Nedlukningens øjeblik har haft mange politiske, økonomiske, juridiske og pædagogiske konsekvenser. Men ofte glemmer man den allervigtigste konsekvens, nemlig at Nedlukning overhovedet var en mulighed, som lod sig realisere.
I samme øjeblik nedlukningen viste sig i samfundet, overgik den til at være et intet og et tomrum, til at være et værktøj, en beslutningsmetode, som kan tages i anvendelse overalt.
Fra nu af kan man sætte nedlukninger i gang, hver gang der kommer en “udfordring”. Det kan være klima, indvandring eller mobning eller social lighed, og det kan være i hele landet eller i en kommune eller på en skole. Det hele kan gennemføres med statistiske reguleringsredskaber, redskabets redskaber.
Nedlukning er nu en metode, som kan benyttes overalt i tid og rum. En altoverskyggende horisont, som vil eksisterer, selv hvis samfundet “genåbnes” fuldstændigt. Det skyldes, at “genåbningen” selv hører til nedlukningen. “Genåbningen” er derfor selv en metode, en forstærkede og u-endelige nedlukning.
1. Ex-sundhedsministre kritiserer regeringen
Bertel Haarder har nu fået nok, kan man læse i et indlæg i Berlingske fra d. 3. juni. Han er træt af en ”et parti-regering, der opfører sig som en etparti-stat”, hvis ministre giver ”papegøjesvar,” og som udsteder ”dekreter”. Han er også træt af at blive ”hånet” og ”udskammet”, hvis han bryder ”enigheden”. Hans ”demokratiske sjæl er krænket”.
Haarder kritiserer regeringens forsøg på at skubbe sundhedsmyndighederne foran sig, selvom myndighederne var imod både nedlukning, hastelove og grænselukning. Og han kritiserer også den ”absurde beskæring” af public service, ”på et tidspunkt, hvor der var allermest brug for den”. Endelig er han imod den ødelæggelse af det nordiske samarbejde, som regeringen har bidraget til med dens smittenationalistiske grænsepolitik.
Men ok, Haarder kunne jo bare have stemt nej, men det gjorde han ikke. Han fortryder, må man forstå. Uanset er det dejligt, at nogle folketingsmedlemmer vågner op.
Det er også værd at bemærke, at Haarder jo er tidligere sundhedsminister (2010-11). Dermed er han den anden ex-sundhedsminister på få dage, som kritiserer regeringen på det kraftigste. I fredags var det den tidligere socialdemokratiske sundhedsminister, Torben Lund, som var ude med riven i samme ånd. Lund var minister under Nyrup i 1993-1994, dvs. under den store Pekinginfluenza. Det kunne være sjovt at høre hans erfaringer. Var der mon krav om “nedlukning”? Eller var der bare en notits i avisen?
Lund forlod Socialdemokraterne, fordi han var utilfreds med Helle Thorning-Schmidts konkurrencestatssocialisme, og det forstår man jo godt.
Links:
Bertel Haarders indlæg, d. 3. juni: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/giv-os-love-i-stedet-for-dekreter
Torben Lunds indlæg, d. 29.maj: https://www.facebook.com/torben.lund.5/posts/3672709419412519
2. Smittetryk i Norge
Ifølge det britiske Spectator d. 27. maj var smittetrykket i Norge allerede lavt, da landet foretog sin nedlukning d. 12. marts. I en rapport fra Folkehelseinstituttet fra d. 5. maj, som man kan læse via artiklen, står der:
“Det kan se ut som om det effektive reproduksjonstallet allerede var sunket til rundt 1,1 da de mest omfattende tiltakene blev iverksatt 12. mars, og at det da ikke skulle mye til å presse det ned under 1”. (s.24)
Dette “mye” henviser til mindre tiltag, som holdt sig på den sundhedsfaglige side af stregen. F.eks. den slags tiltag, som blev foreslået af den danske sundhedsstyrelse i deres rapport fra d. 10. marts.
I den norske rapport står der også, at nedlukningen af pædagogiske institutioner kun har “liten effekt”, og at alle tiltag skal afvejes mod menneskerettighederne. Ellers er diskursen dog mest biopolitisk og ikke sundhedspolitisk – f.eks. med hyperfokus på tests og kontaktsporing.
Og Folkehelse-instituttets direktør, Camilla Stoltenberg, siger ligeud, at nedlukningen var unødvendig:
“Our assessment now, and I find that there is a broad consensus in relation to the reopening, was that one could probably achieve the same effect – and avoid part of the unfortunate repercussions – by not closing. But, instead, staying open with precautions to stop the spread”.
Det er interessante markeringer, som er værd at huske på.
I rapporten står der også, at en bivirkning ved øget håndvask kan være udviklingen af “hudirritasjon og tvangsnevrose”. Der er noget poetisk over denne pointe.
Links:
Link til Spcktators artikel med yderligere link til rapport: https://www.spectator.co.uk/article/norway-health-chief-lockdown-was-not-needed-to-tame-covid
Spectator behandler også emnet i lederen, som drøfter den britiske situation: https://www.spectator.co.uk/article/has-lockdown-worked-
3. Imperial College i Sverige
Niel Fergusons såkaldte Imperial College Report fra d. 16. marts havde en stor skræmmende og politisk effekt på mange af verdens regeringer, fordi den forudså omfattende coronadød i både UK og USA.
D. 15. april forsøgte en gruppe svenske forskere at implementere Fergusons modeller til svenske forhold i en ny rapport.
Forholdet mellem den svenske rapports konklusioner og den faktiske udvikling i Sverige blev d. 30. april drøftet af den amerikanske økonom Phillip W. Magness i et indlæg på American Institute for Economic Research’s hjemmeside.
Det er tankevækkende læsning. Her er Magness’ pointe:
Magness fortæller, at svenskerne med landets milde coronapolitik ifølge den svenske rapport burde forvente hele 40.000 døde pr. 1. maj og næsten 100.000 døde i juni. Den svenske rapports forfattere brugte disse tal til at foreslå en radikal nedlukning.
Og hvis svenskerne havde valgt den allerhårdeste nedlukning, så ville disse tal ifølge de svenske forskere falde til hhv. 10-20.000 i maj og 30.000 i juni.
Men den efterfølgende faktiske udvikling gik hverken de svenske forskeres eller Fergusons vej, for nu at sige det mildt.
D. 1. maj var der 2653 døde i Sverige og i skrivende stund, som jo er ”juni”, er der 4.245 døde, som stadig er under niveauet for dansk influenza i 2017/18.
Og ærligt talt: Der er maaaaaajet langt fra 2653 til 40.000, og der er også langt fra 4245 til 100.000.
Men i nedlukningslandene, herunder Danmark, tog man ikke udgangspunkt i det, som viste sig at være realiteten, men derimod i Fergursons indflydelsesrige estimater.
Links:
Magness’ indlæg om Fergusons model, med link til svensk rapport og mange andre fine links: https://www.aier.org/article/imperial-college-model-applied-to-sweden-yields-preposterous-results/
Den svenske rapport: https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.04.11.20062133v1.full.pdf
Imperial College report, d. 16.marts: https://www.imperial.ac.uk/media/imperial-college/medicine/sph/ide/gida-fellowships/Imperial-College-COVID19-NPI-modelling-16-03-2020.pdf
4. December 1993: Den dødeligste måned siden 2. verdenskrig
Den dødeligste måned i Danmark siden krigen var december 1993. Der døde 7192 personer. Det var den såkaldte ”Peking-influenza”, der hærgede landet.
Til sammenligning: I december 2017 døde der 4760, endda med 10% større befolkning end i 1993.
Overdødeligheden i december 1993 var altså på 50%. Det er – så vidt jeg kan bedømme – mere end alle europæiske lande i coronatiden, også UK, Spanien og Italien osv..
Det må da have været en kæmpekrise dengang, tænkte jeg.
Jeg var derfor et smut på infomedia, hvor jeg søgte på perioden december 1993-marts 1994. Der var ikke meget der stod, primært små notitser.
Jeg fandt dog en kort artikel i Berlingske fra d. 17/2-1993 med titlen “Influenza har fat i danskerne”. Her kunne man læse, at influenzaen nu havde ramt 170.000 danskere. Der blevet givet følgende gode råd af Anne-Marie Plesner fra Statens Seruminstitut:
“Mod influenzaen er der kun det råd, der handler om at gå i seng, drikke rigeligt med væske og måske tage en smertestillende pille eller to”.
I to andre notitser stod der, at både den danske centerforward, Flemming Poulsen, og cykelstjernen Brian Holm var ramt af Peking-influenzaen. Og i en fjerde notits fik vi at vide, at Bådteatret måtte aflyse en forestilling. Der var også et plejehjem i Slagelse, hvor der døde 12 beboere, og der var sørme også en 15 linjer lang beretning om, at de havde travlt på Hvidovre Hospital. Men så er jeg vist også ved at have nævnt det meste.
Ingenting var lukket.
Det var tidsånden, og midt i det hele døde Dan Turèll såmænd af kræft. Han blev 47 år gammel.
Det var alt sammen før d. 11. marts 2020, dvs. før nedlukningsøjeblikket omdannede landet til en smittekurvestatistik.
Døde pr. måned siden 1900: https://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920
5. Sundhedsstyrelsens stille protest?
Sundhedsstyrelsen har d. 3. juni udgivet tre små videoer. I en af videoerne stiller man spørgsmålet: ”Hvor farlig er ny coronavirus?”
Sundhedsstyrelsens svar er – som det fremgår nedenfor hvor jeg har udskrevet hele teksten –, at sygdommen ikke er særlig farlig, hvilket også svarer til sygdommens officielle klassifikation. Kun for gamle og i forvejen syge mennesker er der ”to til tre gange” flere som bliver alvorligt syge end i “resten af befolkningen”. Og befolkningen som sådan rammes som ved influenza, og ofte slet ikke. Og selv i risikogruppen bliver ”langt de fleste raske igen”.
Det er dog lidt mærkeligt, at stemmen i videoen siger, at denne viden om farligheden skulle være ny, for det er den ikke, heller ikke for Sundhedsstyrelsen. Allerede i februar og marts nedtonede Sundhedsstyrelsen selv sygdommens farlighed, også over for det panikramte Folketing.
Det forhold, at videoen ikke nævner nedlukning, kontaktsporing, smitteapps osv., og at man derudover omtaler sin egen gamle viden som ny viden, er en slags stille protest, tror jeg.
Protesten viser sig også i videoens afsluttende hyldest til et ”åbent samfund”, som gentages i den af de andre videoer, som handler om smitterisiko, hvor risikoen for den såkaldte ”asymptomatiske smitte” nedtones kraftigt, hvis man sammenligner med tidligere markeringer.
Socialdemokratiet er ikke det ”åbne samfunds” venner. Her mener man, at overvågning er lig med frihed, og at man skal følge et ”ekstremt forsigtighedsprincip”, hvilket står i modsætning til ”proportionalitetsprincippet”, som gælder for forvaltninger i et ”åbent samfund”.
I videoen er der faktisk en reference til det ekstreme forsigtighedsprincip. Videostemmen siger, at vi bliver ”nødt til at være meget forsigtige”. Men det var noget man skulle være ”i starten”, før man ”vidste mere”. Men Sundhedsstyrelsen selv vidste – som nævnt – jo det hele ”i starten”. På den måde bliver det ”ekstreme forsigtighedsprincip” en del af et biopolitisk mellemrum, som Sundhedsstyrelsen dog loyalt støtter ved brugen af udtrykket ”vi”.
Og vi skal altså ikke mere være ”meget forsigtige”, må man forstå af formuleringen. Vi skal blot ”tænke os om”. Denne forskel svarer til forskellen mellem ”ekstrem forsigtighed” og ”proportionalitet”.
Til sidst giver styrelsen et par gode råd, som ikke har noget med ”nedlukning” at gøre, og som landets borgere kan afpasse til de konkrete sociale situationer og praksisser, de befinder sig i, lidt ligesom rygning eller søde sager.
Det er tankevækkende, at Sundhedsstyrelsen har været helt tavs i forbindelse med de seneste åbninger, og der er – i al fald for en stund – virkelig tonet ned for diverse retningslinjer og andet biopolitisk materiale. Nu laver man små oplysende protestvideoer i stedet for.
Her er videoens fulde tekst:
”Ny Coronavirus har påvirket vores allesammens hverdag. Men hvor farlig er virussen egentlig? Skal vi alle sammen gå rundt og være bange, eller kan vi bare tage den helt med ro?
Da ny coronavirus første gang dukkede op, var det en helt ny virus, som vi ikke viste så meget om. Derfor var vi nødt til at være meget forsigtige, indtil vi vidste mere.
Nu ved vi meget mere om virussen. Både fra udlandet og fra vores egne erfaringer.
Vi ved, at langt de fleste mennesker, der bliver smittet med ny coronavirus, ikke bliver særlig syge. Mange får symptomer, som minder om influenza, men mange får også mildere symptomer, og nogle – især børn – får slet ikke symptomer.
En mindre del af os får mere alvorlige symptomer og kan få brug for at blive indlagt på sygehuset. Det er ofte ældre eller personer med kronisk sygdom. Deres risiko for at blive alvorligt syge af covid19 er øget ca 2 til 3 gange i forhold til andre i befolkningen. Men det er vigtigt at huske på, at langt de fleste bliver raske igen, også personer i øget risiko.
Vi skal altså ikke alle sammen gå rundt og være bange for ny coronavirus.
Men vi skal tage den alvorligt og tænke os om. Så hjælp med at forebygge smitte ved at isolere dig, hvis du får symptomer. Husk god hygiejne, især håndhygiejne, og rengøring af de steder, som mange rører ved og at holde afstand og begræns antallet af mennesker, som du har tæt kontakt med
Tag ansvar, tænk dig om og hold fast. På denne måde passer vi på hinanden og kan kontrollere smitten i et åbent samfund.”
(Jeg vil dog også notere, at Sundhedsstyrelsen i løbet af april-maj efterhånden købte godt og grundigt ind på regeringens biopolitik. I flere små videoer, som ikke mindst huserede flittigt på youtube, var der skarpe bebrejdelser ved den mindste kontakt, både mellem unge og i forhold til gamle. Det var en sød og smilende Maria, som svingede den moralske kniv. Hun har faktisk lavet den tredje video i det aktuelle sæt, som er noget mere moderat. Jeg kan ikke finde de gamle videoer på styrelsens hjemmeside. En række af styrelsens retningslinjer bar bestemt heller ikke præg af den ”nye viden”, men mere af indstillingen fra dengang ”vi var nødt til at være meget forsigtige”).
Links til videoer fra d. 3. juni:
Video: Hvor farlig er ny coronavirus?: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Hvor-farlig-er-ny-coronavirus
Video: Hvor stor er risikoen for at blive smittet?: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Hvor-stor-er-risikoen-for-at-blive-smittet
Marias video: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Hold-fast-mod-ny-coronavirus
Tidligere smittede tanker:
Smittede tanker 47, d. 3. juni
Smittede tanker 46, d. 27. maj
Smittede tanker 45, d. 23. maj
Smittede tanker 44, d. 18. maj
Smittede tanker 43, d. 16. maj
Smittede tanker 42, d. 13. maj
Smittede tanker 36, d. 29. april
Smittede tanker 35, d. 28. april
Smittede tanker 34, d. 27. april
Smittede tanker 33b, d. 26. april
Smittede tanker 33a, d. 26. april
Smittede tanker 32, d. 25. april
Smittede tanker 31, d. 24. april
Smittede tanker 30, d. 22. april
Smittede tanker 29, d. 19. april
Smittede tanker 28, d. 15. april
Smittede tanker 27, d. 13. april
Smittede tanker 26, d. 12. april
Smittede tanker 25, d. 10. april
Smittede tanker 24, d. 8. april
Smittede tanker 23, d. 6. april
Smittede tanker 22, d. 5. april
Smittede tanker 21, d. 4. april
Smittede tanker 20, d. 2. april
Smittede tanker 19, d. 31. marts
Smittede tanker 18, d. 30. marts
Smittede tanker 17, d. 29. marts
Smittede tanker 16, d. 28. marts
Smittede tanker 15, d. 27. marts
Smittede tanker 14, d. 26. marts
Smittede tanker 13, d. 25. marts
Smittede tanker 12, d. 24. marts
Smittede tanke 11, d. 23. marts
Smittede tanker 10, d. 22. marts
Smittede tanker 9, d. 21. marts
Smittede tanker 8, d. 20. marts
Smittede tanker 7, d. 19. marts
Smittede tanker 6, d. 18. marts
Smittede tanker 5, d. 17. marts
Smittede tanker 4, d. 16. marts
Smittede tanker 3, d. 15. marts
Der kan være mange årsager til, at der døde flere mennesker i december 1993 end i december 2017.
Under hele influenzaepidemien 1993-1994 døde 2021 mennesker af influenza.
(https://www.retsinformation.dk/eli/ft/19961BA00103)