Smittede tanker 38, d. 6. maj

Tiger i bur:

Søren Brostrøm gjorde d. 28. april i JP rede for Sundhedsstyrelsens nye “strategi”. Han kaldte det ”et kæmpestort skift”. Der skiftes ”strategi” i et væk under nedlukningens forstærkede og udvidede praksis. Samfundet er omdannet til en ”strategi”.

Den nye strategi består af et omfattende system af tests, af individualiseret ansvar for opsporing af smittekæder og af en app, som adfærdsunderstøtter afstand og omsætter data i realtid på både mikro- og makroniveau.

Det er vist den slags, som kaldes for ”evidensbaseret forskning”.

Brostrøm omtaler coronaen som ”en vild tiger”, og hans nye strategi er et ”bur”. Han siger:

»En vild tiger ramte Danmark. Nu er den spærret inde i et bur.«

Der er noget galt med natursynet. Coronaen er jo ikke Hitler eller Stalin. Det er en sygdom, som kommer fra en flagermus, som har fløjet rundt i Kina. Det er en naturlig ting, en del af menneskets vekselvirkning med naturen. Men nu skal den i ”bur”?

Og er sygdommen ”vild”? Ja, den er lidt vild for gamle mennesker, og ellers ikke. Det er jo ikke Ebola, som Brostrøms forgænger i embedet har sagt, understøttet af jeg ved snart ikke hvor mange læger og epidemologer. Så sygdommen er ikke særlig vild. Ikke vild nok til at komme i ”bur”, og slet ikke den slags bur, som Brostrøm foreslår, der fører direkte i retning af statsministerens ”måske for altid”.

Og hvis nogen sniger sig til at give tigeren lidt mad – som jo er ensbetydende med en registrerbar stigning i smitteregnskabets realtid – så skal hun ”udskammes”, som det kaldes på de bonede gulve, når loven ikke slår til. Det kaldes “samfundssind”.

Brostrøms formulering, og de praksisser og u-endelighedsklausuler som omgiver den, vil gøre landets befolkning katte-angste. Og tigeren vil blive mere og mere vild efterhånden, som den ikke kan få god dyrepleje og mildnes via naturlig omgang med sine omgivelser.

Den indespærrede og vilde tiger vil blive en ny form for opdrager. Den vil sætte sig i menneskenes psykiske og moralske struktur som en ny indespærret og vild natur, der er omgivet af udskamning og social kontrol, først synlig og siden usynlig og måske næsten hemmelig.

Denne struktur af indespærret vildskab og kontrolbaseret skam er gift for demokrati, pædagogik og humanisme.

Interview med Brostrøm: https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Indland/ECE12103791/brostroem-klar-med-ny-plan-for-at-teste-folk-uden-symptomer-danmark-kan-virkelig-komme-paa-forkant

Ide til mulige informationskoblinger: CPR-nummer, læringsregnskab, Co2-regnskab, smitteregnskab, gen-bank, socialt regnskab og kontakttætheds-regnskab.

Evt. kan det hele samles i profiler, som samles på en individuel applikation, der står i direkte kontakt med statens digitale systemer.

Ide til anvendelse (også kaldet “forskning”): Detaljeret og accelereret statistik i realtid, som definerer indhold og hastighed i politiske initiativer, samt omgående personlig henvendelse og aktion ved udskamningsrelevante udsving.

Det hele kaldes for “samfundssind”.

Lidt om sygdom og død og begravelser:

I 2018 døde 55.232 mennesker i Danmark ud af en befolkning på 5,80 mio. Der var en notits om influenza i en eller anden avis.

I 2007 døde 55.604 mennesker i Danmark ud af en befolkning på 5,45 mio, altså forholdsvist endnu flere end i 2018. Var der en notits? Jeg erindrer intet.

i 2014 døde kun 51.400. Det var det laveste tal. Det må være Corydons skyld, for han var jo finansminister? Nødvendighedens politik, you know!

I år lader det til, at vi kommer til at ligge i de nedre lag. Der er ingen overdødelighed. Det er der i nogle af de andre lande, men kun i få måneder. Sverige var også lige oppe og vende i et par uger, men er nu nede på normalen, stadig på en halv influenza. Mærkeligt, at de ikke spiller Allsvenskan? Det synes jeg, de skulle. Men god ide at øge den sundhedsmæssige kapacitet i et par måneder, det er klart.

Det går lidt op, og det går lidt ned. Folk fødes, og folk dør af mange forskellige sygdomme. Nogle gange kommer der en ny sygdom, og så dør der lidt flere det år. Måske opbygges der lidt immunitet til en ny sygdom om 10 år? Måske endda til en farlig sygdom? Naturens veje er uransagelige.

Måske dør der 60.000 et år, måske 50.000 et andet år.

Coronadøden kommer ikke af ondskab, mishandling, terror eller krig. I så fald var der grund til politisk handling. Corona er bare en sygdom, som man bliver syg af og dør, hvis man er gammel og syg i forvejen, og ellers stort set ikke. Og der bliver flere og flere gamle. På få år er levetiden steget med 4 år, og befolkningstallene stiger også i nogle lande, f.eks. i Sverige pga. indvandrere med andre livsformer. Så der dør måske lidt flere, end hvis middellevetiden kun var 70 år, og alle var kedelige protestanter som jeg selv.

En sygdom kræver sygepleje og menneskelig omsorg, men ikke u-endelig nedlukning, robotudstyr, forstærket nedlukning og nidkære smittedatalogiske smitteregnskaber samt ødelæggelse af børns og unges liv. Og hvis et menneske dør, så bør man foranstalte en begravelse med en præst og hele familien samlet uden afstand i stedet for at lade Mette Frederiksens og Kåre Mølbaks udskamningspoliti omdanne hele samfundet til et u-endeligt hospital.

Carolina Magdalene Maier har skrevet kloge ord om coronapædagogikkens problematiske indflydelse på især børn og unges sociale liv og muligheder. Hun siger f.eks.:

“Staten har valgt en linje, som potentielt betyder, at små børn socialiseres til en omgangsform, som kan skade deres tilgang til andre mennesker livsvarigt.”

Dermed er Maier på linje med BUPLs forkvinde og med lektor Grethe Kragh-Müllers kritik af coronapædagogikken. Men læs selv, for Maier er i topform.

Maiers indlæg i Altinget: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/carolina-m-maier-nu-er-det-nok-med-de-rigide-regler-om-fysisk-afstand

Gymnasielektor Jan Maintz har en virkelig kompetent kritik af skolesynet hos gymnasierektorerne og Dansk Erhverv, som i et aktuelt indlæg var helt stukket af i erhvervsdigitaliseringslæringsoptimerings-sprog.

Maintz peger stille og roligt på gymnasieskolens formål, som den seneste gymnasiereform faktisk understregede betydningen af, men som rektorerne helt har glemt i deres erhvervsdigitaliseringsiver. Jeg synes denne ligegyldighed over for loven er et juridisk problem, må jeg indrømme. Tak til Maintz for hans indsats.

Maintz noterer dog ikke, at det indlæg, han kritiserer, faktisk også knytter an til den nye corona-ideologi, som dermed forstærker den konkurrencestatsideologi, som var der i forvejen.

Resultatet bliver et forstærket opgør med de pædagogiske institutioner. Den samme tendens, som Carolina Magdalene Maier er på færden af (jf pkt 4).

Maintz’ indlæg i Altinget: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/debat-hvornaar-forstaar-gymnasierektor-foreningen-at-gymnasiets-formaal-ikke-er-erhvervslivet

Svaret på nedlukningen er ikke en genåbning. Hvorfor ikke? Nej, fordi en “genåbning” blot er en forstærket og udvidet og u-endelig nedlukning.

Men hvad er så svaret på nedlukningen? Jo, det er at nedlukke den. Simpelthen at annullere den. Som i en 100% nedlukning af nedlukningen. Det vil sige at vi fortsætter med et helt almindeligt pædagogisk liv og med folkemøder, festivaler, bryllupper, barer, forelæsninger, påskefrokoster, hygge i parken, fri leg osv..

Alle coronahegn og alle masker samles i et bål på landets rådhuspladser. Mens det hele brænder afsynges højskolesange, mens man holder i hånd. Sangskatten er samfundets og ikke nedlukningens.

Hvis der kommer et problem i en eller anden sektor, f.eks. i sundhedsvæsenet, så klarer man det herefter, så godt man kan. De andre sektorer kan hjælpe hospitalet, men de skal ikke selv hospitaliseres, så hospitalerne til sidst står tomme.

Derved får vi et normalt samfund, som forsøger at løse de problemer, der opstår, og hvor alle hjælper hinanden. Et år er det sygehusene, der skal hjælpes lidt ekstra, et andet år er det bankerne eller skolerne. Et år dør der lidt flere gamle mennesker, et andet år lidt færre.

Princippet er: Hellere gøre for lidt og derefter måske noget, end at gøre alt i et enkelt systems altopslugende præventive logik, som udsletter “noget”.

Og en ting er helt sikkert: Man skal aldrig gøre “alt, hvad det kræver”. Det er den direkte vej til samfundets opløsning, dvs. totalitarisme.

Nedlukning af nedlukningen er princippet for en stærk, men passiv stat, hvilket er det modsatte af den aktuelle genåbning, som tager udgangspunkt i en svag, men aktiv stat.

Som jeg har forstået det, svarer det også sådan cirka til forskellen mellem Sverige og Danmark. Sverige lukkede aldrig ned, og gør herefter “noget” med den annullerede nedlukning som udgangspunkt, mens Danmark nu genåbner nedlukningen i en forstærket nedlukning. Den svenske børnehave er ikke “genåbnet”, for den var aldrig “nedlukket”.

Selvom også svenskerne er gået for langt i nedlukningsretningen efter min mening, så har de derfor klaret sig klaret sig hundredevis af % bedre end “Danmark”, eller hvad man nu skal kalde coronahegnet.

DR og “endda”:

Kåre Quist var ikke just i sit kritiske hjørne i søndagens interview med statsministeren. Tendensen til mikrofonholderi blev anholdt af blandt andet Henrik Qvortrup fra Ekstrabladet.

DR’s nyhedschef, Thomas Falbe, har svaret på kritikken i Politiken. Falbe har en helt særlig fortolkning af DRs rolle. Han fortæller, at han vil have ”svar, som danskerne kan bruge til noget” frem for et ”kritisk interview”, som Qvortrup foreslår.

Det er en meget problematisk holdning for en national journalistisk institution efter min mening. Jeg vil ikke have journalistik, som jeg kan “bruge til noget”. Må jeg være fri! Det er jo “constructive journalism” af værste skuffe.

Qvortrup har også været vågen i en anden sammenhæng. Han har hæftet sig ved regeringens misbrug af dronningen under den tidlige nedlukningsfase, hvor den nye udskamningspolitik skulle etableres. Det var dengang, dronningen sagde, at det var ”hensynsløst” at holde fest eller runde fødselsdage:

”Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst.” (dronningen, d. 17. marts)

Og ordet “endda” tyder endda på, at det endda også er ansvarsløst at holde en lille påskefrokost, hvilket statsministeren jo også var imod. Og børn skulle endda heller ikke lege sammen osv.. I al u-endelighed naturligvis, endda “måske altid”.

Men det er da godt for Mette Frederiksen, at hun har en dronning.

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html