Smittede tanker 43, d. 16. maj

1.

Her er de fem faser i Biostatens etablering og konstitution:

 

A. Udgangspunktet

Sådan her så verden ud frem til d. 10. marts 2020:
Udgangspunktet var et almindeligt samfundsliv med et virvar af historiske og moralske tråde og rodnet. Denne plurale vekselvirkning har dog siden 1990 været ramt og truet, dels af et dannelsestab og dels af et ledsagende forsøg på at gøre økonomien til hyperdiskurs, med ”læring” som teknisk metode.

Samfundet har dermed løbende mistet sit historiske og demokratiske rodnet.

Konkurrencestaten og dennes ledsagende skoletænkning var symbolet og klimakset på denne proces.

 

B. Coronaen ankommer

En flagermus fra naturens verden hilser fra naturens bagside med en ny virus, som i det store billede rammer ganske få, især gamle og meget syge, og som ifølge Sundhedsstyrelsen vil dræbe svarende til mellem en halv og en dobbelt influenza (uden nedlukning vel at mærke).

 

C. Nedlukningen

d. 11. marts kommer så en politisk bestemt Nedlukning, som ikke har rod i sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Nedlukningens essens og konsekvens medfører en øjeblikkelig og omfattende rekonfiguration af både samfundsliv og konkurrencestat under smitteprofylaksens logik.

Der rulles et gardin ned for resterne af forskellen mellem stat og samfund.

Det hele sker i en eneste øjeblikkelig begrebsmæssig proces.

 

D. Statens rekonfiguration

I samme øjeblik som nedlukningens øjeblikkelige effekt effektueres, så omdannes staten bagved nedlukningens gardin.

Et nyt centralistisk og profylaktisk statsministerium ophøjer sundhedsministeriet til ny samarbejdspartner med et smalt sundhedsbegreb som enerådende politisk variabel.

NB! Staten omdannes til reduceret sundhed, og den reducerede sundhed bemægtiger sig staten.

Alle andre ministerier og disses underliggende institutioner reduceres til at være lobbyvirksomheder for smågoder under profylaksens NB!-herretegn. Justitsministeriet omdannes til at stå for den aggressive test- og kontrolpolitik. Og langsomt opsluges de øvrige ministerier og ressortområder i den nye logik. Økonomi og Læring afløses af Dødstal og Smitte.

 

E. Nedlukningen strømmer ud

Derefter kommer ”den langsomme, gradvise og kontrollerede genåbning”, som alene består i, at nedlukningens nye statslogik kan sive tilbage i samfundet gennem ”åbningen” i gardinet, dvs. tilbage i skoler, børnehaver, butikker, transportsmidler osv.

Nedlukningen siver ud gennem ”åbningen” og ned i samfundets vekselvirkninger, som omdannes til biosmitte-logik. Det sker ”kontrolleret”, så der ikke bliver ballade og med særligt designet software, der opsporer og kontrollerer ”kontakt-mønstre” og blodbaner.

Den nye stats ministerier og organisationer begynder nu at udsende de retningslinjer, som før lå hos sundhedsministeriet. Enhver børnehave bliver et sundhedsministerium.

 

F. Nye moralske strukturer
Den nye statslogiks siven ud i samfundet sætter sig som moralske strukturer i hele den i forvejen dannelsestømte befolkning.

Den demokratiske og historiebevidste borger, som allerede konkurrencestaten have omdannet til at være læringsopportunist, omdannes nu til at være ”smittebærer”.

Dermed føres den sociale skam ind i samfundet som den grundlæggende psykologiske tilstand. Den sociale skam lægger sig oven i konkurrencestatens opportunisme og i den spirende klimastats eksistentielle skam. Det ene ”regnskab” lægger sig oven på det andet.

Mellem ”skammens” atomer sænkes ”skærmen” og dennes kontakt til en ny form og forstærket form for globalisering.

 

G. Resultat
Biostatens politiske og moralske struktur er fuldbragt.

 

 

2.

Denne JP-artikel fra d. 6. april er noget af den bedste corona-journalistik, vi har set. Artiklen drejer sig om gennemførelsen af hastelovene i tre omgange, d. 11. marts, d. 14. marts og d. 25. marts og faktisk også d. 31. marts, dvs. i realiteten fire gange.

Her får vi at vide, hvordan sundhedsministeren har behandlet sundhedsstyrelsen. Konklusionen er, at coronaindsatsen er mere politisk end faglig, og at regeringens henvisning til “sundhedsfagligt forsvarligt” ikke har rod i de politologiske realiteter.

I alle tilfælde har sundhedsstyrelsen haft ekstremt korte svarfrister – ja, ganske få timer – og det politiske niveau har derudover vist en systematisk ligegyldighed over for styrelsens mange faglige reservationer. Lavpunktet i sidstnævnte henseende var Heunickes svar til folketingets sundhedsudvalg d. 31. marts.

Professor i statskundskab, Jørgen Grønnegaard Christensen, mener direkte, at styrelsen er blevet “kørt over”.

Jeg har selv det meste af baggrundsmaterialet liggende på mit bord, og jeg kan bekræfte JP’s gennemgang 100%.

Dertil kommer, at hverken grænselukning eller nedlukning var en anbefaling fra sundhedsstyrelsen, som foreslog langt mindre indgribende tiltag, som lå inden for rammerne af almindelig demokratisk samfundsforståelse.

Endelig har jeg noteret, at ministeriet også overrulede styrelsen i forbindelse med en diskussion af klassifikation af coronaen. Coronaen er nemlig slet ikke “alment farlig” i lovens forstand, dvs. på liste A, men kan bedst sammenlignes med sygdommene på liste B, herunder influenza. Det fremgår af et notat fra Søren Brostrøm fra d. 27. februar.

Brostrøm skriver i en mail fra d. 11. marts, som faktisk henviser til det omtalte februarnotat, til ministeriet i forbindelse med en af de mange hasteanmodninger:

“Sundhedsstyrelsen har ikke haft mulighed for at foretage en grundig sundhedsfaglig vurdering af det foreslåede inden for den angivne tidsfrist. Men vi finder umiddelbart, at det aktuelle COVID-19 udbrud ikke kan begrunde sådanne væsentlige ændringer i epidemiloven, idet de forebyggelsesmæssige hensigter ift smittespredning mere hensigtsmæssigt kan fremmes indenfor anden gældende lovgivning eller øvrig lovgivning”.

Tak til JP.

Links:
Artikel i JP, d. 6. april: https://jyllands-posten.dk/…/saa-kort-tid-fik-soeren-brost…/

Information var faktisk opmærksom på emnet i lidt kortere form allerede d. 31. marts: https://www.information.dk/…/sundhedsfaglig-dokumentation-n…

Og d. 14. maj var der endnu et indlæg om emnet på hjemmesiden 180grader: https://180grader.dk/…/tilbageholdt-magnus-heunicke-mette-f…

 

 

3.

Note om udskamningsnoten:

Politiken har i dag en artikel om statsministeriets såkaldte ”udskamningsnote”, hvor der står, at man vil udskamme dem, som ikke er fornuftige.

Noten står på en kladde til Statsministerens tale til pressemødet d. 17. marts. Kladden var en del af et møde i statsministeriet.

Venstres Morten Dahlin har spurgt ind til sagen. Mette Frederiksen har svaret skriftligt til Folketinget d. 15. maj.

Hvad siger Frederiksen i sit svar? Hun siger, at spørgsmålet om, hvem der har skrevet noten, ikke er ”af nogen som helst offentlig interesse”.

Hvad bilder hun sig ind? Det skal hun ikke bestemme. Folketinget har spurgt af ”offentlig interesse” og jeg selv er hyre interesseret som borger i landets offentlighed. Når Folketinget spørger på vegne af borgerne, så har det offentlig interesse pr definition. På en måde bekræfter Frederiksens reaktion ufrivilligt hele udskamningsideologien, gør den ikke?

Dertil kommer, at sagen objektivt set er af kæmpeinteresse, ikke mindst eftersom Frederiksen og hendes kreds har misbrugt både dronningen, politiet, Seruminstituttet og flere af de øvrige ministerier i usympatiske udskamningsaktioner for at styrke sin biopolitiske magt.

Dernæst siger hun, at noten ikke stammer fra ”hende selv eller ansatte i Politisk Sekretariat i Statsministeriet”, dvs. fra Martin Rossen og to andre. Ved I hvad? Det tror jeg ikke en døjt på. Det skulle jo betyde, at en klassisk statsministeriel embedsmænd i et af verdens mest kompetente og loyale administrative korps skulle sidde og have noteret den slags forskrækkeligheder til en stærkt ideologisk tale?

Udskamningsnoten lyder sådan her: ”Udskam de, der ikke har været fornuftige”. Hvilket dybt nedladende angreb på både befolkning og fornuftsbegrebet som sådan.

Ved nogen, hvilke embedsmænd der sad med ved dette møde, og som derfor nu sidder med mistanken og aben?

Politikens omtale af sagen, d. 16. maj: https://politiken.dk/indland/politik/art7786243/Frederiksen-afviser-at-s%C3%A6tte-navn-p%C3%A5-hvem-der-har-skrevet-omstridt-note

 

4.

Magisterbladets chefredaktør, Jakob Elkjær, har en fin klumme om coronakrisen i den aktuelle udgave af bladet (nr. 4).

Elkjær mener, at udskamningspolitikken – dvs. beskyt de ”ældre og de svækkede” eller også er du ”kold og kynisk” – er en ”løgn af tragiske dimensioner”.

Det er ”en løgn”, mener Elkjær, både fordi coronaen ”ikke er så slem, som vi frygtede” – Elkjær sammenligner med influenzasæsonen i 2017/18 –, men også fordi corona-politikkens negative effekt på beskæftigelsen lægger et stort afledt pres på livskvalitet og sundhed, dvs. at ”ledighed koster liv”.

Elkjær peger på en vigtig problemstilling, som især psykologer og økonomer også har diskuteret.

Det eneste sted, hvor Elkjær tager fejl, er, at han udviser forståelse for nedlukningen d. 11. marts. Han skriver, at regeringen og Folketinget ”hele tiden har reageret på de foreliggende oplysninger”. Men det forstår jeg ikke, for Sundhedsstyrelsens estimat for coronaens dødelighed (1680-5600 døde uden nedlukning) har hele tiden ligget i omegnen af en hård influenza, og de store helbredsmæssige konsekvenser af økonomiske og sociale kriser har, som Elkjær selv skriver, altid været kendt.

https://www.magisterbladet.dk/blog-og-debat/jakob-elkjaer/ledighed-er-vaerre-end-corona

 

5.

Tech-eksperten Nicole Ashoff reflekterer i en artikel i Tribune fra d. 12. maj over sammenhængen mellem Biostat, corona og teknologi.

Hun fortæller om forskellige aktuelle initiativer vedrørende kontaktsporing og social kontrol i primært vestlige lande. Hun argumenterer for, at disse eksperimenter efterfølgende vil etablere sig som varige tech-sociale strukturer.

Det er disse problemstillinger, som DK også er kraftigt på vej ind i med det intensiverede og nærmest aggressive fokus på “kontaktsporing” og “smittekæder” og den generelle dataficering, som følger af nedlukningens logik.

I den forbindelse er der i dag et indlæg på ingeniørernes hjemmeside “Version 2” om den danske smittestop-app, som drøfter de mere lokale aspekter, for nu at sige det på den måde.

Links:
Link til indlæg i Tribune: https://tribunemag.co.uk/…/big-brother-cant-save-us-from-co…

Version 2 om DK-app: https://www.version2.dk/…/mens-vi-venter-paa-corona-appen-t…

 

6.

Professor i Økonomi Christian Bjørnskov sætter i et indlæg fra d. 16. maj spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er en sundhedsmæssig effekt af nedlukningen. Han når frem til, at det ikke er tilfældet.

Han argumenterer også for, at de svenske dødstal, som stadig ligger klart under en solid dansk influenzasæson, er en slags “uheld”, dvs. at dødstallene ville være ca. det samme selv med svensk nedlukning.

Jeg har hørt om flere af den slags undersøgelser med lignende resultater. Jeg kan ikke helt gennemskue dem, men noterer en af undersøgelserne her til almindelig oplysning, og så jeg ikke glemmer dette perspektiv på sagen.

En evt. manglende effekt af nedlukning understøtter sundhedsmyndighedernes oprindelige indstilling. De foreslog jo på ingen måde at lukke samfundet ned. Myndighedernes oprindelige tilbageholdenhed var formodentlig – troede jeg i al fald – knyttet til almindelige demokratiske forbehold, men måske var nedlukningerne også forkerte selv på biostatens egen præmis? Anders Tegnell er inde på det samme, når han siger, at de fleste lande vil havne på ca. samme dødstal uanset tilgang.

Med mindre man da forstår den biostatslige præmis, ikke blot som smitteminimering, men også som magtmaksimering. I så fald giver nedlukningen god mening.

http://punditokraterne.dk/2020/05/16/har-nedlukningerne-gjort-en-forskel/

 

Tidligere smittede tanker:

Smittede tanker 1: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-d-12-marts.html

Smittede tanker 2: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-2-d-13-marts.html

Smittede tanker 3: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-3-d-15-marts.html

Smittede tanker 4: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-4-d-16-marts.html

Smittede tanker 5: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-5-d-17-marts.html

Smittede tanker 6: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-6-d-18-marts.html

Smittede tanker 7: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-7-d-19-marts.html

Smittede tanker 8: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-8-d-20-marts.html

Smittede tanker 9: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21-marts.html

Smittede tanker 10: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-10-d-22-marts.html

Smittede tanker 11: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-11-d-23-marts.html

Smittede tanker 12: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-12-d-24-marts.html

Smittede tanker 13: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-13-d-25-marts.html

Smittede tanker 14: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-14-d-26-marts.html

Smittede tanker 15: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-15-d-27-marts.html

Smittede tanker 16: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-16-d-28-marts.html

Smittede tanker 17: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-17-d-29-marts.html

Smittede tanker 18: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-18-d-30-marts.html

Smittede tanker 19: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-19-d-31-marts.html

Smittede tanker 20: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2-april.html

Smittede tanker 21: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-21-d-4-april.html

Smittede tanker 22: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-22-d-5-april.html

Smittede tanker 23: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanke-23-d-6-april.html

Smittede tanker 24: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-24-d-8-april.html

Smittede tanker 25: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-25-d-10-april.html

Smittede tanker 26: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-26-d-12-april.html

Smittede tanker 27: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-27-d-13-april-med-fuld-udskrift-af-kaare-quists-interview-med-mette-frederiksen-i-21-soendag-d-5-april.html

Smittede tanker 28: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-28-d-15-april.html

Smittede tanker 29: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-29-d-19-april.html

Smittede tanker 30: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-30-d-22-april.html

Smittede tanker 31: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-31-d-24-april.html

Smittede tanker 32: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-32-d-25-april.html

Smittede tanker 33a: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33-d-26-april.html

Smittede tanker 33b http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-33b-d-26-april-smitteskolens-adfaerdsregler.html

Smittede tanker 34: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-34-d-27-april.html

Smittede tanker 35: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-35-d-28-april.html

Smittede tanker 36: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-36-d-29-april.html

Smittede tanker 37: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-37-d-3-maj.html

Smittede tanker 38: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-38-d-6-maj.html

Smittede tanker 39: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-39-d-7-maj.html

Smittede tanker 40: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-40-d-8-maj.html

Smittede tanker 41: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-41-d-10-maj.html

Smittede tanker 42: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-42-d-13-maj.html

8 thoughts on “Smittede tanker 43, d. 16. maj

    • Siden 1993? Det bekræfter “bagatelliseringen” efter min mening. Desuden: Det er muligt, jeg tager fejl, men der er bestemt ikke tale om “propaganda”. Jeg vil bede dig og andre om at føre en ordentlig tone i kommentarsporet.

      • Åbningen henimod, at du kan tage fejl, afmonterer propaganda-karakteristikken. Jeg har ikke set andet end ensidighed hidtil. Men jeg kan også tage fejl. Tak for svar.

        • Selv tak Michael. Jeg synes nu heller ikke, mit arbejde kan karakteriseres som “ensidigt”. Det trækker på mange forskellige fagligheder og perspektiver, også flere end de fleste andre debattører, jeg kender til. Men du har ret i, at der er en holdning, som bæres oppe i en argumentation med mange forgreninger. Men det synes jeg ikke kan karakteriseres som “ensidighed”, tværtimod faktisk. Snarere en holdning.

          • Det er ikke din metode, der er ensidig, Thomas. Den er bestemt mangfoldig, tenderende mod det hyper-eklektiske, ja ukritiske: folk og positioner, der hverken teoretisk eller ideologisk kan være i stue sammen, græsser sammen som lam og løver, om de så blot rummer et enkelt element, der giver adgang til din myndighedskritiske fold. Ensidigheden ligger i denne holdningsbårne og stramt selektive kirsebærjagt (cherrypicking) på hvilken som helst hylde, ideologisk som statistisk.
            At stille sig op i vinden som bagatelliserende modstemme i en situation, hvor de forskelligste statsformer har skønnet det nødvendigt at forebygge overdødelighed ved at underlægge godt halvdelen af klodens befolkning en voldsomt omkostningstung lockdown, kan man kalde modigt – eller blindt? Er det sekterikerens mod og den monomanes dømmekraft, spørger jeg mig om. Gør du aldrig det, tænker at du må have overset eller misforstået noget? Din analyse af, hvorfor denne økonomisk tilsyneladende fuldstændig irrationelle reaktion finder sted trods situationens angivelige bagatel-status, har jeg overset den? Visse tendenser i en vis generation af danske socialdemokrater, herunder Mette F., er jo næppe en dækkende forklaring. (Jeg er ikke socialdemokrat.) Hvorfor er de forskelligste stater, autoritære som demokratiske, gået over til at tænke ’biologisk’ i stedet for ’økonomisk’? (det sidste var jo også galt, var vi enige om, dengang vi var på samme hold mod konkurrencestatsliggørelsen af dannelsen). Og hvorfor er du ikke bekymret over at være havnet på hold med autokrater og populister og kyniske ultraliberalister i din kamp mod statsinitierede profylakseforanstaltninger, der jo også kunne tolkes som simpelt pragmatiske (hvis ikke pligtetisk humanistiske eller som udtryk for en generationskontrakt) – fremfor som udtryk for en fjendtlig destruktion af en demokratisk samfundsindretning og ditto dannelsesgrundlag? Og endelig: Lider ’hele folket’ desværre af falsk bevidsthed – igen?

          • Jeg forsøger at svare så godt jeg kan på dine spørgsmål:
            1. Ja, jeg har altid forsøgt at få folk “i stue sammen”, det går jeg ind for, også selvom de er meget forskellige. Det er tegn på en fælleshed, som ofte er tavs.
            2. Min kritik er ikke kun “myndighedskritisk”, men statskritisk, filosofisk kritik og pædagogisk kritisk, og den bygger på lange og grundige og særdeles brede læsninger af de sidste mange års diskussioner af disse emner. Det er ikke “selektivt”, men “evidens”-baseret.
            3. Adskillelige af mine analyser drøfter kriseårsager som relaterer til globalisering og statsforståelse og samfundsfilosofi, altså forhold som rækker langt videre end “en vis generation af socialdemokrater”, selvom det bestemt også er et interessant aspekt, som jeg virkelig er inde i for tiden, eftersom jeg netop har skrevet 250 sider om skolepolitikken fra 1993-2013. Jeg har også undersøgt sundhedsstyrelsens centrale tekster og drøftet Imperial College rapporterne, som lå til grund for den britiske og amerikanske corona-reaktion og drøftet f.eks. Zizeks beundring for coronaens sociale effekter. Men du har ret i, at jeg er overbevist om, at der ikke er tale om “pragmatisme”. Biopolitiske aktioner har altid haft vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser, hvilket blandt andet Foucualt og Agamben har diskuteret.
            4. Jeg tænker helt sikkert tit på, om jeg har overset noget, og det er også derfor jeg hele tiden er på jagt efter nye tekster og indlæg af mange forskellige slags, som jeg diskutere og fremlægger og refererer til. Men jeg har ikke fundet noget endnu, men de begreber, som vi skal forstå krisen med, udvikles hele tiden i denne proces.
            5. Jeg er ikke “bekymret” for at være i selskab med “autokrater og kyniske ultraliberalister mv..”, som du kalder det, og hvem det så end må være. Jeg er i selskab med alle. Her synes jeg faktisk, det er dig der lukker af. Og jeg kan da sige, at jeg får positive reaktioner fra mange forskellige kredse, som ikke hører under disse kategorier. Faktisk forklarer jeg flere steder, hvordan biopolitikken i høj grad er en form for forlængelse af populismen. Det er skam Frederiksen og Orban, der er beslægtede, for nu at sige det på den måde. Og jeg har ikke noget som helst imod “liberalister”, tværtimod. Store dele af vores samfund bygger på værdier og praksisser, som udspringer af den liberalistiske tradition.
            6. Ja, folket lider helt klart af “falsk bevidsthed”, hvilket skyldes de har opgivet deres karakter af “folk” og “bevidsthed”, kategorier som er uforeneligt med biopolitik.
            7. Coronapolitikken er en form for forstærkning af konkurrrencestatens regnskabstænkning i min analyse. Vi er gået fra økonomiskregnskab til smitteregnskab. Det første var skidt, men det sidste er langt værre efter min mening.
            7. Og lige for at svare på et af dine spørgsmål: Det, jeg gør, er ikke “modigt”, men “blindt”.

  1. Tak for prompte og udførligt svar, Thomas. Det er hverken din grundighed, vedholdenhed eller dit liberale engagement, jeg kritiserer. Undskyld min dovenskab, jeg kan måske blot læse efter, men tager jeg helt fejl i så at opfatte din kausalt-analytiske grundfortælling som en magthaverkonspiration: i de forskelligste statsformer på kloden har magthavere set en magtfastholdelsesinteresse i at sætte samfundsøkonomien og befolkningernes livskvalitet over styr med en ‘influenza’ som påskud for biopolitik?

    • Efter min mening er udtrykket “konspiration” ikke egnet, da det forudsætter et særligt strategisk og bevidst overblik. Det er snarere det modsatte, dvs. en slags manglende bevidsthed bevidsthed og et manglende overblik over de begrebsmæssige processer, som påvirker vores institutioner og samfund, og som river og flår sprog og praksis fra dets vævninger. Jeg har derfor heller aldrig brugt udtrykket, heller ikke ifm de pædagogiske diskussioner, hvor det også blev lagt mig i munden.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.