D. 22. september 2021 udkom min bog “Den store nedlukning – dagbog fra biostatens første år” på forlaget U Press. I forbindelse med udgivelsen afholdtes samme dag et arrangement i CEPOS’ foredragslokaler i København.
Arrangementet varede ca. 1½ time. Jeg indledte med et oplæg på ca. 20 minutter. Derefter var redaktøren for netmediet Kontrast, Mikkel Andersson, inviteret til at kommentere udgivelsens synspunkter. Til sidst var der diskussion med publikum, bogsalg og et glas vin. Det var en fin dag, synes jeg.
Nedenfor kan man læse mit oplæg. I bunden er der links til en videoptagelse af arrangementet og til en podcast, hvor CEPOS’s direktør, Martin Ågerup, interviewer mig om bogens indhold.
Her er altså manuskriptet til mit oplæg fra arrangementet, hvor jeg altså præsenterer bogen:
1. Velkommen
Først: Velkommen til alle tilhørere og tak fordi, I ville komme.
Også tak til CEPOS for at støtte udgivelsen og ledsage den med dette fine arrangement. Jeg vil også understrege, at CEPOS ikke på nogen måde har forsøgt at påvirke bogens indhold, som altså er skrevet fra samfundets frie område.
Endelig tak til Brian Degn Mårtensson for effektivt konsulentarbejde, til forlaget U Press for at stå for udgivelsen med så kort varsel og til Mikkel Andersson for at bidrage med kommentarer.
I det følgende vil jeg sige lidt om baggrunden for bogen, om dens indhold og bærende ideer. Tiden er lidt kort, så jeg håber, I tilgiver, at jeg holder mig til et manuskript.
2. Hvor var jeg d. 11. marts 2020?
Først: Hvor var jeg d. 11. marts 2020. Til dans. Midt i den tyske tango kom vores danselærerinde ind og sagde, at Danmark var ”lukket ned”. Jeg havde ingen anelse om, hvad hun talte om. Senere på aftenen så jeg pressemødet, og min spontane reaktion var: ”det er vanvittigt!”. Jeg vidste, den var gal med det samme.
Jeg arbejdede samtidig på en stor bog om skolens formål, et arbejde, der havde ført mig langt ind – ikke blot i skolepolitik – men også i landets åndelige og politiske afkroge. Nedlukningen kom altså dumpende ned i en helt anden proces.
Disse tre tråde, den totale overrumpling, skolens historie og formål samt Nedlukningens effekter begyndte at spille sammen, hvilket man kan se af bogens forside, som er et billede af en lukket skole.
3. Start på arbejdet
Det meste af bogen er en dagbog. Ikke om hvad jeg gik og lavede. Snarere en form for faglig dagbog. Som de fleste andre, var jeg helt ubekendt med det enorme og mærkelige vokabular, der pludselig faldt ned fra træerne. Jeg måtte finde vej. Jeg tog den ene rapport efter den anden, den ene nyhed efter den anden og forsøgte så godt jeg kunne at finde rundt. Det samme gjorde mange andre, var mit indtryk.
Jeg skrev om nedlukningerne, pressemøderne, rapporterne, filosofferne og tallene, og ikke mindst havde jeg fokus på konsekvenserne for demokrati, grundlov og pædagogik.
Jeg kaldte det for smittede tanker og isolerede tanker. Og jeg noterede det på Facebook og samlede tingene i en række blogs.
(Til sidst havde jeg over 1000 sider. Jeg tænkte, at eftertiden kunne have glæde af noget af det og skrev til Cepos, om de ville være interesseret i at støtte en udgivelse. Baggrunden for denne henvendelse var, at flere af Cepos’ folk havde været meget kritiske hele vejen igennem. Ågerup holdt f.eks. en fin tale for Folkebevægelsen for Frihed på Rådhuspladsen på Grundlovsdag 2020. Menneskerettighedsjournalisten og gammel radikaler Bjørn Elmqvist deltog også. Men Politiken, hvis redaktion sad lige overfor, rapporterede det slet ikke. Her og på DR lader man til at opfatte al kritisk aktivitet som ”konspirationsteori”. To andre kritikere fra CEPOS var Jonas Herby, som lærte mig at fiske pudsige biopolitiske data frem, ikke mindst om 1990’erne, og Christian Bjørnskov, som i en kronik fra efteråret 2020 skrev, at ”vores land snart ikke mere er genkendeligt som Danmark”. Jeg fik respekt for landets nyliberale kræfter, som ellers ikke har god presse i pædagogiske kredse, for nu at sige det på den måde.)
Det var baggrunden. Nu til indholdet.
4. Det første spørgsmål er: Hvad er en biostat?
Først: Et demokrati er en kompleks og pluralistisk udveksling af livsformer, praksisser, ressortområder, institutioner og historiske lag. Her hersker loven, politikken, pædagogikken og dermed erfaringens sammenhænge.
Den biostat, som etableres med Nedlukningen som sådan, står for et kollaps i hele denne pluralitet. Det sker i følgende proces:
Først kollapser alle samfundets praksisser og ressortområder til sundhedspolitik, som selv i samme øjeblik kollapser til smittestatistikker i uendelige lag. Herfra gendanner den reducerede sundhedspolitik alle de gamle områder i helt nye sproglige og ikke mindst statistiske formater. Ja, selv børns leg detailreguleres.
På den måde omdannes ”frihed” og ”handling” fra at være en forfatningssikret forudsætning til at være en række matematisk og statistisk definerede ”tilladelser” til ”adfærd”, som kan trækkes tilbage over natten.
Denne overgang fra demokrati og pluralitet til biopolitisk ensretning svarer til overgangen fra ”proportionalitet” til ”ekstrem forsigtighed”. En overgang som Søren Brostrøm blev bedt om at eksekvere af sin chef i Sundhedsministeriet, som selv var under påvirkning af Statsministeriets indre organer.
Proportionalitet vedrører det forhold, at sundheden er en del af et demokratisk samfund, og at man derfor ikke kan ”gøre alt”. Men det ”ekstreme forsigtighedsprincip” vil netop gøre alt, og dermed udryddes pluraliteten. Det svarer lidt til at rive hele sit hus ned, fordi der er en punkteret rude i kælderen.
Bogen er en undersøgelse af denne biostats etablering, organisering og virkemåde.
5. Bogens indledning og afslutning: Grundlov og Grønnegaard-udvalget
Bogen indledes og afsluttes med noget af det sidste, jeg skrev. Det drejer sig dels om kapitel 1, som er en analyse af Grundlovens frihedsparagraffer – i det jeg kalder for ”forsamlede tanker” – og om bogens afslutning, der handler om Jørgen Grønnegaards store evalueringsrapport fra i vinters. Hele mellemdelen er en slags dagbog, hvor jeg drøfter mange forskellige nyheder, rapporter og begreber.
Ganske kort om grundlovsanalysen: Det er jo især §79, om forsamlingsfriheden, som er under angreb, hvilket også blev anerkendt i bemærkningerne til hasteloven. Jeg undersøgte lovgivernes begrundelser for at bryde med §79, og jeg mener ikke, at de holder. Hvis det er korrekt, så er Nedlukningen en forbrydelse, endda af de helt store. Man havde kort sagt ikke sans for den forfatningstradition, som lå i de kilder, som man selv henviste til. Grundloven var med andre ord sat på et sidespor som en slags blindtarm.
Jeg fandt også ud af, at §79 i en vis forstand var den grundlæggende paragraf i sammenhængen, og at den hang dybt sammen med skole- og foreningsparagrafferne og dermed muligheden for at samle sig om opdragelse, undervisning og erfaringer.
Grundloven sætter grænser for statens magt, men forbinder også staten med grundlaget. Vi får en demokratisk stat, som jeg omtaler som en stærk men passiv stat, hvilket står i modsætning til biostaten, som er svag og aktivistisk. Årsagen til ”svagheden” er en lang historie.
Bogen afrundes med en lang analyse af Jørgen Grønnegaards fantastiske mesterstykke af en evalueringsrapport. Min gamle lærer blotlægger hele begrebsdannelsen i de første måneder efter nedlukningen. Det er et fascinerende skue. Her etableres biostatens logiske strukturer. Begreber kobles sammen og knyttes til nye eksperimenter og adfærdsformer.
F.eks. sætter biostaten verdens største test- og kontrol-apparat op som et angiveligt alternativ til Nedlukning, selvom der jo med testsystemet i realiteten er tale om en udvidet og forstærket materialisering af hele det statistiske apparat, der definerer biostaten som sådan. Vi lærer også om, hvordan en helt ny biopolitisk organisation etableres for at undgå at følge myndighedernes anbefalinger, som man ellers påstår at følge. Og vi får også historien om, hvordan folketinget bliver til et halveret folketing, det jeg omtale som et ½olketing, der uden viden og på få timer udsletter sin egen funktion og legitimitet.
Kun når Grønnegaard indimellem taler om ”læring”, et udtryk, som kommer fra Folketingets opdrag, hvorfra der jo ikke er interesse i ”kritik”, kollapser kvaliteten. Den logik kender vi også fra skoleverdenen, hvor kundskaber og læring er blevet til modsætninger på en helt parallel måde. Dvs. jo mere læring, desto mindre kundskab.
6. Dagbogen
Imellem disse to analyser finder man dagbogen, som jeg har opdelt i 9 dele, og som under de helt overordnede betegnelser ”smittede tanker” og ”isolerede tanker” endte med at få ni overskrifter. Her kan man læse om ungdomsfester i provinsen, håndvaskeregler for skoler, venstredrejede europæiske filosoffer, mærkelige tal og pressemøder og meget andet. Det hele er lidt en rodebutik, og jeg har virkelig måttet sortere. Men efterhånden kom følgende lidt løse men alligevel reelle struktur til syne, hele tiden afbrudt af tidens begivenheder.:
6.A.
Det første kapitel hedder ”Panik og afklaring”. Her er det helt åbne og naive spørgsmål: Hvad foregår der? Jeg slutter her med en analyse af Sundhedsstyrelsens rapport fra d. 10. marts 2020, som bestemt ikke foreslår nogen nedlukning.
6.B.
Den næste dagbog har jeg kaldt for ”Omegnens stemmer”. Hvad mener andre, at der sker? Jurister, læger, økonomer, politikere? Jeg slutter med en længere analyse af to fremtrædende europæiske filosoffer, Slavoj Zizek og Georgio Agamben samt en række af deres kritikere og elever. Zizek ser Nedlukningerne som realiseringen af en form for global kommunisme, hvilket han mener er positivt. Agamben ser nedlukningen som en trussel mod humanitet, fællesskab og frihed, som han mener bliver erstattet af afstand og teknologi.
6.C.
Den tredje dagbog, fra april, hedder ”Genåbning = forstærket nedlukning”. Den handler om den grundlæggende logik, hvori ”genåbningen” er en slags hul, en ”åbning”, som nedlukningens øjeblik siver ud af, og hvorfra den løber videre ind i bureaukratiske og ekstremt indgribende adfærdsformater. Kapitlet slutter med en analyse af statens nidkære retningslinjer for skoler, børnehaver og forældre.
Her er et uddrag fra d. 4. april 2020, som jeg skrev i sammenhæng med analysen af pressemødet d. 30. marts:
”Regeringen er efter min opfattelse på totalitær kurs med et amputeret Folketings ukritiske billigelse. Den varsler nu en mulig ”gradvis og nænsom åbning”. Men denne ”åbning” er i realiteten en u-endelig nedlukning, som kan køre på ubestemt tid og varieres ud fra biostatens statistik og befolkningens evne til adfærdsoptimering. Det kan meget vel tage mange måneder, måske endda længere, og pludselig kommer coronaen forbi i både anden og tredje bølge. Og måske kommer der også en ny sygdom eller noget helt tredje, som kan reguleres med biopolitiske tiltag. I disse processer kan de biostatslige foranstaltninger lettes og forstærkes efter behov, hvorved selve logikken for alvor rodfæster sig. I en vis forstand er vi fra nu af altid lukkede, fordi lukningen altid vil være til stede som en aktiv mulighed, hvis biostatens statistik tilsiger det. Biostaten opsluger samfundet.”
6.D.
Den fjerde dagbog, som er fra maj 2020, hedder ”Materialiseringer”. Den handler om forskellige fortætninger i de biopolitiske processer. Her er der undersøgelser af diverse retningslinjer, styringen af pressen, platte udskamninger, det lave smittetryk og Mette Frederiksens nærmest nordkoreanske besøg på en skole i Aalborg og meget andet. Kapitlet slutter med en lille tekst fra d. 25. maj, som jeg kalder ”testes eller ej”, og som sammenfatter nogle af ”materialiseringerne” og deres kaotiske og tumultariske liv:
”Først skulle der testes, og så skulle der ikke testes, og så skulle der testes igen, og så skulle der testes mere, og så skulle der testes endnu mere, og så var tests et supervåben, og så kom der soldater ved de hvide telte, og så skulle der være kontakt-kontrol-apps, og så kunne man halvere ”afstanden”, og så steg R, og så faldt R, og så steg R igen, og så faldt R igen, og så skulle børnene huske at gnide hænder i creme i et halvt minut, efter at de havde husket at vaske hænder i et helt minut hver anden time plus det løse, og fodboldspillerne skulle huske, at de ikke måtte lave hovedstød, og man måtte ikke kramme, og så måtte man godt kramme, men så alligevel ikke, og man måtte gå på værtshus, men ikke på gymnasium osv. Men nu skriver DR, at eksperterne for tiden er imod tests. Og børnene hylder statsministeren som ”en rose”. Det hele har et eller andet med noget at gøre, som kaldes ”myndighederne”.”
6.E.
Det femte afsnit, fra juni 2020, hedder ”Opdagelsen”: Det handler om det ekstreme forsigtighedsprincip, som jeg allerede har omtalt, men hvis betydning, jeg først opdager her. Her indledes med en undersøgelse af indholdet af og overgangen til det nye princip, som f.eks. får Kåre Mølbak til at foreslå, at børn ikke bør lege sammen og meget andet i den dur. Kapitlet slutter med en kort omtale af en stor politisk demonstration d. 7. juni, hvor 15.000 mennesker stod tæt. Hele det biopolitiske oligarki var på den anden ende, og udskamningerne ville ingen ende tage, mens alle statistiske lag efterfølgende faldt pladask. Den slags ting skete nærmest dagligt.
6.F.
Den sjette dagbog hedder ”Venten”, som er fra sommeren 2020. Vi er her i en statistisk åbning. Folket har fået ”tilladelse” til at hvile sig. Kapitlet slutter med omtaler af en kritik af Kåre Mølbak fra redaktøren fra Sundhedspolitisk Tidsskrift, med en kort omtale af eksperimenter med mundbind og coronavagter på Nyborg Gymnasium, samt med en omtale af en tidligere SSI-direktørs forslag om forbud mod at mødes med alle udover den nærmeste familie. Vi er her i starten af august.
6.G.
Den syvende dagbog fra august til oktober hedder ”Biostaten eksperimenterer”. Dagbogen handler om Nedlukningens rytmiske fossen ud i det sociale eksperimentarium. Det starter med et fokus på ”smitten”, hvilket altid varsler en radikalisering. Herfra omtales en lukning af gymnasier i Aarhus og andre steder, selvom ungdommen ingen risiko bærer overhovedet. Flere steder går ledelserne amok i forbud og kontrol. Men i Aarhus er der faktisk protester d. 21. august fra både elever og ledelse. Det er flot læsning. Men desværre uden effekt.
Et andet eksperiment er arbejdet med at placere frihedsbregrebet hos Trump og i konspirations-begrebet, mens coronapolitikken i stedet gøres til noget progressivt. Det er statsministerens udskamningsfilosofi fra nedlukningen, der her pulserer, og som kører overalt i samfundet. Denne logik bruger også Bill Gates, hvis fond er storleverandør af midler til medicinalområdet. Gates roser de allermest restriktive lande for ikke at være som Trump. Han har for nylig ligefrem været vild med Australiens nye biodiktatur, som bygger på det dybt totalitære ”zero covid”. Hvis man ikke er enig i Nedlukningen, så er man ikke ”fornuftig”, som det hedder i den nye logik. Herfra oversættes ”kritik” systematisk til ”konspirationsteori” og ”misinformation”, Politologi bliver til ”adfærdsvidenskab” og så videre.
Et tredje eksperiment er den begyndende brug af mundbind, selv hos unge, og i mange lande også hos børn. Der er også heromkring, at ideen om et vaccine- og coronapas lanceres rundt omkring, og der er retningslinjer for håndtering af chip-skåle, festsange, manualer for adfærd på kontorer og meget andet. Jeg fandt også ud af, at andre lande var begyndt at eksperimentere med store genåbningssystemer, det kaldes for ”varslingssystemer”, som jo blot forstærkede nedluknings biopolitiske og statistiske realitet.
Der er også løbende institutionelle forstærkninger. F.eks. dannes der såkaldte ”sektorpartnerskaber”, som efter statslige retningslinjer selv skal stå for kontrollen med sektorers egne institutioner og virksomheder, og der er biopolitiske statsbreve til forældre og lærere, som griber dybt ind i det civile samfunds frie processer. F.eks. aflyses alle ”sociale arrangementer”.
I kapitlet kan man også læse om et fantastisk interview, som Politiken bragte med den svenske sundhedsstyrelseschef, Anders Tegnell. Tidens helt, kan man roligt sige.
Den fremtrædende tyske sociolog, Hartmut Rosa fortæller i et interview, at menneskets nye eksistens består af et ødelagt verdensforhold. Han siger: ”pludselig har vi mistro ved at ånde”.
6.H.
Det ottende kapitel, som dækker november og december 2020, hedder ”Masker, mink og nedlukning”.
Her strammes garnet frem mod den næste nedlukning. Processen understøttes af både Økonomisk Råd og Finansministeriet, hvis rapporter jeg undersøger, og som forstærker nedlukningen og faktisk også sætter den i relation til 00’ernes globaliseringspolitik. Det er også her, at jeg for første gang læser om massetestsystemer, der i den nye logik skal ”undgå nedlukning”.
Der er også en analyse af Sundhedsstyrelsens mundbindsregler. Heldigvis var der en undtagelse for alle os, der af forskellige årsager havde ”betydeligt ubehag”. Derfor kunne jeg vise demokratisk samfundssind og gå omkring med åben mund og polypper.
En yderligere institutionalisering finder man i et nyt nationalt ”varslingssystem”, hvor hele segmentet af ”eksperter” sidder i både ”ekspertgruppe, signalgruppe og indsatsgruppe”. Der er en lang analyse af hele dette tekst- og organisationskompleks.
Regeringens første forslag til epidemilov melder sig også på banen med drakoniske indgrebsmuligheder og komplekse organisationsstrukturer. Tænketanken Justitia taler om ”kæmpestore demokratiske problemer” og støttes i dette synspunkt af landets lægelige foreninger.
Kort sagt. Der er skabt nye myndigheder. I bogen står der på s. 370:
”Regeringen, som startede med at gå imod myndighedernes anbefalinger, har nu skabt nogle helt nye myndigheder, som følger regeringens anbefalinger, så regeringen igen kan følge myndighedernes anbefalinger”.
Så kommer nedlukningen af Nordjylland. En regionalisering af Nedlukningens ideologi. Et chok. Og få dage efter følger den skandaløse minksag, som udrydder et liberalt erhverv uden videre. Jeg redegør grundigt for min oplevelse af denne sags dokumenter og processer. Det er Nedlukningens næststørste skandale efter nedlukningen selv. Man kan i bogen læse statens brev til minkfarmerne i dets fulde længde og selv tage stilling til, om der ikke skulle være tale om en ”ordre”.
Kapitlet slutter med en opremsning af en række af seruminstituttets tweets op til og umiddelbart efter d. 11. marts. Det er fascinerende læsning, tør jeg godt love.
6.I.
Det niende og sidste dagbogskapitel hedder Isolation. Det handler om tiden under den anden nedlukning fra januar til april 2021.
Her er der blandt meget andet analyser af de spirende tanker om vaccinepas, som støttes af brede kredse, og af det meget omtalte ”great reset”, som efter min mening peger på en transhumanistisk biopolitisk realitet, som intet har med ”konspiration” at gøre. Man kan også læse om en fremtrædende læge, som allerede i februar 2021 vil lægge ”en jernring af politi og militær omkring hovedstaden”. En forvarsling af de senere ”automatiske nedlukninger” af sogne samt om etnificeringen i Vollsmose, hvor man ville tvangsteste sognets borgere. For en humanist som mig var det sørgeligt at overvære nogle politikeres forsøg på at bruge nedlukningen til at udskamme landets indvandrere og deres livsformer.
Endelig følger jeg arbejdet med den nye epidemilov, hvor hastelovens principper nu indskrives i substansen og dermed forlænger Nedlukningens effekt, ikke mindst via en pludselig omklassifikation af coronaen til at være ”alment farlig”, hvilket den ellers ikke har været på noget tidspunkt ifølge Sundhedsstyrelsen selv.
Kapitlet og dermed dagbogen slutter med følgende:
”6. Forsamlingen og klumpen
I Grundlovens liv samler man sig i frihed, under ”åben himmel”, som der står i §79. Deraf udspringer tænkning, foreninger og skoler. Det kan man læse om i nogle af naboparagrafferne. Denne fine ”samlen sig” har skabt landets institutioner, praksisser og melodi, ja, den har skabt Grundloven selv.
Hvad kalder biostaten det, når man ”samler sig”? Den kalder det for at ”klumpe sig sammen”. For biopolitikkens blik er Grundloven en ”klump”.
Men klumper kan ikke ”samle sig”, og derfor kan de heller ikke tænke, forene eller opdrage. De kan kun føre et stakkels liv i et tekno-overvåget og isoleret ”samfundssind”.
7. D. 9. april og d. 11. marts
På dags dato, d. 9. april, er det værd at mindes denne datos aktuelle manifestation, d. 11. marts 2020, hvor ånden fra 1945 og 1989 blev slukket.”
Tak for ordet!
Links:
Link til videooptagelse af arrangementet, d. 22. september: https://www.youtube.com/watch?v=0Xj1kFeq9dA
Link til podcast om bogudgivelsen, hvor jeg interviewes af Martin Ågerup, d. 20. september: https://samfundstanker.captivate.fm/episode/thomas-aastrup-romer
Invitation til arrangementet: https://cepos.dk/events/
Link til forlagets side om bogen: https://upress.dk/vare/thomas-aastrup-roemer-den-store-nedlukning/