Regeringen har udgivet to rapporter om videregående uddannelser. Her er en kort omtale:
A. “Videregående uddannelser til fremtiden – Nye målsætninger for de videregående uddannelser”
Regeringens har skrevet en lille rapport på 16 tyndt skrevne sider om alle de videregående uddannelsers fremtid.
På trods af emnets betydning er der ingen analyse. Men alligevel angives der uden videre tre mål, som kommer dumpende fra himlen.
De tre mål, som skal ”geare til fremtiden”, er følgende:
- Høj faglighed og stort læringsudbytte, der fremmer ånd, viden og kritisk sans.
- Tæt sammenhæng mellem de videregående uddannelser og samfundets kompetencebehov nu og i fremtiden.
- En veluddannet befolkning med mange år på arbejdsmarkedet.
Lad os dvæle lidt ved det første mål:
Der er ingen forsøg på at drøfte eller bestemme begreberne læringsudbytte, faglighed, ånd, viden eller kritisk sans.
I stedet går man STRAKS i gang med at måle. Man laver simpelthen tre måleindikatorer på hovedmålet, altså på ”Høj faglighed og stort læringsudbytte, der fremmer ånd, viden og kritisk sans”.
Her er de tre måleindikatorer:
a) De studerendes udbytte af undervisningen skal være højt.
b) De studerende skal bruge fuld tid på deres uddannelse.
c) De studerende skal under uddannelsen gennem en tæt kobling mellem teori og praksis rustes til fremtidens arbejdsmarked.
Og disse måle-indikatorer skal så måles. Det er let nok, ser det ud til. Lad os se på det:
ad a)
Hvad vil det sige, at ”læringsudbyttet skal være højt”? Jo, det er det samme som at sige, at de studerendes egen vurdering af udbyttet skal ligge højt. Vi taler altså ikke om lærernes vurdering af sagen. Eleverne skal ”selvmonitorere”, som det kaldes. Denne indikator vil uden tvivl føre til fald i kvaliteten.
Desuden er “læringsudbytte” defineret i rent økonomiske termer, jvf. f.eks. indikator c. Dermed ender vi med læringsmålsstyring, hvilket er gift for ethvert seriøst universitet.
Det der med ”faglighed, ånd, kritik og viden” nævnes slet ikke, hvilket er kritisabelt alene af den grund, at disse fire begreber jo nævnes i selve målet (altså punkt 1). Det er naturligvis også kritisabelt af alle andre grunde.
ad b)
Den anden pind, der handler om de studerendes tidsforbrug, skal også måles. Man ser for sig, hvordan universitetet begynder at snage i de studerendes frie liv for at maksimere arbejdstimerne, som nu skal ”løftes” på en måleindikator, der får betydning for bevillinger mm..
Også her skal man måle på ”den studerendes egen vurdering” af tidsforbruget. De studerende skal formodentlig opfordres til at lave arbejdstidsskemaer, som indberettes til en datamaskine.
Det er nedladende over for den kommende generation efter min mening, at den partout skal ligne noget fra finansministeriets laveste kontorer.
ad c)
Den tredje pind er så lavpandet, at jeg næsten mangler ord. At gøre en ”tæt kobling mellem teori og praksis” så der ”rustes til arbejdsmarkedet” til et universelt mål, vil helt sikkert betyde mindre kritik, ånd og viden. Intet seriøst fag “ånd, viden og kritik” vil kunne eksisterer under dette mål.
Og igen: Denne indikator skal også måles på, om ”de studerende vurderer om de er rustet”. Det er altså ikke uddannelsesinstitutionen og lærerne, der skal vurdere forholdet mellem “teori og praksis”, men studerendes tilfældige holdninger og oplevelser.
Konklusion:
Så ”uddannelsernes fremtid” skal altså alene vurderes på smalle ”studentermålinger”, som institutionerne og uddannelserne så skal rette ind efter, og som er helt uden kontakt med både formål og mål.
Det hele ordnes på ca. 2 A-4 sider. Det er ”ånden” og “kvaliteten” i den danske centraladministration.
Niveauet i punkt 2 og 3 er ligeså lavt som under punkt 1, men det lader jeg ligge her.
Og det hele er ikke bare en øvelse. De faglighedsødelæggende mål vil få omfattende operative konsekvenser. Læs selv her:
”Målsætningerne vil blive monitoreret i form af en række målelige indikatorer. Målingen vil basere sig på den nyeste tilgængelige viden og kan derfor tilpasses i takt med, at der udvikles nye målemetoder på området.
Målingen vil blandt andet tilpasse sig den kommende kvalitetsmåling, der er under udvikling som led i etableringen af et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil årligt gøre status for målsætningerne, og denne status vil indgå i uddannelses- og forskningsministerens dialog med bestyrelsesformændene for de videregående uddannelsesinstitutioner om de samfundsmæssige udfordringer på området.”
Så “ånden” vil sætte sig direkte i praksis.
Og husk: Vi taler om det hele, f.eks. fra Musikvidenskab, Matematik, Filosofi, Læreruddannelse, Medicin, pædagoguddannelse osv. Det hele er nu en del af den ”nye ånd”.
Så er den ged barberet.
Rapporten har ingen referencer til relevant litteratur eller til tidligere danske eller europæiske policy-dokumenter.
Rapport har heller ingen forfatter, men man kan kontakte en souschef, som hedder Dina Bloch. Forfatteren er et indre konkurrencestatsligt organ, som er ren proces uden navn.
Endelig vil jeg sige, at rapportens ”ånd” og struktur minder meget om de rapporter, der lå til grund for hhv. skole- og gymnasiereform, som jeg har analyseret ved tidligere lejligheder.
https://ufm.dk/uddannelse/indsatsomrader/nye-malsaetninger-for-de-videregaende-uddannelser
B. “Universitetsuddannelser til fremtiden”
Den første rapport er ledsaget af en meget længere rapport fra samme ministerium ”Universitetsuddannelser til fremtiden”, som er på over 450 sider. Hvor den første rapport handler om alle videregående uddannelser, så handler den anden kun om universiteterne. Forslagene har rod i et udvalg, hvis centrale aktører repræsenterer en række organisationer og ministerier som f.eks. Dansk Erhverv og Finansministeriet. Med lidt god vilje er der èn regulær videnskabsmand i udvalget. Resten er organisatoriske interesser.
På trods af de mange sider står der ikke noget af substantiel interesse, så jeg begyndte ret hurtigt at tælle ord på min egen lille håndholdte big-data-måde. Jeg brugte googles ”find”-funktion.
Lad os se på, hvordan det går med nogle af de centrale ord fra de under A angivne målsætninger. Der er ingen forekomster af ordet ”ånd” over de 450 sider. Hvad skal man egentlig stille op med sådan en modsætning? Det er jo en hån mod ungdommen og faktisk også mod os andre.
Man ville også fremme ”kritisk sans”. Men der er heller ingen forekomster af den formulering i den store rapport. Nøjes man med ordet ”kritisk”, er der 22 forekomster, men desværre kun i anvendelsesorienterede sammenhænge. Den rene intellektuelle form, altså ordet ”kritik”, optræder overhovedet ikke.
Vi kan også se på eksempler på ord, som man ofte knytter til universitetspraksis.
Hvad med ord som ”Sandhed”? Desværre: Der er 0 forekomster. Det er nok slut med den. Den kan jo true økonomien.
Hvad med ”kultur”? Der er 22 hits, men enten er det i betydningen virksomheds- og organisationskultur, eller også opfattes kultur som noget negativt og begrænsende. Vi var engang et kulturland, men det er vi ikke mere.
”Fordybelse” optræder 1 gang. Det er nok vigtigere med noget ”feedback”, som optræder 101 gange.
Hvad med ord som ”myndighed” eller ”autonomi”? Desværre! 0,00 forekomster. Ordet ”demokrati” optræder 3 gange, men kun i besværgende funktioner.
Der er ganske få hits – under 10 – på ord som ”dannelse”, ”filosofi” og ”historie”. De fleste af disse hits står i nogle tekniske og statistiske sammenhænge. Der bruges dog også ca. 10 linjer på Søren Pinds fikse forslag om et fælles dannelsesmodul på universitetet. Pinds ide, som altså kun får mikroskopisk opmærksomhed, kaldes næsten konsekvent for ”ministerens overvejelser”, hvilket jo understreger dets urealistiske og luftige karakter. Ideen har ingen tyngde, for hele Pinds grundlæggende filosofi går stik imod ”dannelse”. Om ½ år er Pind væk, og så kan man slette de 10 linjer.
Men hvilke ord står der så på de 450 sider minus de 10 linjer? Her er lidt resultater:
Økonomi = 304 hits
Arbejdsmarked = 357 hits
Kompetence = 505 hits
Læringsudbytte = 143 hits
Læring = 261 hits
Data = 219 hits
Kvalitet = 335 hits
Feedback = 101 hits
Fremtid= 169 hits
Afkast= 94 hits
Se det er jo en helt anden snak, ikke sandt?
Sidst i den store rapport er der et afsnit, som handler om ”universiteternes værdi for samfundet”. Afsnittet handler kun om ”samfundsøkonomisk afkast”, og om hvor meget kandidaterne tjener i løn.
Ovre på twitter er der begejstring i landets toneangivende evaluerings- og akkrediteringskredse. Der bliver fest i læringsmålsstyringen på de kanter, for Pinds nye vokabular er jo ren styringsmaterie.
Endelig har jeg noteret mig, at der – med en delvis undtagelse – ingen regulære humanister er i det udvalg, som har udarbejdet rapporten. Og ”ingen” er jo sjovt nok lige så få, som der er forekomster af ordet ”ånd”.
https://ufm.dk/publikationer/2018/filer/rapport-universitetsuddannelser-til-fremtiden.pdf
Andre links:
Analyse af udspil til gymnasiereform, 2016
Analyse af udspil til skolereform, 2013
Sammensætning af det udvalg, der står bag den store rapport om universiteterne:
– Agnete Gersing, formand, departementschef, Uddannelses- og Forskningsministeriet
– Anders Overgaard Bjarklev, rektor, Danmarks Tekniske Universitet, formand for rektorkollegiet
– Birgit Bangskjær, chefkonsulent, Akademikerne
– Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri
– David Dreyer Lassen, professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
– Hanne Meldgaard, direktør, Uddannelses- og Forskningsministeriet
– Mads Bryde Andersen, professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
– Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
– Per Michael Johansen, rektor, Aalborg Universitet, næstformand for rektorkollegiet
– Stig Henneberg, afdelingschef, Finansministeriet
– Tina Bering Keiding, lektor og vicecenterleder, Center for Undervisning og Digitale Medier, Aarhus Universitet
En lignende rapport fra 2014 fra det såkaldte “kvalitetsudvalg”
Meget præcise iagttagelser.
Ang. det manglende niveau. Jeg deltog, omkring milleniumskiftet, i undervisnings/ uddannelsesministeriets lederuddannelser, hvor man bl.a. inddrog konsulentfirmaer der leverede underviserne. Deres faglige horisont, hvad angår læring, rakte primært til noget om motivation, altså hvordan man mobiliserede medarbejdere. Vi fik oplæg fra diverse højt placerede erhvervsfolk. Det overraskende var at deres menneskesyn og psykologiske viden var højest på niveau med hvad vi underviste i på 2. studieår af pædagog-uddannelsen og primært indenfor adfærdstræning/regulering o.l. Første gang blev jeg forskrækket. Anden gang undrede det mig, og tredje gang koblede jeg det sammen med stærke tendenser fra USA og den særlige anglosaksiske handletvang i diverse kommercielle bøger, der florerede dengang – 7 trin, 10 gode råd, bliv leder på et sekund etc).
Idag tror jeg ikke man skal vurdere anglosaksisk faglighed, eller rester heraf fra USA, i forhold den totale mangel på germansk og centraleuropæisk faglighed. Det vil man altid tabe på i forhold til de herskende tendenser blandt, ledere, embedsmænd og politikere. Måske skal man i højere grad fokusere på hvorfor det anglosaksiske adfærdssystem ikke virker – hverken i USA og slet ikke i Europa. Alternativet er ikke at måle dannelse, men at dannelse slet ikke er forstået og hvis man måler det så forsvinder den.
Spørgsmålet er om vi som samfund har “råd til” de utallige omstillinger som sendes fra USA og England, uden at slutvirkningerne tælles med – med “råd til” mener jeg på alle planer: ånd, demokrati, miljø etc. Angrebsvinklen skal altså ikke være kritik af adfærdstænkningen som sådan ud fra en germansk tankegang, men hvorfor den ikke virker, når den så bliver gennemsat. DVS. fokus skal være på alle efterfølgende ændringer som er brudflader eller vinduer (Leonard Cohen`sk) ind til viden om hvad der ikke virker og som aldrig kommer til at virke i virkeligheden.
mvh Johny