1.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har talt med Torben Mogensen, som er formand for Lungeforeningen og vicedirektør for Hvidovre Hospital.

Mogensen sammenligner influenza og corona. Hovedpointen er, at der dør flere ved Influenza, men at der er meget mere hype og psykologi i coronaen. Mogensen nævner slet ikke emner som demokrati og frihed. Han lader blot til at mene, at de politiske initiativer ikke står mål med sygdommens farlighed, og at de risikerer at blive meget dyre.

I Italien døde ca. 25000 mennesker af Influenza i 2016. Pt er der døde ca. 8000 af corona.

Torben Mogensen siger bestemt ikke, at man ikke skal gøre noget – og han bekymrer sig som mange andre også om sundhedssystemets kapacitet -,  men han lægger op til, at man læner sig mere op af følgende holdning, som man også følger ved influenza, som jo også især er farlig for gamle og meget syge mennesker:

”Hvis man skal sige det lidt hårdt, så skal jo døden have en årsag, og hvis man i forvejen er meget syg, er influenza en af de ting, der kan vælte læsset. Sådan er det bare, og det gør man ikke så meget ud af”.

Mogensen mener også, at “prisen per reddet liv bliver rigtig dyr”, og både den faglige og den økonomiske bekymring for den aktuelle panik skinner i det hele taget igennem i det meste af artiklen.

Med sin sundhedsøkonomiske markering er Mogensen på linje med de to sundhedsøkonomer professor Jakob Kjellberg og professor Kjeld Møller Pedersen, som er interviewet i dagens Kristeligt Dagblad.

Kjellberg siger, at det er “godt nok nogle dyre liv”, og Pedersen kalder indsatsen “drakonisk”. Han mener, at man har “kastet den mere nøgterne betragtning over bord” og “kastet regningen til børneværelset”.

Torben Mogensen udtaler sig faktisk også til Kristeligt Dagblads artikel. Han siger blandt andet:

“Man skal gøre sig klart, at det her måske vil ende med at have kostet én-to milliarder kroner pr. menneskeliv. Argumentet er, at man vil beskytte de svage og ældre, men det er en balance: Hvor langt vil man gå?”

Bagefter erklærer han sig alligevel “solidarisk med samfundet i den nuværende strategi”, men sådan er det måske, når man er en vicedirektør med faglige holdninger? Det må han selv rode med.

Den danske regerings logik risikerer at ende i ungarske tilstande. Her indføres der nu høje fængselstraffe for at sprede det, som landets regering opfatter som “falsk og forvrænget misinformation”. Det hele sker med regeringshenvisning til “at folks liv er på spil”:

Kun tre ting kan gøre, at man undgår denne logik i Danmark:

1. At sundhedshensynet afbalanceres over for andre hensyn, især politiske, sociale og pædagogiske.

2. Solide sundhedsøkonomiske analyser.

3. Åndelige og tavse rester fra før 1998.

 

2.

I Politiken d. 24. marts har læge Thomas Gohr et indlæg, der minder om sundhedsøkonomernes synspunkt. Han skriver bl.a.:

”Indgrebene får voldsomme økonomiske konsekvenser for Danmark, som i sidste ende kan betyde meget mere på mange felter. Hvor mange dødsfald kan blive afledt af f. eks. 50.000 flere arbejdsløse og virksomhedsejere, som krakker? En regering er altid bange for ikke at vise handlekraft, men her synes jeg, man kan kritisere den for at lukke landet uden sandsynlighed for, at det voldsomme indgreb virker.”

Og i Politiken har civilingeniør Henrik Larsen en række lignende betragtninger i indlægget ”Hvor meget koster det at redde et menneske fra coronadøden?”. Også han ligger helt på linje med sundhedsøkonomernes analyser.

 

3.

En helt tredje sundhedsøkonom, professor Jes Søgaard fra SDU, har et helt andet synspunkt. Det kan man læse om i Politiken, hvor hans indlæg endda af redaktionen præsenteres som ”et svar” på Henrik Larsens indlæg. Søgaard forholder sig dog ikke til Larsens indlæg, men derimod til et helt andet indlæg fra nogle helt andre. Det er lidt mystisk.

Overskriften på Søgaards indlæg, ”Hvorfor er sundhedsøkonomerne så tavse?”, står i skærende modstrid til de mange sundhedsøkonomer, som faktisk har udtrykt sig ret bastant (se afsnit 1). Søgaards forsøg på at forklare den påståede sundhedsøkonomiske tavshed med et ”hvorfor” kan  derfor ikke forstås som andet end et lunkent partsindlæg i en faglig strid.

Søgaard mener, at man endnu ikke kan sige noget om omkostningerne, og at man må tage hensyn til ”bærende værdier” og ”respekten for menneskeliv”. Det er jo banalt set rigtigt, men hvis det betyder, at man ikke skal lave regulære sundhedsøkonomiske analyser, så kommer det til at gå skidt. Netop inden for et område som sundhed, hvor der er liv, død og følelser på spil, er det helt centralt, at der – ikke mindst i kritiske situationer – er nogen, der holder hovedet koldt og regner på sagen i dens helhed. Søgaard underminerer sit eget fag efter min mening.

Og Søgaards slet skjulte hensigt åbenbarer sig da også til sidst i indlægget. Han mener ligefrem, at hans kolleger skal stikke piben ind, så regeringen, hvis synspunkter han uden videre accepterer, kan gennemføre sine aktioner uden sundhedsøkonomisk og kritisk offentlighed:

”Når spørgsmålene på ingen måde har sikre svar her og nu, skal vi som sundhedsøkonomer turde tie og ikke kaste grus i myndighedernes valgte strategier for corona-krisen. Dem skal vi alle bakke op om, og så kan vi senere vende tilbage med vores undersøgelser og analyser”

”Sikre svar”? Hvilken oprørende nypositivistisk simpelhed! Må vi bede om nogle selvstændige og kritiske sundhedsøkonomer, som ikke underlægger sig ”strategier”, tak! F.eks. dem fra Kristeligt Dagblad.

Man skal gøre noget, men man skal ikke gøre alt!

 

Links:

Interview med Torben Mogensen i Sundhedspolitisk Tidsskrift, d. 23. marts: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/3172-hospitalsekspert-influenza-kan-koste-flere-liv-men-corona-kan-laegge-et-hospitalsvaesen-ned.html

Artiklen i Kristeligt Dagblad fra d. 24. marts ”Sundhedsøkonomer: Dyrt at redde et liv fra corona” findes ikke på nettet, men avisen har skrevet en kort notits om sagen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/sundhedsokonom-peger-pa-enorm-regning-reddet-liv

Indlæg af Thomas Gohr i JP, d. 24. marts: https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE12021873/lukning-af-graenserne-giver-ingen-mening/

Indlæg af Henrik Larsen i Politiken, d. 24. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7722871/Hvor-meget-koster-det-at-redde-et-menneske-fra-coronad%C3%B8den

Indlæg af Jes Søgaard i Politiken, d. 24. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7722981/Sundheds%C3%B8konomi-i-en-coronatid-handler-ikke-kun-om-priser-for-et-menneskeliv

Artikel om Ungarn i Politiken, d. 24. marts: “Magtgreb: Orban vil have nye beføjelser” (ikke på www.)

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html