1. D. 8. september: biopolitisk pres på det private og sociale liv
Mandag d. 7. september var der pressemøde. Der er stigende smittetal i København og Odense. Vi nærmer os april-niveauet, forstod vi, selvom der blev testet 10 gange så mange dengang. Der er også en stigning i antallet af indlæggelser, selvom der få dage før havde været et tilsvarende fald, som vel at mærke ikke afstedkom nogle lempelser. Sundhedsministeren, Brostrøm, patientstyrelsen og de to relevante borgmestre var samlet. Der var eksplosion, kriseberedskab og alarmisme over det hele uden en eneste proportion.
Det centrale indtryk var, at man nu tester, om det er muligt at lægge et kæmpe moralsk pres på det civile liv. fester, selskaber og bryllupper osv., altså på almindelig menneskeligt samvær. Der vil blive udfærdiget retningslinjer for alle mulige detaljer, f.eks. omgangen med chip-skålen. Det kaldes for “løftede pegefingre”.
Derudover “opfordrede” man til, at spisesteder registrerede besøgende med navn og adresse, som man også gør i Tyskland.
For få uger siden var det Aarhus og Silkeborg, der var i fokus. I Aarhus lavede man maskekrav i busserne. Få dage efter gjorde man dette krav nationalt gældende. Man testede også, hvor langt man kunne gå med at udskamme bestemte befolkningsgrupper. Det fortsætter man med, nu med et overgreb på de unge, og det som man kalder “unge voksne”. I Silkeborg var der maskekrav i butikkerne. Det kan vi roligt regne med også kommer, for Sundhedsministeren “følger udviklingen tæt”, og varsler “resolutte” tiltag.
Og det biopolitiske pres følges op af de to byers uddannelsessteder, kommuner mm., hvor der er panik og hjemsendelser og mangel på kritisk aktivitet.
Link til Sundhedsministeriets beslutninger vedrørende København og Odense: https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/2020/September/~/media/Filer%20-%20dokumenter/01-corona/07092020-Pmoede/Information.pdf
Link til Sundhedsstyrelsens retningslinjer om private fester, pr. d. 8. september: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Arrangementer/Gode_Raad_Fejringer-og-private-arrangementer_090920.ashx?la=da&hash=9E018EDE5C1CD7E8013A81451C5F4A06AADF9F57
Danmarks statistik: https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=SMIT1&PXSId=222026&tablestyle=&ST=SD&buttons=0
og mere Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik-covid-19
2. D. 8. september: Tre spørgsmål:
Nu går Danmark amok igen, og der testes en række nye biopolitiske kontrolsystemer i København og Odense, ikke mindst på den private front, men også i forhold til at registrere folk på restauranter.
Jeg har tre spørgsmål, som jeg synes, myndighederne burde omtale i stedet for at mane til ekstrem forsigtighedspanik:
1.
Man plejer at sige, at der går et par uger, før et stigende antal smittede kan aflæses i antallet af indlagte.
For et par uger siden var der stort smitte-ståhej Aarhus og Silkeborg, “eksplosiv stigning” og pressemøde osv..
Men i Region Midt har antallet af indlagte i august ligget konstant omkring 1-5 og det er det stadigvæk, nemlig 3. Disse udsving er så små, at stilstand omkring 0 bedste man kan sige om den sag. Og der er 0 indlagte i Region Sjælland, hvor der også var “eksplosion” for et par uger siden (kan I huske Ringsted?). Der har stået nul i en uge nu. Men måske er der en mink, der har en bacille på halen?
Så smittestigningen i Aarhus og Ringsted afstedkom ikke flere indlæggelser.
Derimod er der en lille stigning i indlagte i hovedstaden fra 10 til 15, men det er jo også meget små absolutte tal, som vel at mærke ikke kan hænge sammen med en stigning i antal smittede, for det var jo ikke her, der var problemer for et par uger siden.
Så de flere indlagte har ingen sammenhæng med stigende smitte? Det er bare tilfældige udsving er mit bud. Hvad ved jeg?
Er det ikke underligt? Al den fokus på Aarhus med alle mulige restriktioner og udskamninger af unge og indvandrermiljøer, men ingen stigning i døde eller indlagte. Det var jo de unge og somalierne, der fik ret!
Men man fik da testet maskerne i busserne, som få dage efter ligefrem blev gjort landsdækkende, selvom Sundhedsstyrelsen få dage før havde sagt, at mundbind var meningsløse. Og der var også afledte effektive effekter med mundbind og vagtværn på forskellige gymnasier.
2.
Myndighederne fortæller til skræk og advarsel, at der nu næsten er ligeså mange smittede som i april. Men i dag tester man altså 10 gange så mange som dengang. Hvorfor siger de ikke det? Det er da en vigtig information. Især når folk er så opskræmte. De såkaldte “virologer” fortæller det heller ikke, og DR er tavs som en hule.
3.
For få uger siden var antallet af indlagte på landsplan 23. Så faldt det til 15. Det var der ingen, der holdt pressemøde om. Nu er det så steget til 28, og så er der pludselig gang i de biopolitiske bølger.
Konklusion: Hvad foregår der? Der er sket det, at regeringen allerede d. 11. marts forlod proportionalitets-princippet til fordel for det ekstreme forsigtighedsprincip.
Der er ”ingen”, der dør af den “dødsensfarlige” sygdom, selvom der nu har været “smitteeksplosion” i ugevis. Det samme er tilfældet i de andre europæiske lande.
3. D. 9. september: Små børn synger bagved mundbind
Nedenstående artikel fra JP er egentlig ikke noget særligt, men det er det ledsagende billede i høj grad. Her kan man nemlig se, hvordan biostaten bedriver sangundervisning i 3. klasse i en skole på Frederiksberg.
Eleverne tager mundbind på, når de skal synge.
Det er en form for udvidelse af Kåre Mølbaks biopolitiske legeforbud tilbage i april.
En hel generation får ødelagt deres forhold til mund og sang, dvs. til hele den grundtvigske dannelsestråd.
Man kan jo ikke lade være med at spekulere på, om denne form for bio-pædagogisk elendighed hænger sammen med regeringens nedlæggelse af Grundtvig-centrets bevilling. Det drejer sig om ca. 10mio, dvs. ca. det samme som ca. 8 timers coronatests.
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12378515/skal-vi-have-ondt-af-vores-boern/
4. D. 10. september: Proportioner og mundbind
Læge og lektor ved Københavns Universitet, Lars Kayser, kritiserer i dette indlæg, at borgere pålægges at bruge mundbind i det civile liv, f.eks. i toge og busser.
Han mener ikke, at der er evidens for, at det nytter, men vigtigst af alt fra mit synspunkt, så gør han det, som en del læger efterhånden gør, men som mange af vores virologiske eksperter ikke gør. Han siger nemlig, at regeringens ekstreme forsigtighedsprincip har udløst panik og truer den frie tænkning. Her er den centrale sætning:
“Her er vi på en farlig glidebane i forhold til at bevare et frit tænkende og vidensbaseret samfund”
Det, Kayser gør her, er at placere sundhedspolitikken i en større kontekst, nemlig som EN DEL af samfundet som sådan. Denne strategi er det modsatte af Mette Frederiksens tilgang, hvor sundhedspolitikken definerer samfundet som sådan, hvorved sundhed bliver til monoton statistisk nidkærhed.
Spørgsmålet er, om hospitalerne skal blive på hospitalerne, eller om samfundet skal omdannes til et hospital?
Kayser taler dermed for proportionalitet frem for ekstremisme. Det var det synspunkt, som Sundhedsstyrelsen oprindeligt forfægtede, både i forhold til nedlukningen i marts og til den aktuelle mundbindspolitik.
Til sidst har Kayser en kritisk gennemgang af maskeundersøgelserne.
5. D. 11. september: Induktiv metode
D. 11. marts frarådede sundhedsstyrelsen, at man lukkede skolerne. Konsekvens: Få timer efter lukkede statsminister skolerne.
D. 11. september ”forventer” Sundhedsstyrelsen ikke, at man laver ”større skolelukninger Prognose: Om få dage lukker statsministeren skolerne.
Andre episoder:
Sundhedsstyrelsen fraråder lukning af grænser. Konsekvens: Få dage efter lukker statsministeren grænserne.
Sundhedsstyrelsen fraråder brugen af mundbind. Konsekvens: Få dage efter gennemtvinger statsministeren mundbind.
6. D. 12. september: Biostatens adfærds-manualer:
De biopolitiske processer breder sig i detaljerigdom og inddrager nu for alvor nye psykologiske teknikker og markeder. Sundhedsstyrelsen har f.eks. i dag udgivet to ”manualer” med retningslinjer for “adfærd” på kontorer og i det offentlige rum.
Her er filosofien bag ”manualerne”. Det anførte citat kan studeres sidst i begge biostatslige “manualer”:
”Manualerne er udarbejdet af firmaet ”iNudgeyou”, som er en forskningsvirksomhed specialiseret i anvendt adfærdsvidenskab – måske bedre kendt som ’nudging’.
Målet i iNudgeyou er at udvikle og kommunikere evidensbaserede og pro-sociale løsninger, der overkommer de adfærdsproblemer, som vi alle sammen møder i dagligdagen. De sidste 40 års adfærdsforskning (adfærdsøkonomi, kognitions- og social psykologi) har vist, at vi mennesker ikke er fuldt ud rationelle. Det betyder, at faktorer, som ikke burde påvirke vores adfærd i princippet, faktisk gør det i praksis. Og det er hér adfærdsproblemet opstår.”
Den ekstremistiske forsigtigheds politik har nu indkøbt adfærdsmanualer for det offentlige rum af den adfærdspsykologiske business. Hermed bekræftes nedlukningens udvidede filosofi.
Links:
Sundhedsstyrelsens manualer med retningslinjer for adfærd på kontor og i det offentlige rum: https://www.sst.dk/…/Saadan-undgaar-du-smitte-med-COVID…
Mere om iNudgeyou’s corona-projekter: https://inudgeyou.com/da/coronavirus/
7. D. 12. september: Frederiksens sms’er
En forvirret statsminister lagde d. 19. marts pres på den københavnske regionsformand og på formanden for Danske Regioner med en række opskræmte sms’er, der skulle gennemtvinge en mere effektiv lukning af hospitalerne efter hendes ekstremistiske forsigtighedsprincip, som blev effektueret d. 11. marts.
De to formænd forsøgte at bevare et proportionalitetsprincip med henvisning til sundhedsstyrelsens retningslinjer og for at beskytte andre patientgrupper, men statsministeren fortsatte i frygtens vokabular.
Det fortæller DR i dette link, hvor man også kan læse sms’erne.
På den måde er sms’erne udtryk for en gentagelse af den kamp mellem Sundhedsstyrelsens “proportionalitet” imod regeringens “ekstremisme”, som man allerede så effektueret op til d. 11. marts. Nu blot på sms-niveau, og med en statsminister som går uden om Brostrøm og direkte ned på de lokale administrative led.
Professor Kjeld Møller Pedersen mener, at regionerne havde fat i den lange ende. Til JP siger han følgende:
“Nedlukningen var baseret på smittetal fra Kina og Italien. Set i bagklogskabens klare lys skød man helt vildt ved siden af. Men det vidste vi ikke dengang.”
Og videre:
“Sms’erne viser, hvor optaget statsministeren var af, at retningslinjerne blev fulgt, og sms’erne viser, at statsministerens voldsomt enøjede fokusering på smittespredning blev modereret af de to driftsansvarlige regionsformænd, der sagde ”Hør nu her, der er også andre patientgrupper at tænke på”.”
Magnus Heunicke mener ikke, man kunne have gjort andet, siger han til DR, men det kunne man da sagtens. Man kunne have gjort det, som Sundhedsstyrelsen og regionerne forslog, og som altså bakkes op af Møller Pedersen.
Tak til DR for denne lille brik i puslespillet om biostatens konstituering i marts 2020.
Links:
DR’s dækning: https://www.dr.dk/…/sms-traad-mellem-statsministeren-og…
JP’s dækning: https://jyllands-posten.dk/…/smstraad-kaster-nyt-lys…/
8. D. 13. september: Godt indlæg af Rasmus Nøhr
Sangeren Rasmus Nøhr har skrevet et coronakritisk indlæg, som er fyldt med kloge ord. Det var Nøhr, som skrev den skønne sang “Sommer i Europa” dengang i 2006, hvor der stadig var en rest af 1989-ånd i verdensdelen. Det er der ikke mere. 1989-ånden forsvandt først med konkurrencestatsideologien, siden med nedlukningerne og absolut endegyldigt, da Berlins bystyre svigtede sit historiske ansvar som 1989-åndens vugge og forsøgte at forbyde en demonstration mod mundbind.
9. D. 13. september: Flotte fotografier af statsministeren
Fotografen Mads Claus Rasmussen har begået en sandt mesterværk i den nye fotoserie af statsministeren. Især et af billerne er fuldstændig unik portrætkunst.
Mette Frederiksen står, som er hun anholdt, iført håndjern med blod på skjorten, med mundbindet skævt og nærmest tvunget på.
Er hun en fange?
Hun ser bange ud, som om hun er kommet til at slå nogen. Hun er rød som blod. Men hun er ikke hvid som sne, snarere sort som kul. Kun det lille og stakkels dannebrog på den skrå og sorte bioburka, signalerer den lyse oprindelse til landets nye blod-sorte realitet.
Samtidig bærer hele opstillingen påmindelser om portrætter af det 20. århundredes totalitære ledere og om en uendelig nedlukket skæbne
Det er dette svage, anholdte, blodrøde, kulsorte, nedlukkede og næsten fascistiske udtryk, som vil ødelægge min nattesøvn.
1989 varslede “sommer i Europa”. Dette billede af Frederiksen varsler “vinter i Europa”.
Tak til fotografen for et uudsletteligt sanseindtryk.
Links:
Link til kort omtale af fotoserien, hvor man også kan se det omtalte billede: https://www.avisen.dk/ny-trend-mette-frederiksen-i-corona…
10. D. 14. september: Effekten af effekt
Den biopolitiske logik fortsætter ufortrødent. Nu taler avisernes fast indkaldte bioforskere om mundbind både på restauranter og i supermarkeder, og måske også nogle flere steder.
Der vil ganske vist – lyder det – ikke være nogen særlig effekt, men det ene med det andet, som man siger, og så får man jo pludselig en stor effekt. Og når man så har effektueret effekten i al nedlukket effektiv uendelighed, så ligner vi allesammen et fotografi af statsministeren, hvor hun ligner en “jeg ved ikke hvad”.
“Det ekstreme forsigtighedsprincip” er effekternes nidkære eksperimentarium.
I Italien er der obligatorisk mundbind i skoler, også for de små børn og også i undervisningen. Der er man blot endnu mere effektiv end i den danske biostat.
Links:
Om effekter i Danmark: https://www.dr.dk/…/krav-om-mundbind-i-supermarkeder-og…
Om de italienske skoler: https://www.folkeskolen.dk/…/italienske-skoler…
11. D. 16. september: Ændrede navne på kategorier om antal tests
Jeg har kommunikeret lidt med en flink læge fra SSI om nogle vigtige tal, som jeg ikke forstod. Det handler om antallet af coronatests i samfundet. Der har nemlig hele tiden været to tal, dels ”antal prøver” og dels ”antal testede personer”. Det første tal har altid været højere end det sidste, og jeg kunne ikke rigtig forstå det. SSIs og SSTs korte note til tallene gav ingen forklaring, jeg kunne forstå.
Men nu har SSI-lægen forklaret mig det. Hun har også bekræftet, at SSI har ændret i nogle af kategoriernes navne på instituttets såkaldte ”dashboard”. Ændringen er dog ikke nået til Sundhedsstyrelsen, kan jeg se.
Lad mig forklare dette problem med ”antal prøver” og ”antal testede personer”:
Jeg har hele tiden forstået det sådan, at det var det lave tal, altså ”antal testede personer”, man skulle kigge på. Og dagbladet Politiken lader til at have forstået det på samme måde. I deres daglige statistikker under begrebet ”testede”, står også det lave tal, altså tallet for ”testede personer”.
Men er det ikke ligegyldigt? Nej, det er det ikke, for efterhånden er forskellen mellem de to tal vokset. I går var ”antallet af tests” hele 48.689, mens ”antal testede personer” kun var på 24.407.
Og nu viser det sig, at både mig, Politiken og mange andre helt har misforstået disse tal. Det lille tal, altså ”antal testede personer” henviser nemlig kun til ”antal førstegangs-testede”. Hvis man f.eks. har været testet i april eller i juli, så tæller en ny test derfor ikke med i dette tal.
Men efterhånden som 1/3 af landets indbyggere har været testet på et eller andet tidspunkt, så vil ”antallet af førstegangstestede” jo nærme sig nul, mens ”antallet af tests” går mod himlen.
Det betyder, at et af de mest centrale biopolitiske tal i disse uger, nemlig forholdet mellem smittede og testede, ændres markant.
Med de gamle kategorier var denne ratio med gårsdagens tal 334/24407 = 0,14%. I det nye regnestykke er det kun 334/48689=0,07%, dvs. kun halvt så højt. Og denne forskel vil jo stige efterhånden som en større del af befolkningen testes.
SSI har som sagt netop ændret i navnet på disse kategorier, men i betragtning af, hvor mange, der har misforstået dette i nu flere måneder, så er jeg faktisk meget kritisk over for, at man ikke tidligere har gjort sagens sammenhæng klart.
Efterfølgende kan jeg se, at også læge Vibeke Manniche har hæftet sig ved denne ændring. Jeg vedhæfter derfor hendes kommentar til emnet.
https://vibekemanniche.dk/breaking-breaking-breaking-vi-er-blevet-foert-bag-lyset/
12. D. 17. september: Fra elektronisk app til realapp
Der er noget, jeg har tænkt over. Det vedrører sammenhængen mellem den smartphone-baserede corona-app og det omfattende system af tests og opsporing og dag-statistisk tyranni, som har udviklet sig siden i sommers.
Tilbage i april havde regeringen planer om det helt store overvågningssystem med udgangspunkt i en smitteapp. Her er et par citater fra planerne.
– Appen vil “indebære, at der sker en geografisk placering af samtlige de borgere – dvs. smittede såvel som ikke-smittede – der har downloadet appen baseret på GPS”.
– Appen vil give “mulighed for at monitorere kontaktmønstre i Danmark med henblik på at understøtte genåbningen af samfundet”.
Man ville lave et ”corona-landkort”, stod der i papirerne.
Jeg har vedhæftet en artikel fra Altinget fra d. 29. maj, der beskriver sagen. Det siger alt om den biopolitiske situation, at man overhovedet har overvejet det.
Der var da også modstand mod disse planer, så den endelige app blev mindre indgribende. Til gengæld kunne den ikke bruges til at lave et ”landkort”, dvs. til centralstyret smitteadfærdskontrol. Der var der nok nogen, der ærgrede sig over på de sprittede gulve.
Hvad gør en biopolitiker, som er optændt af ekstremistisk forsigtighed ved det? Jo, hun udvikler et andet system. En slags app til virkelighedens verden.
Denne real-app handler om at få borgerne til at lade sig teste rigtigt meget, og lave smitteopsporings-kontorer med biokonsulenter som ringer rundt i ”smittekæderne”. Dette ledsages af daglige statistikker – nu ikke kun for døde og indlæggelser –, men også for dagligt smittede helt ned for små geografiske områder, med tiden måske endda på institutionsniveau. Herfra kan man centraldirigere maskebrug, besøgsregistrering, politimæssige udskamninger mm.., som yderligere kan gestalte biopolitiske data og lave yderligere kontrol.
På den måde ender regeringens ufrivillige nederlag om appen til at være en sejr for appens udvidelse.
13. D. 17. september: Lege og bobler
At lege og at boble er normalt positive ord, men det er slut. Legen er allerede bureaukratiseret og profylakseret. Og bobleriet er nu blevet til “en boble”. Når boblen overgår fra udsagnsord til navneord, så går det galt. Så får vi boblens pædagogik, dvs. luk dig inde i din varme, mørke og profylaktiske livmoder og tal ikke med folk fra andre bobler.
1.
I marts ville Kåre Mølbak forbyde børn at lege sammen. Det var nok årets sørgeligste sætninger. Sundhedsstyrelsen greb ind, men det hele endte faktisk med en ret kraftig bureaukratisering af børns leg, så på en eller anden måde fik Mølbak sin skrækkelige halve vilje. Så små børn måtte spritte og opdele og creme dagen lang, mens forældrene administrerede det biopolitiske smittekontakt-regnskab i den nye coronaficerede opdragelsesstruktur.
2.
Og nu taler Mølbak sammen med andre fra SSI-segmentet om små udvalgte ”sociale bobler”. Det er sådan noget, vi skal gå rundt i en hel sæson, så dødssmittens bogholderi kan gå i et evigt nul. Børnene skal også have “bobler”. Man ser det for sig i skolen: “God morgen børn, I dag skal vi lave legebobler!” og lille Peter: “Frøken, jeg vil gerne i boble med Ole og Marianne!”
Igen er Sundhedsstyrelsen ude med en korrektion. Man er imod udtrykket ”bobler”, som man afviser at bruge. Tak for det. Den form for poesi er jeg helst foruden. Men ud fra indholdet i Politikens artikel om emnet, er jeg nu lidt i tvivl om, hvor meget SST egentlig går “i rette”, som avisen skriver.
Og mon ikke det går som det plejer? Dvs. at SSI og ekstremismen har fat i den lange ende. Sådan gik det også med nedlukningen, grænserne og maskerne?
Men forskellen mellem SSI og SST skal helt klart noteres som endnu et eksempel på forholdet mellem ekstremisme og proportionalitet.
Links:
SSI’s “bobler”:https://politiken.dk/…/Virusekspert-nuancerer-begrebet…
SST’s afvisning af ”bobler”: https://politiken.dk/…/Sundhedsstyrelsen-g%C3%A5r-i…
SST uddyber: https://www.dr.dk/…/detektor-sundhedsstyrelsen-afviser…