I det regeringens såkaldte ”forståelsespapir” fra sidste måned stod der, at regeringen ville afskaffe de nationale tests i ”de mindste klasser”. Det var nok mest SF og også lidt de radikale, som havde fået den formulering ind i teksten. Og for et par uger siden kom evalueringen af de nationale tests. Det gik ikke så godt, fremgik det.

Nu har forligskredsen så reageret. Hvad har de gjort? Det har lavet et aftalepapir. Man vil have et nyt ”evaluerings- og bedømmelsessystem”, står der. Hvad handler det om?:

 

1.

Hovedlinjen er følgende: De nationale tests greb om skolen er med aftalen blevet fastholdt og forstærket i mange år fremover. Regeringen og forligskredsen har simpelthen snydt SF, som virkelig er fanget med nederdelen i netstrømperne.

Der er ingen slinger i valsen. Testene skal være mere præcise, have samme funktionsområder, og de skal eksistere i en lang og ubestemt fremtid. Dermed forstærkes skolereformens læringssyn, som er en form for radikalisering af 2006-skoleloven, hvor de nationale tests kom ind i billedet. Det var den nye socialdemokratiske skoleordfører, Christine Antorini, som i 2006 vendte Socialdemokraterne på en tallerken og stemte for de nye tests. I 2013 gennemførte hun selv skolereformen, hvor de nationale tests blev den centrale indikator for pædagogisk kvalitet og et vigtigt system for styringen af dialogerne på skolerne. Alle disse ting fastholdes og bekræftes 100% i den nye aftale.

Fastholdelsen gentages flere gange i det kun to sider lange aftalepapir, hvor det igen og igen understreges, at testene “ikke er sat i bero”, og kvalitets- og styringssynet i det nye system fremgår af følgende citat fra aftalen:

”Det nye evaluerings- og bedømmelsessystem, som i praksis formentligt vil bestå af flere elementer, skal:

• skabe gennemsigtighed for forældre og elever i forhold til elevens faglige standpunkt.
• understøtte det pædagogiske arbejde i klasseværelserne.
• give et styringsmæssigt indblik i skolernes faglige formåen samt et ledelsesmæssigt indblik i lærernes undervisning.”

Så politikerne vil have et ”styringsmæssigt indblik” i ”skolernes faglige formåen” og et ”ledelsesmæssigt indblik” i ”lærernes undervisning”. Tyg lige lidt på det. Vi får et datainferno af konsulent-bedrevidende nysprog, som er endnu mere “effektivt” end det gamle.

Undervisningsministeren rejser rundt og siger, at hun er imod ”new public management”. Realiteten er, at hendes sætninger er udtryk for det modsatte. Og imellem hendes ord strømmer skolereformens åndelige og politiske had til hele den pædagogiske tradition.

 

2.

Aftalepapiret understreger, at nationale tests kun har problemer på individ-niveau, og at testene altså stadig er gyldige på alle de aggregerede niveauer, selvom det er uklart præcist på hvilke (på klasse-, skole-, kommune- eller statsniveau?). Politisk set er denne nærmest truende ubestemthed et carte blanche til en forstærket totalovervågning af pædagogisk praksis (jvf også tredje pind i citatet under punkt 1).

Det er højst uklart for mig, hvordan denne individualiserede konklusion skulle følge så flydende af evalueringsrapporterne eller af den pædagogiske realitet, men distinktionen mellem elevniveau og aggregeret niveau gør, at forligskredsen kan nøjes med ‘at problemløse’ på det individuelle niveau og dermed undgå at diskutere styrings- eller kvalitetssystemet, som derfor kan fastholdes og udvides, jf. punkt 1.

 

3.

Så den overordnede politiske realitet er altså en styrkelse af skolereformens lærings- og styringshorisont.

Men hvad sker der helt konkret nu og her og i de næste par år? To ting:

a.

For det første sker der noget helt konkret, som kun gælder for 2020.

• Testene gøres frivillige på skoleniveau (men altså ikke på lærerniveau). Der tages dog stadig stikprøver.
• De 20% dårligst scorende skoler skal stadig tage testene.

Så de nuværende tests er altså dårlige, men alligevel skal de ”dårligste” skoler – som man så altså alligevel jo ikke ved, om er ”dårlige” – tage de dårlige tests? Den logik forstår jeg ikke en brik af. Er det sådan en slags udvidelse af Ghettopakken?

Der står ikke noget om forståelsespapirets ”de mindste klasser”. Det betyder intet.

Endelig vil jeg sige, at der i evalueringsrapporten stod, at også de frie skoler bør tvangstestes. Med det syn på pædagogisk kvalitet, jeg netop har omtalt, hvor staten har datasnablen helt nede i undervisningen, vil det få meget negative effekter på den frie skolesektor. Spørgsmålet er, om den vil overleve? Friskolerne er da heller ikke inviteret med til undervisningsministerens Sorø-møde. Ministeren tror, at de frie skoler er en slags profitmaximationsmaskiner. Sådan er den moderne konkurrencestats-socialdemokratisme.

Endelig har jeg noteret, at SF fremhæver det som en stor sejr, at børnene her i foråret ikke får testresultaterne med hjem i en konvolut. Et så eklatant eksempel på politisk naivitet er slet ikke værd at kommentere.

b.

Allerede fra skoleåret 2020-21 er det meningen, at man skal have rettet på de værste fejl ved de aktuelle tests, så de kan gennemføres i en slags foreløbig, men stadig fuldt dækkende version, som alle skoler og elever i landet skal deltage i. Og der skal ikke være “stikprøver”. Det betyder, at alle elever skal gennemgå testene.

Måleforskerne er ellevilde, og de vil endda kunne rekonstruere de gamle testresultater i nye formater, og hvordan mon det egentlig stod til i 2010 sammenlignet med 2018 osv.? Sådan kan vi løbe rundt i de hyppigt skiftende korrelater, mens tælleforskerne sidder og botaniserer i alle mulige registre med pædagogisk opløsning som konsekvens. Og om fem år kommer der nogle nye test, som kan tilbagediskontere de data, som vel at mærke definerer “indblik i lærernes undervisning”.

På lidt længere sigt skal der aftales et helt ny test- og evalueringssystem, som endnu mere effektivt skal kunne monitorere de pædagogiske processer og omsætte dem til læringsdata og kommunal styring, jf. citatet under punkt 1.

Denne aftale er en stadfæstelse af skolereformens realitet. SF og de radikale har sovet i timen.

Følgende partier, som også udgør skolereformens forligskreds, er en del af aftalen: Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Kun Enhedslisten og Ny Borgerlige står udenfor. Mange tak for det.

LA stod jo i sin tid også uden for skoleforliget. Men de kom med, da Merete Riisager blev undervisningsminister. Med den aktuelle aftale bekræfter LA denne skolepolitiske tilstand, nu blot uden Riisagers “justerings”-politik. LA er dermed opslugt af skolereformens lærings- og skolesyn.

Links:

Link til undervisningsministeriets omtale af aftalen (selve aftalen står i bunden af teksten): https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/feb/200221-ny-aftale-skaber-tryghed-om-kvaliteten-af-elevernes-bedoemmelsesresultater

Om evalueringen af de nationale tests: http://www.thomasaastruproemer.dk/evaluering-af-nationale-tests.html

Om den endelige aftale fra oktober 2021: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10159494494244481&id=837549480

I marts 2023 blev der nedsat en ekspertgruppe, der skulle komme med forslag til den konkrete implementering. Gruppen afrapporterede i september 2023: https://www.uvm.dk/folkeskolen/test-evaluering-og-skoleudvikling/test–og-evalueringsredskaber/folkeskolens%20nationale%20f%C3%A6rdighedstest/ekspertgruppe-for-de-nye-folkeskolens-nationale-faerdighedstest. Folkeskolen.dk’s omtale kan tilgås her: https://www.folkeskolen.dk/nationale-test/nye-nationale-test-denne-gang-skal-testene-matche-fagenes-mal-og-afgangsprover/4730530