Smittede tanker 35, d. 28. april

1.

Forskellen på at leve og at overleve svarer til forskellen mellem pædagogikkens essens, som er vekselvirkningen mellem tradition og frihed, og et sundhedsbegreb, som reducerer alle menneskelige aktiviteter til overlevelses- og smittestatistikker.

Ved at reducere alt til overlevelse og smitte, ophører livet. Herfra ophører også døden. Overlevelsens “død” mister mening. Den er omgivet af masker og ”værn”. Og overlevelsens “liv” mister mening. Det er omgivet af ”afstand” og tællemaskiner.

Liv og overlevelse er absolutte modsætninger.

Pædagogik er liv og død. Overlevelse er kontrol og afstand.

 

2.

Alle problemer med ”åbningen” kommer fra ”nedlukningen”.

Enhver ”gradvis åbning” er en yderligere og forstærket nedlukning, som kan defineres ved nedlukningens nye herretegn, smittekurven, som er biostatens mønt.

Hvad er smitteregnskabet for en fodboldkamp?

 

3.

Udtrykket ”genåbning” er nysprog. ”Genåbning” forudsætter, at samfundet var ”åbnet” før. Men det var det ikke. Det var ikke “åbnet”. Det var bare ”åbent”. Nu er det derimod ”lukket”, uanset hvor meget man åbner. Denne forskel svarer til forskellen mellem en demokratisk stat og en biostat.

Filosoffen Karl Popper forsvarede ”det åbne samfund”. Hele verdens politikere etablerer nu ”nedlukningens afstande”.

Alt, hvad der foregår under nedlukningens faktum, er en yderligere nedlukning.

 

4.

I en demokratisk stat ved man ikke, hvem menneskene er, men man interesserer sig for det. Spørgsmålet er: Hvem er du sammen med andre? Det er eksistens og kærlighed, så længe livet varer. Derfor er der brug for skoler og kirker.

I en biostat ved man derimod alt om, hvem mennesket er, nemlig punkter på en smittekurve. Spørgsmålet er: Hvor meget smitter du? Dette spørgsmål kan besværes med en blanding af smitteapps og social skam.

Da regeringen forberedte nedlukningen, stod der i en note til Statsministerens tale:

”Udskam de, der ikke har været fornuftige«

Skammen er nedlukningens ledsager, og den fortsætter ud i den sociale afstands detaljer.

 

5.

Dejligt med børn og unge der mødes i det fri eller i sommerhuse og hygger sig og spiller bold eller tumler lidt rundt helt uden at ane, hvad ordet ”smitte” betyder. Jeg håber de strækker loven helt til grænsen. Det vil være ægte samfundssind.

 

6.

Intet dødstal kan begrunde en nedlukning, som hævdes at finde sted i et demokrati.

Ingen besættelse kan begrunde en nedlukning, som hævdes at finde sted i et demokrati.

Lukningen er en fortsættelse af samarbejdspolitikken.

Den totalitære fare kommer ikke fra virussen, men fra reaktionen, som kalder sig et “demokrati”.

 

7.

I løbet af blot 20 år er der kommet to milliarder flere mennesker på jorden. I samme periode er ”globalisering” vokset som ideologi og faktum.

Så svarer naturen igen med en virus, som kun er farlig for samme segment som en influenza. Den dræber måske 5 mio.? Næppe mere. Foreløbig har den kun dræbt 211.000. Altså nærmest ingenting. Nogle år dør der 640.000 af influenza. Hvert år dør der omkring 60 mio. mennesker i hele verden.

Hvis vi ikke tillader naturen at tale så modereret tilbage en gang imellem, så går det helt galt for os, hvis der kommer en farlig sygdom spadserende. Sundhedssystemet skal arbejde så godt det kan, men hele samfundet skal ikke omdannes til et hospital pga. en overdødelighed på 10%.

 

8.

I Danmark dør der 55.000 mennesker om året. Ifølge sundhedsstyrelsen er en worst case corona-dødelighed 5600 mennesker. Ok, det var så det år, 2020, hvor der døde 60.000 mennesker, næsten alle gamle og syge! Det er absolut ingen begrundelse for at lukke det åbne samfund og genetablere det “måske for altid” som gradvis åbning. Heller ikke 10.000 eller 15.000 døde vil kunne begrunde det.

Overdødelighed er kun et argument for en periodevis styrkelse af kapacitet i sundhedssystemet og ellers lade alt gå sin stille gang i skoler og kirker.

 

9.

Nedlukningens ondeste konsekvens – ud over omdannelsen af det åbne samfund til en ”genåbnet nedlukning” – er, at børn og unge omdannes til ”smittebærere”. Alle ”nedluknings”-begrundede regler skal derfor omgående fjernes fra skoler, børnehaver og gymnasier. Børn skal slet ikke vide, hvad ”en virus” er, andet end noget man lærer om i biologi.

 

10.

Dele af klimabevægelsen vil have kontrol med fødslerne, så der kommer færre mennesker på jorden. En førende klimaforsker rådgiver sine studerende til at overveje deres babyers Co2-belastning. Det er kontrol i naturens tegn, en form for forfaldshumanisme i den eksistentielle skams tegn.

Nu hjælper naturen hele balancen lidt på vej med en hurtig virus, som dræber de samme segmenter, som en influenza gør. Naturen foreslår en lille naturlig korrektion, så der kommer lidt færre mennesker i den allerede propfyldte verden.

Men hvad gør mennesket? Det nøjes ikke med at afbøde sygdommen efter bedste evne, rede nogle flere senge på sygehusene og sørge over sine døde i meningsfulde ritualer. Nej, mennesket vil kontrollere dets eget kontroltab helt ned i den sociale smittedetalje.

Vi er endt i en forfaldshumanisme. Menneskets fornuft, som er reduceret til kontrol, hersker over en natur, som er reduceret til smittekurver og overlevelse.

Mennesket reduceres til overlevelse og kontrol, og den tilhørende stat, biostaten, er i færd med at sætte sit totalitære maskineri ned over den mindste sociale detalje: Hvad er smitteregnskabet for en old boys fodboldkamp?

Det er det modsatte af ”etik”.

4 thoughts on “Smittede tanker 35, d. 28. april

  1. Kære Thomas
    Jeg er så enig, at jeg skammer mig over det. Det er ikke helt løgn.

    Det er dybt interessant at følge, hvor folk stiller sig i denne situation.

    Krisen slår som en kile ned gennem meningsfællesskaber. På den måde nærmer vi os måske det stadie, hvor en sammenligning med seneste verdenskrig giver mening i et social-psykologisk perspektiv. Og jeg har længe tænkt på, at fortællingen i årene efter krigen optog al sin næring fra modstandsbevægelsen, som på mange måder satte frihed højere end legemets liv og død – og hvis holdninger og handlinger reelt ikke var alfarvej i de frygtsomme år.

    At modsætte sig en krigsførende magt havde også konsekvenser for andre end modstandsfolkene selv, fx familie, venner og netværk. Derfor var der jo også stikkere, overløbere osv. Det ved jeg ikke meget om, men fortællingen står stærkt, det ved jeg.

    På samme tid, og som et nødvendigt appendiks til den heroiske fortælling, var jo også fortællingen om, at danskerne undgik skrammer, levede stille, gjorde som overmagten befalede og sikrede os en nogenlunde smertefri og ublodig overgang fra krig til fred. Vi retter ind for at redde liv.

    Hvad siger mon den generation, som er ved at overlade “samfundskontrakten” (som Per Stig netop har talt om) til kommende generationer – har nogle af dem mon ikke svært ved at se, hvorfor Arnold Busck og børnenes kontakt til verden skal ofres for deres skyld? Har man ikke som gammel brug for at lade livet gå sin gang, sætte livet over egen overlevelse?

    Jeg ved, at nogle ældre har det sådan. Jeg kender dem. Men tør man sige det, når smitte er blevet et spørgsmål om moral og samfundssind?

    Bør vi ikke være på vagt, når dovent revolutionære tanker i disse dage vågner op fra deres rødvinsdvale hos de kreative klasser? – og så hørte jeg for øvrigt nogen argumentere for, at krisen er god for folkeskolereformen. Nu tvinges skolerne til at opgive de gamle former, nu dages det brødre! Jeg tror, der er en ret interessant sammenhæng her, men det er knapt på anekdotisk niveau hos mig endnu 🙂

    Bør man ikke være på vagt, når journalister hos Berlingske konstant forsøger at gejle tallene op, hvor de ikke hører hjemme? “Nu stikker Sverige helt af, det er ude af kontrol” – lød det for et par dage siden. Kigger man på https://www.coronakartan.se, så er det mildest talt en jævn udvikling – op og ned. Med det værste overstået, ser det ud til?

    Jeg lægger mærke til, at en stor del af argumentationen går på, at vi ikke kender corona-virus særlig godt. Derfor bør vi holde op med det meste, indtil nogen finder ud af at beskrive og håndtere virus sikkert. Så kan vi gå i gang igen. Henrik Dahl har den tilgang, og han går meget dedikeret til værks, undersøger til bunds og argumenterer rationelt – det er en styrke hos ham.

    Men jeg synes det er interessant, hvorfor han ender med at fortolke situationen, som han gør. Det interesserer mig meget. Han er væsentligt højere begavet end jeg er, og jeg foregiver ikke at finde faktueller huller i argumentationen som sådan – men han er bestemt også rundet af noget andet, end jeg. Jeg bruger Dahl som eksempel, der er mange flere tilfælde, hvor jeg overraskes lidt over ståsted og vinkling. Men det er jo godt, at alt ikke er til at forudse.

    Corona er virkelig en fremkaldervæske af format. Jeg dømmer ikke folk, der når andre konklusioner end jeg, hverken menneskeligt eller intellektuelt, men vi må hver især kæmpe for alt, hvad vi har kært. Dø, om så det gælder?

    Eller…det er jo bare noget, man synger. Og det må man knapt mere.
    Hvad er forskellen på “samfundskontrakt” og “samfundskontakt”?
    Lidt løst herfra, tak for tankerne.

  2. Kære Thomas
    Det er dybt rørende at læse. Det er kernen i at være mennesker du kæmper for.
    Især det med at børn gøres til en smitte, er ubærligt.
    Tak fordi du skriver. Blive ved.
    Louise

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.