Smittede tanker 23, d. 6. april

1.

Er vi i gang med en revolution? Både ja og nej, men egentlig nej.

Vi er i gang med en revolution i den forstand, at vi er vidne til en omfattende omkalfatring af samfundets dynamik, institutioner og sociale logikker.

Men vi er så alligevel ikke i gang med en revolution, fordi denne omfattende omkalfatring ikke er en forstyrrelse, som har rod i frihedens forstyrrelse. Virkelige revolutioner er fælles handlinger, som ødelægger og gendanner det gamle i en ny friheds tegn. Det gjaldt både den franske, den russiske, den amerikanske og den egyptiske revolution. Ofte kan den nye frihed ikke indfries eller opretholdes, og revolutionen kan derfor slå over i sin modsætning, dvs. i organisation og tvang. Nogle gange lever ”friheden” videre rundt omkring i samfundets institutioner. USA slap bedst fra deres revolution i den henseende. Så friheden kan skabe organisation, som i bedste fald indeholder friheden i den ledsagende organisation, hvorved man går fra organisation til institution. Det er revolutionens ophav, problem og horisont, og institutionen er dens fineste resultat. Vi lever højt på det hele, f.eks. i skolens eller universitetets formål.

Men den aktuelle omkalfatring er ikke en frihedens forstyrrelse. Det er det modsatte. Det er en centralistisk nedlukning uden ende, altså en u-endelig koncentration, som alene er begrundet i kvantificeret overlevelse, dvs. en fastholdelse af organet og organismen i en organisation uden frihed.

Men hvis det ikke er en revolution, hvad er det så? Er det en ødelæggelse? altså en ”destruk-tion” frem for en ”revolu-tion”? Overhovedet ikke, for en ødelæggelse er en integreret del af en revolution, som jo ødelægger det eksisterende og starter igen. Men hvad er vi så vidne til?

Vi er vidne til ”organisation”, som i ”organisationens primat”, dvs. uden den revolutionære frihedsforstyrrelse. Her er logiken omvendt, for her starter man ikke med “friheden”, men med styringen. Sagt med justitsministerens ord: ”mere overvågning fører til mere frihed”.

Vi har en revolution uden frihed, og så er der ikke tale om en revolution, men blot om en organisation. En sådan organiserende organisation er en ”nedlukning”, som står for en nidkær privatisering af politikken på biostatens kurver, dvs politikkens absolutte modsætning. Denne proces kaldes så efterfølgende falskt for ”frihed” og ”samfundssind”. Her bør alt gå i rødt.

Nedlukningens organisation er en u-endelig lukning, både i tid og rum. I tid, fordi der fra nu og i u-endelig fremtid altid vil være en virus med dens kurve, som skal bekæmpes. I rum, fordi lukningen lukker sig om det enkelte individ og isolerer vedkommende fra andre mennesker og ting, som hun ikke må røre. Individerne bringes kun sammen som adfærdsmolekyler i sundhedsstatistikkens organisation. mottoet er: Hold afstand og bliv hjemme!

Nedlukningen er altså en ”organisation”, en lukning af organerne for at beskytte organismen i en organisations koncentrering om forholdet mellem privat adfærd og smittestatistik. Det er det modsatte af handling og politik. Det er en endeløs og nidkær organisation, som lukker sig om organerne.

 

2.

Der var en meget interessant artikel i dagens Altinget, hvor man virkelig får noget at vide og noget at tænke over:

  1. Om WHO’s symbiose med Kinesiske interesser og synspunkter. I artiklen forklares symbiosen på forskellige måder af historikeren Niels Bremnes, af Camilla Sørensen fra Forsvarsakademiet, af den amerikanske tænketank ”Council on foreign relations” og af Human Right Watch.
  2. Om at WHO’s håndtering af coronaen har udgangspunkt i Ebola og Sars-erfaringer, dvs. virkeligt farlige sygdomme.

1+2 fører altså til Kinasymbiose og ophedet farlighed. Herfra følger inddæmningsstrategien. Det har vi set flere gange.

  1. Om WHO’s afvisning af mørketal, hvilket forhøjer coronaens dødsrate drastisk. Men hvis der ikke er mørketal, og antal smittede er, som de er, så må det jo betyde, at sygdommens smitsomhed er meget lav? Dermed bliver dødeligheden i absolutte tal faktisk også lav? Hvis man altså følger WHO’s logik?
  2. Om WHO’s deraf følgende tilslutning til en aggressiv inddæmningsstrategi på linje med Imperial College-rapporten fra d. 16. marts. Imperial-rapporten arbejder dog med, at sygdommen er meget smitsom. Forfatterne mener at ca. 80% af en befolkning bliver smittet. Derfor går de også ind for teknologisk opsporing som i Sydkorea. Der lader til at være en slags strid inden for ”inddæmningsstrategiens” tilhængere mellem WHO og Imperial College i vurderingen af coronaens smitsomhed og mørketal? Eftersom Danmark hele tiden skifter mellem de to strategier, så importeres striden i vores egen politik.
  3. Det er især Lone Simonsen, der tidligere har været en slags fornuftens stemme, som retter den sundhedsfaglige kritik. Hun kritiserer WHO og mener, at coronaen minder mere om en influenza-pandemi end om SARS og Ebola. Dvs. at hun er uenig med WHO i både punkt 1 og i punkt 2. Simonsen går ind for afbødningsstrategien, endda i milde former. Det har man kunnet læse i tidligere indlæg fra dengang, hvor sundhedsmyndighederne gik imod både nedlukning og grænselukning. Det var før, sundhedsministeren snakkede med WHO i telefonen. Men her kunne journalisterne så godt have spurgt ind til Simonsens holdning til Imperial College, som jo i modsætning til WHO arbejder med ekstremt mange smittede og derfor også med et stort mørketal, hvilket i min optik lægger op til mere teknologisk kontaktsporing, end hvis mørketallet er lavt, hvorefter man mere kan nøjes med tests og gode råd?
  4. Simonsen understreger, at WHO og de danske sundhedsmyndigheder er på kollisionskurs. Men dermed er regeringen på kollisionskurs med sine egne embedsmænd i sundhedsministeriet. Journalisterne kalder det for en ”prekær situation”, og Simonsen taler om et ”dilemma” for regeringen.

 

Artikel i Altinget, d. 6. april. https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/who-kritiserer-danmark-igen-og-igen-men-taler-altid-paent-om-kina?SNSubscribed=true

 

3.

Jeg forsøger mig lige med noget udregneri for Tysklands og Danmarks vedkommende, i runde tal, med alle forbehold, og måske er jeg galt afmarcheret.

Der er ca. 1 million testede i Tyskland, har jeg læst på TV2. Af dem er der ca. 100.000 smittede, dvs. 10 % af de testede. Af de smittede er knap 2000 døde.

Det aktuelle dødstal kan vi uden videre regne med passer, men forholdet mellem testede og smittede skal ganges op, så vi når op på de 80 mio. indbyggere, som jo er størrelsen på Tysklands befolkning.

I så fald er der 80×100.000 smittede i hele Tyskland. Det giver 8 mio. smittede.

Af disse 8 mio. smittede er der altså 2000 døde. Det er en kvart promille. Det er ingenting, hvis man sammenligner med influenza. Der vil komme flere døde, men også flere smittede, så forholdet mellem de to vil formodentlig ikke ændre sig ret meget.

På en solid sæson i Tyskland vil der dø ca. 40.000 af influenza, hvis jeg skalerer op fra danske tal.

Man kan også sige, at der i Tyskland pt er 19 døde pr. million indbyggere. Under influenzaen i 2017/18 var det tal på 500 i Danmark. Der er lang vej til Düsseldorf.

Dødeligheden er altså pt på sølle 5% af en influenza. Det er ingenting, heller ikke hvis man tager den tyske nedlukning i betragtning, som først kom d. 22. marts, og som derfor først nu begynder at vise sig, hvis vi regner med ca. 14 dage fra smitte til død.

Ser det anderledes ud i Danmark og Sverige? Ja lidt, men ikke meget. I Danmark er der testet ca. 50.000 personer og ca. 10%, altså 5000 af dem er smittede. Skalerer vi op til hele Danmark, kan vi her gange med 100 i runde tal. Det betyder, at vi nu har 500.000 smittede. Det er nok overestimeret, fordi vi ikke tester så meget som i Tyskland, men alligevel. Ud af disse 500.000 smittede er knap 200 døde. Og vi er kun en uge fra epidemiens peak. Det giver en dødsrate på 0,02%, dvs. langt under – ca. 1/10 – af en influenza, og dette tal vil formodentlig ligge fast, eftersom antallet af døde og smittede stiger på samme tid.

Ser vi på antallet af døde pr. million ligger vi langt under influenzaen, som i 17/18 lå på 500. Pt ligger coronaen på omkring 32 i Danmark. dvs. langt under 1/10-del.

Af den indflydelsesrige rapport fra Imperial College fra d. 16. marts, som faktisk har et ret højt IFR-estimat, fremgår det, at det stort set kun er folk over 80 år, som dør. Her er dødsraterne for de smittede personer for de forskellige aldersgrupper:

0-9 år: 0,002%
10-19 år: 0,006%
20-29 år: 0,03%
30-39 år: 0,08%
40-49 år: 0,15%
50-59 år: 0,60%
60-69 år: 2,2%
70-79 år: 5,1%
80+ år: 9,3%

Men samfundet skal nu nedlukkes i flere år? Det er det modsatte af samfundssind.

Links:

Coronatal for Danmark: https://www.sst.dk/da/corona/tal-og-overvaagning

TV2 om Tyskland: https://nyheder.tv2.dk/…/2020-04-06-hvor-mange-er-egentlig-…

Influenzaopgørelse: https://www.ssi.dk/…/influenzasaesonen—opgoerelse-over-sy…

Tyske tal: https://interaktiv.tagesspiegel.de/…/karte-sars-cov-2-in-d…/

Rapport fra Imperial College: https://www.imperial.ac.uk/…/Imperial-College-COVID19-NPI-m…

Se også worldometer: https://www.worldometers.info/coronavirus/

 

4.

Jeg noterer mig, at Berlingske har omtalt et lækket dokument fra regeringens sikkerhedsudvalg, som viser, at der i slutningen af februar var stor forskel på sundhedsstyrelsens og regeringens syn på coronastrategien. Sundhedsstyrelsen ønskede en afbødningsstrategi, mens regeringens ønskede en inddæmningsstrategi. I starten fik regeringen ret, men fra d. 10. marts vandt sundhedsstyrelsen. Få dage senere vandt regeringen igen, og nu ved ingen, hvad der gælder, og måske er det også lige meget.

Samme uenighed findes på det globale plan, hvor især WHO og Imperial College har slået på den mere autoritære inddæmningslinje med henvisning til asiatiske erfaringer, mens f.eks. Sverige og tidligere også UK og altså også de danske sundhedsmyndigheder stod for en mere tålmodig tilgang, som bedre passede til demokratiske traditioner.

I min optik havner begge strategier dog i omtrent de samme problemer, hvilket skyldes den bagvedliggende begrebslige proces. Det vil jeg skrive om ved en anden lejlighed.

Men denne strid inde i sundhedsministeriet er naturligvis dybt interessant set fra en politologisk vinkel.

Link til Berlingskes omtale: https://www.berlingske.dk/politik/mode-om-coronavirus-i-statsministeriet-var-dybt-fortroligt-alligevel-slap

 

5.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan coronaen producerer en omfattende dataficering på både det globale, det sundhedspolitiske og det pædagogiske niveau.

I dagens Politiken har man oversat et interview fra Der Spiegel med en schweizisk professor i økonomisk historie, Joachim Voth. Han ser store muligheder i at bruge gps-oplysninger fra borgernes mobiltelefoner til at forsinke smittespredningen, en metode, som har været brugt i flere asiatiske lande, men også i f.eks. Israel. Voth vil have massetestning og små apps, der bipper, når man har været sammen med et smittet.

På det pædagogiske område kan man læse en kronik på Altinget af Claus Rosenkrands Olsen fra Dansk Erhverv og Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler i samme ånd. De mener, at ”coronakrisen kan skyde uddannelserne ind i den digitale tidsalder”.  De taler om, at det ”digitale spiller sammen med fremmøde, men for eksempel også om at understøtte fleksibel læring, hvor man principielt ophæver tid og rum”. Det er ”erhvervsuddannelsernes DNA”.

Artikel i Politiken: ”Interiew: Kan vi lære noget af den sorte død? Ja, vi kan byge en virtuel pestmur. Det er der ikke noget hokuspokus i, d. 6. april (opr. Der Spiegel) (ikke på nettet)

Kronik i altinget: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/aktoerer-coronakrisen-kan-skyde-uddannelserne-ind-i-den-digitale-tidsalder?SNSubscribed=true

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.