Hvis man er en lidt kritisk indstillet pædagogisk forsker i Danmark med rødder i noget grundtvigianisme og noget kritisk filosofi mm., så kan man meget let løbe ind i nogle turbulente situationer. Det skyldes, at de faglige fronter er opdelt i to verdener. Den ene verden bygger på filosofisk, frit og videnskabeligt arbejde med pædagogikkens traditioner. Den anden verden, som kobler sig til policy, implementering og skolereform, lukker sig om sig selv med klager, administrative processer og spruttende ukvemsord i udstødningsgassen, der udløses ved en let kritisk berøring.
Her er et eksempel på de to verdener i arbejde. Det drejer sig om de meget divergerende opfattelser af mit eget arbejde, som det – må jeg indrømme – også har haft en vis terapeutisk effekt at skrive ned:
1. Mit arbejde set fra den ene verdens synspunkt.
Går man ind under menupunktet ”bøger” på herværende hjemmeside og ruller lidt ned, kan man se en række anmeldelser af de bøger, jeg har skrevet og redigeret. Stort set alle anmeldelserne er meget positive. Det samme indtryk får man, hvis man læser et tre sider langt brev, som 22 førende skolefolk og forskere sendte til universitetets dekan i sidste måned.
Endelig bekræftes dette forhold af diverse udtalelser, jeg har fået i forbindelse med ansøgninger mm.. Her er et par citater fra en professorbedømmelse:
”original contributions to the philosophy of education”,
“noteworthy contribution”,
“a creative philosopher of education”,
“a distinct analyst and debater and a keen controversialist”.
Og her er en udtalelse fra en af de mest anerkendte pædagogiske forskere i verden:
“In my view Dr. Rømer not only has a very good grasp of what is happening in the field internationally, but he is also making highly original and highly relevant contributions to the discussion.”
Disse udtalelser og anmeldelser kommer alle fra frie videnskabsfolk og fra frie engagerede medborgere med meget forskellige faglige, politiske og institutionelle tilknytninger, og de er stort set uden forbehold. Det er jo et dejligt og motiverende skudsmål, ikke sandt?
2. Mit arbejde set fra den anden verdens synspunkt
Men når jeg møder folk fra den anden verden, ser mit arbejde helt anderledes ud. Her er, hvad fire fremtrædende forskere har sagt om mit virke:
Person A: Forskruet, usandt, infamt, fordrejet, polemisk, konspirationsteori, stærkt ærekrænkende, løgn, fordrejning, demagogi, mobning, karaktermord, konspiratorisk mistænkeliggørelse
Person B: uvederhæftig, løgnagtig, ærekrænkende, veritabel personhetz og årelange forsøg på mistænkeliggørelse og miskreditering
Person C: Tilsvining, demagogisering, højst usagligt
Person D: Uvederhæftig, karikerer, forvrænger, udpegning, beklikning, motivjagt, kollegial uansvarlighed, manglende forskningsetik, akademisk mobning
Disse udtalelser kommer alle fra pædagogiske forskere, som har knyttet sig til skolereformens policy-processer, altså fra det jeg har kaldt Danmarks Pædagogiske Universitet (DPO), og det er også stort set uden forbehold.
3. Hvor kan man læse mere?
Tesen om de to verdener fremsætter og begrunder jeg i bogen ”Pædagogikkens to verdener”. Her kan man også læse mine forklaringer på tilstanden og dermed også på de store forskelle i bedømmelsen af både mit arbejde og af pædagogik i det hele taget. Jeg synes, at ovenstående empiriske materiale bekræfter tesen og forstærker dens relevans.
——————-
Jeg samler løbende ord fra “den anden verden” på dette link