Nedenfor har jeg samlet links til en række centrale historiske dokumenter for hhv. pædagoguddannelse og daginstitutioner. Jeg håber, det kan være til nytte.
For pædagoguddannelsens vedkommende har jeg også undervejs noteret nogle af de forskellige formål, som har eksisteret siden 1948, og som også kan tilgås på de tilhørende links.
Kontakt mig gerne, hvis der er fejl, eller hvis der mangler noget.
Indholdsfortegnelse:
1. Pædagoguddannelse, love og diverse rapporter
1A. 1948-53: Den første lov
1B. 1966-70: Ny lov i 1969
1C. 1986: Ny bekendtgørelse
1D. 1991-92: Fælles pædagoguddannelse
1E. 2003-07: Ny lov i 2006
1F. 2012-14: Ny lov/bekendtgørelse i 2014
1G. 2016-17: EVA-rapport
1H. Evaluering 2021
1I. Debatindlæg ifm. evalueringen, 2021
1J. Selskabet for pædagoguddannelsens fremme og fortsat debat, 2022
1K. Studieordninger for pædagoguddannelsen, pr. 2023
1L. Ny pædagoguddannelse 2024-25
1M. Diverse udgivelser
2. Daginstitutioner
2A. 1963-64: Lov i 1964
2B. 1990-92: Aktuel Bistandslov og nyt cirkulære
2C. 1997-98: Lov om social service og ny vejledning
2D. 2003-07: Læreplaner og ny lov
2E. 2011-19: Fremtidens dagtilbud og nye læreplaner
2F. Dagtilbud og EU/OECD
2G. Diverse udgivelser
1. Pædagoguddannelsen
1A. 1948-53: Den første lov
Betænkning fra 1948 om børnehaveseminarier: https://library.au.dk/fileadmin/lfskolelov/1948.pdf
Bekendtgørelse om uddannelse på de anerkendte børnehaveseminarier, d. 24/9-1953: https://library.au.dk/fileadmin/lfskolelov/1953-09-24_261.pdf
Uddannelsens formål, jf. bekendtgørelsen:
”Indledning:
Børnehaveseminariernes formål er at uddanne ledere og medarbejdere til børnehaver og lignende institutioner.
Seminarierne meddeler gennem en 2-årig uddannelse eleverne de almene og pædagogiske kundskaber og praktiske færdigheder, som er nødvendige for virksomheden i børnehaver, idet der samtidig lægges vægt på gennem denne uddannelse at udvikle og modne elevernes personlighed, således at de bliver sig børnehavegerningens pædagogiske og sociale ansvar bevidst.”
Om undervisningen:
”Undervisningens hovedformål er at give eleverne forståelse af barnenaturens legemlige og sjælelige behov samt viden om, hvorledes disse behov tilfredsstilles og barnets naturlige sunde udvikling derved fremmes”.
Dertil kommer en række fine gennemgange af uddannelsernes fag, her for børnehaveuddannelsen: Psykologi, pædagogik, børnehavelære, Sociale fag og børnelovgivning, Etik, Sundheds- og sygdomslære, Naturkundskab, Dansk – børnelitteratur, Sang og sanglege, Tegning, Rytmik og gymnastik, Manuelt arbejde – herunder træsløjd, Valgfri fag.
Samme formål i 1961: https://library.au.dk/fileadmin/lfskolelov/1961-06-12_190.pdf
Betænkning om uddannelse til børneforsorgspædagog, 1962 (som senere blev til uddannelse til socialpædagog): https://www.betænkninger.dk/wp-content/uploads/2021/02/313.pdf
1B. 1966-70: Ny lov i 1969
Betænkning 1966 om seminarier for børnehavelærere og fritidspædagoger (udvalg et blev nedsat i 1963): https://www.betænkninger.dk/wp-content/uploads/2021/02/424.pdf
Betænkning, 1970, inkl. lovforslag fra 1969: https://www.elov.dk/media/betaenkninger/Betaenkning_om_uddannelsen_af_boernehave_og_fritidspaedagoger.pdf
Fra 1. behandling af lovforslaget: https://www.folketingstidende.dk/samling/19681/lovforslag/L219/19681_L219_BEH1_M50_referat.pdf
Formål ifølge 1969-loven:
”Almindelige bestemmelser
§1. Uddannelserne efter denne lov har til formål at uddanne pædagoger til børnehaver og børnehaveklasser og til fritidshjem, fritids- og ungdomsklubber og andre socialpædagogiske fritidsforanstaltninger for børn og unge,
Stk. 2. Uddannelserne skal give de studerende den fornødne faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling og skal tilstræbe at fremme deres personlige udvikling”.
Betænkning om uddannelse til børneforsorgspædagog, 1973 (“socialpædagog”): https://www.elov.dk/media/betaenkninger/Betaenkning_vedroerende_aendring_af_reglerne_for_uddannelsen_til_boerneforsorgspaedagog.pdf
I 1974 etableres uddannelsen til socialpædagog.
1C. 1986: Ny bekendtgørelse
Bekendtgørelse om uddannelse af børnehavepædagoger og fritidspædagoger, d. 19/8-1986. https://library.au.dk/fileadmin/lfskolelov/1986_08_19.pdf
Formålet, jf. bekendtgørelsen:
”Kapitel 1: Uddannelsernes formål, opbygning og varighed
§1 Uddannelsernes formål er,
- At den studerende erhverver sig teoretiske og praktiske forudsætninger for pædagogisk virksomhed i børnehaver, børnehaveklasser, fritidshjem, fritids- og ungdomsklubber og andre socialpædagogiske fritidsforanstaltninger for børn og unge, og for at deltage i udviklingen inden for det pædagogiske område.
- At den studerende erhverver sig forudsætninger for samarbejde med forældre og med andre faggrupper i skolen, den sociale sektor, kulturlivet, sundhedsvæsenet mv.
- At den studerende opnår øvelse i at anvende erhvervet viden på begrundet måde i sin virksomhed, og
- At den studerende personlige udvikling fremmes gennem arbejdet med undervisningens indhold, gennem samarbejde og gennem medansvar for uddannelsen.”
Uddannelsens fagrække:
Faggruppe A: psykologi, almen pædagogik, praktisk pædagogik og institutionslære, sociale fag, socialmedicin, talelære.
Faggruppe B: musik, bevægelsesfag, drama, værkstedsarbejde, naturfag, dansk.
1D. 1991-92: Fælles pædagoguddannelse
Fra 1992 slås de de tre uddannelser til hhv. børnehavepædagog, fritidspædagog og socialpædagog sammen til én uddannelse.
En ny fælles pædagoguddannelse, 2/2-1990, samlet betænkning: https://www.betænkninger.dk/wp-content/uploads/2021/02/1213.pdf
Lov om uddannelse af pædagoger, d. 6/6-1991: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1991/370
En ledsagende bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger udkom d. 15/6-1992: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1992/457
Uddannelsens formål, jvf. den nye lov:
”§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne pædagoger til at arbejde med børn, unge og voksne, herunder børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder eller psykiske eller fysiske handicap.
Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den teoretiske viden og praktiske erfaring, der er nødvendig for at kunne arbejde som pædagog, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.”
Formålet, jvf. bekendtgørelsen:
”§ 1 . Uddannelsens formål er
1) at den studerende erhverver sig teoretiske og praktiske forudsætninger for pædagogisk arbejde med børn, unge og voksne, herunder børn, unge og voksne i sociale vanskeligheder eller med fysiske eller psykiske handicap,
2) at den studerende erhverver sig forudsætninger for gennem arbejdet at kunne fastholde, formidle og udvikle kulturelle værdier, også i forhold til mennesker med en anden sproglig og kulturel baggrund,
3) at den studerende erhverver sig forudsætninger for samarbejde, herunder samarbejde med kolleger og med andre faggrupper,
4) at den studerende erhverver sig et grundlag for at udvikle sin pædagogiske praksis og for at deltage i udviklingen inden for det pædagogiske arbejdsområde, herunder i forsøgs- og udviklingsarbejde, og
5) at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem arbejdet med uddannelsens indhold, gennem deltagelse i forskellige arbejds- og samarbejdsformer og gennem medansvar for undervisningen.”
Samme lovforslag, men her inklusive bemærkninger ved fremsættelsen: https://www.ft.dk/samling/20041/almdel/udu/bilag/201/141115.pdf
Ovenstående formål bekræftes også i en bekendtgørelse fra 1997: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1997/930
Videreuddannelsesreform, 1993. Betænkning 1275. https://www.elov.dk/media/betaenkninger/overbygnings-uddannelse_for_paedagoger.pdf
Ovenstående formål fra 1991 bekræftes i 1996, hvor man i lovens kap. 5 også kan læse om den nye “Danmarks pædagoghøjskole”, der samme år afløser “Årskursus for børnehave- og fritidspædagoger”, som lå på Danmarks Lærerhøjskole, som professionens videreuddannelsessted. . https://www.lovguiden.dk/loven/A19960079629
Fra 2000 fusioneres både pædagoghøjskole og lærerhøjskole ind i det nye DPU. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2000/483
1E. 2001-07: Ny lov i 2006
Pædagoguddannelsen bliver formelt set en professionsbachelor i 2001. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2001/706
EVA-rapport om pædagoguddannelsen, 2003: https://eva.dk/udgivelser/2003/aug/paedagoguddannelsen
EVA-rapport om faget Pædagogik, 2002: https://eva.dk/udgivelser/2002/maj/undervisning-i-paedagogik-i-paedagoguddannelsen-og-laereruddannelsen
Ministeriel redegørelse om pædagog- og læreruddannelse, 2004. https://www.folketingstidende.dk/samling/20031/redegoerelse/R10/20031_R10.pdf
Ministeriel arbejdsgruppe om “Pædagogers kompetenceprofil”, 2004. https://webarkiv.ft.dk/?/samling/20031/udvbilag/sou/almdel_bilag541.htm
Lov om uddannelse som professionsbachelor som pædagog, d. 19/4-2006. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2006/315
Den ledsagende bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, d. 13/3-2007: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2007/220
Formålet, jf. den nye lov:
”Kapitel 1: Formål m.v.
§1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende får et teoretisk og praktisk grundlag for at udføre arbejde som pædagog.
Stk. 2. Uddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne
1) indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende,
2) formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund,
3) tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis,
4) tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer,
5) deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og
6) analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde.”
1F. 2012-14: Ny lov/bekendtgørelse i 2014
Der udkommer to rapporter fra hhv. ministeriets følgegruppe og Rambøll:
”En styrket pædagoguddannelse”, Følgegruppen for pædagoguddannelsen, Uddannelses- og forskningsministeriet, 2012: https://ufm.dk/publikationer/2012/en-styrket-paedagoguddannelse-anbefalinger-fra-folgegruppen-for-paedagoguddannelsen
”Evaluering af pædagoguddannelsen”, Rambøll, 2012, https://ufm.dk/publikationer/2012/filer-2012/evaluering-af-paedagoguddannelsen.pdf
Pædagoguddannelsen kommer herefter under en almen lov for alle professionsuddannelser, som fra 2008 var blevet samlet i otte nye professionshøjskoler, der erstatter seminarierne. De enkelte uddannelser regelsættes herefter direkte på bekendtgørelsesniveau, her for pædagoguddannelsens vedkommende, d. 6/3- 2014: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/211
Uddannelsens formål reduceres kraftigt:
”§ 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver i et samfundsmæssigt perspektiv.”
(her kommer også den nye Kompetence-Viden-Færdigheds-målstruktur ind, som importeres fra Bologna-aftalerne og EU)
De to seminarielærere, Karsten Tufts og Christian Breinholdts, bemærkninger til bekendtgørelsen: https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/FIV/bilag/127/1341341.pdf
1G. 2016-17: EVA-rapport
EVA-rapport, 2016: https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/status-paa-nye-paedagoguddannelse
Formålet fra 2014 bekræftes i 2017 i en ny bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/354
1H. Evaluering og debatindlæg, 2021-22:
Ministeriets evaluering af pædagoguddannelsen, 2021: https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/overblik-over-det-videregaende-uddannelsessystem/professionsbacheloruddannelser/paedagoguddannelsen/evaluering-af-paedagoguddannelsen
EVA-rapport om pædagoguddannelsen, 2021: https://eva.dk/udgivelser/2021/feb/ekspertvurdering-af-fagligt-niveau-paa-paedagoguddannelsen
Om evalueringen og om frit lærerseminarium. https://dm.dk/media/39076/dmprofessionshoejskolernr12021.pdf
1I. Debatindlæg ifm. evalueringen, 2021:
Carsten Pedersen, maj 2021: https://www.altinget.dk/boern/artikel/lektor-til-danske-professionshoejskoler-afskaf-kompetencemaalstyringen-i-paedagoguddannelsen
Andreas Rasch-Christensen, juni 2021: https://www.altinget.dk/boern/artikel/forsker-andet-end-bleskift-fremtidens-paedagoguddannelse-kraever-hoej-faglighed (ok indlæg)
Niels Jakob Pasgaard, august 2021: https://www.altinget.dk/boern/artikel/filosof-paedagoguddannelsen-skal-vaere-mere-end-en-kompetencefabrik-som-giver-mening-for-kl
Carsten Pedersen, november 2021: https://www.altinget.dk/forskning/artikel/lektor-paedagoguddannelsens-kompetencemaal-forhindrer-faglig-fordybelse (om evalueringen)
Jan Jaap Rothuizen, november 2021: https://www.altinget.dk/boern/artikel/forsker-evaluering-af-paedagoguddannelse-vidner-om-intellektuel-dovenskab (om evalueringen)
Rothuiizen og Pasgaard m.fl.: december 2021, https://www.altinget.dk/boern/artikel/forskere-afskaf-praktikproeverne-og-det-forfejlede-maaltyranni-paa-paedagoguddannelsen
1J. 2022: Selskabet for pædagoguddannelsens fremme og fortsat debat
Efter ovenstående evaluering fra 2021 etablerede en række professionshøjskolelærere et ”Selskabet for pædagoguddannelsens fremme”. Her er nogle udvalgte indlæg:
Selskabet, januar 2022: https://www.altinget.dk/boern/artikel/undervisere-til-politikere-her-er-9-regler-som-vil-goere-paedagoguddannelsen-bedre
Jan Jaap Rothuizen, februar 2022: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/forsker-nye-laerer-og-paedagoguddannelser-skal-ikke-vaere-velfaerdsuddannelser
Indlæg fra ledere på UC’er, april og maj 2022: https://www.via.dk/om-via/presse/nyheder-2022/seks-forslag-til-en-styrket-paedagoguddannelse
UCN-ledere, oktober 2022: https://www.altinget.dk/forskning/artikel/professionshoejskole-paedagoguddannelsen-fortjener-mere-og-bedre
- Pasgaard og Hjermitslev svarer UCN-lederne, november 2022. https://www.altinget.dk/forskning/artikel/lektorer-til-professionshoejskole-paedagoguddannelsen-har-brug-for-mere-frihed-ikke-standardisering
Indlæg fra selskabets medlemmer, september 2024: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/selskabet-til-paedagoguddannelsens-fremme-stop-topstyringen-og-lad-paedagogerne-forme-deres-uddannelse
1K. Studieordninger for pædagoguddannelsen, pr. 2023:
National studieordning: https://blad.ucn.dk/PU/studieordning-faellesdel/
Studieordning, UCN (102 sider). https://www.ucn.dk/uddannelser/paedagog/fag-og-opbygning/studieordning-og-officielle-dokumenter
Studieordning, VIA (113 sider): https://www.via.dk/uddannelser/paedagog/studieordninger
Studieordning, Absalon (160 sider): https://phabsalon.dk/uddannelser/paedagog/om-uddannelsen/studieordning-og-lovgrundlag
Studieordning, UC-Syd (102 sider), den mest tekniske: https://www.ucsyd.dk/files/inline-files/Studieordning%20februar%202021%2C%20paedagog.pdf
Studieordning, KP (103 sider), også ret teknisk: https://www.kp.dk/wp-content/uploads/2022/07/studieordning-paedagoguddannelsen-paa-koebenhavns.pdf?x41299
Studieordning, UCL (42) sider: https://www.ucl.dk/studiedokumenter/paedagog
1L. Ny pædagoguddannelse, 2024-25:
SVM-regeringens forslag til samlet reform af professionsuddannelserne, oktober 2024. https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2024/ny-reform-skal-fa-flere-til-at-vaelge-en-professions-eller-erhvervsrettet-videregaende-uddannelse
Den endelige forligstekst for pædagoguddannelsen, d. 27. marts 2025: https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2025/arlig-prioritering-pa-naesten-2-mia-kr-skal-gore-det-attraktivt-for-flere-at-uddanne-sig-til-f-eks-paedagog-socialradgiver-eller-datamatiker
1M. Diverse udgivelser (kronologisk):
Kjems, H m.fl. (1984): Børnehavearbejde er ikke sentimentalt tantearbejde, Aarhus Børnehaveseminarium 1944-1984, Aarhus Børnehaveseminarium.
Boelskov, Jørgen (1985). Børnehaveseminarierne 1900-1950, Magisterkonferens ved KU. https://www.paedhist.dk/Documents/B%C3%B8rnehaveseminarierne%201900-1950.pdf
Møller, L m.fl (1992) : Odense Socialpædagogiske Seminarium 25 år 1967-1992
Enoksen, Ivan (1996). Folk & fag, Børn og Unge.
Lunn, I., Kjeldsen, M., Juul, I., Thomsen, M., & Haugaard, K. (2005). Fem rektorer fortæller. Fra enegang til fælles fodslag, KLIM.
Peter Møller Pedersen (2011). “Når konteksten skifter – om pædagoguddannelsens historie”, Gjallerhorn nr. 11. https://www.ucviden.dk/da/publications/n%C3%A5r-konteksten-skifter-om-p%C3%A6dagoguddannelsens-historie-3
Rothuizen, J.J. & Togsverd, L. (2013). Hvordan uddannes pædagoger? – perspektiver fra et forskningsprojekt, Videncenter for socialpædagogik og socialt arbejde.
Lauritsen, S. & Hegstrup, S. & Schwede, H. (2014). Fra Højskole og Seminarium til University College: : Fröbel-Højskolen og Hindholm Højskoles vej til Campus Roskilde – om forandring af en uddannelse og et samfund. University College Sjælland.
Søs Bayer og Jens Erik Kristensen (2015). Pædagogprofessionens historie og aktualitet, U Press.
Rothuizen, J.J. (2015). På sporet af pædagogisk faglighed – pædagoguddannelsens deltagelse i det pædagogiske projekt, ph.d. afhandling, Aarhus Universitet.
Tuft, Karsten, & Thomsen, Eddy (2015). Fire seminarier på tur. Uddannelseshistorie, VIA University College.
Hansen, C. S. (2016). “Temaer i børnehavepædagoguddannelsens historie”, i J. E. Larsen (Ed.), Uddannelseshistorie 50 år. Årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie, s.126–142. Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. https://uddannelseshistorie.dk/?aarbog=aarbog-2016
Tuft, Karsten (2017): “Pædagogers profession og uddannelse: Sammenlægninger, modsætninger”, Tidsskrift for Socialpædagogik, 20. årg. nr. 1.
Temanummer ”Hvad uddannes pædagoger til – og hvordan?, i Forskning i pædagoguddannelsens profession og uddannelse, nr. 1, 2019: https://tidsskrift.dk/FPPU/issue/view/8234
Lauridsen, S. & Vestergaard (2020+?): JYDSK -et stykke uddannelseshistorie (bd 1 og 2), Jydsk Pædagogseminariums forlag..
Hjermitslev, H.H. & Rasmussen, B.M. & Togsverd, L (2021): God og dårlig pædagoguddannelse, DPP Forlag.
Rothuizen, J. J. & Due, S. (2023). “Pædagogers uddannelse og videreuddannelse –kendsgerninger og opgave”, i M. Pettersvold, J. J. Rothuizen & S. Østrem (Red.), Akademisk kunnskap og pedagogisk faglighet i barnehagen (Kap. 3, s. 45–70). Cappelen Damm Akademisk. https://doi.org/10.23865/noasp.55.ch3
Karsten Tuft (?). Opslag om “Pædagoguddannelsen”, Leksikon.org. https://leksikon.org/art.php?n=5218
Fra seminarier til professionshøjskoler: http://www.thomasaastruproemer.dk/fra-seminarier-til-professionshoejskoler-forsoeg-paa-en-oversigt.html
2. Dagtilbud
2A. 1963-64: Lov i 1964
Betænkning: ”Om børnehaveproblemer”, 1963. https://www.elov.dk/media/betaenkninger/Betaenkning_fra_boerne_og_ungdomsforsorgens_paedagogiske_naevn_om_boernehaveproblemer.pdf
Lov om børne- og ungdomsforsorg, 1964. (her tales om ”daginstitutioner”) https://www.folketingstidende.dk/samling/19631/lovforslag/L74/index.htm
2B. 1990: Bistandslov i 1992 og nyt cirkulære
Cirkulære om dagtilbud for børn og unge, 1990-92. https://www.retsinformation.dk/eli/mt/1990/203
Bistandsloven, version 1992, se §69a. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1992/829 (forældrebestyrelser og virksomhedsplaner)
2C. 1996-98: Lov om social service og ny vejledning
Lov om social service, 1997. https://www.folketingstidende.dk/samling/19961/lovforslag/L229/index.htm
Vejledning om dagtilbud, 1998, især kapitel 2. https://www.retsinformation.dk/eli/mt/1998/53
Mandag Morgen: fremtidens børneinstitution, fra pasning til udvikling, 1996. https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A21518131
Mandag Morgen: fra velfærdssamfundets børn til børnenes velfærdssamfund, 1998. https://www.mm.dk/pdffiles/4df35-26199802.pdf
2D. 2003-07: Læreplaner og ny lov
Pædagogiske læreplaner 2003-4: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200312L00124
EVA-evaluering af lov om læreplaner, 2006. https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-09/Evaluering%20af%20loven%20om%20p%C3%A6dagogiske%20l%C3%A6replaner_delrapport_2006.pdf
Dagtilbudsloven fra 2007: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2007/501
VK-regeringen, 2003: En god start til alle børn: https://static.uvm.dk/Publikationer/2003/socialarv/index.htm
2E. 2011-2019: Fremtidens dagtilbud og nye læreplaner
Fremtidens dagtilbud, 2011-12: https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/BUU/bilag/209/1123041.pdf
Master for styrket læreplan, 2016: https://www.uvm.dk/dagtilbud/viden-og-udvikling/den-styrkede-paedagogiske-laereplan/mastergruppen
Bekendtgørelse om læreplaner 2018: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/968
Den styrkede læreplan, 2018: https://emu.dk/dagtilbud/forskning-og-viden/den-styrkede-paedagogiske-laereplan/den-styrkede-paedagogiske
Dagtilbudslov 2019: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2
2F. Dagtilbud og EU/OECD:
Pre-school education in the European union, EU, 1995. https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/5afe231c-d210-4515-a531-c83fa672fa14
Early education and care, EU, 2011: https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0066:FIN:EN:PDF
Starting strong 1, OECD, 2001. https://www.oecd-ilibrary.org/education/starting-strong_9789264192829-en
Starting strong 2, OECD 2006. https://www.oecd.org/education/school/startingstrongiiearlychildhoodeducationandcare.htm
2G. Diverse udgivelser (opdateres løbende)
Stanek, A.H. & Togsverd, L. & Ellegaard, T. (2022). Styrket børnehavepædagogisk tradition – eller mere læring, Syddansk Universitetsforlag.