejlemærke 3: Undervisningen

Et andet vigtigt pejlemærke er nr. 3. som lyder: ”Undervisningens tilrettelæggelse ud fra folkeskoleloven”.

Pejlemærket handler om sammenhængen mellem skolens formål og fagenes og undervisningens indhold og form. Her optræder ordet ”læring” slet ikke. Derimod er der masser af indhold, didaktik, fag, sagsforhold osv.. Det er stærkt afslappende læsning.

3. Anbefalingernes samlede juridisk-pædagogiske struktur

Ser man pejlemærke 2 og 3 i sammenhæng får man følgende billede:

Skolens formål, altså lovens §1, indgår i en juridisk-pædagogisk struktur, der også involverer skolens og kommunens ledelse (§2), den faglige undervisning (§5), fagenes organisering (§10), og lærerens metodefrihed (§18). Det er denne pædagogiske struktur, som har været ødelagt i skolereformen, og som ”i nogen grad har været overset”, som det nærmest høfligt hedder i anbefalingerne (s.16). Rådgivningsgruppen kritiserer også læringsmålstyrings-regimet for at afvise indhold og formål.

4. Anbefalingernes dannelsessyn

Rådgivningsgruppen fremhæver to vigtige sider af dannelsesbegrebet (under pejlemærke 2): For det første forklares det, at skolen er en kulturinstitution, der giver et samspil mellem kulturel fortrolighed og verdensborgerligt udsyn. Det er den grundtvigske ide. Og for det andet at undervisningen er en blanding af tvang og frihed. Det er den kantianske ide. Altså sådan lidt groft sagt. Begge kundskabsforståelser har åndsfrihed, ligeværd, fantasi og demokrati som centrale markører, hvilket også fremhæves i rapporten. Med disse markeringer spændes over centrale aspekter af den almene pædagogik, altså både de kantianske og de grundtvigske tilgange. Det er nogle meget vigtige og højt kvalificerede markeringer, man kan læse i disse passager.

4. Rapportens effekt

Og rådgivningsgruppen lader det ikke blive ved de pæne ord. Der er effekt i forslagene. F.eks. får vi følgende at vide:

• Fagenes kompetencemål er underordnet den juridisk-pædagogiske struktur, som jeg netop har omtalt.
• Formålet mm. skal stå langt tydeligere i fag- og undervisningsvejledninger. Formålet skal være en slags forudsætning og et livgivende element i den pædagogiske praksis.
• Fagdidaktikken skal forankres professionelt og indholdsmæssigt.
• Ministeriets vejlednings- og inspirationsmateriale (f.eks. læringsportalen emu.dk?) skal ændres.

De tre andre pejlemærker er mere konkrete. Her går det også fint; ikke mindst, hvis den overordnede pædagogiske ånd fastholdes. Jeg vender som sagt muligvis tilbage til noget af det.

Med dette opgør med læringsmålsstyringen og hele skolereformens filosofi, bliver man også nødt til at ændre læreruddannelsen, som er etableret i et opgør med formålsbetragtninger. Her flyder læringsmålsdidaktikken stadig over alt. Sagen må også give dønninger på Aarhus Universitet, som har understøttet læringsmålsstyringen forskningsmæssigt.

Det, som før var en skjult splittelse i skoleloven, som vi andre måtte grave frem under nysprogets nivellerende overflade, er nu åbnet til en stor, lækker og  synlig kløft, hvilket rådgivningsgruppen skal have stor tak for. Og hvem ved, måske vil denne kløft simpelthen overtage splittelsen, så vi kan en dag kan få det pædagogiske liv i landet, som vores aner har været så venlige at spille os i hænde?

Referencer:

Link til rapporten: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/juni/180620-raadgivningsgruppe-lancerer-anbefalinger-til-at-foere-nye-faelles-maal-ud-i-skolen

Gruppens sammensætning fremgår af rapportens s. 9.