Smittede tanker 4, d. 16. marts

1.

Flere konservative debattører mener, at kampen mod Corona er et udtryk for, at vi har en stærk nationalstat. Andre taler i lignende vendinger om en sejr for ”den stærke den danske model”, som bare er den socialdemokratiske version af “stærk stat”-synspunktet. Men det er jeg uenig i. De statslige aktioner er tværtimod et tegn på svage nationalstater. Ikke ”svage” som i U-landene, men svage i politisk-pædagogisk forstand. Disse ofte velhavende, men altså svage stater, er efterladenskaber fra globaliseringens hav, og nogle af dem – f.eks. den danske – har endda kastet deres eget historisk-poetiske og demokratiske grundlag fra sig. Det er konkurrencestatens ideologi som sådan. Den svage stat er en statistikbank i monetarismens og datamonopolernes hav.

En re-aktion på denne proces kaldes normalt populisme, hvis essens udgøres af en enkeltfaktoriel bio/etno-politik, som efterfølgende virker tilbage på politikken som statslig kontrol med ret, pædagogik og oplysning. Ungarn er nok det bedste eksempel på det indtil nu. Bio-data-styringen af danske ghettoer er et andet eksempel, blot i mindre format. Det helt store format for globaliseret populisme er, når den svage stat forbinder bio-politik med klima-kontrol og datastyring, som kan defineres af global kapitalisme med ledsagende statistik-niveauer (f.eks. OECD) og diverse konsulenthuse. Her er “etnos” væk, men det er alt andet desværre også, ikke mindst den pædagogiske grund, som skulle omdanne etnos til folk.

Corona-staten er en variant og forstærkelse af denne svagstats-proces. Det er statens forsøg på at genvinde en magt, den har kastet bort. I den analyse vil man derfor opleve tiltagende anslag mod frihedsrettigheder, en tendens vi allerede har set, ikke mindst hos socialdemokraterne. Eftersom de civile og folkelige niveauer, ifølge konkurrencestatsteorien selv, nu skal opdrages til traditions- og demokratiløse ”opportunister”, har folket ingen pædagogisk og politisk modstandskraft, udover hvad der måtte være efterladt som tilfældige rester fra gamle dage. Derfor omdirigeres den stærke stats ”det folkelige” til bio-statens ”samfundssind”. Herfra opstår der formodentlig en mikrodiversitet, dvs. en forskel under samme begreb, mellem bio og etnos, men det lader jeg ligge.

 

2.

Aviserne kan fortælle, at sundhedsmyndighederne på ingen måde har anbefalet hverken fredagens grænselukning eller onsdagens nedsmeltning af samfundslivet. Det var ellers det indtryk, man fik, eftersom Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, sad med ved de centrale pressemøder. Men nu undsiger han begge aktioner. Grænselukningen undsiges ligefrem i et officielt interview, mens samfundslukningen blev undsagt i en intern e-mail. Det er “politiske beslutninger”, som han siger.

Dermed er de danske sundhedsmyndigheder mere på linje med den moderate linje i Sverige og Storbritannien, en linje som Brostrøm da også generelt har fulgt  indtil for nylig. De danske politikere – som jo udtrykker den svage og aktivistiske stat – er derimod ikke moderate. De er blandt verdens mest radikaliserede og står klar med yderligere omfattende karantæneinitiativer for at forebygge helt ude af proportioner. Det er Ungarns retning.

Der er altså et politisk spænd mellem politik og administration i den danske stat. Og dette spænd er netop et udtryk for den ”svage stat”, som jeg nævnte under pkt. 1. Det er den nye svage vilje, som sætter alt ind på uniformeret forebyggelse af varians i bio-data.

Denne logik svarer til at sige, at fascismens nationalstater var svage, selvom de jo bestemte det hele. Hitler var et radikalt populistisk svar på Weimarrepublikkens tab af autoritet. Han var en fordoblet svaghed, og det er det værste, for den er aktiv overalt.

Så vi har en svag men aktiv stat. Den stærke stat, som er dannelsesliberalismens, er derimod passiv.

 

3.

Brandbjerg Højskole ved Jelling – og sikkert også mange andre højskoler – har store problemer med det økonomiske grundlag pga. regeringens Corona-politik. Brandbjerg Højskole er et forsøg på at sammentænke økologiske og grundtvigske momenter, hvilket er meget vigtigt for den nye generations muligheder for både at være ung, økologisk og traditionsbevidst på samme tid. Sagen var rapporteret i adskillelige medier den anden dag. Sidste år kom jeg med i skolens repræsentantskab, så jeg har fulgt lidt ekstra med. Forstanderen Simon Lægsgaard har været den ledende kraft i denne åndeligt-praktiske skolefundering af alternativisme, økologi, musik og højskoletradition.

Folkehøjskolen, både i dens nye og i dens gamle former, grunder den stærke stat. Men denne historisk-poetiske og demokratiske stat trues nu pga. den svage stats magt, som vil isolere alle i biodatas navn i stedet for blot at tage alvorlige og almindelige forholdsregler inden for det åbne samfunds rammer.

Brandbjerg Højskole er et eksempel på en moderne version af det gamle, som uddanner til en stærk men passiv stat. Den trues nu af den svage og aktive stat.

 

Links:

Sundhedsstyrelsens kritik af både grænselukning og onsdagens lov om samfundslukning: https://www.information.dk/indland/2020/03/sundhedsstyrelsen-vendte-tommelfingeren-nedad-heunickes-vidtgaaende-hastelov?

DRs omtale af sundhedsstyrelsens glidninger: https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-fra-meget-lille-risiko-smitte-til-et-lukket-danmark-saa-hurtigt-gik-det?fbclid=IwAR0Zlwujm30MK7S6_rsR7TtB1ad3DoGZiiCAHMu1rx7RHaau1CHSWXREbHk

Brostrøm om den ”politiske beslutning”, d. 14. marts: https://www.altinget.dk/artikel/soeren-brostroem-om-graenselukning-det-er-en-politisk-beslutning?fbclid=IwAR2vIVHKwtl43h29qZTDAP-sbtJWT48CrzMUV1yegRy74lh3K73vrmMZV7c

Svenske reaktioner, d. 14. marts: https://www.information.dk/indland/2020/03/mens-danmark-lukker-fortsaetter-hverdagen-sverige-hvorfor-reagerer-to-lande-saa-forskelligt?utm_medium=social&utm_campaign=btn&utm_source=facebook.com&utm_content=tp&fbclid=IwAR3CkbS9lOxIksANoKNg5DIWeEJCrvm1XlRKU9o1cf8ZJUTC2xrZcxEiJ0A

Om Brandbjerg Højskole, Jyske Vestkysten: https://vafo.dk/artikel/corona-krisen-truer-h%C3%B8jskole-p%C3%A5-livet-banken-har-lukket-for-kassen

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

1 thought on “Smittede tanker 4, d. 16. marts

  1. Den logiske konsekvens må vel være, at det er velfærdsstaten, der er problemet, og politisk at vi skal søge tilbage til et håndværksbaseret økolandbrug? Skriv en roman.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.