Smittede tanker 16, d. 28. marts

Den anden dag var seruminstituttets Kåre Mølbak i byen med en kraftig kritik af WHO’s anbefalinger. Jeg skrev om det i ST nr. 15. Efterfølgende blev Mølbak kritiseret fra nær og fjern, f.eks. i Politiken af Bruce Aylward fra WHOs ledende organer. Aylward berfinder sig ude på sundhedsideologiens yderste: Red liv for enhver pris uden andre forstyrrende hensyn. Han mener også, at coronaen er den farligste sygdom i nyere tid.

Aylward synes bedre om den kinesiske tilgang. Der er en form for samhørighed mellem WHO og Kina, som varsler ilde. Det er samfundsteknikkens, de aggressive tests og overvågningens løsning. Den logiske konsekvens er følgende: Man behøver ikke at lukke samfundet ned på den europæiske måde, når man blot har mikroteknologi og testapparatur til at styre borgerne, hvilket jo faktisk er en langt mere indgribende nedlæggelse af samfundet. Det er asiatisk nedlukning kontra europæisk nedlukning. Begge dele er skrækkelige, men den asiatiske er den værste, men også den mest sundhedseffektive. Du er rask men alene.

D. 28. marts, havde Søren Brostrøm indkaldt en anden WHO-direktør, Hans Kluge, til pressemøde. Kluges funktion var at glatte ud, så han roste den danske indsats lidt og så videre, og han understøttede dermed regeringen, som helt har fået magten over Brostrøm, som faktisk selv er med i WHO. Journalisterne spurgte ind til Mølbaks kritik, men det svarede Kluge ikke præcist på. Men Aylward, som er vicegeneralsekretær, sad på det ideologiske bagsæde.

Jeg tror det hele siger noget generelt om forholdet mellem globaliserings-, regionaliserings- og nationale konflikter og strategier, som man også kan finde i f.eks. uddannelsespolitikken. Der er noget at tænke over.

Måske tegner der sig en helt overordnet sundhedsfaglig strid mellem på den ene side et WHO, som tiltagende går op i testning, kontrol og data, og en nordeuropæisk tilgang, som i højere grad inddrager ting som demokrati og folkeimmunitet mv.. Den mere holistiske tilgang har præget sundhedsmyndighederne i både Sverige, Danmark og England. Men nu ser det ud til, at WHO-tilgangen sætter sig igennem hos alle undtagen Sverige. Det er også derfor, at presset for mere teknologisk overvågning vokser. Husk nu Georgio Agambens pointe: Et eneste reddet liv kan retfærdiggøre alt! og det gælder både i Europa og Asien.

Udover den sundhedsfaglige diskussion kommer hele den politiske overbygning med samfundsnedlukning og grænsekontrol, som hverken den ene eller den anden faglige fløj faktisk taler for.

Dermed får vi to tilgange: En mere traditionelt sundhedspolitisk, som altså selv har en hård og en blød del, og en politiske overbygning, som gør alle dele af samfundet til sundhedspolitik.

De to tilgange spiller naturligvis sammen.

Siger politikerne ikke noget? Gør de sig ikke nogle tanker? Stort set ikke. De bakker op om dronningen. Og hvis de endelig siger noget, så bringer de bare deres kæpheste ind i den nye virkelighed, som de altså totalt accepterer.

Det sker f.eks. for Enhedslistens Pelle Dragsted, som forsøgte sig med et indlæg i Politiken den anden dag. Dragsted mener, at tiltagene er et eksempel på velfærdsstatens sejr, og nu skal vi da have mere af den og så videre. Han tager slet ikke stilling til problemernes sociale og politiske aspekter, som man ville forvente det af en god marxist. Og han berører ikke et eneste af de mange juridiske, politiske og økonomiske kritikpunkter, som er rejst fra mange sider.

Den europæiske venstrefløj diskuterer, om coronaen er et udtryk for verdenskommunisme eller for en almengørelse af undtagelsestilstand og Guantanamo-lejren. Men Dragsted er blevet hjemme, helt hjemme.

Det samme er de andre. Politiken ringede lidt rundt d. 26. marts med et sørgeligt resultat. De radikales Sofie Carsten Nielsen var ved at være lidt bekymret for de økonomiske omkostninger af tiltagene, men ikke meget. Andetsteds har Zenia Stampe kritiseret kulturminister Joy Mogensen, fordi sidstnævnte sagde, at hun ikke ville snakke om kultur i denne krisetid. Det var selvfølgelig også en mærkelig ting at sige, og det er fint nok, at Stampe kritiserer hende, men hele grundpræmissen er jo købt.

Enhedslistens Pernille Skipper tænker kun i ”at redde liv”. Hun mener, at vi skal være ligeså langsomme med at lukke op, som vi var hurtige med at lukke ned, hvilket jo må betyde nedlukning resten af året, for det tog jo kun en dag at lukke ned? Skipper og Dragsted er opskriften på et Enhedslisten i politisk deroute.

Hos SF får journalisten følgende svar: ”Vi springer diskussionen over i denne omgang”.

De konservatives Rasmus Jarlov og LA’s Henrik Dahl siger også et eller andet.

Der er noget hyper-femininum over det hele, som om vi alle sammen er lukket inde i en overophedet livmoder uden kontakt til andet end indvolde og blod, desværre uden fødsel, og sæden er for længst fordampet.

Der er i det hele taget næsten ingen politikere, der udtaler sig eller skriver til aviserne. De ”springer diskussionen over”, som man siger hos SF.

Og på DR er både Debatten og Deadline nedlagt, så de mange kritiske indlæg finder ikke hen til fjernsynet. Samfundslukningen er ledsaget af en publicistisk lukning. Kritikken kan man kun finde i nogle af aviserne.

På DR sender man i stedet cirkusrevyer fra 2015 og en masse småsnak og coronahygge med kendte danske kunstnere. Jeg elsker både Birthe Kjær og Kaj Munks ”den blå anamone”. Men jeg elsker ingen af dem, når de corona-hygger sammen med studieværten Mads Steffensen.

I går fik sundheds- og statsministeren endnu mere magt, ja nærmest diktatorisk magt over danskeres mulighed for at mødes i et helt år, og et amputeret Folketing, som tror at overlevelse kan determinere alt, svigtede sin pligt.

Til sidst har jeg noteret fire kritiske indlæg fra debatten, som beskæftiger sig med coronakrisens effekt på frihedsrettigheder og demokrati:

Allerede d. 24. marts udtrykte professor og demokratiekspert Tim Knudsen – i både Altinget og Kristeligt Dagblad – kritik af regeringens forhold til demokrati og frihedsrettigheder.

F.eks. siger han til Altinget.dk:

“Jeg mener, det er fuldstændig ude af proportioner, at loven skal gælde i et helt år. Det er så drastisk, at jeg synes eksempelvis tre måneder med mulighed for forlængelser havde været mere rimeligt.”

og videre:

“vi bliver nødt til at overveje, om de her antiliberale virkemidler ender med at danne præcedens.”

Tim Knudsen mener, at tendensen går i retning af situationen i Ungarn.

Journalist Paula Larrain kritiserede i et indlæg på Altinget fra d.23. marts dele af sin stands uudholdelige corona-jahatteri og bekymrer sig generelt på demokratiets vegne.

Dermed er Larrain på linje med en lang række andre intellektuelle fra den frit diskuterende og selvstændige sektor, som ikke er bundet af den autoritære socialdemokratiske ed, som har sat hele Christiansborg på tavsheds-standby og landet som sådan under lås og slå.

Journalisten og historikeren Adam Holm havde d. 26. marts et indlæg i Altinget om “den totalitære virus”. Holm refererer til tidligere indlæg af politologerne Tim Knudsen og Ole Wæver og af juristen Jacob Mchangama. Til sidst støtter Holm sig til Karl Popper i sine kritiske bemærkninger til udviklingen i både Danmark og Ungarn.:

”Hvis vi vil se, hvor langt udskridningen fra den demokratiske retsstat kan gå, skal vi kigge til Orbáns stat og erindre os Karl Poppers berømte bonmot: Vi vælger demokrati for at slippe for tyranni.”

Edward Snowden reflekterer i forbindelse med sit besøg på dokumentarfilm-festivallen i København over forholdet mellem virus og frihed, mellem det “skadelige” og det “dødelige”.

Han konkluderer følgende:

”En virus er skadelig. Men ødelæggelsen af rettigheder er dødelig. Det er en permanent ting, vi ikke får tilbage. Det tog 100 år at opbygge de her rettigheder gennem forskellige bevægelser, og så mister vi dem i et øjebliks panik.”

Links:

Interview med Bruce Aylward på time.com: https://time.com/5805368/will-coronavirus-go-away-world-health-organization/, og på politiken.dk: https://politiken.dk/indland/art7731411/Flokimmunitet-betyder-at-folk-d%C3%B8r.-Og-I-pr%C3%B8ver-ikke-at-stoppe-det

Om pressemødet med Hans Kluge og Søren Brostrøm, Politiken, d. 27. marts: https://politiken.dk/indland/art7730623/Direkt%C3%B8r-i-WHO-bakker-danske-myndigheder-op-trods-skiftende-strategier

Politiske reaktioner, Politiken, d. 25. marts: https://politiken.dk/indland/politik/art7727150/%C2%BBVi-er-n%C3%B8dt-til-ogs%C3%A5-at-g%C3%B8re-os-overvejelserne-om-hvor-l%C3%A6nge-vi-kan-holde-til-det-her%C2%AB

Pelle Dragsted i Politiken, d. 26. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7724593/Coronakrisen-viser-os-hvad-f%C3%A6llesskabet-kan-%E2%80%93-lad-os-ikke-glemme-det-igen

Tim Knudsen i Altinget: https://www.altinget.dk/artikel/professor-bekymret-over-angreb-paa-frihedsrettigheder-jeg-frygter-det-skaber-praecedens

Paula Larrain i Altinget, d. 23. marts: https://www.altinget.dk/artikel/paula-larrain-det-er-ikke-nu-vi-skal-kaste-hele-demokratiet-over-bord

Adam Holm i Altinget, d. 26. marts: https://www.altinget.dk/artikel/adam-holm-den-autoritaere-virus-har-ramt-vores-samfund

Edward Snowden, dr.dk, d. 24. marts: https://www.dr.dk/nyheder/penge/snowden-har-en-advarsel-til-danske-politikere-en-virus-er-skadelig-men-oedelaeggelsen

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html