Odense Kommune, Agedrup Skole og nej=ja

1. Odense og Agedrup

I det seneste nummer af Odense Lærerforenings blad, Lærerbladet, kan man læse om en yderst dygtig og engageret lærer, Mette Amstrup, som forlader Agedrup Skole på grund af sit ubehag ved skolereformen, ved de nye arbejdstidssystemer og ved arbejdsgiverens holdning til læring og dannelse i det hele taget. Amstrup håber nu på en ansættelse i regi af de frie skoler, og mon ikke der kommer en stilling til hende? Og er hun mon den eneste dygtige lærer i Danmark, der ikke synes om at lægge krop og ånd til skolereformens opgør med pædagogik? Man kan læse interviewet med hende i Lærerbladet på side 6 og 7 (se link i bunden).

Hvilket uddannelsesfagligt kaos, Mette Amstrup forlader, kan man studere i en række af bladets øvrige artikler, som afdækker den administrative og pædagogiske fallit i Odense Kommune og dermed formodentlig også på Amstrups skole. Kommunens Børn- og Ungechef, Jimmy Streit, har gennemført en strukturreform, som spiller de forskellige områder i Odense ud mod hinanden, så de kan konkurrere på de læringsmål og performativitetsindikatorer, som ligger i skolereformens indre. Det er det, man kalder for ”læringsmaksimering” på Agedrup Skole. Streit selv mener ikke, at man kan kalde det for ”konkurrence”, men blot at de nye skoleområder skal ”lære af hinandens effekter og resultater” og så videre på på den galej, men den slags omskrivninger kan alle forhåbentlig gennemskue.

Jimmi Streit blev selv fyret dagen efter interviewet, men Lærerbladet bringer alligevel interviewet i et herligt lokaljournalistisk scoop. Tilbage, uanset chefens navn, står den nye områdestruktur, der blandet andet ledes af Poul Anthoniussen, der også stod i spidsen i 2012, da der sidst var drama, fordi der skulle fyres og hyres i massevis så man kunne ”sætte hold”, der kunne fremme KL’s opgør med dannelse og undervisning (se link til KL’s skolesyn nedenfor).

Synet på uddannelse hos Odenses politiske niveau kan man læse om på folkeskolen.dk i et interview med den nye Børn- og Unge rådmand, Susanne Crawley Larsen (RV). Larsen retfærdiggør nedskæringerne i Odense Kommune alene med henvisning til skolereformens performativitetsindikatorer. Dermed lægger hun sig i KL-sporet, hvilket også er sporet fra den tidligere rådmand, SF’eren Stinna Villumsen, der var centralt placeret i KL, og i sporet fra både SF’s og de Radikales begejstring for skolereformen. Det pudsige, men også foruroligende, er, at rådkvinde Larsen i Lærerbladet fremstilles som en form for humanist, der stod bag afskedigelsen af Jimmi Streit på grund af hans administrative simpelhed. Der skal ikke meget til at være humanist på Fyn.

 

2. Nej = ja

Vi hører fra politikere, skoleledere og mange andre, at lærerne skal tage ”ja-hatten” på. Men hvad bliver vores lærere ”bedt om” at sige ja til?

Svaret er: Lærerne skal sige ja til en skole- og en læreruddannelsesreform, som hviler på et opgør med solidariske, nationale og oplysningsfilosofiske traditioner, og som implementeres med begreber, hvis essens hører hjemme i en gold og handlingsfjendsk systemtænkning. En skolereform, der altså hviler på en afvisning af pædagogik.

Landets lærere bliver altså bedt om at sige ja til et opgør deres eget fag. De skal sige ja til et kæmpe-nej.

Men er et ja til et kæmpe-nej overhovedet et ja? Nej, det er det jo ikke. Det er tværtimod en accept, forstærkning og udvidelse af nej’et. Det vil sige, at lærerne bliver bedt om at tage en ” kæmpe nej-hat” på, som i dagens anledning kaldes for en lille og teknisk ”ja-hat”.

Der er kun én måde at få sig en ægte ja-hat på – og det er ved at sige ”nej”, så ”kæmpe kæmpe-nejhattene”, altså KL etc., kan komme til at sige ja til det, de siger nej til, og så vi kan få lidt fred og ro til at lære den næste generation noget, så de små pus ikke ender med samme dumme nej-hat som vores politikere og ledere

Konklusion: Nej = ja og ja = nej

Men ubehageligt, det er det. Det må man sige. Fra et rationelt synspunkt er det ligefrem klamt.

 

3. Ja = Nej

Først tager ministeren og Danmarks Pædagogiske Oligarki (DPO) nej-hatten på: Nej til pædagogik og ind med ”læringsmaksimering” og ”paradigmeskifte” hedder det hos KL, hos skolelederne, DPO etc.

Så siger de dygtige lærere ”nej tak” til nej-hatten. Lærerne vil nok gerne lave noget pædagogik; lave en ja-hat til pædagogik; men det kan de jo ikke komme til på grund af DPO’s nej-hat, som jo netop er et nej til pædagogik.

Så lærerne siger ja til deres fag, men nej til destruktionen af deres fag.

Ja-hatten er en nej-hat, og nej-hatten er en ja-hat.

Ny Nordisk Skoles filosofi på arbejde: Ny = ikke. Alle tings kæntren.

 

Referencer:

Lærerbladet, nr.4, 2014: http://www.odenselaererforening.dk/files/Kredsfiler/Kreds82/Tekster/Forside/L%C3%A6rerBLADET%200414%20lav.pdf

Interview med Susanne Crawley Larsen: http://www.folkeskolen.dk/545645/odense-bruger-faerrest-penge-paa-grundskole

Analyse af KL’s skolesyn: http://www.thomasaastruproemer.dk/analyse-af-nysyn-pa-folkeskolen-kls-skolevision.html

2 tanker om "Odense Kommune, Agedrup Skole og nej=ja"

Skriv en kommentar