1. Kåre Mølbak i Politiken, d. 9. juni

A. Mølbaks to sider:

Side 1:
Første gang, jeg stødte på Kåre Mølbak, var i forbindelse med, at han foreslog, at børn ikke måtte lege sammen. Det fik sundhedsstyrelsen trods alt modereret lidt.

Siden fulgte hans krigsretorik om afstand som ”supervåben”. Derpå kom hans understregning af, at hans genåbningsscenarier skam byggede på ”matematiske modeller”, som efterfølgende viste sig at være det rene gætværk. Og det var også Mølbak, som lærte os også, at Nedlukningen var nærmest u-endelig.

På et tidspunkt begyndte Mølbak at erstatte Brostrøm på pressemøderne. Det sket især efter Brostrøms modstand mod grænselukningen og hans fastholdelse af ”proportionalitets-princippet”. Tilbage i april fremstod Mølbak derfor som en biopolitisk frontløber helt i regeringens ånd.

Side 2:
Efterhånden viste Mølbak tilsyneladende en anden side af sig selv. Det viste sig, at han op til Nedlukningen havde udtalt sig stærkt modererende, både på et pressemøde og i et tweet fra SSI. D. 26. marts også at tale om ”flokimmunitet”, som på det tidspunkt var en slags kodeord for den svenske metode. Det holdt han dog hurtigt op med. Mølbak gik også imod WHO’s anbefalinger om aggressive tests, så regeringen til sidst måtte overrule ham.

Endelig kom det frem, at Mølbak have deltaget i grundlaget for Sundhedsstyrelsens (SST) moderate rapport fra d. 10.marts, som overhovedet ikke talte om Nedlukning. Men i et stort interview i Politiken d. 9. juni får vi virkelig syn for sagen, især i forhold til dette sidste punkt, altså forholdet til SST og Nedlukningen.

B. Mølbaks opgør med SST
Mølbak gør direkte op med SST. Han afviser flere gange at have lod eller del i SST’s rapport fra d. 10. marts: ”Som jeg siger, er det Sundhedsstyrelsens rapport”, siger han afvisende. Han må ganske vist erkende, at han deltog i arbejdet, men siger så: ”Selve indholdet har jeg ingen andel i”.

I stedet for SST’s rapport ”henholdt” Mølbak efter eget udsagn sig til et ”dokument fra EU’s smitteagentur, ECDC”, hvor man tog udgangspunkt i erfaringer med den langt farligere Spanske Syge fra 1918. Denne pandemi forårsagede 50-100 mio. døde og ramte især unge.

C. Mølbaks anbefalinger vedr. Nedlukning
Mølbak understreger nu, at han flere gange har anbefalet regeringen at gribe ”relativt stort og omfattende ind”, og at han blev ”ret begejstret, da jeg så regeringens smørrebrødsseddel”. Han “nikkede” til regeringen, får vi at vide.

Vi bliver også orienteret, at Mølbak blev trukket ind i regeringens rådgivningskreds d. 3. februar. selvom det var imod den normale administrative trinfølge, hvor SST står tættere på regering og departement end SSI. Som han siger: ”Vores traditionelle rolle blev disruptet”.

D. Konklusioner
Denne samtidighed af afvisning af SST, den pludselige tilslutning til Nedlukningen, og tætheden til regeringen gør, at interviewet med Mølbak fungerer som et perfekt oplæg til samme dags samråd – altså d. 9. juni – hvor Mette Frederiksen skal forklare, hvilke ”myndigheder”, som anbefalede nedlukningen. Hun kan nu henvise til Mølbaks ”nik” og ”begejstring”.

Det virker totalt koordineret. Det er ikke første gang i så fald, for allerede i maj var der en sag, hvor Mølbak pludselig stod klar med et ”notat”, der kunne understøtte et af regeringens forslag.

I en ledsagende artikel fortæller professor Kjeld Møller Pedersen, som åbenbart også har været tæt på processen, at han ”ikke kan huske fra al korrespondancen, at Mølbak skriftligt siger fra over for Sundhedsstyrelsen, selvom der givetvis har været uenigheder”. Og mon ikke, at Pedersen ville kunne huske den slags ting, hvis de havde været der?

Denne modsætning mellem Mølbaks og Pedersens erindringer – og det samlede sæt af modsætninger i det hele taget – tyder efter min mening på, at interviewet har en politisk funktion.

Links:
Interview i Politiken, d. 9. juni: https://politiken.dk/…/%C2%BBJeg-sagde-til-regeringen-at-de…

Ledsagende artikel: https://politiken.dk/…/K%C3%A5re-M%C3%B8lbak-var-ikke-enig-…

Indkaldelse til samråd: https://www.altinget.dk/kalender.aspx?id=42683

Berlingskes opfølgende dækning, d. 9. juni. Her understreges modsætningerne. Mølbaks skiftende synspunkter fortolkes som et forsøg på at positionere sig i eftermælet: https://www.berlingske.dk/…/nye-oplysninger-saar-tvivl-om-m…

 

2. Mette Frederiksen i samråd, d. 9. juni

D. 9. juni, samme dag som interviewet med Mølbak, var Mette Frederiksen indkaldt til samråd i Folketingets Udvalg for Forretningsorden. Samrådet var indkaldt af fire borgerlige partier, K, DF, LA og V. Det var dog især Venstres Sophie Løhde, der førte ordet.

På det store Nedluknings-pressemøde d. 11. marts sagde statsministeren, at nedlukningen bygger på ”myndighedernes anbefaling”.

Hvilke myndigheder var med på pressemødet? Det var følgende, her i mødets talerække:

Statsministeren
Sundhedsministeren
Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen
Thorkild Fogde, Rigspolitichef
Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet

Som borger kan man ikke tro andet, at statsministeren i dette setup mener, at “myndighederne” især henviser til Sundhedsstyrelsen.

Men det gjorde det ikke.

Det var løgn.

Statsministeren fortalte også, at hun ikke kan forstå, at folk overhovedet går og tror, at nedlukningen hviler på myndighedernes anbefaling, selvom det jo præcist var det hun sagde, og selvom hele setuppet skriger på det modsatte.

Så siger statsministeren, at hun tænker på NOST. Hvem sidder i NOST? Det gør følgende, her fra politiets hjemmeside:

”Staben ledes af Rigspolitiet og består ud over Rigspolitiet af Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Andre myndigheder kan indkaldes efter behov i forhold til hændelsens karakter.”

Det vil sige, at Nedlukningen hviler på ”anbefalinger” fra alle disse ikke-sundhedsfaglige myndigheder, undtagen Sundhedsstyrelsen, som altså så slet ikke ”anbefalede” nedlukningen. Men har ”forsvarskommandoen” eller ”Bygge- og boligstyrelsen” anbefalet en nedlukning? Jeg forstår det ikke.

Statsministeren nævner så også Statens Serum Institut (SSI), som hun mener består af helt særlige kapaciteter, hvilket hun ikke roser Sundhedsstyrelsen (SST) for, og selvom store dele af SSI faktisk arbejdede sammen med SST’s moderate linje. Og her er det jo meget belejligt, at SSI’s Kåre Mølbak samme dag som samrådet kom med de markeringer, som jeg nævnte under afsnit 1. Mølbak har formodentlig deltaget i NOST-møderne. Men herfra bliver det hele lidt uklart.

Hvorfor mener statsministeren mon, at det er et godt argument for ”myndighedernes anbefaling” at pege på NOST i stedet for Sundhedsstyrelsen, udover fordi, at Sundhedsstyrelsen altså slet ikke anbefalede nedlukningen, og at det derfor er svært at pege på den?

Det gør hun, siger hun, fordi krisen ikke først og fremmest er sundhedsfaglig, men snarere samfundsfaglig. Deri har hun fuldstændig ret, og det er biostatens formel. Hun har altså ikke løst en sundhedskrise, men skabt en samfundskrise. Men i denne aktion er hun fælles med alle samrådets deltagere, som da også i de centrale passager var blide som lam.

Links:
Dagens samråd: https://www.ft.dk/…/udvalgene/UFO/kalender/49317/samraad.htm

Udskrift af pressemøde, d. 11. marts: https://stm.dk/_p_14920.html

 

3. Endnu et interview med Kåre Mølbak, d. 11. juni

I Politiken d. 11. juni blev Kåre Mølbak interviewet endnu engang. Her beskriver han sin ufrivillige proces fra sundhedsekspert til samfundsideolog, som jeg også har beskrevet under især afsnit afsnit 1.

Han mener nu, at der godt kan gå ”flere år”, før vi kan ”samles til fodbold og koncerter”. Det skyldes den såkaldte ”superspredningsteori”. Han ser også for sig, en række af u-endelige nedlukninger på grundlag af regionale og lokale smitteregnskaber, helt ned til ”eksempelvis cafeer, restauranter og fitnesscentre”.

På den måde kan biostaten, med Mølbak som ny samfundsideologisk frontrunner, lægge sin nidkære regnskabshånd ned over al offentligt menneskeligt samvær. Så kan man undgå ”store generelle nedlukninger”, som han siger. Jeg kalder Mølbaks system for en ”u-endelig og forstærket nedlukning”.

På samme side i avisen er der en stor artikel, hvor en række forskere opfordrer til øget brug af mundbind og maske i det offentlige rum på baggrund af en artikel i The Lancet. Det hele kører helt i smittelogikken. Der er ingen der spørger til de sociale og filosofiske konsekvenser af en praksis, hvor menneskets ”mund” er skærmet, endda i Grundtvigs eget land.

Især en professor Christine Stabell Benn fra SDU er på den radikale fløj. Hun vil ændre ”den danske kultur”. Professor Søren Riis Paludan er lidt mere moderat. Han vil primært fokusere på risikogrupperne, men dog også anbefale masker mere bredt. Han har købt den biopolitiske logik. Derimod er der kritik fra professor Henning Bundgaard, som ikke er imponeret af Lancets artikel, og som bakker op om Sundhedsstyrelens praksis på området. En praksis, som i øvrigt deles af nordmændene. På den kritiske fløj finder vi også professor Henrik Ullum, som mener, at både masker og nedlukningsaktioner er baseret på ”mavefornemmelse”. Selv de kritiske røster har dog købt logikken. På en måde er det journalisten, der har et problem her, synes jeg, pga. den smalle biopolitiske og sundhedsfaglige vinkel på emnet.

Endelig undrer jeg mig over, at der skal køres panikagtige maske-diskussioner i en situation, hvor sygdommen nærmest er væk.

Interview med Kåre Mølbak, d. 11. juni: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7816094/%C2%BBJeg-vil-ikke-sige-at-jeg-tog-fejl-men-jeg-har-en-noget-anden-vurdering-i-dag%C2%AB

Artikel om brug af masker, d. 11. juni: https://politiken.dk/udland/art7816278/Eksperter-anbefaler-mundbind-ved-demonstrationer-og-fodboldkampe

 

4. Kampen om den asymptomatiske smitte:

D. 8. juni gik en WHO-talskvinde, Marie von Kerkhove, ud og fortalte, at den såkaldte asymptomatiske smitte– dvs. smitte uden symptomer – er ”very rare”. Dagen efter måtte hun – øjensynligt efter at blevet læst og påskrevet – omformulere sit synspunkt til, at emnet er ”komplekst”, men fastholdt dog ifølge Berlingske.dk følgende:

“Transmission from asymptomatic individuals are difficult to conduct, but the available evidence from contact tracing reported by Member States suggests that asymptomatically-infected individuals are much less likely to transmit the virus than those who develop symptoms.” (min kursivering,TAR)

Med disse forsigtige vurderinger ligger hun på linje med vores egen Sundhedsstyrelse, som i en video fra d. 4. juni stiller spørgsmålet ”Hvor stor er risikoen for at blive smittet?”. Her står der følgende i det skriftlige oplæg: ”Den største risiko for smitte er ved tæt kontakt med personer, som er smittet og har symptomer”. Og inde i videoen lærer vi generelt, at: ”Risikoen for at blive smittet er faktisk ikke så stor, hvis man tænker sig om”. Og specifikt i forhold til asymptomatisk smitte siges ting som: ”Heldigvis er risikoen ikke så stor” og ”der er kun en lille risiko for dråbesmitte fra personer uden symptomer”. Videoen spiller sammen med en anden video, som udkom samme dag, og som nedtoner coronaens farlighed generelt.

Disse moderate markeringer står i grel modsætning til det forhold, at frygten for en omfattende asymptomal smitte var blandt de faktorer, som søsatte hele den globale nedlukningsbølge. Det skete på baggrund af en undersøgelse, som kom d. 30. januar, og som begyndte at spille sammen med Imperial College-rapporterne i løbet af marts. Det var formodentlig også 30. januar-undersøgelsen, der lå til grund for statsministerens konstante kommunikationsstrategiske understregning af, at coronaen er ”lumsk”.

I Sundhedsstyrelsens to centrale risikorapporter fra d. 10. marts og d. 23. marts er der ingen omtale af problemstillingen. Her tales blot om personer med ”lette symptomer”, men ikke om asymptomalitet som sådan. Den omtalte video kan opfattes som en fortsættelse af denne linje.

Andre har fremhævet, at børn hverken smittes eller smitter i særlig høj grad, hvilket f.eks. har fået den norske pendant til Søren Brostrøm til at fortryde nedlukningen af skoler.

Anderledes stod det til hos Statens Serum Institut. Berlingske og Politiken har fornylig berettet om, hvordan denne ulmende frygt bredte sig i dele af SSI, hvilket blandt andet skulle have påvirket Kåre Mølbaks rådgivning af politikerne. Og Mølbak ville decideret forbyde børn at lege sammen. En anden central SSI-person, Tyra Grove Krause, var også påvirket og formidlede endda sin frygt til politikerne, siger hun, men i samme periode var hun ude med stærkt moderate synspunkter om coronaens farlighed, så det synes jeg lyder underligt, må jeg indrømme.

Mølbak selv samarbejdede også – på trods af sine meldinger – med Sundhedsstyrelsen om moderate notater helt frem til d. 9-10. marts. Så der har hersket forvirring i SSI, lader det til, eller også er der bare kamp om eftermælet. Men frygten for den ”lumske” asymptomalitet bredte sig altså i denne kreds, og det var den ”frygt”, som det politiske niveau kunne bruge til at gennemføre nedlukningen af samfundet imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvorved man overgik fra den demokratiske stats “propotionalitetsprincip” til biostatens “ekstreme forsigtighedsprincip”.

Og nu viser det sig så, at denne frygt måske ikke er velbegrundet. I al fald ikke, hvis man følger Sundhedsstyrelsen og centrale strømninger i WHO.

Links:
Berlingske, d. 10. juni om situationen i WHO: https://www.berlingske.dk/…/who-slaar-bak-mange-smittede-sm…

Berlingske, d. 7. juni om præsymptomal-frygten i SSI: https://www.berlingske.dk/politik/mens-danskerne-fik-at-vide-at-corona-naeppe-ville-komme-til-danmark-var

Berlingske d. 7. juni, forsøg på at opsamle denne og andre modsætninger i to lange artikler: https://www.berlingske.dk/…/de-stod-skulder-ved-skulder-paa…

Det oprindelige studie fra d. 30. marts: https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMc2001468

Video: Hvor farlig er ny coronavirus?: https://www.sst.dk/…/Udg…/2020/Hvor-farlig-er-ny-coronavirus

Video: Hvor stor er risikoen for at blive smittet?:https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Hvor-stor-er-risikoen-for-at-blive-smittet

Tyra Grove Krause, d. 27. april:https://ugeskriftet.dk/nyhed/ny-coronavirus-dodelighed-snarere-promiller-end-procent

 

5. Magisterbladet om regeringens angreb på Sundhedsstyrelsen

Magisterbladet havde d. 30. maj en fin sammenfatning af konflikten mellem regering og Sundhedsstyrelsen.

Her fremgår det bl.a., at Sundhedssstyrelsen havde klassificeret coronaen som en B-sygdom, hvilket ikke umiddelbart giver regeringen bemyndigelse til Nedlukning. Man kan kun lukke ned alligevel, hvis Sundhedsstyrelsen decideret indstiller til det. Men det gjorde den ikke, fremgår det af en mail fra Brostrøm fra d. 28. februar.

Det var derfor, at regeringen gennemtvang hastelovens korrektioner i epidemi-lovgivningen dagen efter Nedlukningen. Samtidigt begrundede man nedlukningen med ”myndighedernes anbefaling”.

https://www.magisterbladet.dk/aktuelt/2020/maj/regeringen-til-sundhedsstyrelsen-laeg-fagligheden-paa-hylden

 

6. Skyld

Mange er trætte af, at forskellige indvandrermiljøer ikke har nok interesse for dansk kultur. Det kan jeg godt forstå, men sagen er, at det ikke er indvandrerens skyld. Altså som i OVERHOVEDET ikke.

Det største opgør med dansk tradition har nemlig intet med indvandrere at gøre. Den afgørende destruktionen af dansk dannelse fandt sted i 1998, da socialdemokratiske og alternativistiske kredse – inspireret af Tony Blairs “third way” og en spirende europæisk læringsøkonomi – etablerede det såkaldte ”kompetenceregnskab”. Den efterfølgende VK-regering var blot en form for bureaukratisering af denne ødelæggelse. Og indvandrerne måtte bare finde deres plads i denne skrækkelige proces.

Derfor blev hele spørgsmålet om den strålende danske dannelse reduceret til et slags tilføjelse, nemlig til et spørgsmål om polemisk identitetspolitik. I den proces blev de store iranske og arabiske kulturer sammen med den danske ditto reduceret af både kompetenceregnskab-danskere og indvandrerne selv til et eller andet med kriminiminalitet og identitet osv.. Det var så sørgeligt.

Det er let at forstå, at ingen fremmed har lyst til at blive en del af et kompetenceregnskab. Men det er svært at forstå, at så mange danskere syntes, at det skulle være sjovt.

Opgøret med dansk tradition er med andre ord danskernes egen skyld.

Herfra går der en lige linje til de næste tomme socialdemokratiske “regnskaber”, nemlig læringsregnskabet fra 2013, og nu også smitteregnskabet, den ultimative dannelsesnivellering.

Og der går også en linje fra denne forfaldsproces til de radikaliserede identitetspolitiske demonstrationer, som vi ser i disse dage. Demonstrationerne bruger nogle ulykkelige forhold i USA til at fremme en form for had til fortid og fremtid og fantasi.

 

7. Det nye socialdemokrati

Altinget bragte d. 8. juni en meget interessant og grundig artikel om ungsocialdemokraternes netværk og bevægelser fra 2015 til i dag, fra Corydon til Corona.

Bevægelsen kom især i stand via Henrik Sass Larsens markante og ny-rindalistiske indflydelse på en hel flok unge socialdemokrater, som i dag sidder totalt på magten. De lyder underligt ens, men ved noget om ‘samfundssind og udskamning og overvågning’.

Partiet gik fra læringsregnskab til smitteregnskab.

Dagens socialdemokrati er et opgør med konkurrencestat og globalisering, men opgøret hviler desværre på konkurrencestatens præmis, nemlig ”fra dannelse til læring”. Så vi er endt med et opgør med både dannelse og læring, i en slags forstærket smitte-konkurrencestat.

Man har altså mistet sansen både for dannelsens verdensborgersyntese mellem nationale og mundiale kulturer og for den særlige dannelsesfrie version af verdensborgerskabet, som kaldes for ”globalisering”.

Dermed har man gjort klar til det u-endelige nøgne liv, symboliseret ved nationalt definerede og elektronisk overvågede smitteregnskaber for den mindste menneskelige aktivitet, med “den udsatte” som en abstrakt og isoleret figur.

Links:
Hovedartiklen: https://www.altinget.dk/…/frederiksens-netvaerk-foerst-erob…

Netværket: https://www.altinget.dk/…/30-aar-45-partisoldater-135-forbi…

 

Folkeskolens dækning, d. 9. marts: https://www.folkeskolen.dk/1845292/endelig-laeringsmaalstyring-afskaffes-i-laereruddannelsen

Undervisningsministeriets pressemeddelelse, d. 7. juli: https://ufm.dk/aktuelt/nyheder/2020/kompetencemal-for-laereruddannelsen-bliver-revideret