Smittede tanker 22, d. 5. april

1. Dennis Nørmark i Politiken og Henrik Dahl på Facebook

I dagens Politiken har antropolog Dennis Nørmark et indlæg om coronaens sundhedsøkonomi. Han mener – med henvisning til nogle kritiske udtalelser af professor Kjeld Møller -, at man bør gennemtænke omkostningerne pr. reddet liv. Nørmark henviser også til både Finansministeriet og Medicinrådets almindelige praksis for denne type udregninger. Flere andre sundhedsøkonomer – og økonomer i det hele taget – har været ude med lignende betragtninger i de seneste uger. Jeg har omtalt en del af dem i Smittede Tanker.

Nørmark mener, at en manglende opmærksomhed på dette spørgsmål kan undergrave den velfærdsstatslige ”kontrakt”, som handler om forholdet mellem høj skat og velfærdsydelser. Med dette ”kontakt”-vokabular afsløres det, at Nørmarks horisont hører hjemme i 00’ernes neoliberalisme, og han var da også med i kredsen omkring stiftelsen af LA i sin tid.

Nørmark tror, at velfærdsstaten er en ”kontrakt”. Men det er det ikke. Det er derimod en pædagogisk-politisk syntese mellem forrige århundredes åndsstrømninger, mellem arbejdere og bønder, som er formidlet og forstærket af besættelsestidens erfaringer med totalitarisme. Men både det moderne socialdemokrati og den moderne liberalisme har siden 1990 abonneret på syntesens kollaps. I stedet satte de etableret en ”kontrakt”. Men kontrakter kan opsiges, hvilket synteser ikke kan. Synteser kan bare glemmes og forvitre, f.eks. ved at erstatte samfundet med en konkurrencestat eller med en biopolitisk determinisme.

Men ok, det er en lang historie. Nørmarks spørgsmål er gode så lange han ikke snakker om ”kontrakter”. For naturligvis skal vi have dygtige sundhedsøkonomer, som arbejder med styring og rationalitet og statistikker, ikke mindst på et følelsesladet område som sundhedsvæsenet. De skal blot ikke bestemme over samfundet som sådan. Det gør de faktisk – i modsætning til coronaideologerne – heller ikke.

Politikeren Henrik Dahl svarede Nørmark på facebook. Dahl forholdt sig egentlig ikke til Nørmarks referencer, men fremlagde i stedet den dokumentation, som Dahl mener, viser fornuften i de europæiske lockdowns. Det drejer sig især om to rapporter fra Imperial College. Jeg vil se på de to britiske rapporter lige om lidt. Han henviser også til to amerikanske rapporter og til en DR-analyse, som jeg synes er meget mystisk. Den lader jeg dog ligge.

Det er tankevækkende, at Dahl og Nørmark er så uenige, selvom de kommer fra samme politiske kreds. Det tyder på, at coronaen har forårsaget og aktivteret glemte og oversete politiske og åndelige strømninger i dansk liberalisme. Og Dahl skal faktisk have tak for at fremlægge sin horisont og sine begrundelser. Det har ingen andre politikere mig bekendt gjort.

 

2. Theresa Scavenius i Politiken

I Politiken er der også et andet indlæg, denne gang af klimaforskeren Theresa Scaveinus, som også tidligere har haft en række selvstændige analyser af problemstillingen. Hun mener, at corona-krisen bruges som anledning til en nærmest autoritær styringsform, som ”underminerer retsstaten, svækker demokratiet, mudrer magtens tredeling”, og som begrunder, at man ”smider indvandrere ud og indfører øget overvågning”.

Som eksempler på denne tendens nævner hun hastelovene med lang ”udløbsdato”, politikernes kraftfulde og gentagne overruling af sagkundskabens anbefalinger, ekstreme magtbeføjelser til sundhedsministeren og regeringen samt opfordringer om ”arbejdsro” i stedet for ”kritisk diskussion”. Hun kalder aktionerne for både ”naive” og ”ekstremt farlige” for den sociale tillid på længere sigt.

Til sidst har Scavenius en række konstruktive forslag til en ny coronapolitik, som hviler på en blanding af demokratiske og sundhedsfaglige ideer fra både nye og gamle dage.

Scavenius deltog også i gårsdagens P1-debat om coronapolitik. Her gik hun direkte mod Bjarne Corydon, som også deltog. Corydon erklærede, at han ”blev så træt”. Det var dygtigt gjort af Scavenius, for Corydon har jo om nogen stået for den daværende SR-SF-regerings opgør med pædagogik og dannelse, dvs. med netop de emner, som Scavenius taler om på sin egen måde.

Der er specielt to ting, som jeg synes, at Scavenius har et virkelig godt blik for. Den ene ting er, at krisetiltag altid skal afbalanceres i forhold til demokratiske, kritiske og pædagogiske institutioner. Og selvom hun selv er en meget engageret klimaforsker, så sagde hun det samme om klimaet. Andre ser gerne, at corona-totaliteten lige om lidt erstattes af en tilsvarende klimatotalitet, men Scavenius er imod ’totalitet’ som sådan. Den anden ting, Scavinius har blik for, er, at hun ser ud til at opfatte den aktuelle coronapolitik som en forlængelse af konkurrencestatspolitikken. Andre mener, at coronapolitikken er et brud med konkurrencestaten, men det mener Scavenius altså ikke, og det er jeg helt enig med hende i.

 

3. To rapporter fra Imperial College

Imperial College, London, har lavet to særdeles indflydelsesrige rapporter fra henholdsvis d. 16. marts og d. 30. marts. Jeg har læst dem begge, som jeg nu vil kommentere i rækkefølge.

 

A. Rapport nr. 1, d. 16. marts 2020

Det var denne rapport, som ændrede Storbritanniens corona-politik, og den bruges hyppigt i debatten, senest i Henrik Dahls facebook-svar til et indlæg af Dennis Nørmark i dagens Politiken. Her skriver Dahl, at de europæiske regeringer alment refererer til denne rapports indhold og logik.

Rapporten argumenterer som jeg ser det for et defacto biopolitisk diktatur. Her er nogle overskrifter:

a)
Der inddrages kun sundhedsvariable, dvs. antal døde og smittede. Dvs. der er ingen sans for demokratiske, historiske eller pædagogiske linjer i samfundenes traditioner eller andre af samfundets systemer. Det er en meget vigtig og katastrofal fejl. Dermed vil demokrati og socialt liv alene kunne vurderes efter smitteeffekt. Artiklen indeholder ingen modstandskraft over for dette begrebsmæssige skred. Ideologien overføres direkte til politikernes sprog og rammesætning.

På et tidspunkt skriver forfatterne ganske vist meget kort, at de ikke vil ”consider the ethical or economic implications of either strategy”. Men det medfører ikke nogen tilbageholdenhed. Tværtimod bliver det en undskyldning for at iværksætte en radikal biopolitisk effektivitet langt nede i den etik- og økonomifrie detalje.

b)
Artiklen har faktisk en ret lav estimering af dødelighed af alle smittede, den såkaldte IFR. Dvs. at dødeligheden for smittede under 70 år er næsten nul. Først over 80 år antages IFR at være på 9.3 %.

Alligevel når forfatterne frem til kolossale dødstal, hvis man ikke gør noget, nemlig hele 510.000 døde i UK og 2.2 mio. døde i USA. Det var de tal, som forskrækkede mange politikere.

Grunden til de mange døde – selvom IFR altså er ret lav – er, at det antages, at hele 81% af befolkningen bliver smittet. Det er meget højt sat. Vores hjemlige Sundhedsstyrelse mener, at kun 10% bliver smittet.

Artiklens forfattere er dog ”optimistiske”, som de siger i den efterfølgende rapport, for hvis man gør, som de siger, så vil dødstallet i Storbritannien falde helt ned til omkring 20.000 døde, dvs. ca. 1/3 del af en hård influenza. Det er et samlet fald på ca. 95% sammenlignet med tilstanden uden indgreb (hvor der jo var 510.000 døde).

Tallene virker for dramatiske, synes jeg. Det vil jo svarer til, at der skulle dø omkring 50.000 i Danmark? eller 100.000 i Sverige, hvor de ikke har haft nedlukning. Og det er helt ude af sync med Sundhedsstyrelsens estimater.

c)
Efter disse to indkredsninger, dvs. en sundhedspolitisk monopolisering og en ledsagende overophedning af risikoen, går forfatterne over til deres smalle og ophedede løsningsforslag, som enhver ”ansvarlig politiker” nu må respondere på.

De taler kraftigt for den såkaldte ”inddæmningsstrategi” – på engelsk ”suppresion” – og imod den alternative ”afbødningsstrategi”. Danmark har skiftet mellem disse to strategier et par gange. Pt. hælder man mest til den første, altså inddæmningsstrategien, hvilket skyldes indflydelsen fra WHO, som også er repræsenteret i forfatterkredsen bag det aktuelle studie, og som har stået i skarp modsætning til de danske sundhedsmyndigheder.

Hvori består så denne ”suppression”-strategi” ifølge forfatterne? Den består af tre elementer:

– Omfattende samfundsnedlukning indtil vacciner er på plads, dvs. i 18 måneder og måske længere (tyg lige på det!)

– Skiftende åbning og lukning afhængigt af, hvad data viser. Det er det, vi i Danmark kalder for ”gradvis åbning”, hvilket er nysprog for en konstant og overvåget nedlukning.

– Opsporing med individualiserede mobildata a la Sydkorea. (”mobile apps that track an individual’s interactions with other people in society”, s.15)

– Stærke restriktioner i de private husholdninger. Her henvises til en WHO-rapport, som har undersøgt den kinesiske corona-politik. WHO er generelt meget glad for de asiatiske modeller. På den måde skriver Imperial College rapporterne sig ind i WHO’s overvågningsdetektivistiske ideologi, som vi også kender hos OECD på uddannelsesområdet. OECD støtter da også begejstret coronakrisens teknologiske muligheder.

Så altså en nidkær og detaljeret nedlukning og overvågning i 1½ år og måske længere.

Forfatterne anbefaler kraftigt denne inddæmningsmodel. De skriver f.eks.: ”It is therefore critical that the current interventions remain in place” og omtaler “suppression as the preferred policy option”. Den alternative afbødningsstrategi, som primært går på at udskyde smittens omfang i første bølge for at opnå flokimmunitet, vil ifølge rapporten have alt for kortvarige effekter og blot resultere i en anden epidemi-bølge, i enorme dødstal og i et stærkt pres på hospitalerne, som ikke er meget bedre end helt at undlade aktion. Det var denne sidste strategi, som blev anbefalet af de danske sundhedsmyndigheder, indtil WHO slog igennem.

d)
Så der er tre dele i artiklens argumentation:

– først en ekstrem sundhedsfaglig smalhed.
– dernæst en ophedet risikovurdering inden for smalhedens system.
– til sidst drakoniske løsningsforslag, som med udgangspunkt i dette smalhedens ophedede system bemægtiger sig samfundets andre sektorer med den samlede effekt, at det frie samfunds liv og institutioner opløses.

Så den centrale videnskabelige reference, som præger de europæiske landes strategi, er altså udtryk for et regelret biopolitisk smittediktatur. Det er det eneste ord, jeg kan finde, som dækker artiklens holdning og indhold.

Forfatterne konkluderer følgende:

“We therefore conclude that epidemic suppression is the only viable strategy at the current time. The social and economic effects of the measures which are needed to achieve this policy goal will be profound. Many countries have adopted such measures already, but even those countries at an earlier stage of their epidemic (such as the UK) will need to do so imminently.”

Der er ingen forbehold.

 

B. Rapport nr. 2, d. 30. marts

Den anden rapport handler om effekten af nedlukningerne. Også denne rapport er fra Imperial College, London, og Niel Ferguson, som var førsteforfatter på den første rapport, er her noteret som kontaktperson.

Ånden den samme. Forfatterne siger, at deres estimater har en “high level of uncertiancy, men de konkluderer alligevel, at det er ”critical that the current interventions remain in place”, for ellers vil virus ”spread rapidly”. De fortæller også, at smitten formindskes med ”substantial innovation” og med ”new more effective interventions or refinements of current interventions, alongside behavioral changes”. Hermed henvises til den kombination af omfattende nedlukning og teknologisk adfærdskontrol, som den første rapport foreslog.

Den årelange nedlukning med ledsagende biopolitisk beregningsregime vil ændre samfundet radikalt. Det er klart. Det er det, som Theresa Scavenius og mange andre kan mærke.

 

4. NOST

D. 3. april kunne man læse i Politiken, at regeringen har en National Operativ Stab, den såkaldte NOST, som iværksættes generelt i krisesituationer og derfor også aktuelt. Under NOST er der nu etableret et ”stabsudvalg”, som primært består af private virksomheder. Deltagerne er:

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Rederier, konsulentvirksomheden McKinsey, Kammeradvokaten, Mærsk, Carlsberg og Novo og ”andre danske nøglevirksomheder”

Hvad det dybt ideologiske McKinsey laver her er svært at forstå. Det er jeg meget utryg ved. Og hvorfor alle disse firmaer? F.eks. Carlsberg? NOVO kunne man måske forstå, ikke sandt? Vi er meget langt fra Theresa Scavenius’ forslag om faglige og folkelige epidemipolitiske grupper.

Folketingets partier er ikke blevet orienteret om konstruktionen fremgår det af artiklen.

Jeg kan ikke helt gennemskue sagen, men noterer den her, så jeg kan vende tilbage til den, hvis det bliver nødvendigt.

 

Links:

Dennis Nørmarks indlæg i Politiken, d. 5. april: https://politiken.dk/…/Nu-m%C3%A5-politikerne-forholde-sig-…

Henrik Dahls svar til Nørmark og reference til de to Imperial College-artikler: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=1135309763475596&id=100009897489935

Theresa Scavenius: “Den danske coronapolitik bør revideres med det same”, Politiken d. 5. april. https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7737446/Den-danske-coronapolitik-skal-revideres-med-det-samme?shareToken=sAo6-jAANGMw

Debat på P1 med blandt andet Scavenius og Corydon: https://www.dr.dk/radio/p1/clement-pa-p1/p1-direkte-med-clement-kjersgaard

Ferguson, N. (m.fl.). “Impact of non-pharmaceutical interventions (NPI’s) to reduce COVID-19 mortality and healthcare demand”, Imperial College, d. 16. Marts 2020. https://www.imperial.ac.uk/media/imperial-college/medicine/sph/ide/gida-fellowships/Imperial-College-COVID19-NPI-modelling-16-03-2020.pdf

Flaxman, S. (m.fl.). “Estimating the number of infections and the impact of non-pharmaceutical interventions on COVID-19 in 11 European countries”, Imperial College, d. 30. Marts 2020. https://www.imperial.ac.uk/media/imperial-college/medicine/sph/ide/gida-fellowships/Imperial-College-COVID19-Europe-estimates-and-NPI-impact-30-03-2020.pdf

Om NOSTs underudvalg, Politiken, d. 3. marts: https://politiken.dk/indland/art7738392/Industrien-har-f%C3%A5et-fast-s%C3%A6de-i-regeringens-kontrolt%C3%A5rn-under-krisen

Generelt om NOST: https://politi.dk/samarbejde/den-nationale-operative-stab-nost

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

1 thought on “Smittede tanker 22, d. 5. april

  1. Kære Thomas
    Jeg har svært ved at gennemskue, hvad det er du vil. Smitte og dødtallene stiger globalt, og yngre mennesker, man ikke regnede med var i fare, inkluderes i disse. Dette er trist i enhver kontekst bortset fra de kyniske økonomiske analyser, der medregner det som en fremtidig fordel. Samtidig bliver konsekvenserne af nedlukningen tydelig i form af global arbejdsløshed og materiel nød. Verden står over for et grumt dilemma mellem at åbne samfundene før kapitalen kollapser helt eller lade smitten sprede sig og gøre et stort indhug i befolkningen. Jeg synes det er meget tragisk, og alvoren hæver sig langt over de ting, du skriver om lige nu. Hvad vil du egentlig selv? Åbne samfundet og lade smitten sprede sig eller bare spille med højere indsatser? Hvem har egentlig retten i samfundet til at bestemme hvilke borgere, der skal ofres hvornår? Har du? Jeg er glad for jeg ikke selv er politiker i disse dage, for det er nogle barske valg mellem pest eller kolera de skal forholde sig til. Pædagogik, demokrati og åndsfrihed kan vi diskutere, når vi har fundet ud af om der bliver nogle tilbage til at leve i demokratiet når denne pandemi er overstået.

    Bedste Hilsner

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.