Folketinget har lagt sig selv ned som en selvstændig og kritisk instans i samfundet. Derfor har landets politikere været tavse som en biopolitiske kirkegård. Men måske findes der andre stemmer på hos henholdsvis venstrefløj og liberalister?
A. Bio-statens venstrefløj:
Altinget har bragt en gennemgang af de politiske partiers holdning til ned- og oplukning af samfundet. SF og Enhedslisten er nærmest imod overhovedet at drøfte en genåbning. Pernille Skipper er “bange for at gå for hurtigt frem”. Og i en artikel i Politiken, som jeg nævnte i går, fremgår det, at hun kun tænker i ”at redde liv”, hvilket jo er bio-statens formel. Hos SF fik Politikens journalist følgende svar, da han spurgte til partiets holdning: ”Vi springer diskussionen over i denne omgang”. I Altingets artikel er Karsten Hønge helt på Skippers linje.
I Politiken kunne Skipper også fortælle, at genåbningen bør gå ligeså langsomt, som nedlukningen gik hurtigt. Hvilket betagende og dybt foruroligende synspunkt. Nidkær biopolitisk statsstyring i månedsvis? Og partifællen Pelle Dragsted mener, at nedlukningen et en sejr for et eller andet, han kalder for velfærdsstaten. Det modsatte er tilfældet: Velfærdsstaten er en åndelig og pædagogisk syntese mellem bonde, arbejder og krigserfaring. Venstrefløjen er virkelig ”blevet hjemme”.
Pludselig bliver det tydeligt, at både Enhedslisten og SF har forskellige former for rødder i stalinismen, dvs. statens altomfattende og uniformerende regulering af borgeres adfærd under dække af ordet “samfundssind”‘s opgør med “samfundet”. Sidste århundredes totalitære bevægelser og tendenser havde da også stærke bio-politiske indslag, der bidrog til at fremme en særlige form for biologistisk aktivitetsform, som stod i modsætning til det, som Hannah Arendt kaldte for “Vita activa” og “åndens liv”.
Det overrasker mig egentlig lidt, at Pernille Skipper virker så stålsat på bio-determinismen. Hun er jo ikke fra Enhedslistens DKP-del, men derimod fra SAP-delen, dvs. trotskist. Og Trotskys handlingsteori må da være det modsatte af den aktuelle isolationspolitik? Trotsky var Stalins fjende. Trotsky var til handling, mens Stalin var til bureaukrati, for nu at sige det kort. På DR.dk kan man for tiden se en fremragende russisk serie om Trotsky.
Måske opfatter Skipper, ligesom den slovenske filosof Slavoj Zizek, nedlukningen som en del af en ny global og storslået kommunisme? En slags trotskistisk verdensrevolution? Men jeg tror det faktisk ikke, for der er ingen tegn på intellektuel aktivitet. Jeg tror bare, hun synes Mette Frederiksen har opfundet den dybe tallerken.
Hvor Zizeks tese om en ny verdenskommunisme er eksempel på en venstrefløjsposition, som bifalder coronaens politiske effekt, så er italieneren Georgio Agambens indlæg et eksempel på den modsatte position. Agamben ser den aktuelle udvikling som en vej hen mod isolation, autoritær styring og dataficering, og det er der jo ikke meget hverken ”verdenskommunisme” eller ”velfærdsstat” over. Jeg har tidligere beskrevet denne modsætning mellem de to venstrefløjsfilosoffer (se ST, nr. 9).
I dag bringer Politiken et stort anlagt indlæg, som lægger sig i forlængelse af Agambens analyse. Professor Mikkel Bolt taler om, at coronaen er ”en spektakulær dominansform, der hegemoniserer æteren og legitimerer det ene indgreb efter det andet”. Bolt siger, at vi ”gennemlever neoliberalismens dødskramper”, og at vi på den anden side møder ”en langt mere autoritær stat”, som han mener har været i støbeskeen siden 9/11. Coronaen har gjort, at ”alle er potentielle fjender eller har fjenden i os”, i det som Agamben kalder for ”smittebæreren”. Men hvordan styrer man et samfund, som består af fjender? Det sker ved at ”skrue op for overvågningen”. Men selv det er ikke nok. Staten indstifter derfor en form for krigstilstand. Bolt sætter virkelig tænding på venstrefløjens andedam. Tak for det.
Bolts vigtige analyser hænger på en eller anden måde sammen med Harald Toksværds generationserklæring i Politiken i sidste uge. Toksværd var den centrale person i de humaniorastuderendes videnspolitiske opgør med KU’s ledelses såkaldte ”målplan” i efteråret 2019. Han kan ikke tage del i ”samfundssindet”, som han mener er et resultat af et forfaldsfællesskab: ”Beklager, men vi fester videre”, som han siger.
Agamben, Toksværd, Bolt og Zizek repræsenterer de selvstændige stemmer på venstrefløjen. Derimod må man nok sige, at Enhedslisten og SF er blevet hjemme. Helt hjemme. De holder også afstand. Stor afstand.
B. Biostatens liberale fløj:
Det står ikke meget bedre til på den liberale fløj, selvom den vilde coronaaffirmativitet dog har lidt flere referencer.
Venstre har helt underlagt sig coronaens politik. Her har jeg ikke registreret nogen intellektuel aktivitet overhovedet, udover at man nu vil i gang med at drøfte en genoplukning.
LAs støtte til coronapolitikken hænger vist nok sammen med en fortolkning af den tyske såkaldte ordo-liberalisme. Ordoliberalismen, som lå til grund for tysk efterkrigspolitik, har faktisk en mere nuanceret forståelse af forholdet mellem samfund og stat, end mange andre liberalister har, men nu skal dette idekompleks åbenbart bruges til at suspendere samfundet som sådan? Det forstår jeg ikke.
Hos de radikale er man trods alt ved at være bekymret for økonomien, men så heller ikke mere. Det er som om, at man ikke tør tænke videre, men det skyldes jo, at partiet har tabt dets intellektuelle rodnet, dels til alternativisterne og LA’erne, som jo selv er i dyb krise, og dels til 00’ernes opgør med dansk pædagogisk tradition. Tilbage står konkurrencestaten og det abstrakte ”klima”. Det kalder man så for ”bæredygtig vækst”, som støttes af ”erhvervslivet” og KL. Det er den nye “kreative klasse”. På den måde vinder den socialdemokratiske bio-politik.
Det står ikke bedre til hos LA’s mere traditionelle liberalister, som man finder i den gamle Saxobank-kreds, som var med til at stifte partiet i sin tid. Her har man et nærmest helligt forhold til den stærkt ideologiske Ayn Rands anarkoliberalisme. I dag har denne kreds kastet sig over en både kommerciel og ideologisk interesse for internetvalutaer som Bit-Coins. Faktisk er Saxo-kredsen de allermest ivrige efter mere statslig corona-styring, hvilket jo ikke lyder spor ”anarko-liberalistisk”. Min teori er, at disse folk håber på, at coronastyring vil fremme en forstærket digitalisering af samfundet, ja måske endda opløse de nationale valutaer, og dermed staten som sådan. Staten kan så blive et slags underordnet værdistorcenter under Ayn Rands åndelige herredømme, hvilket er det modsatte af Ordo-liberalisme. Denne modsætning er ved at splitte resterne af partiet.
Men er der slet ingen virkelig liberale, altså af den gamle skole, som gør op med coronaens vilde statsstyring? Jo, det er der faktisk. Redaktøren for det liberalistiske netmagasin180grader, LA’eren Claes Kirkeby Theilgaard, har i en virkelig god leder skrevet, at coronaen sniger totalitær politik ind ad bagdøren på alle niveauer, og at processen minder ham om situationen i Ungarn. Tak til ham.
Hos CEPOS har man rejst den vigtige diskussion om proportionalitet og økonomiske omkostninger ved nedlukningen. Det er især Martin Ågerup, der er gået imod den bio-politiske einheit, og som dermed har påvirket dele af højrefløjen til nu i det mindste at drøfte en genoplukning af samfundet. Ågerup beskæftiger sig dog ikke med nedlukningens politiske sider, hvilket alle de andre, jeg har nævnt, gør.
Der må findes nogle flere kritiske liberale, også internationalt. Send gerne en mail, hvis du ved noget om det.
På den måde mødes liberalisten Theilgaard med socialisten Bolt og den unge Toksværd i et andet fællesskab, et fællesskab af dem, som ikke har noget til fælles. I sammenhæng med disse og lignende manøvrer etableres en større og større kritisk substans af uafhængige læger, politologer, økonomer og journalister, som forhåbentlig kan bidrage til at opløse “samfundssindets” biopolitiske konsensus.
Links:
Altinget om de politiske reaktioner, d. 28. marts: https://www.altinget.dk/artikel/partier-uenige-om-plan-for-genaabning-jeg-frygter-vi-kommer-til-at-gaa-for-hurtigt-frem
Politiske reaktioner, Politiken, d. 25. marts: https://politiken.dk/indland/politik/art7727150/%C2%BBVi-er-n%C3%B8dt-til-ogs%C3%A5-at-g%C3%B8re-os-overvejelserne-om-hvor-l%C3%A6nge-vi-kan-holde-til-det-her%C2%AB
Mikkel Bolt i Politiken, d. 29. marts: “Coronakrisen forstærker en farlig autoritær udvikling”, endnu ikke på net.
Harald Toksværd, Politiken, d. 23. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7722821/%C2%BBK%C3%A6re-voksne-det-klinger-hult-n%C3%A5r-I-anmoder-om-solidaritet-i-krisetider-%E2%80%93-det-er-jer-der-har-smadret-f%C3%A6llesskabet-og-vores-fremtid%C2%AB
Pelle Dragsted i Politiken, d. 23. marts: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7724593/Coronakrisen-viser-os-hvad-f%C3%A6llesskabet-kan-%E2%80%93-lad-os-ikke-glemme-det-igen
Claes Kirkeby Theilgaards leder, 180 grader, d. 23. marts. https://180grader.dk/sektioner/debat/leder/artikel/i-ly-af-coronakrisen-bliver-totalitarismen-sneget-ind-ad-bagdoren
Interview med Martin Ågerup i Politiken: https://politiken.dk/indland/politik/art7729035/%C2%BBDen-tabte-velstand-kunne-bruges-p%C3%A5-at-redde-andre-menneskeliv%C2%AB
Tidligere smittede tanker:
Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html
Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html
Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html
Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html
Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html
Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html
Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html
Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html
Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html
Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html
Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html
Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html
Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html
Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html
Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html
Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html
Jeg tror det er på høje tid med en fakta-boks, som også CNN ynder at placere midt i deres gengivelser Hr. Trumps taler, da omgangen med fakta har det med at være noget sløset, for at sige det mildt. Jeg bringer et uddrag fra artiklen fra Videnskab.dk, som er et seriøst forum; de skal jo trods alt formidle forskningsbaseret viden til folket. Så meget for Thomas’ sammenligninger mellem de to vira og den dertilhørende talmagi. At Thomas ikke er immunolog eller statistiker i øvrigt er muligvis åbenbart, men døm selv. Så er der også spørgsmålet om Thomas mener, at det med et andet parti i spidsen for regeringen ville have set anerledes ud med tiltag. Jeg tvivler, men Thomas mener vist at socialdemokratiet i forbund med mangt og meget spiller en afgørende rolle her.
Bedste Hilsner
Henrik
https://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-er-coronavirus-vaerre-end-influenza
“1. Coronavirus er mere smitsom
Den nye coronavirus er over dobbelt så smitsom som influenza.
I gennemsnit smitter en person med en almindelig sæsoninfluenza omkring 1,1 andre. Man siger, at reproduktionsraten er 1,1.
Den nye coronavirus har en reproduktionsrate på cirka 2,5. Det viser opgørelser fra den kinesiske Hubei-provins, hvor virussen oprindeligt brød ud.
Det vil sige, at en person med coronavirus i gennemsnit smitter 2,5 andre mennesker.
»Grunden til, at coronavirussen smitter mere end dobbelt så meget som influenza, er sandsynligvis, at ingen af os er immune, fordi det er en ny virus, som vi ikke har ikke været smittet med før,« siger Christian Wejse, der er lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Coronavirussens høje smitsomhed kan også have noget at gøre med, hvordan sygdommen trænger ind i kroppen.
Når man bliver smittet med influenza eller forkølelsesvirus, sker det typisk, fordi man inhalerer sygdomsfremkaldende partikler.
Immunforsvaret bekæmper nogle af partiklerne, før de trænger ind i kroppen. Det kunne se ud, som om der er forskel på, hvor effektivt immunforsvaret bekæmper partikler fra coronavirus og influenzavirus, siger Jan Pravsgaard Chrisensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.
»En mulighed er, at der skal færre partikler til, før man bliver syg af coronavirus, end ved influenzavirus,« siger han.
2. Flere dør af coronavirus
Forskerne regner med, at dødeligheden ved den nye coronavirus er mindst seks gange højere end ved en almindelig sæsoninfluenza.
»Det er derfor, vi er så bekymrede,« siger Christian Wejse.
Tallene er stadig usikre, men et optimistisk estimat lyder, at dødeligheden ved coronavirus er 0,6 procent.
Ved en almindelig sæsoninfluenza dør cirka 0,1 procent af de smittede.
Tallene er usikre
Hvor dødelig COVID-19 helt præcis er, er stadig usikkert, for der er forskel på, hvordan forskellige lande opgør antallet af smittede.
I lande, hvor myndighederne ikke tester ret mange mennesker for coronavirus, er antallet, der bliver registreret som smittede, meget lavt. Derfor kommer det til at se det ud, som om at andelen, der dør af sygdommen, er meget højere end i lande, hvor flere bliver testet og registeret, hvis de er smittede.
»I USA har man i øjeblikket en dødelighed på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent,« siger Christian Wejse.
I Italien er dødeligheden i øjeblikket helt oppe på 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange.
Samtidig er en stor andel af den italienske befolkning ældre mennesker, som har højere risiko for at dø af coronavirus end yngre. Over to millioner italienere er over 85 år, og Italien er et af de europæiske lande, hvor folk lever længst.
LÆS OGSÅ: Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik
coronavirus influenza smitte dødelighed immunitet alvorlig
Influenza og corona kan give de samme symptomer, men der er stor forskel på de to virussygdomme. (Foto: Shutterstock)
3. Flere bliver alvorligt syge
Hvert år bliver tusindvis af danskere ramt af influenza. Især ældre og svage risikerer af den grund at ryge en tur på hospitalet.
I influenzasæsonen 2017- 2018 blev i alt 7.667 patienter indlagt med influenza. Det var det højeste antal indlæggelser siden 2010-2011, hvor man begyndte at registrere antallet af influenza-indlæggelser, ifølge Statens Serum Institut.
Udaf de 7.667 personer var 549 personer så hårdt ramt, at de røg på intensiv afdeling, ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut.
Den nye coronavirus ser ud til at gøre mange flere alvorligt syge, og dem, der skal på intensiv på grund af virussen, kommer til at belaste sundhedsvæsenet yderligere.
»I Hubei kom 3-5 procent af alle de smittede på intensiv. Hvis det går lige så galt i Danmark, bliver sundhedsvæsenet fuldstændig lagt ned, ligesom det i øjeblikket er tilfældet i Italien,« siger Christian Wejse.
Sundhedsstyrelsens har lavet en risikovurdering, som anslår, at cirka 600.000 danskere kan blive smittet med coronavirus. Hvis man overfører tallene fra Hubei til Danmark, og 4 procent af de 600.000 danskere bliver så syge, at de skal indlægges på en intensiv afdeling, svarer det til 24.000 mennesker.
Så galt kommer det dog næppe til at gå. Sundhedsstyrelsen forventer, at 2.800 danskere bliver indlagt på intensiv i løbet af de kommende tre måneder på grund af coronavirus.
4. Coronavirus sætter sig på lungerne
Influenzavirus består af sygdomsfremkaldende partikler, der binder sig til receptorer i næse, mund og svælg.
Coronavirus binder sig derimod oftest til receptorer i lungerne.
»Det betyder, at virussen gror nede i lungerne, mens influenza gror i de øvre luftveje. Coronavirus er altså en lungebetændelse, som kan påvirke evnen til at trække vejret og ilte blodet. Det er nok derfor, at flere dør af den end af influenzavirus,« forklarer Jan Pravsgaard.
Hos de mest uheldige kommer coronavirus til udtryk som en kraftig lungebetændelse.
»De to sygdomme manifesterer sig ofte ens,« siger Jan Pravsgaard.
»80 procent af dem, der er smittet med coronavirus, får bare en mild sygdomsperiode med forkølelse. Det er derfor, folk render på arbejde og når at smitte hinanden, før de opdager, at de er corona-positive,« uddyber han.
Risikovurdering
Sundhedsstyrelsen vurderer, at 600.000 danskere risikerer at blive smittet med COVID-19, ifølge en rapport, der blev offentliggjort 10. marts 2020.
Estimatet bygger på viden om, hvor immun befolkningen er overfor virussen, erfaringer fra andre lignende virusudbrud og erfaringer fra andre lande.
Læs mere i boksen under artiklen.
Når ældre og svage mennesker er syge med influenza, risikerer de også at få lungebetændelse efterfølgende. Men til forskel fra coronavirus, er det ikke influenza-virussen i sig selv, der giver betændelse i lungerne.
»Man kan få skader i lungerne af at være syg med influenza, og så bliver det nemmere for bakterier efterfølgende at slå sig ned. Men lungebetændelse efter influenza er typisk en afledt effekt,« siger Jan Pravsgaard.
5. Ingen er immune over for COVID-19
Virussygdomme er kendetegnet ved, at man bliver immun over for dem, når man har været smittet en gang. Det betyder, at man sjældent bliver syg af den samme virus to gange.
Efterhånden som mange i en befolkning bliver smittet med en virus, opstår der flokimmunitet.
»Jo flere der har været syge, desto sværere bliver det for virussen at smitte,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Forskellige varianter af coronavirus cirkulerer ligesom influenzavirus hvert år og gør os forkølede. Men den nye coronavirus ligner ikke nogle af de coronavirusser, der almindeligvis er i omløb.
»Den variant, der cirkulerer nu, er så meget anderledes, at der ikke er opstået immunitet i befolkningen. Det er et nyt virus for alle,« forklarer Jan Pravsgaard.
Når ingen mennesker er immune, spreder virussen sig lynhurtigt.
Immunforsvaret glemmer forkølelser
Hvis man får børnesygdomme som mæslinger eller skoldkopper, er man immun resten af livet. Man bliver ikke på samme måde ved med at være immun overfor en forkølelsesvirus.
»Immunforsvaret husker ikke forkølelsesvirusser så godt – heller ikke de varianter af coronavirusser, vi allerede kender til. Immuniteten holder kun fire-fem år frem,« siger Jan Pravsgaard.
»Om det også er tilfældet med den nye coronavirus, kan jeg ikke svare på. Vi skal 4-5 år frem i tiden, før vi ved, om immuniteten holder,« fortsætter han.
Flere er immune overfor influenza
Immunitet opstår, fordi immunsystemet genkender molekyler på overfladen af en virus og derfor producerer antistoffer, som slår viruspartiklerne ned, før man bliver syg.
Du har måske hørt, at influenzavirusser muterer, så der hvert år opstår i en ny variant.
Men selv om influenzavirus muterer, adskiller de forskellige varianter af sæsoninfluenza sig ikke så meget fra hinanden, at immunforsvaret ikke kan genkende dem.
Derfor er de fleste langt bedre beskyttet mod influenzavirus end mod den nye coronavirus.
»De fleste har haft influenza mindst en gang i deres liv, så der er hele tiden en basis-immunitet i befolkningen,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Rettelse tilføjet 20. marts 2020: Oprindeligt stod der i artiklen, at 971 patienter blev indlagt med influenza i sæsonen 2017-2018, heraf 50 på intensiv. Det var helt forkert. Det korrekte antal er 7.667 indlæggelser, heraf 549 på intensiv. Fejlen er rettet.
LÆS OGSÅ: Sådan laver du din egen håndsprit, der beskytter mod coronavirus – men pas på
LÆS OGSÅ: Mundbind og ansigtsmasker anbefales stadig ikke til almindelige danskere
Sundhedsstyrelsens risikovurdering
Sundhedsstyrelsen forventer blandt andet:
Der er en høj risiko for, at vi i Danmark vil se smittekæder som i Norditalien.
En epidemi forventes at udvikle sig over cirka 3 måneder med flest smittede i den midterste måned.
Cirka 10 procent i Danmark vil blive smittet, hvilket svarer til omtrent 600.000 smittede.
Man regner med, at cirka 10 procent af de smittede vil have kontakt med sundhedsvæsenet, hvilket svarer til, at omkring 60.000 patienter vil skulle håndteres i sundhedsvæsenet.
80 procent vil være mildt til moderat syge.
15 procent vil have sygdom med behov for sygehusbehandling.
5 procent vil have behov for intensiv sygehusbehandling.
Det betyder, at 11.200 patienter forventes at have behov for indlæggelse i hele epidemiperioden på 3 måneder. 2.800 af dem forventes at få behov for intensiv behandling.
Kilde: Sundhedsstyrelsens risikovurdering publiceret d. 10 marts 2020. “