1. Sund fornuft og syg forstand?

Statsministeren taler om, at landets borgere skal bruge deres ”sunde fornuft”. Jeg har interviewet mig selv om emnet:

Interviewer: Er landet ”sundt”?

Thomas: Nej, det er sygt.

I: Hvorfor?

T: Fordi det kun går op i sygdom.

I: Men det er godt at gå op i sygdom, er det ikke?

T: Jo, det er rigtigt.

I: Men hvad er så problemet?

T: Der er fire problemer: For det første at landet udelukkende går op i sygdom, som dermed trumfer pædagogikken og retten. For det andet at det egentlig ikke handler om sygdom, men om at ”undgå” sygdom. For det tredje at denne ”undgåelse” alene forstås ”statistisk”, og for det fjerde at hele systemet baseres på frygt. På den måde får vi et ensrettet, profylaktisk og kvantitativt organisations- og krigsregime, som udrydder landets livsformer, dømmekraft og sprog. Dermed bliver den ”sunde fornuft” udryddet, og man kan ikke mere have opdragelse i samfundet.

I: Kan man så ikke bruge den sunde fornuft til noget i den nuværende situation?

T: Jo, det kan man godt, men kun som modstand mod regeringens aktioner, dvs. med inddragelse af andre kundskabsområder og med interesse for sine medborgeres sunde fornuft.

I: Svarer det til at gå fra proportionalitetsprincippet til det ”ekstreme forsigtighedsprincip”?

T: Ja, det er det samme. Hvem glemmer d. 11. marts? Det var den dag, man forlod demokratiet til fordel for biostaten.

I: Men vi kan da stadigvæk stemme?

T: Ja, men først bliver det noget ydre, så bliver det noget digitalt, og så forsvinder det. Det skyldes opgøret med den sunde fornuft, dvs. demokratiets livsform. Afstemninger kan kun fungere sammen med den sunde fornuft, som regeringen jo afvikler.

I: Så ”sund fornuft” handler om at afveje forskellige hensyn i konkrete situationer med størst mulig interesse for disse hensyns nærmere karakter og fylde?

T: Ja, det er en god definition. Den svarer omtrent til det, man finder i meget filosofisk litteratur.

I: Så den ”sunde fornuft ” er blevet til ”syg fornuft”?

T: Ja, det kan man godt sige, men så alligevel ikke.

I: Hvorfor ikke?

T: Fordi en fornuft ikke kan være syg, for så er det ikke en fornuft. Man kan jo heller ikke sige ”fri leg”, fordi man i så fald postulerer, at leg også kan være tvangsmæssig. Den leg, som har tillægsordet ”fri”, er ikke en leg.

I: Men ud fra den logik kan man da heller ikke tale om en ”sund fornuft”?

T: Nej, det har du egentlig ret i, men som demokrater og videnskabsmænd ved vi, at sandhed nok findes, men at den ikke er nogens ejendom. Den ”sunde fornuft” er derfor et slags ydmyghedstegn over for fornuften, en menneskelig hyldest til skaberen og til den videnskabelige ånd. Derfor er udtrykket ”sund fornuft” i politisk, etisk og videnskabelig forstand bedre end ”fornuft”, selvom man ikke må glemme det sidste, som jo er forudsat.

I: Hvad sker der, hvis man glemmer det?

Glemmer man forudsætningen, altså fornuften og tingene i sig selv, så bliver man radikal konstruktivist, og så kan man ikke have institutioner i samfundet. Dermed får vi samme konsekvens som i biostaten, som jo også har frakoblet både fornuften og den sunde fornuft og omdannet institutionerne til smitteregnskaber.

I: Men hvad skal vi så kalde det, hvis ”syg fornuft” ikke dur?

T: Ja, jeg vil foreslå ”syg forstand”. På den måde overgår fornuften til det mere erkendelsestekniske ”forstand”. Og forstanden bliver ”syg”, fordi den mangler kontakten til den sunde fornuft og dermed også til fornuften. Vi får en slags autistisk ekspertvælde. Forstanden mangler sin mor og far, for nu at sige det på den måde.

I: Hvad bliver biostatens næste skridt?

T: Mundbind i butikker, temperaturmålinger, vagtværn og digital adfærdskontrol, smitteregnskaber for minkfarme og et tiltagende ideologisk pres på samfundets rest-logikker, altså resterne af den sunde fornuft.

I: Hvad med smitteregnskaber for myretuer?

T: Jeg tror først, det kommer i 2021.

TV2 om pressemødet: https://nyheder.tv2.dk/2020-09-18-pressemoede-om-coronavirus

Link til tidligere pressemøder om coronaen: https://www.stm.dk/_p_12743.html

 

2. Regeringens nye retningslinjer

Jeg har et par bemærkninger til de nye ”krav” og ”opfordringer”, som blev anmeldt d. 18. september, vel at mærke helt uden offentlig diskussion eller debat i ”folketinget”. Opfordringerne er en blanding af drakoniske og nidkære sociale krav samt små biopolitiske eksperimenter, som man efterfølgende vil kunne skrue på og give fuld ”krav”-status.

A.

Det er en klar styrkelse af overvågningsdelen. Det sker i form af et krav og to opfordringer:

Vigtigt er kravet i punkt 11, der handler om ”opsynspersonale” i større butikker. Det minder om de såkaldte ”vagtværn” på Nyborg Gymnasium. Disse værn skal holde øje med adfærden i butikken. Denne regel vil hurtigt kunne udvides til andre sammenhænge, f.eks. til uddannelsessteder. I mindre butikker er kravet nednormeret til en ”opfordring”. Dvs. at vi i realiteten får vagtværn overalt. Her er teksten:

”Der indføres krav om synligt opsynspersonale i lokaler i detailhandlen over 2000 m2, herunder udvalgsvarebutikker, dagligvarebutikker, storcentre, stormagasiner, varehuse, basarer, arkader mv. Opgaverne for personalet skal udmøntes nærmere i sektorpartnerskabsretningslinjer, og kravet forventes at gælde med virkning fra den 25. september 2020. For mindre lokaler opfordres der til, at der på lignende måde er personale, der holder opsyn med, at der ikke opstår trængsel i lokalet. For alle i detailhandlen opfordres der til at sætte særligt ind i spidsbelastningsperioderne, hvor der er mange kunder, for at sikre afspritning og overholdelse af afstand.”

Dette vagtværnskrav hænger sammen med to andre overvågningspunkter, nemlig med punkt 8, som vedrører ”opfordringen” til at ”aktivt bruge” smittestop-appen, og punkt 9, som handler om ”opfordringen” til at foretage ”frivillig registrering af kontaktinformationer” for cafe- og bargæster (punkt 9 og 8).

I forbindelse med denne sidste opfordring fremgår det, at datatilsynet skam allerede har ”udarbejdet seks gode råd til registrering af restaurantgæsters oplysninger”.

En række af disse initiativer skal styres af såkaldte ”sektorpartnerskaber”. Dermed styrkes biostatens organisatoriske apparat.

B.

Mundbindskravet udvides nu til større dele af sundhedsvæsenet og til hele restaurationsbranchen. Også her skal ”sektorpartnerskaber” tage sig af den nærmere kontrol med restauratøren.

I Silkeborg har biostaten tidligere testet masker i butikkerne. Det kommer også snart. På flere ungdomsuddannelser har man også allerede masker. Og statsministeren laver officielle fotografier af sig selv iført sort dannebrogsmaske og blodplettet skjorte.

C.

Der lægges et omfattende moralsk pres på samfundets civile liv, herunder på fester, selskaber, arbejdspladser, småarrangementer i børnehaven mv., som nu lægges øde, eller genopstår som små coronaficerede aftalelommer, som består af berøringsangste og maskebærende neutralier.

D.

Det ”anbefales”, at ”indkøb kun foretages af ét familiemedlem ad gangen”. Så staten skal blande sig i, om man skal handle ind sammen med sin kæreste. Det bliver nok en sag for Nettos vagtværn at kontrollere.

E.

Også i den offentlige transport skal man bære maske, og dertil kommer, at man nu igen skal undgå myldretider. Det vil formodentlig betyde en halvering af passagerer ift. situationen før d. 11. marts, hvis jeg må komme med et ukvalificeret skøn.

Link til de nye retningslinjer: https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/2020/September/~/media/Filer%20-%20dokumenter/01-corona/Tiltag-udbrudshaandtering-18092020.pdf

 

3. Kim Varming på twitter.com

Kim Varming er speciallæge i klinisk immunologi. Han er også ledende overlæge for klinisk immunologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Varming agerer sundhedspolitisk på twitter.com. Her har han nogle særdeles kritiske corona-politiske tweets.  Han mener, at smitteudviklingen er naturlig, og at der er ved at blive opbygget flokimmunitet, altså samme synspunkt, som ligger til grund for den svenske corona-politik, og som Kåre Mølbak også stod for tilbage i marts.

Varmings sidste tweet lyder sådan her:

”Kære politikere. Hvad er problemformuleringen? Der er få indlagte og få døde. Smitten spredes stabilt, så de sidste kan blive immune. Tænker at tiden er inde til at ophæve alle restriktioner og ophæve epidemiloven.”

Han lyder som noget så sjældent som en virus-ekspert med proporations-sans, dvs. som en ekspert, der vurderer sygdomme på andet end realtids-statistiske udsving i sundhedsministerens krigskabinet.

Mig bekendt har Varming ikke været i medierne?

https://twitter.com/KVarming

 

4. Vær forsigtig med forsigtighedsprincippet

Politiken bringer i dag et stort interview med den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell. Interviewet står i PS-sektionen, og der er en ledsagende artikel i 1.del. Jeg siger lidt om begge tekster:

 

A. Interviewet i PS

Interviewet har den herlige overskrift: ”Vær forsigtig med forsigtighedsprincippet”.

Her er nogle noter til den tankevækkende tekst:

 

i) Om marts:

”Det var min fornemmelse på den tid, at verden var blevet gal”.

 

ii) Coronaen er ikke meget værre end de fleste influenzapandemier:

”Nu er covid-19 formentlig noget værre end de fleste influenzapandemier, vi har haft. Men den er ikke meget værre”.

 

iii) Svensk dødelighed har ikke noget at gøre med Nedlukning:

”Det var helt åbenlyst ting, man kunne og burde have gjort i plejesektoren tidligere, end det skete. Men i løbet af de sidste to-tre måneder har vi ikke set nogen spredning i plejesektoren. Der har helt klart været et problem, men det har ikke været koblet til, om vi have lukket samfundet ned eller ej”.

I en anden artikel fra i går, fortalte Tegnell, at de højere svenske dødstal, som svarer til en hård influenza, muligvis skyldes en mild influenzasæson sidste år.

 

iv) Lukning af skoler og liberale erhverv er uden betydning

Tegnell mener ikke, at skolelukninger eller grænselukninger betyder noget, heller ikke lukningen af de liberale erhverv.

 

v) Frederiksens Nedlukning, som gik stik imod de danske myndigheders anbefaling, ville ikke kunne ske i Sverige.

 

vi) Tegnell kritiserer det danske ”forsigtighedsprincip” kraftigt.

”Forsigtighedsprincippet er nødt til at samtænkes med effekten og de eventuelle negative effekter af forskellige tiltag. At lukke en skole har f.eks. en utrolig stor negativ effekt”. Her nævner han f.eks. børnenes langsigtede udvikling og deres sundhed og ”tænker bredt på sundheden”.

Dermed taler Tegnell for et proportionalitetsprincip. Han er derfor videnskabsmand og demokrat frem for ekspert og profylakse-totalitær.

 

vii) flokimmunitet

Tegnell mener, at der er i Sverige er opbygget en ”vis immunitet”. Hermed henviser han til den flokimmunitet, som også Kåre Mølbak forfægtede herhjemme tilbage i marts.

 

B. Artiklen i 1. del:

Inde i avisen har samme journalist interviewet sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen fra SDU. Pedersen siger helt korrekt, at Tegnells synspunkt minder om de danske sundhedsmyndigheders position tilbage i starten af marts.

Det var dengang, hvor statsministeren desavouerede sundhedsmyndighederne, samtidig med at hun henviste til dem. Dagen efter fik Sundhedsministeren enevældig magt af et halveret folketing. En skændsel i vores lands historie.

Venstres Karsten Lauritzen siger at Tegnells synspunkter ”gør stort indtryk”, og at han ”ikke er overbevist om, at den danske strategi var den rigtige”. Han har også ”ondt af dem, der driver værtshus”. Men det er helt til grin, for hans parti støtter de facto statsministeren 100%.

Statsministeren forsvarer sin totalitære ”hammer”: ”Det var nødvendigt for at få smitten ned og få styr på situationen”, siger hun, men det har hun helt misforstået. Hun skal regerer landet og ikke styre det. Hun vil heller ikke ”gå ind i diskussioner om andre landes strategier”, hvilket er noget helt nyt, for hun har løbende refereret til andre lande.

Hendes ny måde at undgå at svare på noget er at sige: ”jeg anerkender ikke din præmis”. Det sagde hun flere gange på pressemødet den anden dag. Udtrykket betyder ikke andet, at der kun findes én præmis, nemlig statsministeren. Hun står der med blod på skjorten og kulsort dannebrogsmundbind med sin ENE PRÆMIS, som er farligere en noget virus i verden.

 

C. Søren Riis Paludan-citat

I en helt tredje artikel fortæller Søren Riis Paludan, som er professor i biomedicin, at ”95% af de mennesker, der dør, ellers ville have haft meget få måneder forventeligt tilbage at leve i”.

Så ved man dag lige det.

Paludan er en af de få eksperter, som forsøger at tale moderation, selvom hans øjne og stemme ofte flakker, hvilket på en måde er et sundhedstegn i denne tid.

 

Referencer:

Interviewet med Anders Tegnell: https://politiken.dk/…/Advarsel-fra-statsepidemiolog…

Artikel i avisens 1. del: https://politiken.dk/…/Tegnell-er-glad-for-at-Sverige…

Artikel med Søren Riis Paludan-citatet: https://politiken.dk/…/Danmark-har-brug-for-ny…

Tegnell om sidste års milde influenzasæson: https://politiken.dk/…/Tegnell-forklarer-h%C3%B8jere…