1. Slavoj Zizeks bog ”Pandemi – Covid19 ryster verden”

Den slovenske filosof Slavoj Zizek er venstrefløjens stærkeste fortaler for den globale corona-politik. Hans pamflet om emnet, ”Pandemi – Covid19 ryster verden”, er netop fint oversat til dansk på Politisk Revy. Teksten viser en venstrefløj i total demokratisk opløsning, men giver også en ide om den horisont, som vores hjemlige venstrefløj arbejder under.

I det følgende gennemgår jeg bogen i to noter.

 

A. Kapitel 1-6: Mundbind er en ”velkommen anonymitet”

Zizek ser meget positivt på coronaen. Den vil bidrage til at afvikle kapitalismen og til at skabe en stærk global solidaritet i en ny verdensorganisationsform. Han mener, at der er tale om ”kommunisme”, og han nævner flere gange Mao positivt. Det hele ender som en slags neo-maoistisk organisationsvælde i globaliserede gevandter. Dvs. total gift for det liberale demokrati.

Men Zizek mener alligevel, at han redder frihedsværdierne. Han giver dog ingen bud på den nærmere karakter af dette paradoks (s.45).

Alle er ”i samme båd” og skal nu ”finde en løsning” (s39). som det bureaukratisk hedder. Vi skal også have en ”global sygesikring”. Det lyder som om, at WHO skal stå for det (s.40).

Zizek ser masker og mundbind som ”en velkommen anonymitet og befrielse fra det sociale anerkendelsespres” (s. 53). Der er ingen kritiske bemærkninger. Han lyder, ligesom Pernille Skipper og Mette Frederiksen ser ud.

Zizek drømmer også om at besøge Wuhan i februar, hvor der skulle herske en ”melankolsk skønhed”.

Han mener, at coronaen implicerer et ”frigørelsesperspektiv”, som er en del af en ”stærkere åndelige intimitet” (s.52). Der er tale om en ”helsebringende virus” (s. 37), som vil give os en nye ”afslappet tid”, en slags filosofisk skole, hvor vi gør op med ”forbrugeristiske tanker” (s. 54). Briterne vil f.eks. i deres version af den ”afslappede tid” lære at føle skam over Brexit. Så når alle er færdige med deres “afslapning” bag de”frigørende” mundbind, så ender de med at blive enige med Zizek. Det er latterligt.

I samme ånd ser Zizek frem til, at man slipper af med forlystelsesparker, biler og krydstogtskibe. Og “listen kan gøres meget længere”, annoncerer han (s.45). Festlig fætter! Vi går ikke rundt på vitalismens marker. Alt hvad der bonner ud i dødens profylakse er godt.

Det er en puritansk verdensorganisationskommunisme.

Freud og Lacan aktiveres som forsvarere for en ny form for hæmmet ”nydelse”, og mennesket anskues som ”invaderende marsboere” (s. 53+18).

Jeg har desuden noteret en meget antipædagogisk betragtning, som Zizek kommer med. Zizek opfatter børnehavepædagogens arbejde med omsorg som en del af det kapitalistiske samfunds udmatningproces, som lægger ”et konstant pres om at være sød” på pædagogen (s.26). Hvilken nedskrivning af ”omsorg” og af pædagogik som sådan!

Men der er andre, som Zizek omtale mere positivt, nemlig de gode og travle hospitalsansatte. De laver noget, som hedder ”kreativt teamsamarbejde”, i verdenskommunismens tjeneste må man forstå.

Zizek taler for en ”stærk stat”, men der tager han helt fejl (s.14). Aldrig har staterne været svagere. Og hans egen tekst er et godt eksempel på en sådan radikal svaghed, fordi den jo er et kampskrift imod staten som sådan: Staten skal opsluges i en verdenskommunistisk organisation, en slags WHO-stat.

Men en ting har Zizek ret i, og det er følgende citat fra bogens indledning:

”Det eneste, vi med sikkerhed kan konkludere, er, at dette virusangreb er på vej til at ryste vores tilværelse i sin grundvold, ja allerede har rystet den” (s.9).

Litteratur:

Slavoj Zizeks: ”Pandemi – Covid19 ryster verden”, Politisk Revy 2020.

Man kan læse en tidligere drøftelse af Zizeks synspunkter i følgende to indlæg, hvor jeg også drøfter Georgio Agambens take på emnet. Agamben, som også tilhører den europæiske venstrefløj, har det stik modsatte synspunkt: http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-9-d-21… og http://www.thomasaastruproemer.dk/smittede-tanker-20-d-2…

 

B. Kapitel 7-11: Krigskommunisme

Zizek taler for en ”krigskommunisme”, som er rettet mod overlevelse. Han er inspireret af sovjetkommunismen i 1918, hvor der var fattigdom og hungersnød. Men hvad blev der af ”krigskommunismen” dengang? Jo, den endte jo i stalinisme. Men det har Zizek intet blik for. Zizek kalder det for et ”progressivt skridt” (s.82-83). Krigskommunismen skal især dirigeres af WHO fremgår det. WHO citeres for følgende: ”Denne epidemi kan presses tilbage, men kun med en kollektiv, koordineret og omfattende tilgang, der griber ind i alle regeringsapparater”.

Andre steder taler Zizek om en ”katastrofe-kommunisme”, som skulle være bedre end en ”katastrofe-kapitalisme” (s.93). Det kan han selv være.

Denne globale om altomfattende krigs- og katastrofekommunisme skal skabe en ”ny menneskehed” (s.95), som tager klima- og digitaliserings- og fremtidige pandemi-logikkerne til nye højder. Coronaen bliver en slags prøve på det.

Zizek henviser til den nye realisme, især til Latour, og havner dermed i en kritik af humanismen, hvor menneskeheden bliver en invasiv art på tingenes samlinger. Men alligevel refererer han til Kants humanistiske oplysningscredo, hvilket da heller ikke kan opretholdes. Kants kritik-begreb forsvinder med det samme igen. Zizek vil ikke have åndsfrihed, men kun selvforvaltende grupper, der har tillid til en evidensbaseret og krigskommunistisk bio- og klimastat, og som ”med glæde vil følge jeres ordrer” (s. 111+113) og som underkaster sig den ”evidensbaserede kollektive handlings forrang” (s.61). Disse ord peger på en slags globaliseret skolereform.

Zizek hylder det, vi kalder for ”et ekstremistisk forsigtighedsprincip”, dvs. at smittestatistikkens hyper-nul udrydder alle andre hensyn. Det kan man f.eks. læse i følgende: ”Men vores første princip bør ikke være at økonomisere, men at yde hjælp ubetinget og uanset omkostninger til alle dem, der har hjælp behov…” (s. 77). Så Mette Frederiksens ekstremisme minder faktisk om krigskommunismen. Regeringen har da også påtaget sig et krigs-vokabularisk nattøj til den store guldmedalje. I den sammenhæng kritiseres Georgio Agamben, men både gengivelsen af Agambens synspunkter og selve kritikken er så ufuldstændig og uklar, at jeg må lade det fare.

På den måde bliver alle til en ”virusbærer” (s,78). Det bliver den nye moralske tilstand for alle i samfundet, store og små.

Zizek er helt fikseret af Trump og af højrepopulister. Det er ligesom at læse Information. Han lader sig definere ved sin afsmag. Det er ikke til at trænge igennem. Har ingen liberal eller konservativ tænker i verden sagt noget interessant? Åbenbart ikke. Undtagen Hegel, som der refereres til i tide og utide. Men en virusficeret krigskommunisme er ”progressivt”? Det er nok den ”absolutte ånd”. Virus er ånd.

Zizek skriver, at et land ”naturligvis ikke kan holdes nedlukket på ubestemt tid”, men kort tid efter taler han for det modsatte, for med udgangspunktet i netop ”nedlukningen”, skal det så ”genoplukkes på nye måder”, hvorved man jo accepterer nedlukningens præmis. Det er denne logik, vi ser, når politikerne siger, at vi skal have mundbind på for at undgå nedlukning. Mundbind er jo udtryk for en forstærket nedlukning.

 

2. Magnus Heunicke i Spørg Borgen

Magnus Heunicke fortæller i DRs Spørg Borgen, d. 23. september, at der pt er en fornyet overdødelighed i Europa. Men det passer altså ikke, hvis man ser på Euromomos tal. Men hvordan kan han så sige det? Jeg forstår det ikke.

Heunicke sagde også, at sundhedsmyndighederne anbefalede mundbind. Men få dage før det blev indført, kaldte Brostrøm det for meningsløst. Men så kan det da ikke være en “anbefaling”? Jeg forstår det ikke.

Heunickes centrale begrundelse var, at sådan gør de andre lande. Der er en form for politisk gruppepres imod de europæiske og de nationale frihedstraditioner. Og statsministeren havde ellers afvist at sammenligne med andre lande på det sidste pressemøde. Det er nok kun, når det lige passer.

Men godt interview af Biltsøe, og gode spørgsmål fra seerne, som virkelig viste, hvilken biopolitisk boble, Heunicke og regeringen befinder sig i.

Links:

Euromomos tal: https://www.euromomo.eu/graphs-and-maps/

Biltsøes interview: https://www.dr.dk/…/spoerg-borgen_-dansen-med-corona…

 

3. En notits i avisen fra før biostatens tid og lidt moderne socialisme

I influenzasæsonen 2017/18 blev der indlagt 7667 personer med influenza. 549 lå på intensiv. Alene i uge 8 var der indlagt ca. 900 personer.

Ifølge den endelige opgørelse i 2019 døde 2822 personer af denne sæsoninfluenza. Det svarer til ca. 500 døde pr. million.

Af de 2822 døde var langt de fleste ældre, men der var også 24 døde børn under 4 år. Der findes ingen døde af corona under 30 år, og kun 1 person under 50 år.

I 2018 legede børnene sammen og holdt fødselsdage, de voksne var til koncerter og alle nød almindeligt menneskeligt samvær med åbne ansigter.

Årets influenza var en notits i avisen.

I dag giver de mindste statistiske fluktuationer og den mindste lille fortælling anledning til, at hele det politiske apparat sætter ind med omfattende overvågnings-, udskamnings og kontrolsystematikker.

Det er dette skifte, som også kaldes ”det ekstreme forsigtighedsprincip”. Slavoj Zizek kalder det for “krigskommunisme”. Dette nye og altomfattende princip varsler et dybtgående opgør med demokrati, humanisme og frihed.

Landets sundhedsmyndigheder tøvede først, de var jo skabt ved demokratiets livsform, men de har nu entydigt underlagt sig princippet med fuld fane.

Statsministeren er naturligvis storslem, men venstrefløjen følger trop, senest med Pernille Skippers biopolitiske panik-opslag på facebook på facebook. Skippers nye “stram sprit”-kurs kommer her – sammen med den rudimentære tekst – til udtryk i en politisk-æstetisk mundbinds-grafik, der minder om det officielle fotografi af statsministeren, som var decideret uhyggeligt.

Dele af venstrefløjen ser coronaen som anledning til at gennemføre en form for verdenskommunisme. Det er især filosoffen Slavoj Zizek, der står for den gren, hvorimod italieneren Georgio Agamben forfægter socialismens og humanismens frihedsidealer.

Agamben er “dead man walking” blandt landets socialister. Det kan man tydeligt se af Skippers opslag. Skippers kollega, Pelle Dragsted, mener slet ikke, at corona-politikken er politisk. Han siger, at han blot følger eksperterne. Man kan roligt sige, at samfundsanalysen og kritikken er død og begravet på venstrefløjen, altså som i “dead man dead”.

Pernille Skippers opslag: https://www.facebook.com/pernille.skipper.5/posts/3807037325997264

Tallene er hentet fra disse to rapporter:

SSI-opgørelse fra 2018-19: https://www.ssi.dk/…/influenzasaesonen—opgoerelse…

SSI-opgørelse fra 2017-18: https://www.ssi.dk/…/influenzasaesonen—opgoerelse…

 

4. Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer om børnefødselsdage

Dagens biopolitiske notering er, at man ikke må holde børnefødselsdage eller private børnearrangementer i det hele taget plus en masse mere.

Ingen børn i Danmark er døde af sygdommen.

Den nye ekstremistiske stat har ingen stopklodser. Al naturlighed smadres af de små børns byrde som smittebærere. Du ånder, ergo er du skyldig.

Det svarer til dengang, hvor Kåre Mølbak ville forbyde børn at lege sammen. Dengang gik Sundhedsstyrelsen imod, men det er slut. Nu står samme styrelse i spidsen for ødelæggelsen af det civile samfunds engagement.

Initiativet lader ikke til at møde den mindste modstand fra politisk hold.

Om kort tid får børnene masker på ligesom i det stakkels Italien. Der er ingen logik, der kan stoppe det.

https://www.sst.dk/…/Sociale-arrangementer-ifm…