1. Regeringen snører Folketinget

Af en artikel i Berlingske fremgår det, at regeringen har snøret Folketinget vedrørende de såkaldte solnedgangsklausuler. Regeringen har, med et juridisk kneb, til hensigt at fastholde dens udvidede magtbeføjelser. Flere ordførere føler sig ført bag lyset, og mange juridiske eksperter er både kritiske og overraskede.

Sagen er følgende: For at foretage en nedlukning IMOD myndighedernes anbefaling, måtte regeringen gennemføre en hastelov, som ændrede epidemiloven og gav sundhedsministeren og dermed statsministeren nærmest enevældig magt. Denne hastelov fik en såkaldt “solnedgangsklausul”, som udløber marts 2021.

Men det var skam ikke kun selve hasteloven, som fik solnedgangsklausul, hvilket både de politiske ordførere og flere eksperter troede. Nej, det var hele epidemiloven som sådan, der fik en klausul, hvilket det kræver meget mere at ændre på. Derfor er det meget mere besværligt at slippe af med hasteloven, end alle troede, og dermed bliver det også meget lettere for regeringen at fastholde sin nye magt i den nye biostatslige udvidede nedlukning.

En række udtalelser fra Heunicke, som er noteret i Berlingskes artikel, f.eks. fra sidste uges samråd, tyder på, at han har helt styr på denne konsekvens.

Denne ”snøring” har også et andet aspekt, nemlig en juridisk omstilling af forholdet mellem Sundhedsstyrelse og regering. Man kan også kalde det “fra indstilling til rådgivning”. Denne omstilling finder sted i fire faser:

Fase 1:
Ifølge den oprindelige epidemilov fra før d. 11. marts kunne regeringen kun gribe ind i borgernes frihed ved ”alment farlige sygdomme”, de såkaldte A-sygdomme.

Men Sundhedsstyrelsen klassificerer i februar coronaen som en B-sygdom på linje med f.eks. mæslinger. Det betyder, at regeringen ikke kan overføre corona-magt til sundhedsministeren uden Sundhedsstyrelsens eksplicitte ”indstilling”. Det fremgår af den oprindelige epidemilovs §10.

Fase 2:
Men Sundhedsstyrelsen giver ikke denne generelle ”indstilling”, tværtimod. Det kan man læse om i et notat fra Brostrøm d. 28. februar, og det bekræftes i en mail fra Sundhedsstyrelsen d. 11. marts. Begge disse kilder har tidligere været fremme i pressen.

Fase 3:
Eftersom regeringen altså ikke kan få en ”indstilling”, så gennemfører den i stedet en hastelov, L133, som giver regeringen omfattende magt over både A- og B-klassificerede sygdomme.

Og – hvilket er det vigtigste lige her – man ændrer i den forbindelse udtrykket ”indstilling” til ”rådgivning” i §10.

Det vil sige, at Sundhedsstyrelsen ikke mere skal ”indstille”, men kun ”rådgive” om smittebegrundede indgreb i borgerenes frihed, og det er nu uanset om der er tale om A- eller B-sygdomme.

I lovforslagets begrundelse fremgår det ikke, at regeringen laver denne ændring, fordi den ikke kan få Sundhedsstyrelsens “indstilling” i den aktuelle situation.

Hvis det er korrekt iagttaget, er det dybt problematisk.

Dertil kommer – hvilket er en parentes i nærværende sammenhæng -, at regeringen tager alt magt fra de regionale myndighedsråd, som ellers skulle være aktive under epidemier. Det angives dog i hastelovens bemærkninger.

Fase 4:
På den måde har regeringen tilranet sig magt uden at oplyse folketing eller folk i det hele taget om hele sammenhængen. Og regeringen henviser endda til ”myndighedernes anbefaling”, selvom man lige har frataget den centrale sundhedsmyndighed dens funktion og overhørt dens anbefaling.

L133 blev vedtaget enstemmigt af et selv-halveret “Folketing” d. 12. marts, kl. 23.45.

———————
Diverse dokumentation, fra “indstilling” til “rådgivning”:

Her er den oprindelige epidemilovs §10, altså fra før coronaen, hvor der tales om ”indstilling”:

”§ 10. Sundheds- og ældreministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen bestemme, at de foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, jfr. §§ 5-9, også kan iværksættes over for øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.” (min kursivering, TAR)

Og her er L133-hastelovens ændringsforslag til §10, d. 12. marts: ”I § 10 ændres »indstilling« til: »rådgivning«, og efter »§§ 5-9« indsættes: »og 12 a-12 f«”. (min kursivering, TAR)

I bemærkningerne til L133-hastelovens ændring, hvor altså ”indstilling” ændres til ”rådgivning”, og hvor regeringens handleområde gælder både A- og B-klassificerede sygdomme, står der sådan her:

”Det fremgår af epidemilovens § 10, at sundheds- og ældreministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen kan bestemme, at de foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, jf. §§ 5-9, også kan iværksættes over for øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.

Det foreslås, at »indstilling« ændres til »rådgivning«.
Det indebærer, at det ikke længere vil være en betingelse, at der kommer en indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Sundheds- og ældreministeren vil fremover alene skulle rådføre sig med Sundhedsstyrelsen.

Det foreslås videre, at bestemmelsen udvides således, at sundheds- og ældreministeren også skal kunne iværksætte foranstaltninger mod alment farlige sygdomme, jf. §§ 12 a-12 f, over for øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.”

Links:

Berlingske, d. 11. junihttps://www.berlingske.dk/politik/centrering-af-magt-hos-regeringen-skulle-vaere-midlertidig-nu-aabner

Hastelov, L133, med bemærkninger: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/…/som_fremsat.htm

Oprindelig epidemilov: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1026

Bilagsmateriale til hastelov: http://docplayer.dk/183966280-Suspension-af-udrednings-og-b…

Magisterbladet har også en omtale af sagen: https://www.magisterbladet.dk/…/regeringen-til-sundhedsstyr…

 

2. SSI’s forudsigelser

D. 15. april lavede man den første ”genåbning” af Danmark.

Til grund for “genåbningen” lå modelberegninger fra seruminstituttets såkaldte ”ekspertgruppe”. Af beregningerne fremgik det, at en ”lille åbning”, som var den man rent faktisk vedtog, ville føre til et pres på landets intensivpladser på ca. 250 senge ved udgangen af maj og ind i juni. Og efter et ”ekstremt forsigtighedsprincip”, som jo er regeringens, ville behovet endda være ca. 700 senge.

SSI regnede også på en lidt større åbning, som i store træk blev gennemført i løbet af maj. Her mente SSI, at der ville blive brug for ca. 400 intensivpladser og 1000 pladser under den ”ekstreme forsigtigheds” tegn.

Og da vi nu er færdige med maj og godt inde i juni, så nu kan vi se, hvordan det gik. Vi kan nu ”evaluere”, som det hedder.

Hvor mange patienter ligger på intensiv med corona?

Bumbum……

Det er 14 patienter og hverken 250 eller 1000. Bare 14. Et fejlskud på 100-vis af procenter.

Da genåbningen blev annonceret på et pressemøde d. 6. april, sagde Kåre Mølbak ellers følgende:

“Den beslutning, som regeringen har taget, den er begrundet i en matematisk model. Så det er ikke gætteværk, det her.”

Det er ikke i orden. Det er ”gætteværk”.

Links:
SSI’s ekspertrapport fra d. 2. april: https://files.ssi.dk/ekspertrapport–matematisk-modellering…

Udskrift af pressemøde, d. 6. april: https://www.stm.dk/_p_14938.html

Den første genåbning: https://www.regeringen.dk/…/genaabning-af-skoler-og-dagsti…/

 

3. Kontaktflader smitter formodentlig næsten ikke

Politiken har d. 13. juni en interessant artikel om kontaktfladesmitte. Artiklen putter sig lidt i forbruger-tillægget Lørdagsliv. Her er hovedpointerne:

D. 16. udkom et forskningsarbejde i “New England Journal”, som satte skub i frygten for både ”hånden” og ”tingene”. Coronavirus kunne smitte i hele 72 timer via kontaktflader, lød det. Det forstærkede folks frygt for ting, og de danske myndighederne fokuserede også kraftigt på emnet.

Men nu viser det sig, at denne frygt formodentlig har været stærkt overdrevet. En italiensk læge har undersøgt sagen med udgangspunkt i patienter fra Lombardiet. Han mener, at kontaktflader ”ikke er en væsentlig måde at overføre sygdommen på”, og at en overførsel af virus kun kan ske ”kort tid efter” berøring. Sagen er, siger han, at virussen ganske vist findes på overfladen, men at den meget hurtigt mister sin smitteevne.

Dette synspunkt bekræftes af den amerikanske sundhedsstyrelse, CDC. CDC skriver beskedent, at kontaktsmittte ”kan være muligt” og ”at det ikke anses for hovedmåden”.

Og en overlæge på selveste Statens Seruminstitut, Brian Kristensen, siger følgende: ”Ude i det offentlige rum er sandsynligheden meget meget mindre (end på sygehuset, TAR), og jeg vil ikke mene, at det er en stor smittevej”.

Selv en af Danmarks allermest aktive biopolitiske forskere, virologen Allan Randrum Thomsen, siger, at han ”ikke forstår, hvorfor myndighederne tilsyneladende prioriterer kontaktsmitte via overflader så højt”. Men ok, det har Randrup Thomsen da ellers haft rig mulighed for at sige langt tidligere, pga. sine nærmest daglige optrædener i landets medier.

Til sidst er der et par læger, som er bange for, at folk holder op med at vaske hænder pga. influenza og forkølelse. Det må de selv rode med.

Den italienske læge slutter af: ”Folk har jo været vanvittige af rædsel, og synes, at de skulle tage skoene af, når de gik ind i deres lejligheder for ikke at trække virus ind fra asfalten”.

Denne kontaktflade-kritik minder om en tilsvarende kritik af asymptomal smitte, som jeg omtalte i Smittede Tanker 49. En forskningsrapport om asymptomal smitte var en anden skrækudløsende faktor tilbage i marts. Men hvis både den ene og den anden af disse tidlige rapporter ikke holder vand, så bygger  nedlukningen på det det rene sand og vand.

Kilde:
Artikel i Politiken:
https://politiken.dk/…/Der-er-ikke-meget-der-tyder-på-at-de…

Link til artikel i New England Journal, d. 16. april:
https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMc2004973