Smittede tanker 14, d. 26. marts

Statens Seruminstitut og dermed staten har taget initiativ til mere dataovervågning af landets borgere. Den metode har allerede vist sig effektiv i Asien. Dermed kobles datastat og biostat. Politikens Asien-korrespondent Flemming Ytzen mener ligefrem, at borgerne vil efterspørge mere overvågning. De vil hellere have ”tryghed og sikkerhed før frihed”, siger han i et interessant indlæg d. 25. marts. Hans pointe bekræftes af en analyse af Christian Bennike i Information fra d. 26. marts, hvor overvågning omtales som ”smart og nødvendigt”.

Det er, ifølge en artikel i Politiken fra d. 25. marts, uklart, om Serumsinstituttets interesse “blot” gælder almen statistik eller oplysninger om enkeltpersoner, men karakteren af seruminstituttets forespørgsler tyder på det sidste. Det mener i al fald Jesper Lund, som er formand for IT-politisk Forening. Og lektor i digital forvaltning Hanne Marie-Motzfeldt siger følgende om henvendelsen:

”Man skal passe på med, at man ikke overvåger alle borgere til efteråret, fordi de ser mistænkelige ud. Jeg kan måske også have en bekymring om den infrastruktur, som man kan bygge op til formålet. Hvis man først har bygget en infrastruktur, der kan overvåge enkelte, og hvem de er sammen med, så kan det godt gå hen og bliver farligt, for hvad kan man ellers bruge det til.”

Hermed peger hun på både på et centralt problem i det konkrete tiltag og på dette tiltags almene og historiske effekt. Denne dobbelte opmærksomhed kunne man godt ønske sig mere af. En anden forsker i digitalisering, som interviewes til artiklen, professor Anja Bechmann, er inde på noget af det samme.

Justitsminister Nick Hækkerup påstår i samme artikel, at staten kun er interesseret i generel statistik, men ham bør man ikke stole på i denne sag, både fordi statens konkrete adfærd som sagt tyder på det modsatte, og fordi han har tidligere sagt, at mere overvågning fører til mere frihed.

Mange andre – også en række globale kommentatorer, som jeg har refereret til i tidligere smittede tanker – har også bemærket denne kinesificering af samfundslivet.

Derimod er andre begejstrede for den nye ”effektivitet”. Jesper Grønbæk, som er direktør i Health Tech Hub Copenhagen, er i en anden artikel om emnet fra d. 24. marts ”helt sikker på, at teknologien kan gøre en forskel. Det ser vi også i andre lande”. Og han taler ifølge Politikens journalist om ”rige og uudnyttede muligheder”.

Der er en konsekvens af dette, som jeg synes mangler at blive reflekteret: Denne sammenføjning af biostat og data-stat kan nemlig risikere at underminere både nationale og regionale politiske enheder (som f.eks. EU). Data overtager med andre ord politikken. En parallel relation i pædagogikken er, at en individualiseret learning-analytics kan underminere nationale tests, hvis politiske og sociale funktion jo blev vedtaget og udbygget i hhv. 2006 og 2013, dvs. som en del af konkurrencestatsånden. Dermed får vi bio-datastatens kooptering af konkurrencestaten, dvs. stadig med fuld udnyttelse af konkurrencestatens effekter.

Resultatet er følgende: Først gjorde konkurrencestaten op med demokrati og dannelse, dvs. med politik og pluralitet og med det nationale som dannelsesfigur. Dernæst overtager bio-data-staten opgøret og fører det ind i nye fleksible overvågnings- og adaptationsorganismer.

I Politiken d. 25. marts har professor Sune Haugbølle en interessant kronik om, hvordan coronaen ”udfordrer globaliseringen”. Han mener, at nationalstaterne i stedet vil få mere magt. Men min pointe er altså den modsatte. Nationalstaten vil yderligere undermineres. Derfor vil nationalstaten kun kunne genopstå i autoritære og populistiske former, dvs. som svage stater, der er aktive, hvilket jo er det værste.

Allerede i 1979 havde den franske filosof Jean-Francois Lyotard faktisk blik for nogle af disse processer i de første kapitler af sin bog ”The Postmodern Condition – a Report on Knowledge”.

Endelig har jeg noteret, at Styrelsen for Patientsikkerhed har udsendt et skema, så borgerne kan indberette hinanden for coronamistanke. Dette initiativ siger noget om det sundhedspolitiske embedsværks biostatslige overvågningsaspirationer. Initiativet blev dog trukket tilbage samme dag takket være en årvågen presse.

I Politiken d. 25. marts har læge, ph.d., Ulrich Bang et interessant debatindlæg. Han fortæller, at selv i Sundhedsstyrelsens worst case-forudsigelse, så vil ”den generelle dødsstatistik for året 2020 således næppe blive påvirket af covid-19-reaterede dødsfald”, og han slutter sin gennemgang med følgende:

”Men om et år vil det ikke være muligt at se covid-19-pandemien i statistikkerne for dødelighed. Det faktum bør inkluderes i vurderingen af alvoren af den igangværende covid-19-pandemi, når politikerne iværksætter restriktioner med destruktive sociale og økonomiske konsekvenser”.

Dermed lægger Ulrich Bang sig i direkte forlængelse af en efterhånden lang række eksperter og sundhedsøkonomers vurdering af sagens mere konkrete aspekter. Det er virkelig brug for den slags kølige regnskaber i disse tider.

Ungarn er et godt eksempel på den nye svage stats aktivismes hyperreferent, ”undtagelsestilstand”, som etableres under biostatens hyperreferent, som er ”liv”, forstået som ”overlevelse”.

Her har man – oven i de allerede eksisterende angreb på retssamfundet – lavet en ny lov, som giver Orban stærke beføjelser til at styre den offentlige diskussion (Politiken, d. 24. marts). Menneskerettighedsfolk og journalister er oprørte. Den ungarske biostat har blot følgende officielle svar, som følger skabelonen 100%:

”Den foreslåede lov indfører sanktioner for hensynsløs tale, der kan skade eller modvirke tiltag til at beskytte folk mod spredningen af virus. Vi er i en undtagelsestilstand, hvis det er undgået nogens opmærksomhed. Folks liv er på spil.” (mine kursiveringer)

Selvom den danske regering ikke er gået så vidt, så er logikken den samme, jvf finansminister Nicolai Wammens tankeforladte “hvad end det kræver”.

Professor ved KU med speciale i ret og katastrofer, Kristian Cedervall Lauta, argumenterer i en interessant og informationsmættet kronik i Politiken d. 24. marts for, at demokrati og offentlig debat samt et aktivt og kritisk Folketing nærmest er blevet endnu vigtigere end før efter indførelsen af hasteloven-L133. Det skyldes, siger Lauta, at hasteloven markerer et brud med den hidtidige praksis, hvor faglige og administrative myndigheder styrede de medicinske undtagelsestilstande. I stedet har vi fået en situationen, hvor sundhedsministeren og regeringen har fået nærmest enerådende magt.

Professorens påmindelse har form som en næsten direkte henvendelse til både presse, borgere og Folketing. Pressen er ved at vågne op, og det samme er flere, men dog ikke mange, borgere. Til gengæld står det grelt til med Folketinget, som har halveret deres funktion og totalt pantsat deres kritiske arbejde. Der er stort set heller ingen folketingspolitikere, der siger noget i pressen, med mindre de da støtter regeringen i et eller andet.

Det hele er udtryk for en særlig en dansk version af Orban. En slags Scavenius-politik: Vi lægger os ned frivilligt og fortsætter ”demokratiet” ved at sætte demokratiet i parentes. Bagefter kalder man det ”samfundssind” og synger morgensang pr. video.

Man skal gøre noget, men men skal ikke gøre alt!

Links i den rækkefølge, der refereres til dem:

Flemming Ytzen i Politiken d. 24. marts: https://politiken.dk/debat/klummer/art7716771/I-behovspyramiden-kommer-tryghed-og-sikkerhed-over-frihed

Analyse i Information, d. 26. marts: https://www.information.dk/udland/2020/03/ni-erkendelser-coronaen-givet-sparepolitikken-doed-staten-tilbage-roser-masseovervaagning?

Artikel 1 om overvågning, Politiken, d. 24. marts: https://politiken.dk/viden/Tech/art7725273/Seruminstituttet-afviser-at-svare-p%C3%A5-om-alle-danskere-skal-overv%C3%A5ges

Artikel 2 om overvågning Politiken d. 23. marts: https://politiken.dk/viden/Tech/art7723751/Danmark-g%C3%B8r-klar-til-%C3%B8get-overv%C3%A5gning-Teledata-skal-afsl%C3%B8re-om-vi-retter-ind-efter-regeringen

Sune Haugbølles kronik i Politiken, d. 25. marts: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7722916/Bliver-globaliseringen-et-offer-for-coronavirussen-Og-nationalister-de-store-sejrherrer

Artikler om Sundhedsmyndighedernes indberetningsskema, JP og DR, d. 24. marts: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12032245/borgere-opfordres-til-at-indberette-mistaenkte-coronasmittede. Denne opfordring blev trukket tilbage samme dag, jf. https://www.dr.dk/nyheder/politik/styrelse-dropper-corona-angiverlinje-efter-kritik

Læge Ulrich Bangs indlæg i Politiken, d. 25. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7723035/Om-et-%C3%A5r-vil-covid-19-v%C3%A6re-sv%C3%A6r-at-f%C3%A5-%C3%B8je-p%C3%A5-i-d%C3%B8dsstatistikkerne-mens-de-politiske-konsekvenser-kan-blive-uoverskuelige

Artikel om Orban, Politiken, d. 24. marts: https://politiken.dk/udland/art7723704/Orban-vil-stramme-grebet-om-magten-med-coronas%C3%A6rlov

Kronik af Kristian Cedervall Lauta, Politiken, d. 24. marts: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7718982/Hasteloven-er-et-brud-med-hele-den-m%C3%A5de-Danmark-normalt-tackler-store-kriser.-Var-det-n%C3%B8dvendigt-og-klogt

Tidligere smittede tanker: