1.
Mette Frederiksens biopolitiske revolution:
Mette Frederiksen og regeringen er virkelig gået ind en uniform biopolitisk mode, hvor den såkaldte “nedlukning” er blevet til et u-endeligt og ideologisk faktum, som determinerer alt, herunder den såkaldte “gradvise åbning”: Her er noget dokumentation::
A. Fire citater fra Kåre Quists interview med Mette Frederiksen i ”21 søndag” fra d. 5. april:
“Jeg tror ikke, at det vi kan kalde det normale liv, vi havde før coronaen ramte os, at det kommer tilbage inden for overskuelig fremtid. (…) Så meget af det, de fleste af os gør i dag med at holde afstand, som du og jeg gør nu, bedre hygiejne, lade være med at klumpe os sammen med for mange mennesker, producere på en anden måde, gå på arbejde på en anden måde, i det hele taget tænke mere over, at vi ikke kommer for tæt på hinanden. Det kommer til at skulle fortsætte i lang lang tid tror jeg.”
“Jeg ser ikke for mig, på noget der minder om en kort bane, at alle børn kan komme i skole eller alle unge kan komme i gang med uddannelse på en og samme tid”.
“Vi kommer heller ikke til at klumpe os sammen i tog, bus og metro, som vi har været vant til, eller stå rigtig mange mennesker meget tæt eller holde en god fest sammen. Verden er forandret, vores hverdag kommer til at være forandret”
“Så min bedste vurdering er, med det jeg ved, og med det vi har prøvet indtil nu: Vi kommer til at skulle lægge store dele af vores almindelige liv om. Så vi kommer ikke til at vende tilbage til Danmark, som det var før d. 6. marts.”
Så det er slut med ”gode fester” og andre normale ting, og det er ”i lang lang tid” for ”verden er forandret”. Hun kalder almindeligt menneskeligt samvær for at ”klumpe sig sammen”, endda flere gange.
B. Og her er et citat fra Mette Frederiksens åbning af pressemødet d. 6. april – altså dagen efter interviewet – som peger i samme retning:
“Der er i det hele taget meget, der ikke bliver som før. Hverdagen kommer ikke tilbage foreløbig. Vi vil skulle leve med mange restriktioner mange måneder endnu. Og vi skal – måske for altid – vænne os til at omgås hinanden på nye måder.”
Statsministeren taler nu om ”altid”!
C. Ser vi på Frederiksens tale en uge før – ved pressemødet d.30. marts – finder man ikke disse revolutionære og ideologiske meldinger. Her er der mere tale om en form for biopolitisk teknokrati – som dog også er dybt problematisk – a la: “Der er én ting, som er helt evident: Det danske fællesskab virker” og “Vi kan nu se effekten. Det nytter. Det virker. Ved fælles kraft.”.
Så samtidig med den såkaldte “gradvise åbning”, har vi altså fået en u-endeliggørelse, først i teknikken og siden i ideologien. Det bekræfter min tese om, at “åbningen” i realiteten er en forstærket og u-endelig nedlukning.
D. Konklusion:
Vi har altså tre biopolitiske faser:
1) D. 12. og d. 20. marts: Her indføres biopolitikken. Dermed kobles politik, social uniformitet og smittekurver i en tæt knude, mens andre aspekter – f.eks. de pædagogiske og de retspolitiske og de økonomiske – negligeres.
2) D. 30. marts: Den nye biopolitik “virker” med “fællesskab” som en slags evidensbaseret metode.
3) D. 6. april: Biopolitikken gøres u-endelig og ideologisk for “måske altid”. En såkaldt ”gradvis åbning” bliver til forstærket nedlukning uden ende.
Kåre Quists interview med Mette Frederiksen på DR, d. 5. april: https://www.dr.dk/drtv/episode/21-soendag_-interview-med-mette-frederiksen_178394. Jeg har skrevet hele interviewet ud i bunden af denne blog og markeret de passager, som er mest relevante i herværende sammenhæng.
Mette Frederiksens indledning til pressemøde d. 6. april: http://www.stm.dk/_p_14937.html
Mette Frederiksens indledning til pressemøde d. 30 marts: http://www.stm.dk/_p_14934.html
Mette Frederiksens indledning til pressemøde, d. 12. marts: http://www.stm.dk/_p_14916.html
Alle statsministertaler siden 1997: http://www.stm.dk/_p_7990.html
2.
Ifølge Sundhedsstyrelsens oprindelige udmeldinger skulle epidemien toppe i denne uge, og man har opnormeret landets hospitaler på mange forskellige måder. Læge Gitte Anna Madsen fra Aarhus Universitetshospital fortæller i en artikel i Jyske Vestkysten fra i dag, at hun venter på de mange corona-patienter. Men der kommer næsten ingen. Patienter med andre sygdomme udebliver også.
Midt i, hvad skulle have været et ekstrem pres på sundhedsvæsenet, udtaler hun: ”Jeg har aldrig nogensinde oplevet et så patienttomt sygehus som nu.”
De nye corona-afdelinger ligger nærmest øde hen. I artiklen står der følgende:
”På den ellers altid fyldte lungeafdeling på Aarhus Universitetshospital er kun halvdelen af sengene fyldt op, og sygehuset har kun taget et ud af fire covid-afsnit i brug. Gitte skulle have været en del af et af de uåbnede afsnit, men tvivler nu på, at det nogensinde åbnes. Personale har fået fri i påsken, og flere af kollegerne udnytter tiden til at få afspadseret.”
Og i radioen hørte jeg, at de praktiserende læger også har god tid.
Siden d. 10. marts er epidemiens peak-tidspunkt løbende justeret, så den nu ligger langt ude i uendeligheden. I Serumsinstituttets seneste rapport står der følgende:
“Det forventes, at regeringens tiltag og den gradvis kontrollerede genåbning af samfundet betyder, at der ikke som hidtil antaget vil optræde en stor første bølge, men nærmere en mere langstrakt bølge med varierende intensitet, afhængig af befolkningens kontaktmønstre, der vil strække sig langt ind i efteråret, måske endda året ud.”
Og Statsministeren har – jvf. punkt 1 – ligefrem opgraderet til et ”altid”. Så hvad der startede som en belastning i ugen efter påske er nu gjort u-endeligt, mens lægerne venter på tomme hospitaler.
Mærkelig epidemi, som både har forårsaget en u-endelig nedlukning af samfundets systemer, og som har sendt lægerne på afspadsering af mangel på noget at bestille.
Artikel fra Jyske Vestkysten, d. 12. april: https://jv.dk/artikel/l%C3%A6ge-forventede-at-coronaen-ville-toppe-nu-jeg-har-aldrig-set-s%C3%A5-patienttomt-et-sygehus
Seruminstituttets rapport fra d. 7. april: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-Status-paa-epidemien-uge-6?
3.
Tre norske forskere har skrevet en artikel, der viser, at dødeligheden for influenza er højere end for coronaen. De mener at man bør genoverveje proportionssansen i reaktionen på sygdommen. De mener, at man også skal tage funktionsdueligheden af andre af samfundets systemer i begragtning. I et ledsagende interview fortæller de, hvorfor dødeligheden ser ud til at være højere i nogle lande – f.eks. dele af USA og Italien – og de skandinaviske lande.
De tre forskere, hvoraf to er professorer, siger at ”redsel, angst og panikk er dårlige rådgivere”.
Norske forskere, Aftenposten, d. 12. april: https://www.aftenposten.no/meninger/i/3Jb7rP/korona-sammenligning-med-andre-land-og-sykdommer-er-helt-avgjoerende-bretthauer-helsingen-kalager og paperet: https://www.med.uio.no/helsam/forskning/grupper/klinisk-effektforskning/aktuelle-saker/2020/norge-sverige-dk.pdf. Og her er interviewet: https://www.aftenposten.no/norge/i/rARm9A/aatte-forskere-influensa-tar-flere-liv-enn-koronaviruset-i-norge-sverige-og-danmark
Tidligere smittede tanker:
Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html
Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html
Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html
Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html
Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html
Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html
Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html
Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html
Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html
Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html
Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html
Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html
Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html
Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html
Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html
Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html
Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html
Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html
Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html
Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html
Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html
Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html
Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html
Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html
Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html
Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html
Kåre Quist (KQ) interviewede søndag d. 5. april Mette Frederiksen (MF) til 21 Søndag, jf punkt 1 ovenfor. Her er en fuld udskrift af interviewet, med markering af de centrale u-endelighedsideologiske passager:
KQ: Velkommen til dig, Mette Frederiksen. Vi ser jo faktisk at kurven her “arter sig” – var jeg lige ved at sige – udvikler sig, som I håbede på her for ca. 6 dage siden. Hvor sandsynligt er det, at Danmark åbner delvist og forsigtigt efter påske?
MF: Jamen altså, hvis vi starter med at kigge på tallene, så synes jeg jo, det med stor sorg, at vi har mistet mennesker til corona, og mine tanker går til de familier og pårørende, som er berørt af det. Når vi så kigger på tallene og sammenligner os med en række andre lande, så er der jo noget, der tyder på, at alt det, vi har gjort, tilsammen ikke alene har nyttet, men at det faktisk også virker. Og meget tyder på – rigtigt meget tyder på -, at vi kommer til at gå ind i den grønne kurve, som alle efterhånden er bekendt med, og ikke ind i den der forfærdelige røde kurve, hvor rigtig mange mennesker bliver syge på samme tidspunkt, og hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Så, så langt så godt, men alt det, der endnu ser ud til at virke, skyldes ene og alene, at rigtig mange danskere gør det, som sundhedsmyndighederne anbefaler, og derfor står og falder alting med, om det fortsætter. Hvis vi begynde at slække på det her, hvis vi bliver ligeglade med det ansvar, som ligger på hver vores skuldre, hvis vi pludselig bliver optagede af at gå til påskefrokost, selvom alle kan se, at det for fællesskabet er en dårlig ide, så kan tallene pludselig eksplodere mellem hænderne på os, og vi kan alligevel bevæge os ind i den røde kurve, som vi har set i en række europæiske lande.
KQ: Så hvis vi nu siger – fordi vi er jo med på, at vi skal holde de her begrænsninger, vi skal holde afstand og så videre – hvis vi går ud fra, at det er registreret derude. Danskerne bliver ved med at opfører sig ordentligt og overholde begrænsningerne – kurverne ser ud i runde tal, som de står nu – så åbner Danmark delvist og forsigtigt efter påske?
MF: Vi arbejder hen imod – selvfølgelig – at kunne begynde at åbne Danmark op på det rigtige tidspunkt, og som du selv siger: Tallene ser faktisk ud på en sådan måde, at sundhedsmyndighederne kommer til både at anbefale os at gøre det, men også at understøtte, at det kan lade sig gøre. Men alt står og falder med hver enkelt dansker, og det er det, som gør det svært det her, fordi hvis ikke vi holder afstand til hinanden – og det er sådan set ligegyldigt, om Danmark er delvist mere åbnet, end det vi ser i dag – så falder det her fra hinanden. Korthuset kan falde. Og det kan falde hurtigere, end vi forestiller sig. Fordi vi har klaret os godt indtil nu – og jeg tror de fleste danskere gør det samme som jeg selv, iagttager hvad der sker ude i verden – vi har indtil nu klaret den godt. Men vi har kun klaret os godt, fordi den store store store majoritet af danskere har opført sig så utroligt fornuftigt i alt det her.
KQ: Og når jeg spørger jo flere gange, så er det jo fordi, at der sidder jo et helt land, det ved du om nogen – frisører, erhvervsdrivende, skolelærere, jeg behøver ikke nævne dem alle sammen, det er du helt med på –, som simpelthen kigger på dine læber lige nu og siger: Jamen er det dér, hvor det er overvejende sandsynligt at vi lukker delvist op efter påske? Som vi taler lige nu, her cirka en uge inden, hvad er så planen? Det er det vel, at det gør det?
MF: Det er absolut sandsynligt, at vi kigger ind i en gradvis, kontrolleret, stille og rolig åbning af Danmark, men det hviler på det, vi talte om før. Ligegyldigt hvilken lovgivning vi kommer til at have, ligegyldigt hvilke restriktioner der er, hvis ikke danskernes adfærd understøtter det, så vil det ikke kunne lade sig gøre med åbningen. Men vi har klaret os godt, ser det ud til, indtil videre, og kan vi fortsætte af det spor og af den vej, så er det vores opfattelse som regering, at vi skal gå ned af det spor.
KQ: Og den timing skal vi lige kigge lidt nærmere på, fordi selvom kurverne altså fortsætter med at se fornuftige ud, og selv hvis vi alle sammen fortsætter med at holde afstand, så er der mange – også læger –, der er bekymret for, at vi er for tidligt ude. Prøv lige at hør hvad Anders Barasa mener. Han er læge på Hvidovre Hospital.
- Videoklip med overlæge Anders Barasa, Hvidovre Hospital, som mener, at det er ”lidt tidligt” og at man skal være ”ekstrem forsigtig”
KQ: Ja, Mette Frederiksen, der er faktisk en del læger, der har været ude at sige noget lignende. Hvor sikker er du på, at det er den rigtige beslutning.
MF: (suk) Ja altså, der er ikke noget i hele den her proces omkring corona og vores håndtering af den, som er let. Jeg tror, at jeg endda vil gå så langt som til at sige, at der findes ikke et rigtigt svar på corona. Vi skal navigere, og det skal vi først og fremmest gøre sundhedsmæssigt. Derfor er det altafgørende, hvordan vores adfærd er, og hvordan den udvikler sig. Men selvfølgelig skal det også balanceres i forhold til, at vi skal have hele Danmark igennem corona-krisen. Det vil sige, at vi skal have så mange virksomheder som muligt ud på den anden side, vi skal undgå at arbejdsløsheden stiger for meget. Og der er også i alt det her gemt en rigtig vigtig sundhedsdiskussion, fordi lige nu er der mange andre patienter, der oplever, at vi har måttet skubbe deres operationer og deres behandling, og vi har faktisk også behov for at få genoptaget noget af den aktivitet i sundhedsvæsenet. Ellers risikerer vi at starte nogle andre sundhedsproblemer, fordi vi har håndteret corona-spørgsmålet forhåbentligt godt.
KQ: Ja, for du nævner nogle økonomiske aspekter, som vi skal tale videre om lige om lidt, hensynet til dem og hvordan man afvejer dem, og så er det spørgsmålet om det sundhedsfaglige argument for at starte nu her efter påske og ikke 14 dage senere, som nogle læger efterlyser. Er det præcist det, du siger der, at der er fordi, at der er også andre patienter, som vi bliver nødt til at tænke på nu.
MF: Jeg vil tro at den utryghed, som jeg godt fornemmer i jeres oplæg, og som jeg kan høre fra rigtigt mange danskere, den er der også om 14 dage. Og den tror jeg egentlig først og fremmest hænger sammen med, at der vel ikke er ret mange af os, der i dag forestiller os, at coronaen forsvinder. Desværre, jeg ville jo sådan ønske at jeg en dag kunne sige, at nu er vi helt ovre på den anden side. Men meget tyder jo på, at indtil der kommer en vaccine eller en meget effektiv behandling, som vi ikke har endnu, der skal vi håndtere coronaen i vort samfund. Så nogle af os vil ikke undgå smitte. Desværre. Derfor handler det jo om at få det her grebet an på en sådan måde, at vi får skærmet vores ældre, får skærmet vores sårbare og får håndteret et samfundsliv, hvor vi får minimeret smitten så meget som overhovedet muligt, uden at vores samfund går helt i stå.
KQ: Nu har vi så talt lidt om den delvise genåbning af samfundet på kort sigt, kan man sige, men lad os lige prøve at se på hvordan coronakrisen på lang sigt kan påvirke Danmark. Mange eksperter og læger siger lige ud, at der kan gå adskillige måneder, ja halve år, før hverdagen er fuldt tilbage i Danmark igen. En af de læger, ja han kommer her:
- Videoklip med interview med professor Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital, som taler om, at der kan gå ”halve til hele år, før vi er tilbage til det normale”
KQ: Ja, Mette Frederiksen, en del af lægevidenskaben eller sagkundskaben mener altså, at der kan gå halve måske endda hele år. Det vil jo på en eller anden måde begrænse vores liv og hverdag, vores måde at tænke på og agere på. Er du enig i det?
MF: Jeg tør ikke sætte en dato på, men jeg tror ikke, at det vi kan kalde det normale liv, vi havde før coronaen ramte os, at det kommer tilbage inden for overskuelig fremtid. Desværre. Det er en lumsk sygdom, en rigtigt rigtig lumsk sygdom, og den spreder sig, og den spreder sig rigtigt hurtigt, og den har meget meget alvorlige konsekvenser. Så meget af det, de fleste af os gør i dag med at holde afstand, som du og jeg gør nu, bedre hygiejne, lade være med at klumpe os sammen med for mange mennesker, producere på en anden måde, gå på arbejde på en anden måde, i det hele taget tænke mere over, at vi ikke kommer for tæt på hinanden. Det kommer til at skulle fortsætte i lang lang tid, tror jeg.
KQ: Ja, og det du siger hermed, er, at der kan gå mange måneder og halve år, eller hvad det nu er, før vi måske går til fyldte festivaler, fyldt Parken, giver hinanden hånden til en stor kongres eller hvad det nu kan være, at alle kan arbejde samtidig, det er du vel nødt til at planlægge efter også?
MF: Ja, det er vi, og mit bedste bud som tingene er i dag, det er, at vi kommer til at arbejde mere forskudt af hinanden, end vi har været vant til, møde på forskellige tidspunkter. Jeg ser ikke for mig, på noget der minder om en kort bane, at alle børn kan komme i skole, eller alle unge kan komme i gang med uddannelse på en og samme tid
KQ: jeg bliver nødt til at spørge dig, for der er så mange der kigger med, for det med den korte bane, hvad tænker du på der? Måneder?
MF: Jeg kommer ikke til at sætte dato på endnu, men vi kommer heller ikke til at klumpe os sammen i tog, bus og metro, som vi har været vant til, eller stå rigtig mange mennesker meget tæt eller holde en god fest sammen. Verden er forandret, vores hverdag kommer til at være forandret.
KQ: Når du taler med folk og får reaktioner, som du selvfølgelig gør i ekstrem grad i øjeblikket, hvor mange tror du egentlig, der har opfattet det, du lige siger, eller at det ligesom har rodfæstet sig? At der går lang tid, som du siger, før vi kan stå i en proppet metro alle sammen på en gang i en fyldt Parken. Der går lang lang tid. Er det dit indtryk, at den er sivet ind, var jeg lige ved at sige?
MF: Jeg tror, der er så mange tanker og overvejelser i os alle sammen. Dels tror jeg, at der er rigtig mange, der har det ligesom jeg selv. Vi ser med meget meget stor bekymring ud på en verden, hvor lande, vi normalvis sammenligner os med, deres sundhedsvæsen er brast sammen, de kan ikke følge med. Den ulykke som rammer europæiske lande, men jo altså også USA nu. Og så tror jeg også, at mange mennesker lever også i håbet om, at det her er lidt ligesom en ond drøm, at man kan vågne op en morgen, og så er coronaen væk, og vi kan vende tilbage. Og indtil der kommer en meget meget effektiv behandling eller en vaccine, så bliver det ikke tilfældet. Så min bedste vurdering er, med det jeg ved, og med det vi har prøvet indtil nu: Vi kommer til at skulle lægge store dele af vores almindelige liv om. Så vi kommer ikke til at vende tilbage til Danmark, som det var før d. 6. marts
KQ: Indtil vaccinen kommer, som du siger, så bliver hverdagen ikke som den har været indtil nu. Lad os lige prøve at se, hvilke enorme konsekvenser, som nedlukningen allerede har fået for samfundsøkonomien. Der har været hjælpepakker til erhvervslivet for op mod 300 mia. kr.. Alligevel så stiger antallet af ledige markant. Lie nu er der knap 174.000 ledige. Det er en stigning på over 42.000 siden d. 9. marts. Så hvad er der egentlig råd til på længere sigt? Ja, brancher som landbrug, fly og transport siger lige ud: Vi må tage en pause fra klimapolitikken. Vi kan ikke klare flere afgifter.
- Videoklip med Erik Østergaard fra Dansk Transport, som opfordrer til at stille den grønne omstilling i bero.
KQ: Har de ikke en pointe? Altså de er tvunget helt i knæ lige nu, de frygter for levebrød og det hele. Der er ikke plads til flere afgifter. Du bliver nødt til ligesom at nulstille de planer og aftaler der lå, inden hele verden ændrede sig.
MF: Det er jo rigtigt at verden har forandret sig, og det skal vi jo altid at tage bestik af, når vi træffer politiske beslutninger. Men klimakampen er jo ligeså vigtig i dag, som den var før corona. Lad os lige dele det op, den økonomiske udfordring vi står med, fordi man kan sige, at her og nu er opgaven jo i vores øjene at holde hånden under så mange virksomheder, så mange selvstændige og så mange danske lønmodtagere som overhovedet muligt. Vi har gennemført nogle historisk store hjælpepakker. Meget af det ser ud til at virke. Vi skal have endnu mere af det til at virke. Så langt så godt. Jeg er selvfølgelig rigtig rigtig ked af, at arbejdsløsheden stiger i Danmark. Det gør den i alle lande, der er berørt af corona. Det er ligesom første etape. Så kommer der jo det næste kapitel. Når vi er uden af det, vi er i lige nu, og så at sige kan gøre regnebrættet op: Hvad blev konsekvenserne for den globale økonomi, for den europæiske økonomi og for Danmarks økonomi. Og der skal vi jo i gang med, det man kan kalde en mere klassisk finanspolitik, en genopretning af den situation, vi står i. Og der skal vi jo i Danmark vise, hvad vi er gjort af. Det vil sige, at det skal både føre os i retning af et mere retfærdigt samfund, men selvfølgeligt også et samfund, der løser nogle af de andre udfordringer vi har, f.eks. på klimaområdet.
KQ: Men helt konkret, du har lige selv nævnt, at vi får ikke en normal hverdag, før vi har en vaccine, som er bredt ude. Er det så ikke en illusion at tro, at man bare kan forhandle videre på klimatiltag, som jo er lavet, inden verden ændrede sig fuldstændigt?
MF: Der er ingen i mine øjne, der skal gå tilbage og tage fat i den værktøjskasse, der var, før coronaen ramte os. Men vores ambition må i mine øjne være, at vi kommer igennem den her krise så skånsomt som overhovedet muligt og på den anden side får gang i hjulene igen på en måde, der både tilgodeser beskæftigelsen og dermed danske lønmodtagere, klimaet og miljøet og behovet for den grønne omstilling, samtidig med at vores virksomheder får rammerne for at kunne vokse og vækste igen. Det må være den danske måde at gøre det på, synes jeg.
KQ: Og i de seneste dage og i den forgangne uge har der netop været debat om, “hov holder vores aftaler egentlig”, alt det der vi lavede, inden det hele ændrede sig fuldstændigt, inden spillepladen og alle brikkerne blev kastet ud, og der kom andre regler. Er det i virkeligheden det, du siger, at løfter, aftaler og indgåede – hvad kan man sige – projekter, de holder. De aftaler man har lavet med dig inden, de kører videre?
MF: Jamen, det der var vigtigt før coronaen ramte os, er jo stadigvæk vigtigt. Altså det at vi har en stærkt velfærdssamfund, at vi får satset mere på uddannelse, at klimakampen er vigtig, at der bliver en tidligere tilbagetrækning til dem, der er nedslidte. Alt det, der var vigtigt sidste år, er jo også vigtig i dag. Men selvfølgelig skal vi jo evne nu, og jeg håber det bliver bredt i folketinget, at få 1) Danmark igennem den her krise så overhovedet godt vi kan – der er vi godt på vej og 2) få genoprettet vores økonomi, fået taget næste beslutninger om dansk økonomi, så det gavner hele samfundet. Og det kan vi gøre i Danmark, fordi vi er så stærkt et samfund og fordi vi også har den her meget stærke tradition for at kunne arbejde sammen, når det virkelig gælder.
KQ: Men hvis spillepladen holder, betyder det så, at mange af de ting, som du og jeg og andre har stået i det her studie og talt om i en valgkamp, f.eks. tidlig tilbagetrækning for de nedslidte – der skulle komme en plan fra dig inden sommerferie om, at det var Arnes tur og de øvrige osv. – altså gælder det stadigvæk?
MF: Altså der er ingen, der kan tillade sig bare at gå tilbage og finde de gamle papirer frem fra før corona. Altså, arbejdsløsheden er begyndt at stige, vi ser jo nogle voldsomme stigninger i arbejdsløshedstallet også i landene omkring os, vi ser også stigende arbejdsløshed herhjemme, desværre. Vi er et lille land, en lille økonomi, der lever af at eksportere. Gad vide, hvor mange der kommer til at købe varer i den kommende tid. Så alt hvad vi kommer til at gøre…..
KQ: Så sådan et løfte eller andre, der kan man ikke nødvendigvis bare sige, at hov det sagde du i valgkampen, altså der vil være ændret ting i den politiske aftalekultur, der var i valgkampen.
MF: Jamen, verden er forandret, verden bliver ikke den samme som før coronaen, men det der var vigtigt før corona, bliver jo ved med at være vigtig. Og der er opgaven jo så at få bundet tingene sammen. Derfor skal vi jo ikke aflyse vigtigheden af at få løst klimakrisen, fordi vi jo her og nu står i noget, som jeg ikke tror nogen ville have forstillet os dengang vi var i valgkampen. Det vi så skal nu, det er jo at få etableret den økonomiske udvikling, som gør, at vi også får løst nogle af de problemer, vi har, f.eks på klimaet. Og det kan vi altså godt i Danmark. Det kræver noget mere kreativitet og det kræver en anden form for lydhørhed og en anden form for samarbejde, men vi kan godt.
KQ: Og Mette Frederiksen, jeg bliver nødt til at spørge dig – og jeg er med på, at du kan komme hen og ikke kan rulle noget ud, som kommer på et pressemøde senere – men alligevel: Kan du løfte en flig af sløret for, hvem er det især, du sidder og har i tankerne, når du sidder nu i konkrete forhandlinger for, hvordan det her skal ske efter påske? Er det især dele af skolen, men ikke andre skoler – jeg beder dig ikke om at nævne det præcist – er det en af tingene? Er det f.eks. små erhverv og ikke andre? Er der nogen produktionsting, der vil komme gang i, og ikke andre? Vil du løfte lidt af sløret for, hvordan det skal foregå?
MF: Det jeg kan sige nu, det er, at vi gør kun noget, vi er sikre på er sundhedsfagligt forsvarligt. Og det vil sige, at det er på klar anbefaling fra sundhedsmyndighederne, hvilken form for aktivitet, vi ønsker at understøtte. Så det sundhedsfaglige skal være på plads. Og det kommer til at bero på den fuldstændige klare præmis, at afstanden mellem os, den skal vi holde, vi skal efterleve retningslinjerne, vi skal minimere smitten, og så skal det selvfølgelig gøres balanceret i forhold til at holde gang i de hjul, der jo gør, at vi jo har et samfundsliv, der fungerer. Og der tror jeg – hvis jeg bare lige kort må sige det – vi har jo valgt, at lukke store dele af Danmark ned. Danskernes adfærd kombineret med det, er det, der gør, at vi lige nu ser ind i nogle tal, som er mere positive end i mange andre lande. Men i debatten glemmer vi en gang imellem, at der er rigtig mange chauffører, som stadigvæk går på arbejde. Ude på slagterierne slagter de stadigvæk grise, landmændene sørger for, at vi får fødevarer, vi kan spise, sygeplejerskerne er i gang, pædagoger er i gang med nødpasning. Med andre ord: Der er 1000vis af danskere som stadig er i gang med at arbejde, og det er vigtigt, og jeg vil gerne sige dem en kæmpestor tak.
KQ: Helt kort her til sidst. bare ja eller nej. Nu er det søndag aften. Flere medier skriver nu, at du lægger det frem i morgen. Kan du bare sige ja eller nej, er det i morgen vi får at vide, hvad der skal ske?
MF: Det har vi faktisk ikke taget stilling til endnu. Vi har arbejdet, nærmest lige indtil jeg gik ind i studiet her med vores ideer til, hvordan vi kan gøre det her, i meget meget tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne. Nu vil jeg gerne have lejlighed også til at snakke med Folketingets partier, og vi får se, hvor lang tid det kommer til at tage.
KQ: Mette Frederiksen, tusind tak fordi du komme ind i 21 Søndag i en tid, som er meget travl for dig.
MF: Selv tak.