Referat fra uddannelsesmøde om ungdomsuddannelser i Nr. Nissum

Jeg er i Nr. Nissum til et arrangement, der hedder Uddannnelsesdebatten. Her til formiddag gik det ud over ungdomsuddannelserne, herunder gymnasiet.

Først må jeg sige, at panelet, selvom der var mange deltagere, var yderst smalt sammensat, her er de vigtigste:

  1. Ellen Trane Nørby (nybagt minister)
  2. Jacob Thulesen Dahl (Rektorforeningen)
  3. Mikkel Haarder (EVA) (som også holdt formiddagens key-note tale)
  4. Mette Fjord Sørensen (Dansk Erhverv)
  5. Annette Norstrøm Hansen (GL)
  6. Formanden for Gymnasieelevernes forening (GLS)
  7. Der var også nogle administratorer, som jeg ikke kunne skelne fra hinanden

Der var ingen repræsentanter for den kritik af gymnasiereformen, som jeg ellers må lægge øre til fra både røde og blå i gymnasiesektoren. Der var heller ingen repræsentanter for åndsvidenskab og samfundsvidenskab. Ja, der var ingen forskning, hvordan det så end kan defineres.

Anja Bo var ordstyrer. Hun er en af mine favorit-journalister, og i dag var ingen undtagelse. Hun startede simpelthen med at spørge:

Hvad er formålet med gymnasiet? (eller sagde hun “uddannelse”? mine noter er ikke helt klare)

og gav derpå alle en mulighed for at sige noget om det. Det var en god ide efter min mening, for gymnasiet har en lang og rig formålsparagraf, der knytter denne særlige uddannelsespraksis an til europæisk oplysning og videnskab. Men svarene var virkelige dårlige, og ingen havde tilsyneladende gjort sig mere grundlæggende overvejelser over det, de var sat i panelet for at diskutere. Vi fik simpelthen anskuelsesundervisning i, hvor lille en rolle pædagogiske formål spiller i vores samfund, selvom de altså står i LOVEN. Det står nærmest endnu værre til i gymnasiet, end det gør i folkeskolen, var mit indtryk, og det siger ikke så lidt. Der er simpelthen åben ladeport for Ny Nordisk Skole, for nu at sige det på den måde.

Hvad svarede de så?

Ja Thulesen Dahl, som jo ellers er formand for landets gymnasierektorer, sagde bare, at alle unge skulle have en “klar og lige uddannelsesvej”. Sikken et ringe svar på Anja Bos spørgsmål. Jeg var rystet. Jeg håber ikke, det går gymnasierektorerne, som det er gået skoleledernes forening, som er gået helt i tomgang, hvilket man har kunnet konstaterer den sidste uges tid i den ene og den anden forbindelse.

GLs Anette Nordstrøm sagde, at det handlede om både arbejdsmarked og demokrati, men selv det er jo virkelig smalt og skævt, og det med demokratiet sagde hun da heller ikke mere om. Nordstrøm var dog oppe på dupperne senere på dagen, da hun diskuterede fremdriftsreform med DEA’s Stina Vrang, så det var jo godt. Nordstrøm forsvarede også Erik Schmidt i sin tid i den såkaldte Agedrup-sag. Måske blev hun bare fanget på det forkerte ben? På den anden side: Da Anja Bo efterfølgende endnu engang efterlyste nogle mere formålsorienterede betragtninger hos panelet, sagde Nordstrøm, at dem kunne hun nu godt høre rundt omkring i panelet. Men tænk, jeg kunne slet ikke høre noget, så deromkring blev jeg noget skeptisk igen.

Mette Fjord fra Dansk Erhverv mente, ligesom flere andre, at gymnasiet skulle knyttes tættere til erhvervslivet, og der var også flere, der talte om, at formålet var at give eleverne valgmuligheder, og at man skulle “forløse deres potentiale”, hvilket jo slet ikke har noget at gøre med den form for “individualitet”, der ligger i gymnasiets tradition. Men igen var der ingen forsvar for sagen selv.

Mikkel Haarder fra EVA var faktisk den eneste, der nævnte ”dannelse”, som er nævnt tre gange i formålsparagraffen, og det bør han kvitteres for, men det blev ikke til mere end navnet. Resten af Haarders indlæg var præget af den skrækkelige kronik, han skrev i Politiken i sidste uge sammen med blandt andet skolelederforeningens formand Claus Hjortdal.

Haarder er et eksempel på en Venstre mand – vil jeg tro han er – som lige nævner ”dannelse” og derpå klør på med en masse målstyring og evalueringskontrol. Jeg synes hans far, Bertel Haarder, har noget af det samme, og det har forskningsministeren, Esben Lunde Larsen, også. Haarder ville omsætte alle reformer til ”klare og præcise mål”, for så kan det hele jo omdannes til en evalueringsmetode, og vi kan lave dataledelse og læringsmål og alt det andet, han godt kan lide. Haarder vil omdanne det hele til en EVA-målbar evalueringsmetode, og det er jo altså det modsatte af dannelse. Men det kunne han slet ikke se, så derfor stikker hans små helt-og-alene-dannelsesord ikke så dybt. Det stammer vist bare fra farens opvækst på Rønshoved Højskole.

Nå, men Anja Bo bør have en journalistisk pris for at stille et spørgsmål, som altså ingen kunne svare på. Da alle havde ”svaret”, sagde hun endda noget i retning af: ”Ok, jeg troede I vil sige, at formålet var at indvie en ny generation til verdens mangfoldighed”. Det var faktisk først i den forbindelse, at Nordstrøm Hansen fra GL nævnte det der med ”demokrati”, som hun jo hurtigt glemte igen. De andre anede stadig ikke, hvad Anja Bo talte om.

Derpå gik Anja Bo fornuftigt nok over til at tale om nogle mere tekniske emner. Her var alle meget aktive med at nedbryde gymnasietraditionen uden rigtig at vide det, eller bare at snakke om nogle mere underordnede emner. Nogle mente, som tænketanken DEA gør det, at man skulle have en samlet ungdomsuddannelse for alle. Andre synes, det hele skulle erhvervsrettes, og så var der en masse om karaktergennemsnit, potentialeforløsning mm.

En tankevækkende iagttagelse er, hvor slemt det egentlig står til i gymnasiesektoren selv. Hverken GL’s repræsentant eller rektorkollegiets formand var i stand til at forbinde deres skoleform med dens formål, og de var, som jeg hørte det, helt med på skolereformens filosofi, hvor det handler om læringsmål og om at blive så dygtig som muligt til fremtidens arbejdsmarked, og hvad det nu ellers hedder det hele. Bladet Gymnasieskolen har samme skavank, så vidt jeg kan bedømme det.

Jeg var på besøg i en anden verden.

 

PS Der var også en debat om pædagog- og læreruddannelsen. Heller ikke her var den kritiske debat inviteret indenfor. Panelet var domineret af to mellemledere fra Professionshøjskole VIA, som selv havde arrangeret dagen, og selvom de var fine nok, så kunne de jo ikke trække en kvalitetsdebat, Det blev sådan lidt VIA-agtigt, og det er ikke en ros. Desuden deltog en leder fra Lemvig Kommune og tre studerende. Jeg synes ikke, der var noget folkeligt over det, og arrangementet hedder ellers et “folkemøde”. Det eneste lyspunkt var den nye formand for de lærerstuderende, Christian Dalby, der har afløst den tænksomme Bob Bolbro. Dalby har ligesom Bob noget intellektuel energi, der passer til hans kommende embede.

Sidste år var der mere faglig og forskningsmæssig substans. I al fald deltog både Ove Kaj Pedersen, Alexander von Oettingen, Mads Hermansen og undertegnede, og det skabte da lidt mere røre i andedammen, selvom det også dengang var inden for en stram VIA-ramme.

Dagen blev rundet af af et medlem af Regionsrådet i Midtyjylland. Poul Erik Christensen, som han hed, brillerede med at sige, at skatteyderne havde krav på, at de studerende bestod deres eksaminer til tiden. Spændende og overraskende synspunkt, ikke sandt 🙁

Jeg satte mig ned i et tomt “folketelt” og drak en halv øl, mens jeg mindedes nogle dejlige dage i Allinge i juni. Folkemødet på Bornholm er heldigvis ikke styret af en professionshøjskole.

 

Referencer:

Uddannelsesdebattens hjemmeside

Gymnasieloven (formålet står i §1-5)

Skriv en kommentar