Der er kommet en meget spændende – men også modsætningsfyldt – rapport om brug af mobiltelefoner i den danske grundskole. Det er Andreas Lieberoth, der har stået for arbejdet. Lieberoth er fagligt set – hvis jeg har forstået det ret – tæt på de ret teknologibegejstrede IT-kompetencemiljøer, som præger dele af UC-sektoren og visse kredse på AU.
Det modsætningsfyldte ved rapporten består i, at dens resultater går imod Lieberoths pædagogiske holdninger. Lad os se på sagen:
A. Rapportens del 1: Beskrivende data
Lieberoth og hans gruppe har interviewet pædagogiske nøglepersoner fra 602 skoler.
I rapporten arbejdes der med ni forskellige strategier for mobilbrug på skolerne (i parentes er angivet den enkelte strategis hyppighed):
Ingen faste regler (1,6%)
Bruges som arbejdsredskab (4,4%)
Efter lærers skøn (11,8%)
Regler laves i klasserne (14,9%)
Aldersdifferentieret (14,8%)
I tasken/slukket (22,8%)
Opbevares med adgang efter aftale (mobilhotel) (10,2%)
Opbevares hele dagen under løs (mobilfængsel) (19,1%)
Forbud (0,4%)
Disse 9 kategorier angives at være gensidigt overlappende, men alligevel ender fordelingen på 100%. Det skyldes, at der arbejdes med en såkaldt ”kondensering”. Det slører realiteten lidt, men nok om det.
Ofte vil man kunne samle de sidste tre strategier, forbud/fængsel/hotel, under én kategori, der minder om forskellige variationer af det franske mobil-forbud. Gør man det, har 30% af skolerne et forbud i bred forstand, hvor mobilerne altså kun kan tages frem i helt særlige situationer i løbet af dagen. Selv i “fængslet” bruges mobilerne i ny og næ, nemlig på 16,2% af fængsels-skolerne.
Mobiler er forbudt i frikvartererne på 46,9% af alle skoler. Det er især inden for kategorierne ”fængsel/hotel/lærerskøn/slukket”, at børnene har glæde af dette forbud.
De mest strikse områder i landet er regionerne Sjælland (fængsel: 41%), Syddanmark og Hovedstaden. De mest liberale på området er Midtjylland og Nordjylland. Især i Midtjylland er den helt gal (fængsel: ca. 0%).
B1. Rapportens Del 2: Effekter og sammenhænge.
Den generelle tendens er følgende: Jo mere restriktive mobilregler, skolen har, desto mere koncentration, ro, nærvær, samvær, leg og bevægelse får man. Frikvartererne bliver også bedre.
F.eks. hedder det i konklusionen:
“Jo mere restriktiv en politik skolen har, jo større gevinster observeres der for det sociale. Bedre udeliv og flere muligheder for at lege og være aktive sammen synes at hænge sammen med forbedringer i samvær og socialt miljø” (s. 48)
Mobiltelefoner har altså ingen fremmende effekt på de pædagogiske processer, tværtimod. Det er noget af et resultat, må man sige.
Den eneste fordel ved brug af mobiler i skolen er, at det angiveligt skulle forbedre noget, som i rapporten kaldes for ”digital dannelse og selvregulering”. Dette begreb defineres dog ikke og har slet ikke samme ligefremme pædagogiske hverdagsbetydning som de andre variable (frikvarterer, ro, leg etc.). I undersøgelsen kommer brugen af denne kategori derfor til at fremstå som om, at jo mere mobilbrug i skolen, jo mere “dannelse” og “selvregulering”. Men ord som “dannelse” og “selvregulering” er videnskabelige begreber med mange betydningslag, så dette ræsonnement, som vel at mærke går imod rapportens hovedtendens, kan man ikke bruge til noget.
Og mon ikke det giver super digital dannelse at være uden mobiltelefoner i 8 timer om dagen? Det tror jeg, for dannelse er vekselvirkningen med verdens ting i den “frie tid”, som grækerne kaldte det. Rapportens begreb handler snarere om “socialisering”, hvilket i en vis forstand er det modsatte af dannelse.
B2. Rapportens Del 2: “Videre forskning/samfundsperspektiv/model til den danske folkeskole
Det virker faktisk som om, at rapportens resultater kommer lidt bag på forfatteren, der jo også selv er knyttet til kredsen af teknologi-glade og kompetenceorienterede forskningsmiljøer ved især Aarhus Universitet.
Til sidst i rapporten giver han sig da også ideologisk til kende. Her kan man læse, at ”skærmteknologier er kommet for at blive”, at de bidrager til en ”professionel og demokratisk fremtid”, at ”Danmark har tradition for at lade det være op til de enkelte skoler”, at man skal ”klæde lærerne godt på til at håndtere den digitale pædagogik”, at man ”undervurderer, hvor virkeligt det digitale samvær også er for den nye generation” og så videre. Vi får også at vide, at vi skal ”komme fra det 20. århundredes medieforbrug til det 21. århundredes mediedeltagelse”, og at det skam er vigtigere at få ”god morgenmad” end at kritisere mobiltelefonerne.
Kort sagt: Lieberoth kan især godt lide en af sine variable, nemlig det helt ubestemte og nærmest ideologiske ”digital dannelse og selvregulering”, som altså udgør et helt marginal del af rapportens pædagogiske resultat. Og der er kun minimal fremhævelse af rapportens centrale resultater, nemlig alt det som mobiltelefonerne ødelægger, altså koncentration, leg, samvær etc..
Endelig vil jeg sige, at Lieberoth ikke omtaler de dannelsesmæssige og filosofiske problemer med kommunernes og regeringens dataideologi, som jo vil spille sammen med mobilerne og læringsdatasystemerne, og han drøfter heller ikke andre sider af digitaliseringens politik og pædagogik. Der er en form for naiv tavshed i foretagendet.
Rapportens afsluttende konklusion og bogens fire anbefalinger følger trop på denne tendens til skævhed i fortolkningen. Her lægges primært vægt på ”digital dannelse/selvregulerings”-variablen, og rapportens centrale resultater omtales kun kort. Dermed udtrykker forfatteren en holdning, hvis horisont går stik imod resultaterne i hans egen rapport. Medieforskningskollegerne på twitter virker da også meget forvirrede.
Men lad os holde fast i rapportens resultat, nemlig at et mobilforbud/fængsel/hotel i både undervisning og frikvarter fremmer koncentration, ro, nærvær, samvær, leg, frikvarter og bevægelse; kort sagt: Det pædagogiske liv som sådan.
Rapportens korrekte anbefaling burde derfor være: Lav et mobil-fængsel! Man kan så lære om teknologi i faglige sammenhænge.
Lieberoth forsøger, formodentlig ubevidst, at tale sig uden om rapportens hovedresultater. Han er anfægtet og lidt forvirret, og rapportens konklusioner går derfor imod rapportens data. Men han skal have tak for at vise modsigelsen frem og for det store arbejde i det hele taget.
Link til rapporten: http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/E-boeger/Ebog_-_Skaerm_-_skaerm_ikke.pdf