1. Førende læger vil afskaffe hastelovene
Joachim Hoffmann-Petersen, overlæge og formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, siger følgende til Kristeligt Dagblad, her refereret fra Berlingskes dækning d.20. juli:
“Den lovgivning, vi har, gav måske mening de sidste tre uger af marts måned og lidt ind i april. Men den giver ingen mening nu. Og vi er så forberedte til coronaepidemiens bølge to, at jeg simpelthen ikke kan se, hvornår den skulle give mening”
“Jeg kan ikke se argumentet for, at grundloven skal gradbøjes, når vi har så utroligt lavt et smittetal, som vi har, takket være at befolkningen i så høj grad overholder retningslinjerne, siger han til avisen”
Anders Beich, overlæge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, er enig:
“Der er ikke behov for loven. Jeg har ikke set nogen have behov for at bruge de muligheder, der er i den. Det er jo altid kedeligt at have noget stadfæstet i en lov, som man ikke har behov for. Især når det handler om grundlæggende frihedsrettigheder”.
Berlingske, d. 20. juli: https://www.berlingske.dk/danmark/laeger-vil-afskaffe-corona-saerlovene-med-det-samme
2. BT’s dækning af statsministerens vildledning 1
Sundhedsstyrelsen frarådede nedlukning få timer før nedlukningen, skriver BT d. 24. juli, hvilket bekræfter alle andre hidtidige informationer om denne sag.
Mette Frederiksen har dermed brugt statsministeriets talerstol til at føre befolkning og Folketing bag lyset i den største beslutning siden 2. Verdenskrig.
Denne tolkning understøttes af de to professorer, Peter Munk Christiansen og Sten Bønsing.
Hun har derfor brudt loven i et stort og vigtigt spørgsmål og bør retsforfølges.
I modsat fald må alle politikere og offentlige myndigheder nu lyve om hvad som helst.
Brostrøm henviser til i sin indstilling til det demokratiske “proportionalitetsprincip”, som står i modsætning til regeringens biopolitiske “ekstreme forsigtighedsprincip”. Han har udarbejdet sin anbefaling efter samråd med Kåre Mølbak, fremgår det af den mail, som BT har fået adgang til. På den måde er det både SSI og SST, som fraråder nedlukning.
D. 27. juli fulgte BT op med et klip fra pressemødet d. 13. marts, hvor sundhedsministeren på samme måde får det til at lyde som om, at Sundhedsstyrelsen anbefalede nedlukning af skoler, hvilket den ikke gjorde.
BT, d. 24. juli: https://www.bt.dk/samfund/mail-afsloerer-soeren-brostroem-fraraadede-at-lukke-skoler-kort-foer-pressemoede
BT, d. 27. juli: https://www.bt.dk/samfund/professor-sundhedsminister-gav-vildledende-oplysninger
3. BTs dækning af statsministerens vildledning 2
Folketingets partier må udtrykke mistillid til statsministeren, som må gå af med det samme. Der skal også indledes en juridisk procedure for brud på ministeransvarlighedsloven, både mod statsministeren selv og for de mange af hendes ministre, som har forsvaret løgnen.
Sker dette ikke prompte, er løgnen indstiftet som princip i dansk politik. Fra nu af kan enhver minister og offentlig leder henvise til hvad som helst, uanset hvad man i øvrigt mener om den pågældende beslutnings substans.
Men højrefløjen er nervøs for opgøret med løgnens princip, fordi det også vil ramme Støjberg, hvis sag har samme substans. Højrefløjen vil derfor nøjes med lidt samråd osv..
Og venstrefløjen beskytter også løgnen. Det skyldes, at man totalt har købt den biopolitiske præmis, som overskygger den procedurale retfærdighed. Man kan derfor fra nu af intet lægge i venstrefløjens kritik af Støjberg, som jo blot gjorde en brøkdel af, hvad Frederiksen har gjort, men i samme usandhedens tegn.
Begge fløje er generelt nervøse, fordi sagen demonstrerer, at de har svigtet deres kritiske og demokratiske pligt.
Alle har derfor nu interesse i løgnens princip. Biopolitikken har sejret over retfærdigheden.
Konsekvenserne her helt uoverskuelige.
4. BTs dækning af statsministerens vildledning 3
Mette Frederiksen indførte d. 11. marts løgnen som princip i dansk politik og administration. Fra nu af kan enhver myndighedsperson henvise til ”myndighedernes anbefaling”, uanset hvad disse myndigheder rent faktisk anbefaler.
Efter BT’s dækning i sagen, har det biopolitiske segment haft travlt med bortforklaringerne. Jeg har foreløbigt noteret mig tre strategier:
Strategi nr. 1:
Man skal slet ikke fokusere på d. 11. marts, men derimod på Frederiksens tale d. 15. marts, hvor hun i højere grad understreger det politiske element i nedlukningen.
Men den går ikke, eftersom det jo faktisk er d. 11. marts, som er i fokus. Det var her, statsministerens løgn blev fremsat. Det var også d. 11. marts, at den biopolitiske ideologi blev grundlagt med den centrale efterfølgende hastelov dagen efter, hvor alle almindelige folketingsmedlemmer måtte tro på, at nedlukningen var sket på anbefaling af myndighederne. Det er derfor uden tvivl d. 11. marts, som er fokus. Resten er vedhæng.
Strategi nr. 2:
Frederiksen tænkte med sine udtalelser ikke på nogle specifikke myndigheder, men blot på sig selv som myndighed.
Frederiksen refererede altså til en ”anbefaling” fra sig selv som ”myndighederne”, en slags majestætis pluralis, som angiveligt ikke har noget med hverken NOST, sundhedsmyndigheder mm. at gøre, og som tværtimod går imod de anbefalinger, som kommer derfra. Den slags politisk-organisatorisk kreativitet håber jeg ikke, at en kommende rigsret vil tillade. I så fald kollapser det demokratiske system, og enhver offentlig leder vil kunne sige hvad som helst.
Strategi nr. 3:
I dag er Kåre Mølbak ude i Politiken og sige, at han støttede nedlukningen, hvilket han allerede sagde i et interview med Politiken i juni. Men landets øverste sundhedsmyndighed er Sundhedsstyrelsen, og Mølbak, som blot er ”faglig direktør” og ikke ”direktør” som sådan for SSI, er i den sammenhæng at opfatte som underordnet Sundhedsstyrelsens myndighed. Det er også meget uklart, hvad, hvor meget og i hvilken sammenhæng, han har ytret sig, hvorimod vi har kendskab til adskillige udførlige mails fra Sundhedsstyrelsen, som alle peger i samme retning, og hvor Mølbak både har været orienteret og inddraget i formuleringerne. Det var da også Brostrøm, som repræsenterede Sundhedsmyndighederne på pressemødet d. 11. marts og også senere. Så Mølbaks løse markeringer efterlods kan slet ikke udgøre en ”myndighedernes anbefaling”, især ikke når de centrale myndigheder går imod den pågældende ”anbefaling”.
Derfor er sagens stilling, som den understøttes af ledende juridiske og politologiske sagkundskab, den samme som før, nemlig at statsministeren har vildledt både folketing og befolkning ved at begrunde den vigtigste beslutning siden krigen med ”myndighedernes anbefaling”. Hun må derfor gå af og undergå lovens strengeste proces og eventuelle straf.
Jeg har registreret politikere fra K, RV, DF, som også opfatter statsministerens udtalelser som løgn/vildledende (Rasmus Jarlov, Martin Geertsen og Peter Skaarup).
Link til Mølbaks aktuelle udtalelser i Politiken: https://politiken.dk/…/Delte-ikke-Brostr%C3%B8ms-bekymringe…
5. Farvel til læringsmålstyret undervisning
Uddannelses- og forskningsministeriet har i en pressemeddelelse proklameret, at der ikke mere skal undervises i “læringsmålstyret undervisning”.
Tænk hvilken enorm kritisk proces, der ligger som et tavst fundament bag denne lille erklæring. Det er Merete Riisagers, Keld Skovmands og mange andres enorme indsats, som har ført til, at det kun blev én generation af lærere, som skulle udsætte for dette dybt upædagogiske overgreb, selvom det jo er slemt nok.
Det bliver spændende at se, om DPU/AU og UC’erne, som virkelig har understøttet læringsbegrebets dominans i dansk pædagogik og fremmet læringsmålstyringen, nu vil understøtte reformer i dannelsens og pædagogikkens tegn? Eller om alt blot endnu engang skal forties, som om 2010-2017 slet ikke har eksisteret.
Mit bud er desværre, at vi nok ender nok med at skulle skrive en bog med titlen: “Den store glemsel”.
Denne tavsheds-hypotese giver nemlig mening til en særlig formulering i pressemeddelelsen, nemlig der hvor der står følgende:
“Faggrupperne har således medvirket til at sørge for, at revisionen af målene ikke på en utilsigtet måde ændrer på de samlede faglige mål for fagene”.
Konkurrencestaten og dennes affirmative organisationer har dermed sikret sig, at skolereformens kompetencesyn fastholdes i form af det, som EVA i 2011 i en af de store læringsmålstyrings-rapporter kaldte for “langsigtede læringsmål”.
Dertil kommer, at det moderne DPU og professionshøjskolerne er etableret med lærings- og evalueringsbegrebet som den dybt antipædagogiske grund.
Imens den overordnede læringstankegang og dens ledsagende pædagogiske oligarki fortsat har kronede dage, fortrænges den didaktiske formel “læringsmålstyret undervisning” til det kollektivt ubevidste, hvorfra det stadig kan øve indflydelse.
6. “Dem øverste sundhedsfaglige myndighed”
På Sundheds- og ældreministeriets hjemmeside står der følgende:
“Sundhedsstyrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. Sundhedsstyrelsen bistår ministeren med rådgivning på ministerområdet og yder rådgivning til andre statslige, regionale og kommunale myndigheder”.
På pressemødet d. 11. marts stod Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ved siden af Mette Frederiksen, som lukkede landet ned med henvisning til “myndighedernes anbefaling”, selvom Brostrøm og sundhedsstyrelsen bestemt ikke havde anbefalet nogen nedlukning.
Så “myndighedernes anbefaling” dækker altså slet ikke over “den øverste sundhedsfaglige myndighed” i landet? Den selvsamme myndighed, som ellers blev ført frem i fysisk form på de pressemøder, som understøttende for nedlukningen, og som er “den øverste sundhedsfaglige myndighed” i Danmark?
Det er ikke i orden. Det er løgn.
7. Samfundets udenfor
Samfundet kan kun eksisterer ved et område uden for samfundet selv.
Hvad er dette ”udenfor”? Er det ”individet”? Nej, det vil være liberalismens fejl, for individet er en del af samfundets egen struktur. Det er almen sociologisk visdom. Individet er i og ikke uden for samfundet.
Hvad er da samfundets udenfor? Det er åndens bevægelser på stederne. Hvad er ånden? Det er suspension, frihed og myte og tingenes roteren.
Hvad er da åndens tilbagevenden og møde med dets indenfor, med samfundet?
Det er det historisk-poetiskes kæmpesyntese. Tilsynekomstens sted. Pædagogikkens ustandselige rumlen.